SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 731
Offentligt

BØRNEINDBLIK

4/16

ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET · NR. 4/2016 · 3. ÅRGANG · MAJ 2016

ANALYSE: UNGE OG SELVSKADE

MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE

HAR SKADET SIG SELV

Selvskade er et udbredt problem blandt unge. Det viser en ny undersøgelse

blandt 1.400 elever i 9. klasse. Børnerådets formand Per Larsen er chokeret over

antallet af selvskadende unge og opfordrer til handling.

I en typisk 9. klasse i Danmark sidder fem elever, som

har skadet sig selv. De unge, som skader sig selv, trives

typisk dårligere end andre unge. De er oftere ensom-

me og har lavere selvværd, de er plaget af flere former

for daglig mistrivsel, og de er oftere blevet mobbet.

Børnerådets formand Per Larsen er rystet: ”Det er

chokerende, at så mange unge mistrives og skader

sig selv. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget

ved. Det handler både om bedre hjælp i situationen,

men også om det forebyggende arbejde. Børns trivsel

skal forbedres – og det handler i høj grad også om at

bryde tabuet om selvskade, så det bliver lettere for

voksne at hjælpe børn og unge til det gode børneliv,

som FN’s Børnekonvention fastslår, at de har ret til.”

Clara er en af de unge fra Børnerådets undersøgelse,

der skader sig selv. Hun fortæller, at hun er blevet

mødt af et system, der ikke slår til, fordi selvskade

ikke er en egentlig sygdom i diagnostisk forstand:

”Jeg fik ikke behandling, før jeg var selvmordstruet,

hvor jeg dukkede op på akutmodtagelsen. Så ville de

lave en henvisning, men det ville de ikke før. Fordi

det ikke var slemt nok. De forebygger ikke. De tager

det først, når det er eskaleret”.

Per Larsen efterlyser bedre mulighed for hjælp og

behandling: ”I dag er det sådan, at det kun er en

diagnose, der giver adgang til hjælp. Det er simpelt-

hen ikke rimeligt, at så mange unge bare skal gå og

vente på, at samfundet synes, de er syge nok til

behandling. Der skal langt bedre tilbud på bordet

– også uden at det først kræver en diagnose.”

Undersøgelsen viser, at selvskade er et problem i hele

landet, og at de unge i 9. klasse har en meget præcis

fornemmelse for omfanget af selvskade. Samtidig

viser undersøgelsen, at der er flere piger end drenge,

som har skadet sig selv, men at drenge, der skader

sig selv, gør det hyppigere.

UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER

•

Af de 22 pct. unge, der har skadet sig selv,

er 68 pct. piger, mens 32 pct. er drenge.

•

Unge fra brudte familier og unge, der bor i økono-

misk trængte familier, skader oftere sig selv.

•

42 pct. af de unge, der er blevet mobbet på nettet

det seneste år, har skadet sig selv.

•

14 pct. af de drenge, der har skadet sig selv, har

gjort det over 20 gange det seneste år. Det samme

gælder for 7 pct. af de piger, som har skadet sig

selv.

•

De mest udbredte former for selvskade er at skære,

kradse eller slå sig selv.

•

Unge, der har skadet sig selv, udfører oftere end

andre unge indirekte selvskade, fx ved at kaste op,

efter de har spist.

•

Unge, der har skadet sig selv, har lavere selvværd

og oplever flere former for daglig mistrivsel end

andre unge.

•

Selvskade er udbredt i hele landet: 93 pct. af

de skoler, der er med i Børne- og Ungepanelet,

har unge, der selvskader.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 2

ANALYSENOTAT

SELVSKADE ER UDBREDT BLANDT UNGE

Denne undersøgelse viser, at mere end hver femte

ung, 22 pct., har skadet sig selv med vilje – uden at

ville begå selvmord. Undersøgelsen skriver sig ind i

en række af undersøgelser, der alle peger på, at selv-

skade er et udbredt problem: Sidste år konkluderede

Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade – Vi-

OSS – at 11 pct. af den danske befolkning mellem 18

og 80 år har skadet sig selv, og at selvskade er mest

udbredt blandt unge (ViOSS, 2015). En undersøgelse

fra 2012 viser, at 14 pct. af danske gymnasieelever

har prøvet at skade sig selv (Zøllner, Konieczna &

Rask, 2012). Derudover viser en undersøgelse fra Cen-

ter for Selvmordsforskning, at det især er 14-15-årige,

der går med tanker om at skade sig selv (Zøllner &

Jensen, 2010).

