Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 86
Offentligt
1579219_0001.png
EVALUERING AF UDREDNINGSRETTEN
– DECEMBER 2015
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0002.png
Kolofon
Evaluering af udredningsretten
December 2015
Udarbejdet af:
Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet
Copyright:
Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
Udgivet af:
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon: 72 26 90 00
E-post:
[email protected]
EAN –lokationsnummer: 5798000362055
Grafisk design:
1508 A/S
Foto: Bee-Line
Udgivelsesår: 2015
Udgives kun elektronisk - ISBN:
978-87-7601-358-5
Publikationen er tilgængelig på
http://www.sum.dk
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1 Evaluering af udredningsretten
1
2
2.1
2.2
2.3
INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................................................................................. 1
INDLEDNING, SAMMENFATNING OG KONKLUSION ................................................................ 3
Indledning ...................................................................................................................................................... 3
Grundlaget for evalueringen .......................................................................................................................... 4
Sammenfatning og konklusion ....................................................................................................................... 4
3
LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER ................................................................................................. 7
3.1
Lovgivning, bekendtgørelse m.v. .................................................................................................................... 7
3.1.1 Patienter omfattet af udredningsretten ........................................................................................................... 8
3.1.2 Skelnen mellem udredning og behandling ........................................................................................................ 9
3.1.3 Skelnen mellem faglige årsager og kapacitetsmæssige årsager ....................................................................... 9
3.1.4 Vurdering af det mest gunstige regelsæt for patienten .................................................................................... 9
3.2
Samspil mellem udredningsretten i sygehussektoren og andre sektorer og mellem udredningsretten og de
øvrige patientrettigheder ..........................................................................................................................................10
3.2.1 Samspil mellem udredningsretten i sygehussektoren og andre sektorer ....................................................... 10
3.2.2 Sammenhæng mellem udredningsretten og de øvrige patientrettigheder .................................................... 10
3.2.2.1
Forskellige formål i sundhedsvæsenet ................................................................................................... 11
4
4.1
STATUS FOR UDREDNINGSRETTEN ........................................................................................... 12
Indledende rammesætning ...........................................................................................................................12
4.2
Andel patienter som er udredt inden for 30 dage .........................................................................................13
4.2.1 Udredning i offentligt og privat regi ................................................................................................................ 13
4.3
Patienternes udredningstid ...........................................................................................................................14
4.3.1 Udredning af patienter omfattet af ret til udvidet frit sygehusvalg ................................................................ 15
4.3.2 Andel borgere som er udredt inden for 30 dage for tre udvalgte specialer ................................................... 16
4.3.2.1
Neurologi ................................................................................................................................................ 16
4.3.2.2
Reumatologi ........................................................................................................................................... 17
4.3.2.3
Urologi .................................................................................................................................................... 17
4.4
4.5
Udlevering af udredningsplan .......................................................................................................................18
Regionale opgørelser af årsager til, at patienter ikke udredes inden 30 dage ...............................................20
1
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
4.6
4.7
Datakvaliteten i monitorering af udredningsretten .......................................................................................21
Patientklager i relation til udredningsretten .................................................................................................22
5
5.1
5.2
EVALUERINGENS FOKUSOMRÅDER ........................................................................................... 23
Information til patienterne ...........................................................................................................................23
Udredningsplaner set fra patienternes og sundhedspersonernes perspektiv ................................................26
5.3
Kapacitet og udnyttelse heraf .......................................................................................................................26
5.3.1 Kapacitet i regionalt regi ................................................................................................................................. 26
5.3.2 Kapacitetsoverblik ........................................................................................................................................... 27
5.3.3 Kapacitet på tværs af regioner ........................................................................................................................ 27
5.3.4 Kapacitet i privat regi ...................................................................................................................................... 28
5.3.5 Rundspørge om brug af privat kapacitet på udfordrede specialer ................................................................. 29
5.4
Monitoreringsmodel og registreringspraksis .................................................................................................31
5.4.1 Udformingen af monitoreringen ..................................................................................................................... 32
5.4.2 Uklarheder i forhold til definitioner udfordrer monitoreringen ..................................................................... 32
5.4.3 Udfordringer i implementeringen af monitoreringsmodellen ........................................................................ 32
BILAG 1 ........................................................................................................................................................ 34
2
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0005.png
2 Indledning, sammenfatning og konklusion
2.1 Indledning
Retten til hurtig udredning på det somatiske område trådte i kraft den 1. september 2013, og den
differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg trådte i kraft den 1. januar 2013.
Boks 1
Udredningsretten
indebærer, at patienter, der er henvist til et sygehus, skal have et tilbud om at blive
udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Er det ikke muligt at udrede patienten inden for 30
dage, skal patienten i stedet inden for de 30 dage have modtaget en plan for den videre udredning. Hvis en
region af kapacitetsmæssige årsager ikke kan efterleve udredningsretten, er regionen forpligtet til at finde
et tilbud til patienten om udredning på andre regioners sygehuse eller på private sygehuse og klinikker,
som regionen eller Danske Regioner har indgået aftale med.
Den
differentierede ret til udvidet frit sygehusvalg (differentieret behandlingsret)
betyder, at patienter har
ret til at vælge at blive behandlet på private sygehuse og klinikker, som Danske Regioner har indgået aftale
med, hvis ventetiden på regionens sygehuse og samarbejdssygehuse overstiger henholdsvis en eller to
måneder efter endt udredning. Den differentierede behandlingsret skelner således mellem alvorlig og ikke-
alvorlig sygdom i forhold til, hvornår patienter kan vælge et privat alternativ, idet det udvidede fri
sygehusvalg træder i kraft allerede efter en måned ved alvorlig sygdom og to måneder ved mindre alvorlig
sygdom.
Det indgår i økonomiaftalen for 2013, at resultaterne af udrednings- og behandlingsretten skal evalueres et
år efter ikrafttræden med henblik på at vurdere behovet for justeringer. Af økonomiaftalen for 2016
fremgår, at der er igangsat en evaluering af udredningsretten, som forventes afsluttet i efteråret 2015,
samt at Danske Regioner og regeringen er enige om, at evalueringen og erfaringerne med retten til hurtig
udredning på det somatiske område kan bruges i arbejdet med udredningsretten i psykiatrien, hvor
udredningsretten på 30 dage er trådt i kraft den 1. september 2015.
Evalueringen har dog alene fokus på det somatiske område.
Formålet med evalueringen er at belyse resultaterne af retten til hurtig udredning på det somatiske
område. Evalueringen vil kunne danne grundlag for efterfølgende justeringer af retten til hurtig udredning.
Evalueringen har følgende fokusområder:
Lovgivningsmæssige rammer
Information til patienterne
Patienter, der ikke kan udredes inden for 30 dage
Kapacitet og udnyttelse heraf
Monitoreringsmodellen og registreringspraksis
Samspil mellem udredningsretten i sygehussektoren og andre sektorer
3
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
2.2 Grundlaget for evalueringen
Evalueringen af udredningsretten bygger på kvalitative og kvantitative input.
Kvantitativt baserer evalueringen sig på data fra den nationale monitoreringsmodel fra 2., 3. og 4. kvartal af
2014 og 1. kvartal af 2015. Ydermere sætter evalueringen fokus på tre specialer, hvor der på forhånd var
formodning om kapacitetsudfordringer. Det drejer sig om specialerne reumatologi, neurologi og urologi.
Fokus på disse tre specialer bidrager med viden om mulige årsager til kapacitetsudfordringer og dermed til
manglende opfyldelse af udredningsretten.
Af kvalitative input har Danske Regioner og de enkelte regioner til brug for evalueringen udarbejdet en
række redegørelser, som er indarbejdet i de relevante afsnit.
Herudover har Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Danske Regioner afholdt et
rundbordsmøde med repræsentanter fra patientforeninger i regi af Danske Patienter. Mødet havde til
formål at inddrage patientperspektivet og omhandlede interessenternes syn på udredningsretten generelt,
herunder deres syn på udfordringer i forhold til efterlevelse af udredningsretten og patientinformation. Der
er endvidere afholdt møde med Lægeforeningen med det formål at få inddraget klinikernes synspunkter og
konkrete erfaringer med udredningsretten. Dansk Sygeplejeråd var ligeledes indbudt til mødet. Endvidere
har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Patientombuddet (nu Styrelsen for
Patientsikkerhed) for at kortlægge omfanget af patientklager i relation til udredningsretten.
2.3 Sammenfatning og konklusion
Udredningsretten har som patientrettighed som formål at sikre patienterne hurtig udredning. Siden
udredningsrettens ikrafttræden har der fra såvel ministeriets som regionernes side været et løbende fokus
på at få formålet og intentionerne ført ud i livet til gavn for patienterne.
Hurtig udredning af patienterne er central i sundhedsindsatsen. Regionerne er ansvarlige for at give
patienterne tilbud om hurtig udredning og har løbende arbejdet for at sikre implementeringen af
patienternes ret.
Der er indført en national, kvartalsvis monitorering af udredningsretten baseret på Landspatientregisteret.
Monitoreringen skal understøtte og give mulighed for at identificere bedste praksis samt synliggøre
eventuelle flaskehalse og områder, der er presset på kapaciteten.
Den nationale monitorering viser, at andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, har ligget på et
relativt stabilt niveau omkring 60 pct. for hele den omhandlede periode, dvs. fra 2. kvt. 2014 til 1. kvt. 2015.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvor monitoreringen kan give svar på udredningsforløbenes
varighed, kan det ikke ud fra monitoreringen konkluderes, i hvor høj grad regionerne lever op til
lovgivningen, idet der kan være lovlige grunde til, at udredningen ikke er foretaget inden for 30 dage. Det
kan fx være, fordi det ikke var fagligt muligt, eller fordi patienten har brugt sit frie sygehusvalg til at blive
udredt på et bestemt sygehus. Estimater fra regionerne tyder endvidere på, at 15-20 pct. (tal fra 1. kvt.
2015) af patienterne ikke får et tilbud om hurtig udredning, fordi der er kapacitetsmangel.
Uanset disse usikkerheder er det imidlertid både ministeriets og regionernes klare ønske og hensigt, at der
fortsat arbejdes målrettet med en endnu bedre efterlevelse af udredningsretten, og at antallet af
registrerede udredningsforløb øges i videst muligt omfang.
4
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
Patienter, som er omfattet af udredningsretten, skal naturligvis ses som en del af det samlede antal
patienter, som regionerne har kontakt med. Mange udredes og behandles akut, og en stor del henvises
direkte til behandling, fordi de allerede er udredt hos egen læge. En del er henvist med mistanke om
livstruende sygdom og udredes hurtigere i kræft- eller hjertepakker, mens udredningsretten gør sig
gældende for patienter, der skal udredes i et planlagt forløb.
Udredningsretten har været vanskelig at implementere i den kliniske virkelighed. Det skyldes blandt andet,
at lovgivningen om udredningsretten skelner skarpt mellem udredning og behandling. Det bygger på en
forestilling om, at alle patienter først gennemgår et udredningsforløb, der afsluttes med en diagnose, og
derefter starter på et behandlingsforløb, der afsluttes med fx en operation. Inden for de medicinske
specialer er overgangen mellem udredning og behandling imidlertid ofte glidende, og der kan være en
vekselvirkning mellem udredning og behandling. Det har været medvirkende til, at udredningsretten ikke er
blevet implementeret ensartet på tværs af specialer, sygehuse og regioner.
Samtidig er det en udfordring for regionerne at få udredningsretten til at spille sammen med de andre
patientrettigheder og generelle krav, der stilles til sygehusvæsenet. Hertil kommer, at man på visse
områder har oplevet udfordringer med begrænset regional (og privat) kapacitet.
En selvstændig problemstilling har været, at den nationale monitoreringsmodel, som anvendes til at
monitorere udredningsrettens overholdelse, ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer en monitorering i
overensstemmelse med lovgivningen og heller ikke giver et virkelighedstro billede.
