Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16, Beskæftigelsesudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 87, BEU Alm.del Bilag 56
Offentligt
1579237_0001.png
I fortsættelse af nedenstående korrespondance med Udbetaling Danmark, om de ændringer der er sket,
siden Udbetaling Danmark har overtaget opgaven, skal jeg henlede opmærksomheden på de fejl der er i
vedhæftede dokument ”FAKTA”. Dokumentet er direkte afskrift af en avisartikel bragt i Dagbladet Børsen
den 19. september 2015.
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/121654/artikel.html.
Den reelle problematik om begravelseshjælpen er, at der er ændret i ansøgers mulighed for at gøre sin ret
til udbetaling af begravelseshjælp gældende, hvis afdøde har fået udbetalt det beløb afdøde har krav på når
afdøde har været medlem af den gamle sygekasseordning.
Den udbetaling var bortfaldet i en tidligere finanslovsforhandling hvor udbetaling af begravelseshjælpen
blev gjort 1005 formueafhængig. En vågen borger tog problematikken om den begravelseshjælp
medlemmer af den gamle sygekasseordning har krav på at modtage og det medførte at forhandlingerne
måtte genoptages og der blev indført bemærkning om disse medlemmers retskrav i lovforslag om at
begravelseshjælp blev formueafhængig.
De fleste kommuner har siden udbetalt 1.050,- kr. når der blev indsendt ansøgning om minimumsbeløbet.
Når boet var behandlet i skifteretten og det viste sig, at afdøde havde krav på yderligere begravelseshjælp,
kunne der indsendes ny ansøgning om max. beløbet og kommunerne udbetalte herefter dette beløb.
Jeg er ikke bekendt med, hvorfor Holbæk og måske en eller 2 andre kommuner, senere har ændret på
muligheden for at få udbetalt maxbeløbet efter, efter at der er ansøgt om minimumsbeløbet.
Første gang vi blev udsat for den procedure de anvendte i Holbæk, klagede vi til ankenævnet, som henviste
til den kendelse kommunen havde fået afsagt tidligere og informerede os om, at vi fremover kunne ændre i
teksten på vores ansøgninger, således at vi ved ansøgningen om minimumsbeløbet gjorde opmærksom på,
at ansøgning skulle betragtes som en minimumsudbetaling og ikke kunne afskære muligheden for senere
ansøgning om max.beløbet.
Ved en senere ansøgning til Holbæk kommune, afviste kommunen i første omgang, at udbetale
max.beløbet, efter at minimumsbeløbet var udbetalt. Da vi henviste til oplysningen på ansøgningen, måtte
kommunen udbetale max.beløbet. Vores kunder har således altid modtaget max. beløbet inden
udbetalingen overgik til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har ikke ønsket at tilføje teksten om at
minimumsbeløbet betragtes som acontoudbetaling. Jeg anmoder Kammeradvokaten om at oplyse, hvornår
udbetaling af minimumsbeløbet på 1.050,- kr er vedtaget og hvorfra afdødes ret til beløbet stammer.
Samtidig anmoder jeg Kammeradvokaten om at oplyse om det er muligt at foretage udbetalingen af
minimumsbeløbet til alle de berettigede modtagere inden de afgår ved døden, således at udbetalingen af
disse tilskud foretages til deres nemkonto og de jerefter ikke udbetales når de afgår ved døden. Dette ville
fjerne problematikken og lette hele ekspeditionen af ansøgning om begravelseshjælp væsentligt.
Hvis udbetalingen ikke kan fremrykkes vil jeg gerne have oplyst hvilken lovgivning der skal ændres for at
dette lader sig gøre, således at politikerne kan overvej om det er en mulighed.’
Med venlig hilsen
Peter Thomasen