Denne undersøgelse viser også, ud af de 22 pct. unge,

der har skadet sig selv, er 68 pct. piger, mens 32 pct.

af dem er drenge. At piger i højere grad end drenge

skader sig selv er også kendt fra andre undersøgelser

(Askovgården, 2003; Nielsen & Ludvigsen; 2008;

Zøllner & Jensen, 2010; Nielsen & Sørensen, 2011;

Zøllner, Konieczna & Rask, 2012).

En undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning

konkluderer, at unge med vestlig baggrund oftere

skader sig selv end unge med ikke-vestlig baggrund

(Zøllner, 2008). Den sammenhæng finder vi dog ikke

i denne undersøgelse.

UNGE HAR EN GOD FORNEMMELSE AF OMFANGET

Andre undersøgelser har vist, at unge ofte har en

fejlagtig opfattelse af risikobetonet adfærd hos

deres jævnaldrende – fx overvurderer de forbruget

af cigaretter (Balvig, Holmberg & Sørensen, 2005).

Det er derfor nærliggende at tro, at det også gælder,

når unge bliver bedt om at forholde sig til omfanget

af selvskade. I spørgeskemaet har vi spurgt de unge

om, hvor mange på deres alder, de tror, har skadet

sig selv. Mod forventning viser det sig, at de unge

har en meget præcis fornemmelse af omfanget. De

vurderer nemlig, at 23 pct. af deres jævnaldrende har

prøvet at skade sig selv.

Alberte på 15 år har en ide om, hvorfor de vurde-

rer omfanget så præcist: ”Altså, jeg tror nærmest,

alle må kende nogen, som gør det. Jeg kender også

nogen, der gør det.” Mens Alberte fortæller, at

Altså, jeg tror nærmest, alle må kende nogen, som gør det.

Jeg kender også nogen, der gør det.

ALBERTE 15 ÅR

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel og ni kvalitative inter-

views. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 2015, og 97 pct. af de unge, der deltog, var mellem

14 og 15 år. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagerst i notatet.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 3

selvskade er udbredt i mange unges omgangskreds,

fortæller Marie på 16 år, at der florerer historier om

selvskade blandt unge – og at dét kan øge deres

kendskab til omfanget af selvskade: ”Jeg føler ikke,

at vi har snakket så meget om det. Men der er allige-

vel nogen, der kender nogen. Så historierne spredes

ret hurtigt.”

De unges kendskab til selvskade kommer ikke kun

fra historier om selvskadende unge i omgangskred-

sen. 16-årige Flora fortæller fx, at hendes kendskab

til selvskade stammer fra skolen, hvor klassen har

haft et undervisningsforløb om selvskade: ”Vi havde

om det på et tidspunkt, hvor nogen skulle fremlæg-

ge om det.” Og Ali på 16 år siger, at hans kendskab

bl.a. kommer fra de sociale medier: ”Internettet og

Facebook.”

FAMILIENS SAMMENSÆTNING OG ØKONOMI

Familiebaggrund har en betydning i forhold til unge

og selvskade. Børnerådets undersøgelse viser, at

unge, der bor i brudte familier, oftere har skadet sig

selv end unge fra kernefamilier. Således har 29 pct.

af de unge, der lever i brudte familier, skadet sig selv,

mens det samme gælder for 19 pct. af de unge, der

lever i kernefamilier.

Den samme tendens viser sig, når det gælder famili-

ens økonomi. Figur 1 viser, at 34 pct. af de unge, der

bor i en økonomisk trængt familie, har skadet sig

selv. Det samme gælder for 20 pct. af de unge, der

kommer fra en økonomisk middelklasse-familie, og

for 19 pct. af de unge, der kommer fra en økonomisk

velstillet familie.

FIGUR 1:

UNGE, DER SKADER SIG SELV, BOR OFTE I ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER

Unge, der har skadet sig selv

Unge, der ikke har skadet sig selv

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Økonomisk velstillet familie

Økonomisk middelklasse-familie

Økonomisk trængt familie

81%

80%

66%

34%

19%

20%

Antal svar: 1.260

Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål:

Tænk på, hvor mange penge din familie har. Tror du, din familie

har flere eller færre penge end de fleste familier i Danmark?

Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (fx ved at skære, brænde, slå,

kradse eller bide dig selv) uden at ville prøve at begå selvmord?

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 4

SELVSKADENDE UNGE ER OFTERE BLEVET MOBBET

Undersøgelsen viser desuden, at mange selvska-

dende unge er blevet mobbet på internettet. Figur

2 viser, at 42 pct. af de unge, der er blevet mobbet

på internettet det seneste år, har skadet sig selv.

Det samme gælder for 17 pct. af de unge, der ikke er

blevet mobbet.