Arbejdet med nærværende evaluering har bidraget til ny viden og fokus på udvalgte områder, hvilket som
nævnt kan danne grundlag for det videre arbejde med retten til hurtig udredning for såvel patienter med
fysiske som med psykiske lidelser. På baggrund af Sundheds- og Ældreministeriets og Danske Regioners
evaluering af udredningsretten kan følgende således konkluderes:
Ca. 6 ud af 10 patienter, der er omfattet af udredningsretten, udredes inden for 30 dage. Den
nuværende monitoreringsmodel giver imidlertid ikke klarhed over, hvor mange af de resterende
patienter, som trods tilbud om rettidig udredning selv vælger at vente længere, eller hvor mange
patienter der af faglige årsager ikke kan udredes inden for fristen. Ministeriet og Danske Regioner
imødeser derfor den aftalte videreudvikling af monitoreringsmodellen, jf. Aftalen om regionernes
økonomi for 2016.
Estimater fra regionerne tyder på, at 15-20 pct. af patienterne ikke tilbydes udredning inden for 30
dage af kapacitetsmæssige årsager.
Der er i et vist omfang geografisk variation i forhold til, hvor hurtigt patienterne udredes.
Antallet af udredningsplaner stiger. Samtidig er andelen af rettidigt udleverede planer på landsplan
faldet med 15 procentpoint fra 2. kvt. 2014 til 1. kvt. 2015, hvor 87 pct. af udredningsplanerne blev
uddelt inden for 30 dage.
Datakvaliteten i den nationale monitoreringsmodel vurderes at være forbedret gennem perioden.
Det vurderes dog, at der i 1. kvt. 2015 er registreret 2/3 af det samlede antal udredningsforløb. Der
5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
er derfor potentiale for forbedring af datakvaliteten, der danner grundlag for monitorering af
udredningsretten.
Selv om retten til hurtig udredning lovgivningsmæssigt forekommer relativt klar og entydig, har der
i praksis vist sig en række fortolkningsmæssige usikkerheder i klinikken.
Opdelingen mellem udredning og behandling passer ikke altid ind i den kliniske virkelighed. Det gør
det svært at skabe en virkelighedstro monitorering på området.
Der er enkelte specialer, som er særligt udfordret i forhold til at sikre hurtig udredning på grund af
begrænset regional (og privat) kapacitet. Inden for nogle specialer er kapacitetsudfordringerne på
landsplan, mens andre specialer er lokalt udfordret på kapaciteten. Det medfører geografisk
variation i udredningsforløbenes hastighed.
Når man sammenligner antallet af klager med antallet af registrerede udredningsforløb, som er i
omegnen af 100.000 forløb på landsplan pr. kvartal, er der tale om meget få klager, og den
procentvise andel af klager til Styrelsen for Patientsikkerhed over udredningsforløb er meget lav.
Patientinformationen lever efter Danske Regioners opfattelse grundlæggende op til de
lovgivningsmæssige krav. Danske Patienter vurderer dog, at informationen ofte er uensartet
regioner og sygehuse imellem og kan forekomme svært forståelig for patienterne, ligesom de
væsentligste informationer til tider ”drukner” i mængden af materiale.
De enkelte regioner har – bl.a. ved oprettelse af centrale visitationsenheder – et anvendeligt, men
ikke komplet, overblik over egen kapacitet, mens Venteinfo.dk på nuværende tidspunkt er det
vigtigste redskab til at skabe overblik over den tværregionale kapacitet. Der ses derfor fortsat
muligheder for bedre kapacitetsanvendelse mellem sygehusene og på tværs af regioner.
Regionerne anvender i stadigt stigende grad privat kapacitet til udredning, og Danske Regioner og
de enkelte regioner har i dag indgået aftaler med omkring 90 privathospitaler og klinikker om ret til
hurtig udredning på 21 forskellige specialer. Selv om den private aktivitet på denne baggrund er
øget væsentligt siden udredningsrettens ikrafttræden, er der fortsat behov for regionalt fokus på at
udnytte den private kapacitet på områder med begrænset regional kapacitet.
Det er ministeriets og Danske Regioners vurdering, at de erfaringer, der indtil nu er gjort med
udredningsretten, skal medtages i det videre arbejde på området, herunder at der tages skridt mod at
tilrette og præcisere såvel lovgivningen, herunder ministeriets vejledning, som monitoreringsmodellen, så
der dermed opnås en bedre monitorering og efterlevelse af udredningsretten.
En revision af den nationale monitorering er som nævnt aftalt i Aftale for regionernes økonomi for 2016
mellem regeringen og Danske Regioner. Arbejdet med revisionen er påbegyndt i efteråret 2015.
6
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0009.png
3 Lovgivningsmæssige rammer
3.1 Lovgivning, bekendtgørelse m.v.
Udredningsretten indebærer, at patienter, der er henvist til udredning på et sygehus, skal have et tilbud om
at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Fristen for endt udredning af patienten er 30
dage, hvor det er fagligt muligt, og hvor patienten ikke selv har ønsket at vente længere.
Hvis det ikke er muligt at udrede patienten inden for 30 dage, skal patienten inden for samme tidsfrist have
en plan for den videre udredning. Retten til at få en udredningsplan gælder for alle patienter, som er
henvist til sygehusafdelinger, uanset årsagen til, at udredningen ikke er sket inden for 30 dage. Måtte der
eksempelvis opstå en situation, hvor en patient som led i udredningstilbuddet har afslået undersøgelse på
andre sygehuse, har patienten også ret til en plan for det videre udredningsforløb.
Hvis en region af kapacitetsmæssige årsager ikke kan efterleve udredningsretten på egne sygehuse, er
regionen forpligtet til at søge patienten udredt på andre regioners sygehuse eller på private sygehuse og
klinikker, hvis disse kan tilbyde hurtigere udredning. I forbindelse hermed skal regionen – hvis regionen ikke
kan udrede patienten inden for fristen på det sygehus, som patienten er henvist til – oplyse patienten om
på hvilket sygehus, patienten kan tilbydes udredning inden for 30 dage.
Udredningsretten ændrer ikke ved, at akutte patienter fortsat behandles og om nødvendigt indlægges akut,
mens hjerte- og kræftpakkerne desuden sikrer accelererede forløb i overensstemmelse med
bekendtgørelsen om maksimale ventetider ved behandling for kræft og visse tilstande ved iskæmiske
hjertesygdomme.
Patienten kan i medfør af det frie sygehusvalg også vælge at blive henvist til et regionalt sygehus i en anden
region end sin bopælsregion. I sådanne tilfælde skal fritvalgsregionen også udrede patienten inden 30 dage,
hvis det er fagligt muligt. Det retlige ansvar for at efterkomme patientens ret til hurtig udredning, herunder
inddragelse af andre regioners sygehuse samt private sygehuse og klinikker, samt for tilrettelæggelse af en
eventuel udredningsplan, påhviler dog fortsat patientens bopælsregion.
Boks 2
Lovgivning: udredningsretten
Retten til hurtig udredning i sygehusvæsenet og den differentierede behandlingsret blev vedtaget i
december 2012 med lov nr. 1401 af 23. december 2012. Det differentierede udvidede frie sygehusvalg
trådte efterfølgende i kraft den 1. januar 2013, og retten til hurtig udredning trådte i kraft den 1.
september 2013.
Udredningsretten er fastlagt i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, og i
den såkaldte sygehusbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014.
Herudover er reglerne om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information
til henviste patienter nærmere beskrevet i vejledning nr. 10351 af 19. december 2014. Denne vejledning
retter sig til regionsrådene, de offentlige sygehuse, private specialsygehuse og private sygehuse og klinikker
m.fl. og har til formål at vejlede om reglerne om frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning, udvidet frit
7
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0010.png
sygehusvalg ved ventetid på mere end 1 eller 2 måneder (dvs. hhv. 30 eller 60 dage) på sygehusbehandling
og ved aflyste operationer m.m. Den har endvidere til formål at vejlede om reglerne om sygehusenes pligt
til at informere patienter, som er henvist til undersøgelse, udredning eller behandling.
Lovbestemmelsen om retten til hurtig udredning følger af sundhedslovens § 82 b, som har følgende ordlyd i
sin helhed:
§ 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen
udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som
regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden
for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.
Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og
regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1 og 2.
I praksis har lovgivningen og vejledningen imidlertid givet anledning til en række fortolkningsmæssige
usikkerheder i regionerne, som forsøges gengivet nedenfor:
Der er i regionerne uklarhed om, hvilke patienter der er omfattet af udredningsretten.
Patientforløb, der ikke er idealtypiske, og hvor den traditionelle adskillelse mellem udredning og
behandling er en udfordring, når retten til hurtig udredning skal fortolkes i klinikken.
Det er uklart for regionerne, hvornår regionerne har levet op til lovgivningen. Det er blandt andet
svært i praksis at fortolke undtagelsesbestemmelserne ”fagligt muligt” og ”særlige specialiserede
kompetencer”.
Patientforløb, hvor udredning af en lidelse fører over i udredningen af en anden lidelse, kan være
en udfordring i forhold til ønsket om klart at fastlægge, hvornår udredningen af patienten er
færdig.
Der er i regionerne uklarhed om, hvorvidt retten til hurtig udredning skal ses som en ret for
patienten til hurtig be- eller afkræftelse af sygdom, eller en ret til hurtig afklaring af et konkret
behandlingsbehov.
3.1.1 Patienter omfattet af udredningsretten
Regionerne oplever, at der ikke er en entydig afgrænsning af, hvilke patienter der er omfattet af
udredningsretten. Alle nyhenviste patienter med behov for udredning er som udgangspunkt omfattet af
udredningsretten.
I indkaldelsesbrevet skal patienten oplyses om sine rettigheder, og det er derfor nødvendigt på
indkaldelsestidspunktet at vide, om patienten er en patient til udredning eller en patient til behandling.
8
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
Det er et klinisk skøn, om der er behov for et udredningsforløb – og dermed, om patienten er omfattet af
udredningsretten. Det er imidlertid ikke altid klart for de enkelte regioner, om dette skøn skal baseres på,
hvorvidt der foreligger en diagnose, eller om der er taget stilling til det initiale behandlingsbehov.
I andre tilfælde sker det, at diagnosen foreligger ved henvisningen fra almen praksis, mens
behandlingsbehovet og behandlingsformen endnu ikke er fastlagt. Der er i regionerne uklarhed om,
hvorvidt sådanne patienter kan være omfattet af udredningsretten, idet de har en diagnose fra almen
praksis (og dermed er færdigudredt) samtidig med, at typen af behandling i sygehusregi mangler at blive
klarlagt.
3.1.2 Skelnen mellem udredning og behandling
Klinisk er det med udredningsrettens indførelse nyt at skelne eksplicit mellem udredning og behandling.
Det kan være en udfordring, at et skarpt skel mellem udredning og behandling forudsætter et idealtypisk,
sekventielt patientforløb, hvor udredning efterfølges af behandling. I tilfælde, hvor udredning og
behandling ikke kan adskilles på traditionel vis, giver dette anledning til usikkerhed.
Regionerne oplyser, at det klinisk ofte er vanskeligt at sondre skarpt mellem udredning og behandling.
Eksempelvis er overgangen fra udredningsfasen til behandlingsfasen ofte glidende i medicinske og
psykiatriske forløb. Der kan også være tale om en vekselvirkning mellem udredning og behandling. I nogle
forløb ses således sygdomsbilleder, hvor medicinsk behandling iværksættes, før der foreligger en endelig
afklaring af diagnosen, og hvor en behandling ofte påbegyndes hurtigt. Man kan så i nogle tilfælde opleve
udredende undersøgelser senere i behandlingsforløbet.
Et andet scenarie er patienter med flere samtidige sygdomme, hvilket for det første gør det vanskeligt at
forudsige, hvor lang tid udredningen vil tage, og dermed at oplyse patienten korrekt om vedkommendes
rettigheder. Samtidig kan det være ganske svært klart at fastslå, hvornår udredningen er slut, når
udredning af en lidelse fører direkte over i behandling for denne og samtidig udredning af en sekundær
lidelse. I sådanne tilfælde kan der være uklarhed om, hvorvidt det er patientens samlede sygdomsbillede,
der skal være afklaret, eller om det er udredning af den lidelse, som patienten er henvist med, som afgør
udredningens afslutningstidspunkt.
3.1.3 Skelnen mellem faglige årsager og kapacitetsmæssige årsager
Skelnen mellem faglige årsager til, at udredningen ikke kan ske inden for 30 dage, og kapacitetsmæssige
årsager er central, da det er med til at afgøre, om regionerne har levet op til patientens rettigheder.
