Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 9. december 2015
Enhed: Psykiatri og
lægemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1501792
Dok. nr.: 1767871
Orientering om Kammeradvokatens vurdering af bl.a. Seruminstituttets videre-
givelse af ordinationsoplysninger til Sundhedsstyrelsen til brug for styrelsens til-
synssager
./.
I forlængelse af svar af 20. februar 2015 på SUU spm. 524 og svar af 27. marts 2015
på SUU spm. 703 har Kammeradvokaten vurderet mulighederne for bl.a. videregivel-
se af ordinationsoplysninger fra Lægemiddelstatistikregistret til Sundhedsstyrelsen til
brug for styrelsens tilsynssager. Vurderingen vedhæftes til Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalgs orientering.
Baggrund
Efter apotekerlovens § 11, stk. 4,kan Statens Serum Institut til Sundhedsstyrelsen vi-
deregive alle oplysninger om ordination af afhængighedsskabende og antipsykotiske
lægemidler, herunder oplysninger, der identificerer receptudstederen, og oplysnin-
ger, der identificerer patienten, med henblik på Sundhedsstyrelsens vurdering af
konkrete receptudstederes ordinationer. Denne bestemmelse blev også indsat i
1998, fordi Sundhedsstyrelsen gennem detaljerede oplysninger om lægemiddelfor-
bruget kan udsøge læger med et uhensigtsmæssigt ordinationsmønster. Der er også
hjemmel til, at oplysningerne kan anvendes til at identificere de patienter, som lægen
har ordineret lægemidler til med henblik på at kvalificere tilsynet. I 2009 blev be-
stemmelse udvidet til også at gælde oplysninger om antipsykotiske lægemidler.
Status vedr. anvendelsesområdet for apotekerlovens § 11, stk. 4
I forbindelse med en sag om en midtjysk psykiaters behandling af patienter anmode-
de den tidligere minister for sundhed og forebyggelse Kammeradvokaten om at vur-
dere, om Seruminstituttet i medfør af den relevante bestemmelse, apotekerlovens §
11, stk. 4, kunne videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregistret til Sundheds-
styrelsen om psykiaterens medicinudskrivninger af afhængighedsskabende og anti-
psykotisk medicin med det formål at identificere levende og afdøde patienter.
Kammeradvokaten har i vedhæftede udtalelse konkluderet, at der ikke er hjemmel til
at videregive de omhandlede ordinationsoplysninger indeholdende patienternes CPR-
numre fra Lægemiddelstatistikregisteret til Sundhedsstyrelsen til brug for det oplyste
formål. Ordinationsoplysninger indeholdende patienternes CPR-numre fra Lægemid-
delstatistikregisteret kan således ikke videregives til Sundhedsstyrelsen ved særkørs-
ler, idet det synes forudsat i apotekerlovens forarbejder, at videregivelse til Sund-
hedsstyrelsen alene skal ske i forbindelse med apotekernes indberetning og dermed
inden
indlæsning af ordinationsoplysninger i Lægemiddelstatistikregisteret.