FIGUR 2:

UNGE, DER SKADER SIG SELV, BLIVER OFTERE MOBBET DIGITALT

Unge, der ikke har skadet sig selv

Unge, der har skadet sig selv

Unge, der er blevet mobbet det seneste år

58%

42%

83%

17%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Unge, der ikke er blevet mobbet det seneste år

Antal svar: 1.286

Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål:

Tænk på tiden et år tilbage og frem til i dag. Er du blevet mobbet

på nettet?

Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (fx ved at skære, brænde, slå, kradse eller bide dig selv) uden at ville prøve at begå

selvmord?

Tendensen til at unge, der er blevet mobbet, har øget

risiko for at udføre selvskade, stemmer overens med

andre undersøgelser (Zøllner & Jensen, 2010; Nielsen

& Sørensen, 2011; Alfonso & Kaur, 2012; Vammen &

Christoffersen, 2013). For de unge, vi har interviewet,

er sammenhængen mellem mobning og selvskade

heller ikke fremmed. Lise på 16 år fortæller fx: ”No-

gen gange er der jo kørt nogle historier om – mest

piger – som er blevet mobbet og så har skåret i sig

selv.”

19-årige Clara har omfattende selvskadeerfaring. Hun

nævner netop mobning – og en række andre sociale

problemer – da hun bliver spurgt om, hvordan man

kan forebygge selvskade blandt unge: ”Jeg tror ikke,

man kan undgå den der tendens til, at folk skader

sig selv. For der kan være så mange årsager til det.

Så skulle man også begynde grundlæggende at gøre

noget ved mobning, problemer i familien og om-

sorgssvigt.”

DRENGENE HAR SKADET SIG SELV FLERE GANGE

END PIGERNE

Størstedelen, nemlig 43 pct., af de unge, der skader

sig selv, har gjort det én gang i løbet af det seneste

år. 31 pct. har gjort det 2-5 gange, 17 pct. 6-20 gange

og 9 pct. over 20 gange. Figur 3 viser, at drengene er

overrepræsenterede blandt de unge, der har skadet

sig selv én gang eller over 20 gange det seneste år. At

drenge skader sig selv flere gange end piger stemmer

overens med forskning på området (Møhl, La Cour &

Skandsen, 2014).

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 5

FIGUR 3:

DRENGE HAR OFTERE END PIGER SKADET SIG SELV ÉN GANG ELLER OVER 20 GANGE

Drenge

Piger

60%

50%

40%

30%

20%

10%

14%

13%

18%

23%

50%

35%

40%

Over 20 gange

6-20 gange

2-5 gange

1 gang

Antal svar: 295 (kun unge, der har skadet sig selv)

Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål:

Er du [dreng; pige]?

Tænk på tiden et år tilbage og frem til i

dag. Hvor mange gange har du skadet sig selv (fx ved at skære, bide, brænde, slå, kradse eller bide) uden at ville prøve at begå selvmord?

DE FLESTE CUTTER, KRADSER OG SLÅR SIG SELV

Figur 4 viser, at 48 pct. af de unge, der har skadet sig

selv, har skåret i sig selv. Derudover har 35 pct. krad-

set sig selv, og 28 pct. slået sig selv. En undersøgelse

blandt svenske unge har tidligere vist, at de mest

udbredte former for selvskade er at skære, bide eller

slå sig selv (Zetterqvist, Lundh, Dahlström & Svedin,

2013), mens internationale opgørelser fremhæver

cutting som den mest udbredte form for selvskade

(Nielsen & Sørensen, 2011).

FIGUR 4:

CUTTING ER DEN MEST UDBREDTE FORM FOR SELVSKADE BLANDT DE UNGE

Skåret i mig selv (cutting)

Kradset mig selv

Slået mig selv

Bidt mig selv

Slået mit hoved imod ting

Hevet hår ud af hovedet

Brændt mig selv

Andet

48%

35%

28%

24%

21%

15%

13%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Antal svar: 295 (kun unge, der har skadet sig selv)

Spørgsmål:

Hvordan har du skadet sig selv med vilje?

Tallene i figuren summer ikke til 100, da hver respondent har haft mulighed for at vælge flere svar.

Eksempler på ’andet’-svar: Ikke spise noget, piller, slået forskellige kropsdele mod muren og kradset sår op.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 6

Vi finder også kønsforskelle i de måder, de unge

skader sig selv på. 86 pct. af de unge, der har skåret

i sig selv, er piger – 14 pct. er drenge. Den omvendte

tendens ser vi i forhold til at brænde sig selv. 64 pct.

af dem, der har brændt sig selv, er drenge, og 36 pct.

er piger. Disse kønsforskelle findes også i undersø-

gelser om gymnasieelevers måder at skade sig selv

på (Møhl, La Cour & Skandsen, 2014). Derudover

viser vores undersøgelse også, at flest drenge – 59

pct. – har bidt sig selv. I forhold til de øvrige former

for selvskade finder vi ingen statistisk signifikante

forskelle mellem drenge og piger.