Dette gælder særligt i forhold til de udredningsforløb, der skal gennemføres på en højt specialiseret
afdeling med kun ganske få kompetencer på landsplan. Lovgivningen tager højde for, når der er tale om en
meget speciel faglig ressource, men overordnet set er lovgivningen ikke overholdt i de tilfælde, hvor
udredning ikke kan gennemføres inden for 30 dage af kapacitetsmæssige årsager. Her er der for regionerne
en uklarhed om, hvor begrænset kapaciteten skal være, før det indgår som et område med meget
begrænsede ressourcer, hvor længere ventetid ifølge lovgivningen er accepteret.
3.1.4 Vurdering af det mest gunstige regelsæt for patienten
I vejledningen angives, at det klinisk skal vurderes, hvilket regelsæt der er mest gunstigt for patienten.
Denne afgørelse, som gør sig gældende i forhold til kræft- og hjertepatienter, er imidlertid vanskeligt at
9
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
træffe for de involverede klinikere, idet de maksimale ventetider, som er fastsat ved bekendtgørelsen om
maksimale ventetider ved behandling for kræft og visse iskæmiske hjertesygdomme, vedrører, hvornår
opstart
af udredningen skal være sket, mens udredningsretten vedrører
afslutning
af udredningen. Derfor
kan det i nogle tilfælde være svært for regionerne på forhånd at vide, hvilken rettighed der er mest gunstig
for de omhandlende patienter.
3.2 Samspil mellem udredningsretten i sygehussektoren og andre sektorer og
mellem udredningsretten og de øvrige patientrettigheder
3.2.1 Samspil mellem udredningsretten i sygehussektoren og andre sektorer
Det var en forudsætning i forbindelse med indførelsen af udredningsretten, at sygehusvæsenets målgruppe
ikke skulle udvide sig. Det vil sige, at det var vigtigt, at muligheden for hurtig udredning i sygehusregi ikke
skulle føre til indikationsskred. Der er i flere regioner set en vækst i antallet af henvisninger fra almen
praksis på imellem 10-20 pct. fra medio 2013 til medio 2015, dvs. fra før udredningsretten blev indført til
efter. Det er imidlertid ikke til at sige, hvorvidt der er tale om en direkte konsekvens af udredningsretten.
Det understreger dog vigtigheden af et samarbejde med almen praksis om den gode henvisning, så presset
på sygehusvæsenet ikke stiger unødigt.
3.2.2 Sammenhæng mellem udredningsretten og de øvrige patientrettigheder
Udredningsretten skal ses i sammenhæng med de øvrige patientrettigheder. Overordnet er det vigtigt at
være opmærksom på, at der gælder forskellige patientrettigheder i forskellige sektorer, der har
overlappende patientmålgruppe. Udredningsretten gælder således udelukkende sygehusbehandling, og
lovgivningen sidestiller dermed ikke speciallægepraksis med sygehusvæsenet.
Udredningsretten er samtidig en del af en større palet af patientrettigheder, der alle forpligter sygehusene.
Samspillet mellem forskellige patientrettigheder kan give både organisatoriske og kapacitetsmæssige
udfordringer, ligesom det medfører udfordringer i forhold til patientinformation samt i forhold til
monitoreringen af området.
Nedenfor følger en række områder, hvor regionerne kan opleve udfordringer i samspillet mellem
udredningsretten og de øvrige patientrettigheder.
Retten til hurtig udredning skal ses i sammenhæng med retten til frit sygehusvalg. Det er to sidestillede
patientrettigheder, og det er op til patienten, hvilken af de to rettigheder patienten vil benytte. Hvis
patienten ønsker, at udredningen skal foregå på et bestemt offentligt sygehus, kan patienten bruge sin ret
til frit sygehusvalg. Det kan i nogle tilfælde betyde, at patienten ikke bliver udredt inden for 30 dage.
Patienten kan bruge sit frie sygehusvalg ved fx ikke at tage imod regionens alternative tilbud, eller ved
aktivt at ringe til regionens visitation og få flyttet sin henvisning til et andet sygehus.
Det er en udfordring i forhold til overholdelsen af udredningsretten, fx hvis en patient gerne vil udredes på
det lokale sygehus, selvom det ikke kan udrede inden for 30 dage, men efter 28 dage ombestemmer sig og
hellere vil gøre brug af det tilbud, som regionen gav patienten. I sådanne tilfælde vil det i sidste ende være
regionen, der ikke lever op til udredningsretten.
10
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
Det vil sige, at det er en udfordring at formidle til både patienter og generel offentlighed, at patienterne,
udover udredningsretten, har en sidestillet rettighed om frit sygehusvalg, og hvad det betyder for
regionens forpligtelser.
Retten til hurtig udredning skal ligeledes ses i sammenhæng med andre patientrettigheder, kræft- og
hjertepakker, specialevejledninger og kliniske retningslinjer. I en klinisk driftsvirkelighed er samtidig
prioritering af de forskellige patientrettigheder og love en udfordring. Sygehusvæsenet er på flere områder
et kapacitetsmæssigt mere eller mindre lukket system på kort og mellemlang sigt, i den forstand, at der
inden for nogle specialer er et begrænset antal speciallæger til at udføre udredning og behandling i det
givne speciale. Ændringer i kræftpakker eller retningslinjer på et område kan derfor udfordre opfyldelsen af
patientrettigheder på andre områder i samme speciale.
I sygehusvæsenet er der patienter, der er akutte, der går i behandlingsforløb, der udredes i kræft- og
hjertepakker, der går i kontrolforløb, og patienter der skal udredes. For akutte patienter og patienter i
kræft- og hjertepakkeforløb er der et helt klart klinisk formål med hurtig håndtering af patienterne. Det kan
der også være for patienter, der er henvist til udredning, men patienter med akut udrednings- eller
behandlingsbehov må nødvendigvis altid gå forud for patienter i planlagte udrednings- og
behandlingsforløb. Sådan vil den kliniske prioritering nødvendigvis være, hvis ressourcerne ikke tillader en
prioritering af begge dele.
Retten til hurtig udredning understøtter formålet med at øge hastigheden i patientforløbet og betyder et
fokus på afklaring af patientens tilstand, også for de borgere, som ikke skal behandles efterfølgende. Der er
ikke nødvendigvis en klinisk faglig begrundelse for, at patienten skal udredes præcis inden for 30 dage, men
set fra et patientperspektiv kan det være ønskværdigt med en hurtig afklaring af, hvad man fejler, eller
hvad ens behandlingsbehov er, også selvom det ikke påvirker prognosen og sygdomsudviklingen i samme
grad som for de mere alvorlige sygdomme.
3.2.2.1 Forskellige formål i sundhedsvæsenet
Der kan være forskelle mellem nogle af de formål og regler, som sundhedsvæsenet skal leve op til.
Sygehusvæsenet er en kompleks organisation med mange til tider modsatrettede mål. Derfor ligger
arbejdet i at finde en bæredygtig balance. Nogle af de vigtigste er beskrevet her:
1. Let og lige adgang
2. Faglig kvalitet, følge kliniske retningslinjer
3. Økonomi
4. Hurtighed i servicen
5. Frit valg for patienten
I arbejdet med at leve op til udredningsretten vil der i den driftsmæssige virkelighed være yderligere
hensyn, der skal tages, og der vil ske en løbende prioritering mellem de forskellige formål.
Et eksempel på en målkonflikt er, at der på den ene side er et ønske om at sikre hurtig udredning, mens der
på den anden side ønskes sammenhængende patientforløb. De to ting er ikke nødvendigvis modsatrettede
11
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0014.png
men kan være det. Det vil være muligt at sikre hurtig udredning og sammenhængende patientforløb på
sygehuse, der både har kapaciteten og det nødvendige specialiseringsniveau, men nogle patienter vil
opleve mere opbrudte patientforløb i processen for at sikre hurtig udredning.
Således vil nogle patienter starte udredningen på ét sygehus, afslutte udredningen på et andet og måske
blive behandlet på et tredje. For det meste vil det fagligt give god mening, men det kan være
koordineringsmæssigt vanskeligt i forbindelse med overgangene mellem sygehusene.
4 Status for udredningsretten
4.1 Indledende rammesætning
I forbindelse med indførelsen af udredningsretten er der indført en national monitoreringsmodel baseret
på Landspatientregisteret. Monitoreringen viser længden af patienternes udredningsforløb, og hvor stor en
andel af patienterne der udredes inden for 30 dage.
Hvor monitoreringen kan give svar på udredningsforløbenes varighed, kan det ikke ud fra monitoreringen
konkluderes, i hvor høj grad regionerne lever op til lovgivningen, idet der ifølge lovgivningen kan være gode
grunde til, at udredningen ikke er foretaget inden for 30 dage. Det kan fx være, fordi det ikke var fagligt
muligt, eller fordi patienten har brugt sit frie sygehusvalg til at blive udredt på et bestemt sygehus.
Monitoreringen af udredningsretten blev introduceret i april 2014 og indebærer på nogle områder nye
registreringer. Erfaringen fra andre monitoreringsområder (fx vedr. pakkeforløb på kræftområdet) er, at
implementering tager tid, da den nye registreringspraksis skal arbejdes ind i den kliniske hverdag.
Registreringskvaliteten er stigende fra 2. kvt. 2014 til og med 1. kvt. 2015, så tallene og udviklingen over tid
skal således ses i lyset heraf.
En modelbeskrivelse for monitoreringen af udredningsretten kan findes på Statens Serum Instituts
hjemmeside:
http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-
%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Indberetning/patientregistrering/Faellesindhold%20offentliggjo
rt%202014/Monitoreringsmodel_udredningsret_26012015.ashx
Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, regionerne og sygehusene samarbejder om at sikre en
bedre registreringspraksis.
Nedenfor gennemgås følgende indikatorer fra monitoreringen af udredningsretten:
Udredningsforløbenes varighed (indikator E).
Udlevering af plan for patientens videre udredning (indikator D).
Udredningsforløbenes varighed for alvorligt syge patienter (med ret til det udvidede frie
sygehusvalg ved en ventetid til behandling på mere end 30 dage) (indikator A).
Udredningsforløbenes varighed for mindre alvorligt syge patienter (med ret til udvidet frit
sygehusvalg (DUF) ved en ventetid til behandling på mere end 60 dage) (indikator B).
12
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
Gennemgangen af udredningsretten viser, at:
Andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, har ligget på et relativt stabilt niveau omkring
60 pct. for hele den monitorerede periode fra 2. kvt. 2014 til 1. kvt. 2015.
Der er en vis regional variation i andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage. 53 pct. af
patienterne i Region Nordjylland udredes inden for 30 dage, mens niveauet ligger på 66 pct. i
Region Sjælland.
Den gennemsnitlige udredningstid er på landsplan 39 dage i 1. kvt. 2015, hvilket er en stigning i
forhold til monitoreringsperiodens begyndelse i 2. kvt. 2014, hvor niveauet var 33 dage. Denne
udvikling skal ses i lyset af en forbedret registreringskvalitet.
Antallet af udredningsplaner stiger i den monitorerede periode. Samtidig er andelen af rettidigt
udleverede planer (inden 30 dage) på landsplan faldet med 15 procentpoint fra 2. kvt. 2014 til 1.
kvt. 2015.
Den regionale variation er mindsket for så vidt angår antallet af udredningsplaner pr. indbygger,
mens variationen er stigende for andelen af rettidigt uddelte planer.
Datakvaliteten vurderes at være forbedret gennem perioden. Det vurderes dog, at der i 1. kvt. 2015
kun er registreret 2/3 af det samlede antal udredningsforløb. Der er derfor potentiale for
forbedring af datakvaliteten, der danner grundlag for monitorering af udredningsretten.
4.2 Andel patienter som er udredt inden for 30 dage
4.2.1 Udredning i offentligt og privat regi
Figur 1 nedenfor viser andelen af patienter henvist til udredning, der er udredt inden for 30 dage.
Som beskrevet under sammenfatningen og konklusionen oven for, er det værd at bemærke, at der kan
være gode grunde til, at udredningen ikke er foretaget inden for 30 dage. Det kan fx være, fordi det ikke var
fagligt muligt, eller fordi patienten har brugt sit frie sygehusvalg til at blive udredt på et bestemt sygehus.
Dette tages der som nævnt ikke højde for i monitoreringen.