De fleste unge, der har skadet sig selv – 61 pct. – har

gjort det på én måde. 27 pct. har svaret, at de har

skadet sig selv på to eller tre måder, 9 pct. har svaret,

at de har gjort det på fire-seks måder, mens 3 pct.

har selvskadet på syv-otte forskellige måder. Der er

desuden en sammenhæng mellem nogle selvskade-

former og selvskadehyppighed. Fx er de unge, der har

brændt sig selv, både hyppigst repræsenteret blandt

dem, der har skadet sig selv én gang, og blandt dem

der har skadet sig selv over 20 gange det seneste år.

”FORDI JEG IKKE KAN HOLDE UD AT HAVE

DET SÅ DÅRLIGT”

Figur 5 viser, at flest unge skader sig selv, fordi de

ikke kan holde ud at have det så dårligt. Derudover er

ønsket om at få kontrol over sine følelser og at straf-

fe sig selv de to næst hyppigste årsager til selvskade

for de unge. At ville straffe sig selv er også tidligere

blevet påpeget som årsag til selvskade blandt unge

(Zøllner & Jensen, 2010).

FIGUR 5:

UNGE SKADER OFTEST SIG SELV, FORDI DE IKKE KAN HOLDE UD AT HAVE DET SÅ DÅRLIGT

Meget enig eller enig

Hverken eller

Helt uenig eller uenig

Fordi jeg ikke kan holde ud at have det så dårligt

For at få kontrol over mine følelser

For at straffe mig selv

Fordi jeg ikke kan lade være

For at skræmme eller straffe andre

For at få opmærksomhed

Fordi jeg kender andre, der gør det

Fordi mine venner synes, det er sejt

43%

42%

36%

24%

20%

23%

21%

19%

84%

57%

43%

37%

35%

11%

6% 89%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Antal svar: 295 (kun unge, der har skadet sig selv)

Spørgsmål:

Hvorfor skader du sig selv med vilje (fx ved at skære, brænde, slå, kradse eller bide dig selv)?

Svarkategorierne ’meget enig’ og ’enig’ samt ’helt uenig’ og ’uenig’ var i spørgeskemaet fire separate kategorier.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 7

Jeg havde det ikke godt. Så det var ligesom en måde

ubevidst at få det bedre på.

CLARA 19 ÅR

18-årige Anne-Sofie har skadet sig selv, siden hun gik

i 6. klasse. I overensstemmelse med fordelingerne i

figur 5 fortæller hun, at hendes følelser er årsagen

til hendes selvskade: ”Jeg har haft en god barndom,

jeg har haft gode forældre og gode veninder, og jeg

har klaret mig godt igennem hele folkeskolen, så

hvorfor skulle jeg selvskade? Men jeg havde det jo

dårligt indeni, jeg vidste bare ikke hvad, det var. Jeg

følte mig så tom indeni (…) Jeg havde bare brug for

at komme ud af den der tomhed, og jeg vidste ikke,

hvordan, andet end at jeg skulle skade mig selv, for

så følte jeg smerte. Så følte jeg noget. Så gik den der

tomhed lidt væk.” Sammenhængen mellem en følel-

se af tomhed og selvskade er tidligere blevet påvist i

forskningen (Vammen & Christoffersen, 2013). Også

Clara på 19 år fortæller, at selvskade for hende var en

måde at forsøge at få det bedre på, også selv om hun

ikke var bevidst om det, da hun startede: ”Jeg tror,

jeg havde behov for et eller andet, der kunne gøre, at

jeg havde det bedre. Jeg havde det ikke godt. Så det

var ligesom en måde ubevidst at få det bedre på.”

De unge uden selvskadeerfaring forestiller sig også,

at selvskade kan være en måde at håndtere sine

følelser på. Simone siger fx: ”Jeg tænker, at de per-

soner, som gør det, de må have virkelig, virkelig ondt.

For det må vel være en smerte, som gør mere ondt

end det at skære i sig selv.”

ANDRES OPMÆRKSOMHED

Figur 5 viser også, at en mindre andel – 7 pct. – af

de unge, der har skadet sig selv, har gjort det for at

få opmærksomhed. Det fortæller 15-årige Sebastian

om: ”Jeg tror også, at der er nogle, der gør det for

opmærksomheden. Det, synes jeg, er lidt underligt,

men det tror jeg, at der er nogle, der gør.” Anne-Sofie

på 18 år kender til at have et behov for opmærk-

somhed fra voksne, som ikke bliver opfyldt. Hun

fortæller, at hun, da hun begyndte at skade sig selv,

kendte en selvskadende pige, der havde opnået den

opmærksomhed, som Anne-Sofie selv ønskede: ”Jeg

følte mig ikke rigtig set og så, at hun fik noget op-

mærksomhed. Okay, så er det også det, jeg er nødt til

gøre, for at de ligesom ser mig og ser, hvor dårligt jeg

faktisk har det. Fordi jeg var en meget, meget stille

pige og kunne slet ikke sige det selv. ”

Der er desuden forskel på, hvad drenge og piger

angiver som årsager til selvskade. Pigerne svarer

oftere end drengene, at de selvskader, fordi de ikke

kan holde ud at have det dårligt, eller fordi de vil

have kontrol over deres følelser. Drengene svarer

derimod oftere end pigerne, at de selvskader for at få

opmærksomhed, fordi de kender andre, der gør det,

eller fordi deres venner synes, det er sejt.

Vi har spurgt de unge uden selvskadeerfaring om,

hvordan de forstår selvskade. Og om de fx betragter

det som selvskade, hvis en gruppe af drenge i fæl-

lesskab skader sig selv, fordi de vil fremstå seje. Det

mener de fleste unge, vi har interviewet, at det er.

Men de mener ikke, det er lige så alvorligt, som hvis

årsagen til selvskade er psykiske problemer. Alberte

på 15 år siger fx: ”Hvis man brænder sig selv i armen

– jo, det synes jeg helt klart er selvskade. Også selv-

om det bare er en leg. Det er jo stadig vildt farligt, og

man gør stadigvæk skade på sig selv (…) Med cutting

og sådan noget, der ligger problemer bag, og det er

noget, som de gør på grund af problemer. Altså, fordi

de tror, at de får det bedre af det. Mens det andet,

det er jo bare en leg, og det er jo ikke noget, som

de vil gøre igen. Hvorimod dem, som cutter, tænker

måske, at det er den eneste måde, de kan komme

igennem deres liv på, deres uge på.”

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 8

UNGE MED SELVSKADEERFARING SKADER OFTERE

SIG SELV INDIREKTE

Tidligere forskning viser, at der er en sammenhæng

mellem symptomer på spiseforstyrrelse og selvskade

(Vammen & Christoffersen, 2013). Den sammenhæng

finder vi også i denne undersøgelse. Figur 6 illustre-

rer nemlig, at 9 pct. af de unge, der har skadet sig

selv, angiver, at de meget ofte eller ofte kaster op

for at komme af med det, de har spist. For unge, der

ikke har skadet sig selv, er den tilsvarende procen-

tandel 2.

FIGUR 6:

UNGE, DER SKADER SIG SELV, KASTER OFTERE OP, EFTER DE HAR SPIST

Unge, der ikke har skadet sig selv

Unge, der har skadet sig selv

Unge, der meget ofte eller ofte kaster op for at

komme af med det, de har spist

98%

91%

20%

40%

60%

80%

100%

Unge, der aldrig eller sjældent kaster op for at

komme af med det, de har spist

Antal svar: 1.344.

Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål:

Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (fx ved at skære,

brænde, slå, kradse eller bide dig selv) uden at ville prøve at begå selvmord?

Hvordan passer følgende på, hvordan du har det: Jeg kaster

op for at komme af med det, jeg har spist?

Svarkategorierne ’meget ofte’ og ’ofte’ samt ’aldrig’ og ’sjældent’ var i spørgeskemaet fire separate kategorier.

Og jeg synes også, at det er at skade sig selv,

hvis man spiser for lidt.

SEBASTIAN 15 ÅR

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 9

Der er også forskel på unge, der skader sig selv, og

unge der ikke gør, i forhold til deres behov for at

overholde en streng diæt eller andre madritualer for

at kontrollere, hvad de spiser. Figur 7 viser, at 25 pct.

af de unge, der har skadet sig selv, føler, at det er

nødvendigt med madkontrol. Det samme gælder for

14 pct. af de unge, der ikke har skadet sig selv.

FIGUR 7:

UNGE, DER SKADER SIG SELV, FØLER OFTERE, AT STRENGE DIÆTER ELLER

ANDRE MADRITUALER ER NØDVENDIGE

Unge, der ikke har skadet sig selv

Unge, der har skadet sig selv

Unge, der føler, det er nødvendigt at overholde

en streng diæt eller andre madritualer for at

kontrollere, hvad de spiser

Unge, der ikke føler, det er nødvendigt at

overholde en streng diæt eller andre

madritualer for at kontrollere, hvad de spiser

14%

25%

86%

75%

20%

40%

60%

80%

100%

Antal svar: 1.344.

Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål:

Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (fx ved at skære,

brænde, slå, kradse eller bide dig selv) uden at ville prøve at begå selvmord?

Hvor rigtige eller forkerte er følgende udsagn i forhold til,

hvordan du har det: Jeg føler, det er nødvendigt at følge en streng diæt eller overholde andre madritualer, for at kontrollere hvad jeg spiser?

Inddelingen af unge i to kategorier er gjort ud fra følgende fire separate svarmuligheder i spørgeskemaet: ’rigtigt’ og ’næsten rigtigt’ samt

’kun lidt rigtigt’ og ’forkert’.

Samme tendens viser sig i andre symptomer på

spiseforstyrrelse. 24 pct. af de unge med selvskade-

erfaring – mod 10 pct. af de unge uden selvskade-

erfaring – svarer nemlig, at de er bange for ikke at

kunne holde op med at spise, når de først er begyndt.

Ligeledes svarer 23 pct. af de unge, der har skadet sig

selv, at de meget ofte eller ofte synes, det er ubeha-

geligt at spise sammen med andre. 6 pct. af de unge,

der ikke har skadet sig selv, har svaret det samme.

Både for de unge, der har erfaring med selvskade,

og for de unge, der ikke har, hænger selvskade og

spiseforstyrrelse sammen. For 18-årige Anne-Sofie,

der har skadet sig selv i flere år, er det tæt forbundet.

Da vi talte med hende om hendes kontakt til den

praktiserende læge i forbindelse med hendes selv-

skade, fortalte hun, at hun startede med at skade

sig selv ved at undlade at spise: ”Det var på grund

af mine spisevaner. Det var jo også en måde for mig

at selvskade på. Hvor han kiggede på mig og sagde:

’Hun er jo ikke tynd’. Og at han ikke kunne hjælpe

mig, fordi jeg ikke var tynd.” Hun fortæller videre,

at konsekvenserne af ikke at få hjælp, fik hende til

at selvskade mere og voldsommere: ”Det var det

samme med: ’Vi vil ikke hjælpe dig, fordi du ikke

selvskader dybt nok’. Hvis det ikke er alvorligt nok,

så får man ikke hjælp, og så bliver det alvorligt, fordi

man ønsker jo at få hjælp. Så man gør det bare værre

og værre og værre.”

Sebastian på 15 år har ikke erfaring med selvskade.

Men da vi spurgte ham om, hvorfor han tror, nogle

unge skader sig selv, svarede han: ”Det kan også

være problemer med sin krop, fordi man spiser for

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 10

meget. Og jeg synes også, at det er at skade sig selv,

hvis man spiser for lidt.” Ligesom Sebastian fortæller

Ling på 16 år, at hun opfatter spiseforstyrrelse som

selvskade: ”Måske også hvis man er overvægtig. Det

har jeg læst på nettet. Om en pige, der havde været

overvægtig, og der var ikke nogen, som kunne lide

hende, og hun blev mobbet, og så lavede hun selv-

skade ved at skære i sig selv og ved at få sig selv til

at kaste op, ved at stikke fingre i halsen.”

Det er ikke kun spiseforstyrrelser, der hænger

sammen med selvskade. Unge, der skader sig selv,

udfører også oftere andre former for indirekte selv-

skade (Møhl, La Cour & Skandsen, 2014). Således har

11 pct. af de unge med selvskadeerfaring fem gange

eller mere inden for den seneste måned drukket

sig så fulde, at de havde svært ved at huske noget

dagen efter. Den tilsvarende procentandel for unge

uden selvskadeerfaring er 7. En lignende tendens ser

vi i forhold til cigaretrygning. Her svarer 32 pct. af

unge med selvskadeerfaring, at de har røget ciga-

retter nogle eller mange gange. Det samme gælder

for 13 pct. af de unge, der ikke har skadet sig selv.

Derudover har næsten tre gange så mange unge med

selvskadeerfaring som unge uden selvskadeerfaring

røget hash – henholdsvis 11 og 4 pct.

ENSOMME UNGE MED LAVT SELVVÆRD

Figur 8 viser, at 13 pct. af de unge, der har skadet sig

selv, altid eller tit føler sig ensomme. Det samme

gælder for 5 pct. af de unge, der ikke har skadet sig

selv. Også i gruppen af unge, der en gang imellem

føler sig ensomme, er der procentvist flere unge med

selvskadeerfaring.