Af de patienter, der henvises til udredning, blev 60 pct. udredt inden for 30 dage i 1. kvt. 2015. Det har
ligget relativt stabilt i monitoreringsperioden.
Der er en vis regional variation i andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage. I Region Nordjylland
blev ca. 53 pct. færdigudredt inden for 30 dage, mens ca. 66 pct. blev færdigudredt inden for 30 dage i
Region Sjælland.
Tendenserne er de samme, uanset om der justeres for patientens selvvalgte ventetid, eller om indikatoren
opgøres på ”bopælsregion” eller ”sygehusregion” (ikke vist).
13
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0016.png
Figur 1
Andel udredningsforløb afsluttet inden for 30 dage, 2. kvartal 2014 – 1. kvartal 2015, indikator E, sygehusregioner
Pct.
100
80
60
40
20
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Anm.: Indikator E.
Kilde: Statens Serum Institut
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Pct.
100
80
60
40
20
0
Syddanmark
Hele landet
På offentlige sygehuse er andelen af patienter, der er udredt inden for 30 dage, på ca. 60 pct. Hvis
bopælsregionen ikke selv kan udrede patienten inden for 30 dage, skal regionen afsøge kapaciteten i andre
regioner eller på private sygehuse. I Danske Regioners aftaler med private hospitaler eller klinikker står, at
de private skal sikre udredning inden for 30 dage. På private sygehuse er andelen af patienter udredt inden
for 30 dage på ca. 80 pct. I det private ses ligeledes en variation i andelen udredt inden for 30 dage. De
private sygehuse eller klinikker, der ligger i Region Midtjylland, udreder ca. 69 pct. af patienterne inden 30
dage, mens andelen er 86 pct. i Region Hovedstaden.
Figur 2
Andel udredningsforløb afsluttet inden for 30 dage, 2. kvartal 2014 –
1. kvartal 2015, offentlige/private sygehuse
Pct.
100
80
60
40
20
0
2
3
2014
Offentlig
Anm.: Indikator E
Kilde: Statens Serum Institut
Privat
Anm.: Indikator E
Kilde: Statens Serum Institut
4
1
2015
Pct.
100
80
60
40
40
20
0
20
0
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
Nordjylland
Midtjylland
40
20
0
Figur 3
Andel udredningsforløb afsluttet inden for 30 dage, 2. kvartal 2014 –
1. kvartal 2015, offentlige/private sygehuse
Pct.
100
80
60
Pct.
100
80
60
Offentlig
Privat
4.3 Patienternes udredningstid
Udover at se på, hvor stor en andel der udredes inden for 30 dage, er det relevant at se på patienternes
gennemsnitlige udredningstid og medianudredningstiden.
14
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0017.png
Gennemsnitsudredningstiden er udtryk for summen af alle forløb delt med antallet af forløb. Ved
medianudredningstiden forstås den midterste observation, hvis man lister alle udredningsforløb efter deres
varighed.
Mens andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, er 60 pct. i 1. kvt. 2015, er den gennemsnitlige
tid fra henvisning til udredning 39 dage. Det vil sige, at en helt gennemsnitlig patient ventede 39 dage på at
blive færdigudredt.
Dette er en stigning fra starten af perioden, hvor gennemsnittet var 33 dage. Dette skal dog ses i
sammenhæng med, at registreringskvaliteten er blevet bedre, og de længere og sværere forløb kommer
med i monitoreringen.
Medianvarigheden i 1. kvt. 2015 viser, at den halvdel af patienterne, der er udredt hurtigst, er udredt inden
for 26 dage.
I forhold til regional variation ses, at Region Nordjylland har den højeste median- og gennemsnitsvarighed
af udredningsforløbene, hvor især gennemsnitlig varighed af forløbene er længere.
Figur 4
Medianvarighed af samtlige udredningsforløb, fordelt på regioner, 2.
kvartal 2014 – 1. kvartal 2015
Dage
35
30
25
20
15
10
5
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Nordjylland
Hovedstaden
Anm.: Region er pba. sygehusregion. Indikator E.
Kilde: Statens Serum Institut
Dage
35
30
25
20
15
10
5
0
Figur 5
Gennemsnitlig varighed af samtlige udredningsforløb, fordelt på
regioner, 2. kvartal 2014 – 1. kvartal 2015
Dage
60
50
40
30
20
10
0
2
3
2014
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Dage
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Region er pba. sygehusregion. Indikator E.
Kilde: Statens Serum Institut
4.3.1 Udredning af patienter omfattet af ret til udvidet frit sygehusvalg
I forbindelse med udredningens afslutning skal det kliniske personale angive, om patientens tilstand er
enten alvorlig, hvilket giver ret til udvidet frit sygehusvalg (et privat tilbud), hvis regionen ikke kan
påbegynde behandlingen inden for 30 dage, eller om sygdommen er mindre alvorlig, hvilket giver ret til
udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan påbegynde behandlingen inden for 60 dage. Denne
opdeling af patienterne giver en ide om udredningshastigheden for patienter, der er henholdsvis alvorligt
og mindre alvorligt syge.
Efter endt udredning kan patienterne fortsætte i tre forskellige spor:
1. Patienter, der er angivet som alvorligt syge (har ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke
kan igangsætte behandling inden for 30 dage).
2. Patienter, der er mindre alvorligt syge (har ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan
igangsætte behandling inden for 30 dage 60 dage).
15
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0018.png
3. Patienter, der efter endt udredning ikke har behandlingsbehov i sygehusregi.
Blandt de alvorligt syge patienter bliver omkring 70 pct. udredt inden for 30 dage. Tallene viser en tendens
til, at der i udredningsforløbet sker en prioritering i forhold til, hvor syge patienterne er. Det kan ligeledes
være en indikation af, at patienterne hellere vil vente på at få tid på et særligt sygehus, hvis deres lidelse er
mindre alvorlig. Der ses samtidig en markant større regional spredning i andelen af rettidigt udredte for det
udvidede frie sygehusvalg på 60 dage ift. 30 dage, jf. figur 6 og 7.
Figur 6
Andel udredningsforløb afsluttet inden for 30 dage for patienter med
ret til DUF ved en ventetid til behandling på over 30 dage, 2. kvartal
2014 – 1. kvartal 2015, sygehusregioner
Pct.
100
80
60
40
20
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Anm.: Indikator A.
Kilde: Statens Serum Institut
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Nordjylland
Hovedstaden
Anm.: Indikator B.
Kilde: Statens Serum Institut
Pct.
100
80
60
40
20
0
Figur 7
Andel udredningsforløb afsluttet inden for 30 dage for patienter med
ret til DUF ved en ventetid til behandling på over 60 dage, 2. kvartal
2014 – 1. kvartal 2015, sygehusregioner
Pct.
100
80
60
40
20
0
2
3
2014
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Pct.
100
80
60
40
20
0
4.3.2 Andel borgere som er udredt inden for 30 dage for tre udvalgte specialer
I forbindelse med evalueringen af udredningsretten er det valgt at fokusere på de tre specialer; neurologi,
reumatologi og urologi, hvor Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner havde formodning om, der
kunne være kapacitetsproblemer. Der henvises i denne forbindelse til bilag 1 for en samlet oversigt over
antal og andel af udredningsforløb inden for 30 dage fordelt på samtlige specialer.
Dette afsnit viser udviklingen i andelen af udredte inden for 30 dage for disse tre specialer.
Registreringskvaliteten af monitoreringen af udredningsretten bliver bedre i takt med implementeringen af
registreringspraksis, men der er stadig forbedringspotentiale. For alle tre specialer gælder, at antallet af
udredningsforløb er stigende for alle regioner, hvilket indikerer en stigende registreringskvalitet. Det
betyder, at resultater af en analyse af tre udvalgte specialer med relativt få registreringer skal læses med
forbehold.
4.3.2.1 Neurologi
Inden for det neurologiske speciale blev ca. 40 pct. udredt inden for 30 dage i 1. kvt. 2015. Andelen udredt
inden for 30 dage varierer mellem 15 pct. i Region Nordjylland til knap 50 pct. i Region Sjælland og
Hovedstaden. Dette indikerer, at der er kapacitetsmæssige problemer på området, særligt i Region
Nordjylland.
Samtidig ses en stor forskel i registrerede udredningsforløb, som indikerer potentiale for forbedret
registreringskvalitet.
16
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0019.png
Figur 8
Antal udredningsforløb indenfor neurologi, fordelt på regioner, 2.
kvartal 2014 – 1. kvartal 2015
Antal forløb pr.
100.000 indb.
140
120
100
80
60
40
20
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Antal forløb pr.
100.000 indb.
140
120
100
80
60
40
20
0
Figur 9
Andel udredningsforløb inden for 30 dage indenfor neurologi, fordelt
på regioner, 2. kvartal 2014 – 1. kvartal 2015
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Pct.
100
80
60
40
20
0
Anm.: Region er pba. sygehusregion. Indikator E.
Kilde: Statens Serum Institut
Anm.: Region er pba. sygehusregion. Indikator E
Kilde: Statens Serum Institut
4.3.2.2 Reumatologi
Inden for det reumatologiske speciale blev ca. 40 pct. udredt inden for 30 dage i 1. kvt. 2015. Her er der
væsentlig forskel på andelen udredt inden for 30 dage på tværs af regionerne fra knap 30 pct. på
sygehusene i Region Syddanmark til knap 80 pct. på sygehusene i Region Nordjylland og Sjælland.
Samtidig ses en stor forskel i registrerede udredningsforløb, som indikerer potentiale for forbedret
registreringskvalitet.
Figur 10
Antal udredningsforløb indenfor reumatologi, fordelt på regioner, 2.
kvartal 2014 – 1. kvartal 2015
Antal forløb pr.
100.000 indb.
300
250
200
150
100
50
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Anm.: Region er pba. sygehusregion.
Kilde: Statens Serum Institut
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Nordjylland
Hovedstaden
Anm.: Region er pba. sygehusregion.
Kilde: Statens Serum Institut
Antal forløb pr.
100.000 indb.
300
250
200
150
100
50
0
Figur 11
Andel udredningsforløb indenfor 30 dage indenfor reumatologi,
fordelt på regioner, 2. kvartal 2014 – 1. kvartal 2015
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2
3
2014
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Pct.
100
80
60
40
20
0
4.3.2.3 Urologi
Inden for det urologiske speciale blev omkring 70 pct. udredt inden for 30 dage. Der er dog meget store
regionale forskelle i 1. kvt. 2015. I Region Nordjylland blev 7 pct. udredt inden for 30 dage, mens andelen
var 89 pct. i Region Hovedstaden, jf. figur 13.
Figur 12
Figur 13
17
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0020.png
Antal udredningsforløb indenfor urologi, fordelt på regioner, 2. kvartal
2014 – 1. kvartal 2015
Antal forløb pr.
100.000 indb.
140
120
100
80
60
40
20
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Anm.: Region er pba. sygehusregion.
Kilde: Statens Serum Institut
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Antal forløb pr.
100.000 indb.
140
120
100
80
60
40
20
0
Andel udredningsforløb på inden for 30 dage indenfor urologi, fordelt
på regioner, 2. kvartal 2014 – 1. kvartal 2015
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Anm.: Region er pba. sygehusregion.
Kilde: Statens Serum Institut
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Pct.
100
80
60
40
20
0
4.4 Udlevering af udredningsplan
Hvis det ikke er muligt at udrede en patient inden for 30 dage, skal patienten have udlevet en plan for det
videre udredningsforløb.
Boks 3
Vejledning: udredningsplan
I tilfælde af, at det ikke har været fagligt muligt at udrede patienterne inden for en frist på 30 dage, skal
patienterne have en plan for et videre udredningsforløb. Tidsfristen for udarbejdelsen af denne
udredningsplan er identisk med tidsfristen for udredningsretten, og således skal den, jf. sundhedslovens §
82 b, stk. 2, være udarbejdet inden 30 dage, efter at sygehuset har modtaget henvisningen af patienten.
Retten til at få en udredningsplan gælder for alle patienter, som er henvist til sygehusafdelinger uanset
årsagen til, at udredningen ikke er sket inden for 30 dage. Måtte der således opstå en situation, hvor en
patient som led i udredningstilbuddet har afslået undersøgelse på andre sygehuse, har patienten ret til en
plan for det videre udredningsforløb.