FIGUR 8:

UNGE, DER SKADER SIG SELV, FØLER SIG OFTERE ENSOMME

Unge, der ikke har skadet sig selv

Unge, der har skadet sig selv

Unge, der altid eller tit føler sig ensomme

13%

23%

Unge, der engang imellem føler sig ensomme

38%

72%

49%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Unge, der aldrig eller sjældent føler

sig ensomme

Antal svar: 1.344

Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål:

Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (fx ved at skære,

brænde, slå, kradse eller bide dig selv) uden at ville prøve at begå selvmord?

Føler du dig ensom?

Svarkategorierne ’aldrig’ og ’sjældent’ samt ’altid’ og ’tit’ var i spørgeskemaet fire separate kategorier.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 11

De unge uden selvskadeerfaring, vi har interviewet,

kæder også ensomhed og selvskade sammen. Kerim

på 16 år siger: ”Jeg tror, det er folk, der er alene, der kan

finde på det. Og ikke er så meget sammen med andre

mennesker”. Det samme peger 15-årige Amelia på:

”Jeg føler også, at dem, som laver selvskade, ikke har

nogen at snakke med, og det er derfor, de gør det.”

Clara har skadet sig selv. Og hun har oplevet at stå

alene, da hun havde brug for hjælp. Hun fortæller,

at systemet ikke er rustet til at hjælpe unge, der

selvskader: ”De er faktisk lidt i tvivl, hvis det eneste

du kommer ind med er selvskadesymptomer. Så har

de enormt svært ved at vide, hvor de skal putte dig

hen, og om du overhovedet skal have behandling.

Det er først, når det eskalerer, at man får tilbud om

behandling”.

Forskning har vist, at unge, der skader sig selv, har

lavere selvværd end deres jævnaldrende (Vammen &

Christoffersen, 2013). Det finder vi også indikationer

på i denne undersøgelse. For mens 85 pct. af de unge

uden selvskadeerfaring føler, de er lige så meget

værd som alle andre, gælder det samme for 65 pct. af

de unge, der har skadet sig selv. Desuden er 80 pct.

af de unge, der ikke har skadet sig selv, for det meste

tilfredse med sig selv. Det samme gælder for 51 pct.

af de unge, der har skadet sig selv. Simone og Lise på

15 år nævner netop manglende selvtilfredshed som

mulig årsag til, at unge skader sig selv. Simone siger:

”Man er nok meget utilfreds med sig selv.” Og Lise

fortsætter: ”Jeg tror, det er en anden måde at få det

ud på. I stedet for at skulle have det indeni.”

Man er nok meget utilfreds med sig selv.

SIMONE 15 ÅR

FIGUR 9:

UNGE, DER SKADER SIG SELV, HAR OFTERE LAVERE SELVVÆRD

Unge, der har skadet sig selv

Unge, der ikke har skadet sig selv

Jeg er for det meste tilfreds med mig selv

51%

80%

65%

85%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Jeg føler, jeg er lige så meget værd

som alle andre

Antal svar: 1.344

Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål:

Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (fx ved at skære,

brænde, slå, kradse eller bide dig selv) uden at ville prøve at begå selvmord?

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg er for det

meste tilfreds med mig selv; jeg føler, jeg er lige så meget værd som alle andre?

De viste procentangivelser afspejler andelen af unge, der i spørgeskemaet har svaret ’meget enig’ eller ’enig’ til de to udsagn. De andre

svarmuligheder var: ’Hverken eller’, ’uenig’ og ’helt uenig’.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 12

PSYKISK OG FYSISK MISTRIVSEL NÆSTEN

HVER DAG

De unge er i spørgeskemaet blevet spurgt om, hvor-

dan de psykisk og fysisk trives – eller mistrives. De

psykiske former for mistrivsel indebærer bl.a. at være

ked af det eller nervøs, mens de fysiske former for

mistrivsel bl.a. handler om at have hovedpine eller

svært ved at falde i søvn. Figur 10 viser, at unge, der

har skadet sig selv, oplever flere former for mistrivsel

end andre unge. Fx oplever 12 pct. af unge med selv-

skadeerfaring 3-8 former for mistrivsel næsten hver

dag, mens det samme gælder for 3 pct. af unge uden

selvskadeerfaring.

FIGUR 10:

UNGE, DER SKADER SIG SELV, OPLEVER FLERE FORMER FOR MISTRIVSEL NÆSTEN HVER DAG

Unge, der ikke har skadet sig selv

Unge, der har skadet sig selv

5-8 former for mistrivsel næsten hver dag

3-4 former for mistrivsel næsten hver dag

18%

27%

79%

61%

20%

40%

60%

80%

1-2 former for mistrivsel næsten hver dag

Ingen former for mistrivsel næsten hver dag

Antal svar: 1.344

Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål:

Har du nogensinde skadet dig selv med vilje (fx ved at skære,

brænde, slå, kradse eller bide dig selv) uden at ville prøve at begå selvmord?