Begrebet ”plan” skal i denne sammenhæng opfattes i bred betydning. I mange tilfælde vil det være muligt
at give en fyldestgørende plan for det videre undersøgelsesforløb. I andre tilfælde kan usikkerheden om en
patients symptomer og sygdom være så stor, at det ikke er muligt at udarbejde en plan længere end én
undersøgelse frem, jf. kravene til udredningsplanen.
Indholdet af planen kan både gives til patienten mundtligt eller skriftligt.
Udredningsplanen bør – i så vid udstrækning som muligt – redegøre for den eller de kommende
undersøgelser, som patienten forventes at skulle gennemgå. Udredningsplanen skal indeholde oplysninger
om tid og sted for de forventede, kommende undersøgelser i et udredningsforløb (som ikke kan afsluttes
inden for en frist på 30 dage). Videre vil det, i det omfang det er muligt, være hensigtsmæssigt at sætte et
tidsperspektiv for det samlede forløb, som det har været muligt at udarbejde en plan for.
Sygehuset skal udarbejde en udredningsplan, der ud fra den foreliggende viden om patientens diagnose er
så fyldestgørende som muligt. Afhængigt af den konkrete situation, og hvilke oplysninger
18
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0021.png
sundhedspersonen har til rådighed ved henvisning af patienten, må det som hovedregel forudsættes, at
udarbejdelsen af en plan indebærer et personligt møde mellem patient og sundhedspersoner.
I andre situationer vil det alene være muligt at træffe beslutning om den næste undersøgelse i
udredningsforløbet, fx hvis patientens symptomer er meget uspecifikke, eller hvis det videre
udredningsforløb afhænger af resultaterne af de forrige undersøgelser. I så fald skal udredningsplanen
indeholde information (tid og sted) om den næste undersøgelse. Nye skridt i udredningsforløbet skal føjes
til udredningsplanen, så snart sygehuset får grundlag for at træffe beslutning herom. Ansvaret for det
videre udredningsforløb vil fortsat være forankret på sygehuset, så patienten sikres et sammenhængende
forløb.
Regionen er i forbindelse med tilrettelæggelsen af udredningsplanen fortsat forpligtet til at søge andre
udredningsmuligheder, herunder på andre regioners sygehuse eller på private sygehuse og klinikker, hvis
udredningen ikke kan realiseres på regionens egne sygehuse, eller hvis det er befordrende for at sikre et
hurtigere udredningsforløb.
Registreringskvaliteten for udleveringen af udredningsplaner er stigende.
Samtidig med, at antallet af udredningsplaner stiger, falder andelen af udredningsplaner, der udleveres
inden for 30 dage. Andelen af rettidigt udleverede planer er på landsplan faldet med 15 procentpoint fra 2.
kvt. 2014 til 1. kvt. 2015, hvor 87 pct. af udredningsplanerne blev uddelt inden for 30 dage.
Den regionale variation er mindsket for så vidt angår antallet af udredningsplaner pr. indbygger, mens
variationen er stigende for andelen af rettidigt uddelte planer. Region Sjælland og Region Midtjylland ligger
stabilt med en andel omkring 90 pct., jf. figur 15, mens andelen af rettidigt uddelte planer er faldet fra 87
pct. til 48 pct. i Region Syddanmark. Under forudsætning af, at planerne udleveres, kan dette indikere, at
der er forekommet ændringer i registreringspraksis i forhold til, hvilke forudsætninger som skal være
opfyldt, før udredningsplanen udleveres.
Figur 14
Antal udredningsplaner, fordelt på regioner, 2. kvartal 2014 – 1.
kvartal 2015
Antal planer pr.
100.000 indb.
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2
3
2014
Nordjylland
Hovedstaden
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Nordjylland
Hovedstaden
Antal planer pr.
100.000 indb.
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Figur 15
Andel udredningsplaner indenfor 30 dage, fordelt på regioner, 2.
kvartal 2014 – 1. kvartal 2015
Planer
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2
3
2014
Midtjylland
Sjælland
4
1
2015
Syddanmark
Hele landet
Planer
100
80
60
40
20
0
Anm.: Region er pba. sygehusregion. (Indikator D).
Kilde: Statens Serum Institut
Anm.: Region er pba. sygehusregion. (Indikator D).
Kilde: Statens Serum Institut
19
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0022.png
4.5 Regionale opgørelser af årsager til, at patienter ikke udredes inden 30 dage
Den nationale monitorering viser, at 60 pct. af patienterne udredes inden for 30 dage på landsplan i 1. kvt.
2015. Der kan dog være legitime grunde til, at ikke alle patienter udredes inden for 30 dage, hvilket
monitoreringen ikke kan tage højde for. De legitime grunde er:
At det ikke er lægefagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage.
At patienten ønsker at blive udredt på et bestemt sygehus og dermed ikke ønsker at gøre brug af
regionens tilbud om udredning inden for 30 dage.
Derfor indgik det i Aftale om regionernes økonomi for 2015, at regionerne som led i monitoreringen skal
supplere denne med opgørelser vedrørende patienter, der gennem deres frie valg af sygehus selv vælger
en længere udredningsperiode. Disse opgørelser indgår ved offentliggørelsen af monitoreringsresultaterne.
Regionerne har en forpligtelse til at give patienterne et tilbud om hurtig udredning, men det er naturligvis
op til patienterne, om de vil tage imod det. Hvis det sygehus, patienten er henvist til, ikke kan udrede
patienten inden for 30 dage, skal regionen angive et konkret alternativt tilbud i indkaldelsesbrevet.
Hvis der hverken er ledig kapacitet på offentlige eller private sygehuse, vil der dog være tilfælde, hvor det
ikke er muligt at give et alternativt tilbud.
Ved at se på de indkaldelsesbreve, patienterne har fået, er det muligt at estimere, hvor mange patienter
der enten er blevet udredt inden for 30 dage eller har fået et konkret tilbud om udredning inden for 30
dage i indkaldelsesbrevet. Region Syddanmark og Region Nordjylland estimerer dette til godt 80 pct.
Region Hovedstaden har estimeret, at cirka 84 pct. af patienterne har fået et tilbud om hurtig udredning på
det sygehus, de er henvist til, eller har fået et konkret alternativt tilbud i indkaldelsesbrevet. Derudover
indgår også patienter, det ikke er lægefagligt mulige at udrede inden for 30 dage.
At estimeret 80-85 pct. får et tilbud om hurtig udredning i indkaldelsesbrevet eller ikke kan udredes af
faglige årsager, mens 60 pct. udredes inden for 30 dage, tyder på, at en vis andel af patienterne har et
specifikt ønske om, hvilket sygehus de ønsker at blive udredt på.
Det betyder, at Region Hovedstaden vurderer, at ca. 15-20 pct. af patienterne ikke får et tilbud om hurtig
udredning af kapacitetsmæssige årsager.
Region Sjælland kan i deres monitorering skelne mellem årsagerne til, hvorfor patienterne ikke er udredt
inden 30 dage, og sygehuset derfor har måttet udarbejde en udredningsplan. For regionen er det 34 pct. af
udredningspatienterne, der ikke er udredt inden for 30 dage. Region Sjælland har estimeret, at:
for 14 procentpoint af de patienter, der ikke udredes inden 30 dage, skyldes den manglende
udredning faglige årsager,
for 7 procentpoint af tilfældene skyldes det patienter, der ønsker at bruge deres frie sygehusvalg,
og for 13 procentpoint skyldes den manglende udredning andre årsager, herunder
kapacitetsmæssige udfordringer.
20
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0023.png
Det vil sige, at for estimeret 13 pct. af udredningspatienterne i regionen er der problemer med at udrede
dem inden for de 30 dage. Estimaterne vil løbende blive mere præcise med forbedringer i
registreringskvaliteten.
Det bemærkes, at det er aftalt i Aftale For Regionernes Økonomi for 2016, at aftaleparterne forpligter
hinanden til i fællesskab at udvikle en fælles national model for en ensartet, valid og kvantificerbar metode
til opgørelse af bl.a. patienter, der selv vælger at vente længere, og patienter, som ikke udredes inden for
30 dage grundet faglige årsager.
4.6 Datakvaliteten i monitorering af udredningsretten
Monitoreringen er afhængig af, at patienternes udredningsforløb registreres. Klinikerne og
lægesekretærerne skal i samarbejde angive, hvornår udredning er færdig. Indarbejdelse af denne rutine
tager tid, og derfor ses også over perioden en stigende registreringskvalitet.
På landsplan er der knap 100.000 registrerede udredningsforløb i 1. kvt. 2015. Det er vanskeligt at vurdere,
hvor mange udredningsforløb der reelt burde være registreret. En metode kan dog være at se på, hvor
mange forløb der burde være registreret, hvis alle regioner registrerede lige så mange forløb per 1.000
indbygger som den region, der har registreret flest forløb. Her er antagelsen, at udredningsbehovet i store
træk er ens på tværs af landet.
Region Syddanmark har i 1. kvt. 2015 registreret flest udredningsforløb per 1.000 indbyggere, jf. figur 16. På
baggrund heraf kan det udledes, at hvis de øvrige regioner havde lige så mange udredningsforløb pr. 1.000
indbyggere som Region Syddanmark, ville der således være ca. 150.000 udredningsforløb på landsplan,
hvilket er ca. 50.000 flere udredningsforløb end registreret. På baggrund af denne metode vurderes der pr.
1. kvt. 2015 er registreret ca. 2/3 af det samlede antal udredningsforløb.
Der er derfor et væsentligt potentiale for forbedring af datakvaliteten, som ligger til grund for
monitoreringen af udredningsretten.
Figur 16
Antal udredningsforløb pr. 1.000 indbyggere pr. region, 1. kvartal 2015
Antal forløb pr. 1.000
indb.
30
25
20
15
10
5
0
Nordjylland
Anm.: Region er pba. sygehusregion. Indikator E.
Kilde: Statens Serum Institut og Danmarks Statistik.
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Hele landet
Sjælland
forløb pr. 1000 indb.
Antal forløb pr. 1.000
indb.
30
25
20
15
10
5
0
21
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0024.png
Tabel 1
Antal udredningsforløb, antal udredningsforløb pr. 1.000 indbyggere samt antal udredningsforløb, hvis alle regioner havde samme antal
udredningsforløb per. indbygger som Region Syddanmark
Antal forløb, hvis alle havde samme
1. kvartal 2015
Antal forløb pr. 1000 indbyggere
normering som Region Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
Anm.: Region er pba. sygehusregion. Indikator E.
Kilde: Statens Serum Institut og Danmarks Statistik.
11.460
19.626
32.202
24.283
12.118
99.689
19,7
15,3
26,7
13,7
14,8
17,6
15.561
34.259
32.202
47.222
21.913
151.157
På offentlige sygehuse er andelen af patienter, der er udredt inden for 30 dage, ca. 60 pct. Dette bygger på
samlet set ca. 320.000 registrerede udredningsforløb siden monitoreringens start. På private sygehuse er
andelen af patienter udredt inden for 30 dage på ca. 80 pct. Dette bygger på ca. 7.000 registrerede
udredningsforløb. Opgørelser over offentlige og private udredningsforløb er påvirket af datakvaliteten.
Danske Regioner vurderer i denne sammenhæng, at de private sygehuse kun registrerer en delmængde af
det reelle antal udredningsforløb udført af private leverandører. Danske Regioner vurderer, at denne
tendens er gældende for alle regioner.
4.7 Patientklager i relation til udredningsretten
Som patient har man ret til at klage, hvis man mener, at regionen ikke har efterlevet kravet om hurtig
udredning. Sådanne klager behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet), og
klagen og sagsbehandlingen har ingen selvstændig indflydelse på patientens videre forløb i
sundhedsvæsenet.
Boks 4
Lovgivning: Klagemulighed
Hvis patienter oplever manglende efterlevelse af bl.a. udredningsretten, kan klager over disse forhold
indbringes for Patientombuddet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. I medfør af § 6, nr. 4 og 7, kan regionens afgørelser m.v.
påklages til Patientombuddet, når de vedrører diagnostiske undersøgelser efter § 82 a, udredning efter § 82
b i sundhedsloven, frit og udvidet frit sygehusvalg samt regionernes oplysningspligt efter § 90 og regler
fastsat med hjemmel heri.
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet om bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed med det formål at
få en oversigt over klager fra patienter vedrørende retten til hurtig udredning.
I tabel 2 nedenfor fremgår pr. 23. september 2015 antallet af sager vedrørende udredningsretten modtaget
i klageinstansen, siden udredningsretten trådte i kraft 1. september 2013. Det fremgår ligeledes, i hvor
mange af de afgjorte sager klager har fået medhold/ikke medhold, samt i hvor mange sager der endnu ikke
er truffet afgørelse. Endelig fremgår antallet af sager, hvor sagen er afsluttet uden afgørelse. Dette vil som
oftest være tilfælde, hvor klager har trukket klagen tilbage.
22
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0025.png
Tabel 2
Antal klager vedr. udredningsretten, fordelt på status for klagesagen
(pr. 23. september 2015)
Samlet antal modtagne Antal sager, der er afsluttet i
Antal sager, hvor
sager vedr. sundhedslovens
den indledende fase (uden Patientombuddet endnu ikke Antal afgørelser, hvor klager
§ 82b
afgørelse)
har truffet en afgørelse
har fået medhold
63
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed
Antal afgørelser, hvor klager
ikke har fået medhold
4
10
41
8
Når man sammenligner antallet af klager (63) med antallet af registrerede udredningsforløb, som er i
omegnen af 100.000 forløb på landsplan pr. kvt., er den procentvise andel af klager over
udredningsforløbene meget lav. Om det skyldes, at patienter er tilfredse med deres forløb, eller om de,
som patientforeningerne påpeger, ikke kender deres klagemuligheder, kan ikke afgøres ud fra
opgørelserne.
5 Evalueringens fokusområder
Ministeriet og Danske Regioner har valgt at sætte fokus på en række områder, som har væsentlig betydning
for såvel implementeringen som udnyttelsen og oplevelsen af udredningsretten.
Det gælder følgende områder:
Information til patienterne
Udredningsplaner set fra et patientperspektiv
Kapacitet og udnyttelsen heraf
Monitoreringsmodellen og registreringspraksis
5.1 Information til patienterne
En god og tilstrækkelig (mundtlig og skriftlig) information til patienter forud for og undervejs i et
udredningsforløb har afgørende betydning for patienternes oplevelse af udredningsforløbet som
veltilrettelagt, professionelt og trygt. Informationen skal samtidig sikre, at patienterne kender deres
rettigheder og ved, hvordan de kan gøre brug af dem, hvis de ønsker det. Foruden den gode informations
gavnlige effekt for patienternes følelse af tryghed og forståelse af udredningsforløbet, kan tilstrækkelig
information ligeledes medføre hurtigere og mere gunstige patientforløb.
Overordnet set er det Danske Regioners vurdering, at regionerne lever op til lovgivningens krav i forhold til
patientinformation. Der er dog fortsat et potentiale for at sikre en nemmere tilgængelig, lettere forståelig
og bedre anvendelig information til patienterne.
Regionens informationspligt er fastlagt i sundhedslovens § 90 og uddybet i § 12 i bekendtgørelse nr. 958 af
29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v. samt i § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1749 af 21.
december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.
23
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0026.png
Boks 5
Vejledning: Patientinformation
Formålet med informationspligten er at sikre, at patienterne hurtigt får information om undersøgelses- og
behandlingstidspunkt, udredningsmuligheder samt om deres muligheder for at benytte det fri og udvidede
frie sygehusvalg.
Ansvaret for at give henviste patienter information efter disse regler påhviler i praksis det sted, der
modtager en henvisning af en patient.
Regionen skal bl.a., senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget en henvisning,
oplyse patienten om, om der efter reglerne i § 14 kan tilbydes udredning inden for 1 måned (30 dage).
Videre skal sygehuset meddele patienten:
a. dato og tid for undersøgelse og behandling
b. retten til frit sygehusvalg, retten til hurtig udredning og retten til udvidet frit sygehusvalg
c. ventetiden på den diagnostiske undersøgelse, udredning eller behandling
d. hvor mange undersøgelser, udredninger og behandlinger, det enkelte sygehus foretager
e. tilbud og viderehenvisning af patienten til et andet sygehus
Beregningen af de 8 hverdage påbegynder den dato, hvor sygehuset modtager henvisningen. Reglen
indebærer således, at patienten skal modtage et oplysningsbrev fra sygehuset senest den 8. hverdag efter
den dag, hvor sygehuset har modtaget henvisningen.
Sygehuset skal i oplysningsbrevet angive på hvilken dato, afdeling samt hvilket sygehus, udredningen
tilbydes. Denne forpligtelse om at oplyse dato og sted for udredning påhviler også de private sygehuse
m.fl., som er nævnt i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling m.v. § 15, stk. 2 og 3.
Der skal i oplysningsbrevet informeres om patientens ret til hurtig udredning samt betingelserne herfor.
Dertil skal det af regionens information i forbindelse med udredning af patienter på sygehuse fremgå –
såfremt regionen ikke kan udrede patienten inden for fristen på det sygehus, som patienten er henvist til –
på hvilket sygehus, patienten kan udredes inden for 30 dage. Hertil skal patienten informeres om, hvortil
patienten kan rette henvendelse, inkl. telefonnummer og evt. email-adresse, for at blive visiteret til
udredning på et andet sygehus, der kan udrede patienten inden for 30 dage, hvis dette ikke allerede er
sket.
Oplysningsbrevet bør i alle tilfælde indeholde informationer om regionens patientkontor med angivelse af
træffetid og telefonnummer. Det bør også fremgå, hvilken information og vejledning patientkontoret kan
være behjælpelig med.
Der skal i oplysningsbrevet informeres om, at patienten har frit sygehusvalg. Det bør fremgå, at hvis
patienten benytter sig af det frie sygehusvalg, beregnes udredningsfristen fra den dato, fritvalgssygehuset
modtager henvisningen af den pågældende patient.
24
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0027.png
Sygehusafdelingen skal endvidere i oplysningsbrevet informere patienten om ventetiden på den udredning,
patienten er henvist til ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de private
specialsygehuse m.fl., som er nævnt i § 15, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling.
Det skal fremgå af oplysningsbrevet, at patienten kan få oplyst antallet af udredninger, der foretages på
hver af regionens egne og andre regioners sygehuse samt de nævnte private specialsygehuse m.fl.
Som det fremgår af ovenstående boks, skal patienten senest 8 hverdage efter, at sygehuset har modtaget
en henvisning, modtage et indkaldelsesbrev. Opbygningen og strukturen i regionernes indkaldelsesbreve er
forskellige. Det er dog regionernes vurdering, at alle regioners indkaldelsesbreve lever op til lovgivningen.
Regionen er forpligtet til at informere patienten om vedkommendes rettigheder (jf. nærmere om
informationspligten i ovenstående boks), herunder frit sygehusvalg, befordring, ventetider og generel
information om det forløb, patienten skal igennem. Det kan være en udfordring at få beskrevet de
forskellige patientrettigheder, så de på den ene siden er forståelige for patienterne og på den anden side
overholder de lovgivningsmæssige krav om patientinformation.
Efter Danske Regioners vurdering lever regionernes indkaldelsesbreve op til vejledningen, og der angives et
alternativt tilbud i indkaldelsesbrevet. Der vil dog være tilfælde, hvor patienten bliver bedt om at tage
kontakt til patientvejledningen med henblik på at undersøge muligheden for et hurtigere tilbud. Det vil
være i de tilfælde, hvor der er af kapacitetsmæssige årsager ikke umiddelbart er et alternativt tilbud.
Regionerne har valgt at tilrettelægge opfyldelsen af udredningsretten forskelligt. Region Sjælland har
patientinformation, der direkte giver patienten et andet specifikt udredningstilbud, hvis det ikke er muligt
at udrede patienten indenfor 30 dage på det sygehus, patienten er henvist til. De øvrige regioner oplyser i
indkaldelsesbrevet patienten om, hvorvidt det sygehus, de er henvist til, kan udrede inden for fristen, og
hvis ikke, hvilket andet sygehus der i givet fald ville kunne.
Generelt oplever de adspurgte patientforeninger, at patienterne – og særligt de ressourcesvage patienter -
har svært ved at læse og forstå den tilsendte information, ligesom der ses et behov for at ensrette
informationen, således at alle patienter modtager samme information, uagtet hvilken region de er henvist i.
Ensretning af patientinformationen skal samtidig sikre en mere målrettet og konkret anvendelig
information til patienterne.
Udfordringer med patientinformationen genkendes af Lægeforeningen, som oplever, at patienter kan se en
ret til udredning som en ret til diagnose. Lægeforeningen ser derfor et behov for, at udredning defineres
klarere i patientinformationen. Lægeforeningen oplever samtidig, at meget få patienter kender til deres ret
til hurtig udredning, medmindre de er indskrevet i et kræft- eller hjertepakkeforløb og det særlige
lovgivningskrav, der er knyttet hertil. Patienterne opleves af Lægeforeningen som tilfredse og trygge, hvis
blot de informeres om ventetid og dennes årsag. Dette understøtter behovet for også at sikre en god og
klar skriftlig patientinformation.
Også patientforeningerne oplever udfordringer med patientinformationen, særligt i forbindelse med
forståelig information om, hvordan hurtig udredning kan sikres, når det sygehus, patienten er henvist til,
ikke kan imødekomme retten. Selve de skriftlige formuleringer opleves som vanskelige at tolke, hvilket
25
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
leder til, at patienter ikke forstår deres rettigheder eller ikke ved, hvordan de skal sikre, at de
imødekommes.
Patientforeningerne oplever desuden, at det for patienterne ofte kan virke besværligt at få henvisning til et
andet udredningstilbud, såfremt retten til hurtig udredning ikke kan imødekommes på det sygehus,
patienten er henvist til.
5.2 Udredningsplaner set fra patienternes og sundhedspersonernes perspektiv
Patienter, som ikke kan tilbydes udredning inden for 30 dage, har krav på en plan for det videre
udredningsforløb. Det gælder uanset årsagen til, at patienten ikke er udredt inden for fristen.
Patientforeningernes oplevelse er, at udredningsplanerne generelt ikke fylder meget. Dog bemærker
patientforeningerne, at ideen med planerne er god, da de ved bedre brug kan give patienterne tryghed og
en følelse af fremdrift.
Lægeforeningen mener ikke, det altid er muligt at udarbejde udredningsplaner, når patienter ikke kan
udredes inden for 30 dage. Det skyldes, at den fulde plan for den videre udredning ofte ikke kendes på
dette tidspunkt, da videre undersøgelser ofte afhænger af resultaterne af de foregående. Samtidig står det
for Lægeforeningen ikke helt klart, hvornår noget egentlig defineres som en plan.
5.3 Kapacitet og udnyttelse heraf
Udgangspunktet for udredningsretten er, at kapaciteten skal anvendes både på tværs af regioner og i privat
regi, når der opleves kapacitetsproblemer på regionernes egne sygehuse.
5.3.1 Kapacitet i regionalt regi
Regionerne har etableret centrale visitationsenheder, der koordinerer med de regionale sygehusafdelinger,
og har overblik over ventetider regionalt og privat.
Regionernes overholdelse af udredningsretten er blandt andet udfordret af speciallægemangel. Inden for
nogle specialer er der udfordringer med speciallægemangel og rekruttering lokalt i nogle regioner, mens
der inden for andre specialer bredt i landet er mangel på speciallæger.
Det betyder, at det på nogle områder ikke nødvendigvis er økonomi, men muligheden for at få kvalificerede
ansøgere til opslåede stillinger, der gør det vanskeligt at øge kapaciteten og aktiviteten, så
udredningsretten kan overholdes. Fx inden for specialerne urologi, reumatologi, neurologi og inden for det
billeddiagnostiske speciale er der på landsplan udfordringer.
For neurologi skærpes problemstillingen af, at der er en stor grad af subspecialisering, og det begrænser
muligheden for at udnytte speciallægeressourcerne fleksibelt. Samtidig skal der i en del af
udredningsforløbene medvirke en neurofysiolog, som der er særlig mangel på. Subspecialiseringen har også
betydning for muligheden for at anvende private tilbud. For urologi skærpes problemet med
speciallægemangel af, at aktiviteten inden for urologispecialet er steget betydeligt i de senere år og fortsat
stiger, bl.a. på grund af screening for prostatakræft.
26
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
5.3.2 Kapacitetsoverblik
Alle regioner holder overblik over egen kapacitet. Med hensyn til overblikket over kapacitet
på tværs af
regionerne
anvendes aktuelt Venteinfo.dk, hvor sygehuse – offentlige og private – indmelder ventetider til
fælles overblik. Venteinfo.dk er udviklet til at understøtte det frie sygehusvalg, før udrednings- og
behandlingsretten blev implementeret.
Venteinfo.dk henvender sig til både borgere og medarbejdere i sundhedssektoren og stiller data til
rådighed om ventetider for udvalgte behandlinger og operationer på offentlige sygehuse og
privathospitaler.
Det kunne således overvejes at opdatere Venteinfo.dk til også bl.a. at indeholde ventetider til udredning.
Danske Regioner ser Venteinfo.dk som et væsentligt arbejdsredskab for patientkontorerne i regionerne,
men løsningen er i væsentlig grad håndholdt, og der er i mange tilfælde behov for konkret opfølgning for at
sikre, at den angivne ventetid også holder stik. Således kan regionen på baggrund af oplysninger i
Venteinfo.dk henvise en patient til et offentligt eller privat sygehus med forventning om kort ventetid.
Sygehusenes indberetning til Venteinfo.dk er frivillig, og regionerne har implementeret forskellige modeller
for opdateringen. Ventetiderne på Venteinfo.dk er et øjebliksbillede, og det kan betyde, at patienten kan få
angivet et tilbud i indkaldelsesbrevet, der ikke reelt lever op til patientens rettigheder, såfremt kapaciteten
ændrer sig, mens patienten overvejer tilbuddet.
5.3.3 Kapacitet på tværs af regioner
En del af regionernes indsats for at efterleve udredningsretten er at udnytte egen samt ekstern kapacitet
mere effektivt. Ekstern kapacitet kan i denne forbindelse være såvel privat kapacitet som kapacitet på
tværs af regioner. Regionerne arbejder med at bruge kapacitet på tværs af regionsgrænser, hvor der er
væsentlig forskel på regionernes kapacitet.
Der er betydelige udsving i, hvor der er ledig kapacitet. Nogle afdelinger har ind imellem ledig kapacitet,
men denne kapacitet anvendes hurtigt, når andre regioner ser den ledige kapacitet og begynder at henvise
patienterne til de pågældende afdelinger. Antallet af henvisninger og lokale udfordringer med at rekruttere
personale er eksempler på nogle af de faktorer, der kan medføre udsving i kapaciteten. Dette ses særligt på
områder, hvor der på tværs af landet er vanskeligheder med at sikre tilstrækkelig kapacitet.
Udsvingene i kapacitet medfører, at der på de fleste områder bliver tale om en ad hoc-udnyttelse af
kapacitet på tværs. Der har været eksempler på, at der er indgået aftaler på tværs af regionerne omkring
udnyttelse af kapacitet. Fx har Region Sjælland på udvalgte områder indgået en samarbejdsaftale med
Region Syddanmark og Region Hovedstaden om udredning og behandling af patienter på
hovedfunktionsniveau. Samarbejdsaftalerne vedrører ortopædkirurgi på udvalgte diagnosegrupper,
endokrinologi på hovedfunktionsniveau og varicekirurgi samt en samarbejdsaftale på rygkirurgi på regions-
og hovedfunktionsniveau. Der er aftalt et nedslag i DRG-afregningen og en forpligtelse fra de konkrete
afdelinger på, at sikre udredning og behandling inden for de gældende ventetidsregler.
Sådanne aftaler er dog ikke fremherskende, fordi det er inden for få områder, regionen kender den
samlede kapacitet langt ude i fremtiden, da kapaciteten er påvirket af mange forhold. I stedet sker den
føromtalte ad hoc-udnyttelse, baseret på hvem der har den laveste ventetid.
27
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0030.png
Regionale opgørelser viser, at mellem 10 og 20 pct. af patienter, der modtager tilbud om omvisitering til
andet sygehus, tager imod tilbuddet. Af dem er der endvidere en del, der anvender deres frie valg og
vælger et sygehus med ventetid over 30 dage. Der er således en væsentlig andel af de patienter, der får et
tilbud om omvisitering, der har præferencer i forhold til geografi, kendthed, kontinuitet m.v., der er mere
væsentlige for dem end hurtig udredning. Se nedenstående boks 6 med eksempler på sådanne situationer.
Patientforeningerne peger på samme tendens, hvor nogle patienter fravælger alternative tilbud om hurtig
udredning, da andre forhold vægtes højere.
Boks 6
Eksempel: Når patientens ønske er et andet…
En patient vælger at bibeholde sin tid til lungemedicinsk udredning på sit eget hjemsygehus, hvor
ventetiden er to måneder, frem for udredning på privatsygehus, hvor ventetiden er to uger.
Årsagen er, at patienten ønsker at kunne modtage behandling samme sted som udredningen sker.
En patient i Aalborg med behov for en kranspulsåreundersøgelse vælger at modtage tilbud til
omvisitering. Patienten vælger imidlertid omvisitering til Århus Universitetshospital, hvor der er
syv ugers ventetid, frem for omvisitering til Odense Universitetshospital, der har to ugers ventetid.
Baggrunden er, at patienten ikke ønsker for lang transport.
Den nationale monitoreringsmodel tager i dag ikke højde for patienter, der selv vælger at vente længere tid
på udredning, jf. afsnit 4.5 og 4.6.
Der ses dog fortsat et potentiale for bedre kapacitetsanvendelse mellem sygehusene og på tværs af
regioner.
5.3.4 Kapacitet i privat regi
Hvis bopælsregionen ikke selv kan tilbyde udredning inden for 30 dage, har regionen pligt til at anvende
enten andre regioners kapacitet eller kapacitet på de private hospitaler og klinikker. Tallene fra
Landspatientregisteret (LPR) viser, at regionerne i stigende grad anvender privat kapacitet. Således er
antallet af patienter udredt eller behandlet på privathospitalerne steget ca. 25 pct. siden indførslen af ret til
hurtig udredning den 1. september 2013. Der er ikke specifikke tal for opdelingen mellem udredning og
behandling, men langt den hyppigste type af sundhedsydelser, der blev købt hos privathospitalerne i 2014,
var MR-scanninger, som primært anvendes i forbindelse med udredning. Danske Regioner vurderer i denne
sammenhæng, at aktiviteten i forhold til udredning på privathospitaler er steget i perioden.
28
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0031.png
Figur 17: Antal unikke cpr-numre på privathospitaler og klinikker i første halvår af årene betalt af regionerne.
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Kilde: Landspatientregisteret (26.8.2015)
68.607
47.588
25.910
56.005
71.618
58.055
50.864 50.303
57.669
Danske Regioner og de enkelte regioner har indgået aftaler med omkring 90 privathospitaler og klinikker
om ret til hurtig udredning på 21 forskellige specialer. Der er både indgået aftaler om enkeltydelser i et
udredningsforløb og aftaler om hele udredningsforløb. Danske Regioner har arbejdet på at gå fra aftaler om
enkeltydelser til mere forløbsbaserede takster. Formålet har været at sikre, at antallet af ydelser udført
efter henvisning var optimale uden incitament til at udføre for mange ydelser. Endvidere skulle disse aftaler
sikre bedre og mindre fragmenterede patientforløb samt mindre bureaukrati. I tillæg kan hver enkelt region
lave udbudsaftaler med de private hospitaler og klinikker.
Aktivitetstal fra LPR og opgørelser fra regionerne viser, at aftalerne om hurtig udredning bliver brugt.
5.3.5 Rundspørge om brug af privat kapacitet på udfordrede specialer
I et forsøg på nærmere at belyse den private kapacitet har Danske Regioner og Brancheforeningen for
Privathospitaler og Klinikker (BPK) lavet en rundspørge blandt de privathospitaler og klinikker, der har en
aftale med regionerne om ret til hurtig udredning på specialerne urologi, neurologi og reumatologi.
Undersøgelsen er et øjebliksbillede skabt med tilfældigt valgt udgangspunkt i uge 34, baseret på
privathospitalernes egne indmeldinger. Rundspørgen ser på, hvor meget af udredningskapaciteten,
privathospitalerne og -klinikkerne vurderer, der bliver brugt. Det vil sige, at undersøgelsen bygger på de
private leverandørers oplysninger, hvor der fx kan være indrapporteret en udredningskapacitet på 20-25
patienter pr. læge pr. dag.
Rundspørgen bekræfter, at regionerne anvender kapacitet hos de private for at overholde retten til hurtig
udredning. Fordelt på specialerne urologi, neurologi og reumatologi er billedet som beskrevet herunder:
Urologi: Af de 460 patienter, som privathospitalerne har oplyst, var deres udredningskapacitet i uge
34, blev 262 udredt eller 57 pct. anvendt.
Neurologi: Af de 135 patienter, som privathospitalerne har oplyst, var deres udredningskapacitet i
uge 34, blev 64 patienter udredt eller 47 pct. anvendt.
29
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
Reumatologi: Af de 104 patienter, som privathospitalerne har oplyst, de ville kunne have udredt i
uge 34, blev 72 patienter udredt eller 69 pct. anvendt.
Det ses således, at der inden for de tre specialer findes ledig privat kapacitet. Den ledige kapacitet kan
imidlertid ikke dække alle typer af udredninger, som fx specialiserede udredninger. Hvilken specifik form
for udredning, som patienterne venter mere end 30 dage på at få, er ikke klarlagt. Noget kunne dog tyde
på, at den private kapacitet kan udnyttes bedre til gavn for flere patienter, men om patienter har fravalgt
en udredning i privat regi fx grundet geografiske afstande, kan analysen dog ikke fortælle noget om.
I vurderingen af brugen af de privates kapacitet er det dog vigtigt at holde flere ting for øje, blandt andet
specialernes subspecialisering, den geografiske fordeling af de private tilbud, patienternes ønsker og
speciallægernes ansættelser i offentligt/privat regi.
Privathospitalernes og -klinikkernes indberettede kapacitet kan i flere tilfælde forskydes mellem forskellige
udredninger inden for det samme speciale. Dog er der både regionsfunktioner og subspecialiseringer, der
kan forhindre, at regionerne kan anvende et privathospital. I undersøgelsen gælder subspecialiseringen og
begrænsningen pga. regionsfunktioner specielt inden for neurologien, hvor der på flere områder er en
begrænset kapacitet.
Ligeledes spiller kompetencer og ressourcer ind. Det betyder, at den af privathospitalerne oplyste
uudnyttede kapacitet svinger fra mange udredninger inden for én type af lidelse til få uderedninger for en
anden type af lidelse.
Samtidig er det relevant at vurdere den geografiske fordeling af de private tilbud, ikke mindst fordi
regionerne har forskelligt behov for at kunne trække på kapacitet i det private. Inden for neurologien, hvor
regionerne efter privathospitalernes vurdering anvendte 47 pct. af den private kapacitet, ligger det hidtil
eneste private tilbud vest for Storebælt i Region Syddanmark. Det vil sige, at tilgængeligheden for patienter
fra eksempelvis Region Nordjylland er begrænset. Til sammenligning er der to lignende tilbud i Region
Sjælland og to i Region Hovedstaden. Omvendt er de tre tilbud om udredning for urinvejssten placeret i
hhv. Aalborg, Aarhus og på Møn, hvilket vil sige, at der ikke er tilbud i Region Syddanmark eller Region
Hovedstaden.
Et andet element i analysen er, at de speciallæger, som udreder på privathospitalerne og klinikker, i høj
grad er læger, som også er regionalt ansat. Inden for urologien er – ifølge Danske Regioners oplysninger –
90 pct. af de læger, der er tilknyttet privathospitaler, der udreder patienter, også ansat på regionale
afdelinger. For neurologien gælder det, at 83 pct. af speciallægerne, der udreder privat, er tilknyttet et
tilbud, der indgår i den offentlige fritvalgsramme, mens 91 pct. af speciallægerne, der udreder på et
privathospital inden for reumatologien, også er ansat på en regional afdeling. En udvidelse af den private
kapacitet kan derfor i nogle tilfælde ske på bekostning af kapaciteten i det offentlige sundhedsvæsen.
Ifølge Danske Regioner tilknytter de private hospitaler og klinikker - for det meste - speciallæger på
konsulentbasis i en fleksibel ordning, som tilpasses antallet af patienter, og som dermed er et bijob ved
siden af deres ansættelse på en regional afdeling. De privates kapacitet er således dynamisk og vil ændre
sig på baggrund af efterspørgslen. Det betyder, at regionerne aldrig vil komme op på at bruge 90-100 pct. af
den private kapacitet, da de private vil have udvidet deres kapacitet forinden.
30
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
Regionernes anvendelse af de private udredningstilbud sker inden for rammen af det frie sygehusvalg, og
det vil i sidste ende være op til patienterne, om de vil gøre brug af tilbuddet om udredning i privat regi.
For patienter og patientvejledere er det nemmest at anvende privathospitalerne i de tilfælde, hvor der er
lavet samlede udredningsforløb og dermed ikke kun aftaler om enkeltydelser. Dette er situationen, når
forskellige sundhedsydelser er samlet i et forløb, hvor der er taget stilling til, hvad der skal ske, hvis der er
behov for yderligere undersøgelser. Det er der på nuværende tidspunkt inden for de tre oven for nævnte
specialer, hvor neurologien næsten er helt dækket på hovedfunktionsniveau og på nogle regionsfunktioner.
Det bemærkes, at der desuden er et nyt udredningsforløb på vej for demens. Her er det svært for den
enkelte patient eller patientvejleder at finde et privat tilbud og samtidig vurdere, om alle de relevante
kompetencer er til stede hos det specifikke privathospital. Det nye udredningsforløb inden for demens skal
gerne afklare dette.
5.4 Monitoreringsmodel og registreringspraksis
Der er aftalt en national, kvartalsvis monitorering af udredningsretten baseret på Landspatientregisteret
(LPR), jf. også afsnit 4.1.
Monitoreringen vedrører:
a) Opgørelser af patienternes udredningsforløb, herunder udredning inden for 1 måned (30 dage)
b) Opgørelser af udarbejdelse af udredningsplaner
c) Opgørelser af andelen af patienter efter endt udredning, som har ret til udvidet frit sygehusvalg hhv. 1
måned eller 2 måneder (hhv. 30 og 60 dage)
Monitoreringen trådte i kraft 1. april 2014 og indebærer på nogle områder en ny registreringspraksis på
sygehusene. Erfaringen fra andre monitoreringsområder (fx vedr. pakkeforløb for kræft) er, at
implementering tager tid. Monitoreringsopgørelserne af udredningsretten og dens robusthed skal derfor
ses i lyset heraf. Tallene fra monitoreringen giver dermed ikke nødvendigvis et fuldendt billede af
udredningspatienters udredningsforløb.
Monitoreringen skal understøtte og give mulighed for at identificere bedste praksis på sygehusene samt
synliggøre eventuelle flaskehalse og potentialer for bedre kapacitetsanvendelse mellem enheder og på
tværs af regioner.
Monitoreringsmodellen har dog også en række begrænsninger. Blandt andet er det ikke muligt at belyse,
hvilke patienter det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage, hvilke patienter det ikke er muligt at
udrede grundet manglende kapacitet, og hvilke patienter som selv vælger at vente længere end 30 dage på
udredning, jf. også afsnit 4.6.
Regionerne samt BPK har bidraget til de følgende afsnit.
Udfordringerne omkring monitoreringen kan opdeles i følgende kategorier:
Udfordringer med udformningen af monitoreringen
Udfordringer relateret til lovgivningsmæssige og definitionsmæssige uklarheder
31
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
Udfordringer med implementeringen og registreringskvaliteten
5.4.1 Udformingen af monitoreringen
Hovedudfordringen ved monitoreringsmodellen er, at den udelukkende forholder sig til, om patienterne er
udredt inden for 30 dage. Modellen tager dermed ikke højde for, at der kan være lovlige årsager til
manglende udredning inden for 30 dage, såsom faglige årsager, eller at patienten ønsker at blive udredt på
et bestemt sygehus med ventetid længere end 30 dage.
Derfor imødeser både Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner, at der sker en videreudvikling af
monitoreringsmodellen, jf. Aftalen om regionernes økonomi for 2016.
For regionerne er det essentielt, at data er let tilgængelige og veldokumenterede, således at data er lette at
distribuere ud til de relevante afdelinger, og så regionerne kan genskabe tallene. Det er vigtigt for at sikre
troværdighed omkring tallene. Regionerne ser gerne en løsning som for andre monitoreringer, fx kræft og
hjerte – hvor data er tilgængeligt på eSundhed og let kan distribueres i ledelsesinformationssystemerne.
Dataleverancerne fra ftp-serveren understøtter ikke smidig og automatiseret håndtering af data i
regionerne. Samtidig er der behov for, at monitoreringsmodellens indikatorer vurderes for relevans, da der
er et potentiale for at reducere monitoreringen og gøre opgørelserne mere forståelige, både for
administrationen og offentligheden.
5.4.2
Uklarheder i forhold til definitioner udfordrer monitoreringen
Tilbagemeldinger fra klinikere peger på, at det i flere tilfælde kan være vanskeligt at omsætte den daglige
kliniske praksis til monitoreringsmodellens klare sondring mellem udredning og behandling. Det vil sige, at
de problemstillinger, der er beskrevet i afsnit 3 omkring lovgivningsmæssige rammer, smitter af på
monitoreringen.
5.4.3 Udfordringer i implementeringen af monitoreringsmodellen
Registreringspraksis vedrørende monitorering af udredningsretten viser, at regionerne i forskellig grad og
med varierende forudsætninger har implementeret monitoreringsmodellen. Samtidig rapporteres det, at
man de fleste steder har oplevet udfordringer med uklarheder om definitioner i forbindelse med
udredningsretten og systemet bag, hvilket har givet udfordringer i implementeringsfasen.
Implementeringen har således vist sig at være en stor (og endnu ikke fuldendt) opgave for regionerne og
privathospitalerne.
Konkret beskrives der på tværs af alle regioner udfordringer i forbindelse med følgende:
Samarbejdet mellem læger, der foretager de lægefaglige vurderinger forbundet med et
udredningsforløb, og lægesekretærerne, der foretager de konkrete registreringer af disse
vurderinger.
Ensartet registrering i forbindelse med overgangen fra udredning til behandling, der ofte er
flydende og sideløbende.
Ensartet registrering af udredningsforløbets afslutning, herunder brug af udredningsplaner.
Ensartet og stringent registrering af ventestatus bl.a. i forbindelse med multiple diagnoser, fx hvis
patienten ligeledes er i et kræft- eller hjertepakkeforløb.
Generelt er der mange forhold, der beror på konkrete lægefaglige vurderinger, hvorfor det er svært
at opretholde stringent registreringspraksis.
32
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
Flere regioner efterlyser mulighed for at lave en ’opmærksomhedsliste’ over borgere i
udredningsforløb (som det kendes fra kræft- og hjertepakkeforløb). Der rapporteres ikke
umiddelbart at være problemer i forbindelse med indberetninger til LPR.
Det bemærkes i øvrigt, at Lægeforeningen har anført, at man generelt oplever et stort registreringskrav,
dvs. ikke kun i forbindelse med monitoreringsmodellen. Særligt i forhold til udredningsforløbene har
foreningen bemærket, at det kan være svært at vide, om man registrerer korrekt, ligesom registreringerne
ikke altid bunder i faglige vurderinger og derfor ikke altid opleves som meningsskabende for personalet.
Det bemærkes endvidere, at patientforeningerne har anført, at de finder modellen problematisk, da det
ikke er tydeligt, hvor mange og hvem der ikke kan udredes inden for 30 dage. Foreningerne har anført, at
monitoreringsmodellen medfører et mørketal, som dækker over de patienter, som selv vælger at vente
mere end 30 dage på at blive udredt. Særligt er der manglende kendskab til patienternes oplevelser af
retten til hurtig udredning og deres udredningsforløb, samt hvilke patienter der ikke udredes til tiden, og
hvilke konsekvenser den senere udredning har for patienten.
Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, de enkelte regioner og sygehusene samarbejder om at
sikre en bedre registreringspraksis og mere fuldstændig monitorering af udredningsretten fremover.
Arbejdet indebærer også en fortsat tilpasning af monitoreringsmodellen i forhold til de aktuelle behov.
33
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 86: Orientering om monitoreringstal for 3. kvartal 2015 vedr. udredningsretten m.v., fra sundheds- og ældreministeren
1579219_0036.png
Bilag 1
Tabel 3
Antal udredningsforløb og andel udredningsforløb indenfor 30 dage, fordelt på specialer, 2. kvartal 2014 - 1. kvartal 2015
2014.2
Antal
forløb
Alle specialer
Almen medicin
Anæstologi
Arbejdsmedicin
Dermato-venerologi
Diagnostisk radiologi
Fysio- og ergoterapi
Geriatri
Gynækologi og obstetrik
Hospitalsodontologi
Hæmatologi
Infektionssygdomme
Ingen specialeangivelse
Intern medicin
Kardiologi
Karkirurgi
Kir. gastroenterologi
Kirurgi
Klin. neurofysiologi
Klinisk genetik
Med. allergologi
Med. endokrinologi
Med. gastroenterologi
Med. lungesygdomme
Nefrologi
Neurokirurgi
Neurologi
Oftalmologi
Onkologi
Ortopædisk kirurgi
Oto-, rhino-, laryngologi
Plastikkirurgi
Pædiatri
Reumatologi
Thoraxkirurgi
Urologi
Kilde: Statens Serum Institut
2014.2
Pct. udredt
inden for 30
dage
65
79
40
94
90
99
2014.3
Antal
forløb
76.423
59
48
452
3.148
439
2014.3
Pct. udredt
inden for 30
dage
60
86
71
81
91
99
2014.4
Antal
forløb
97.681
111
59
568
4.300
571
1
2014.4
Pct. udredt
inden for 30
dage
63
85
68
90
78
99
100
49
68
96
82
73
62
56
58
57
59
67
7
29
16
81
40
59
86
58
43
81
100
63
66
68
64
44
73
73
2015.1
Antal
forløb
99.689
72
33
507
3.609
706
1
825
8.012
642
638
159
678
6.268
6.612
2.594
2.553
11.414
49
551
60
1.860
2.234
1.711
631
864
3.719
349
4
23.648
2.395
1.099
3.255
6.520
739
4.678
2015.1 Hele perioden
Pct. udredt
inden for 30
Antal
dage
forløb
60
78
12
79
76
98
100
53
66
89
79
76
61
53
52
48
60
63
12
34
27
78
44
55
71
56
42
51
75
63
68
65
54
45
85
69
327.221
310
160
2.073
14.089
2.208
2
2.304
26.547
2.578
2.262
677
1.419
21.555
19.352
7.544
10.912
35.970
120
1.594
197
5.716
6.181
5.244
2.266
3.160
11.879
1.561
13
80.392
9.505
2.870
9.426
20.702
1.908
14.525
Hele perioden
Pct. udredt
inden for 30
dage
62
82
54
87
83
99
100
53
65
93
78
72
60
57
56
57
58
65
10
28
31
78
41
56
77
55
42
61
77
62
64
67
62
45
77
70
53.428
68
20
546
3.032
492
288
4.633
573
414
174
177
3.377
2.894
1.044
2.566
5.806
56
64
97
71
74
63
63
61
74
62
69
522
6.180
595
602
212
208
5.189
4.332
1.639
2.900
7.992
28
55
61
91
77
66
49
59
57
61
52
63
11
25
31
74
36
54
79
57
40
54
33
60
60
57
64
46
61
67
669
7.722
768
608
132
356
6.721
5.514
2.267
2.893
10.758
43
491
63
2.149
2.075
1.430
637
839
3.492
318
2
24.954
2.956
795
2.679
5.571
568
4.601
188
22
497
677
878
472
717
1.684
317
4
12.651
1.543
376
1.504
3.447
264
2.083
17
86
72
45
53
71
49
43
68
100
63
64
86
71
45
83
72
364
52
1.210
1.195
1.225
526
740
2.984
577
3
19.139
2.611
600
1.988
5.164
337
3.163
Anm.: Region er pba. sygehusregion. Indikator E
34