Tænk på de sidste seks måneder. Hvor ofte har du [haft

hovedpine, haft mavepine, haft ondt i ryggen, været ked af det, været irritabel/i dårligt humør, været nervøs, haft svært ved at falde i søvn,

været svimmel]?

De viste procentangivelser afspejler andelen af unge, der i spørgeskemaet har svaret ’næsten hver dag’ til de otte former

for mistrivsel. De andre svarmuligheder var: ’Mere end en gang om ugen’, ’næsten hver uge’, ’næsten hver måned’ og ’sjældent eller aldrig’.

SMITTER DET?

Udenlandske undersøgelser påpeger, at det øger

risikoen for selvskade, hvis der er personer med selv-

skadeerfaring i omgangskredsen – altså at selvskade

smitter (Hawton, Rodham, Evans & Weatherall,

2002; Alfonso & Kaur, 2012). Det kan imidlertid være

vanskeligt at afgøre, hvornår noget smitter, eller

hvornår nogle unge tiltrækkes af en fælles adfærd og

derfor finder sammen om selvskade.

Når vi ser på fordelingen af unge med selvskadeer-

faring på skoler, viser det sig, at de unge, der skader

sig selv er fordelt på mange af skolerne i Børne- og

Ungepanelet. Figur 11 illustrerer, at det blot er seks

ud af 83 skoler, der ikke har nogen elever i 9. klasse,

der har skadet sig selv. Det svarer til, at der er selv-

skadende unge på 93 pct. af skolerne i Danmark. På

størstedelen af skolerne har mellem 10 og 35 pct. af

eleverne svaret, at de har skadet sig selv.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 13

FIGUR 11:

SELVSKADE ER UDBREDT PÅ DE FLESTE SKOLER

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Antal svar: 1.344

Spørgsmål:

Har du nogensinde skadet

dig selv med vilje (fx ved at skære,

brænde, slå, kradse eller bide dig selv)

uden at ville prøve at begå selvmord?

Anne-Sofie på 18 år, som har skadet sig selv gennem

flere år, har oplevet smitte både i skolen og i forbin-

delse med sine indlæggelser på psykiatriske afde-

linger. Om at blive ’smittet’ i skolen siger hun: ”Den

første gang der smittede det mig, fordi jeg kunne

se en anden, der havde gjort det. Fordi at jeg følte,

at det var et rum, der hjalp i starten.” Efter flere år

med selvskade blev Anne-Sofie indlagt. Dér oplevede

hun en anden form for smitte: ”Jeg var indlagt, hvor

jeg så begyndte at banke hovedet i væggen, og lige

pludselig kunne man høre ned ad gangen, nu banker

de også hovedet mod væggen. Det var sådan en kæ-

dereaktion, når folk begyndte at banke hovedet mod

væggen, fordi man blev påvirket af det.”

SOCIALE MEDIERS BETYDNING

De sociale medier kan også være en platform for smitte.

Anne-Sofie mener, at billeder af selvskade på Insta-

gram kan have samme effekt, som når hun møder

andre unge, der skader sig selv: ”Der er sådan et forum

derinde med mange unge, der får hinanden til at selv-

skade. Og det er super åndssvagt. Der er nogle brugere,

der lægger billeder op af åbne sår, hvor jeg bare tænker:

’Hvorfor?’ Fordi man bliver virkelig påvirket af det. Hvis

jeg ser en anden patient, der har ar på armen, så bliver

jeg også påvirket af det, så hvad gør man ikke på Insta-

gram, når man ruller ned og pludselig ser et åbent sår.

På den måde påvirker det også meget.”

Clara på 19 år har tidligere brugt YouTube i forbindel-

se med sin selvskade. Hun oplevede, at andre bru-

gere kunne sætte ord på de følelser, hun selv havde.

Det gav hende en fællesskabsfølelse: ”Det gav mere

mening for mig, hvorfor jeg havde en trang til at ska-

de mig selv. For da jeg begyndte med det, så kunne

jeg ikke rigtig sætte ord på det. Jeg vidste bare, at

det her er forkert ifølge samfundets normer. Men det

er rigtigt for mig, sådan som jeg har det nu. For det

er måske det eneste, der gør, at jeg får det bedre (…)

Måske også hele denne her form for fællesskab. Så

står man lige pludselig ikke så meget alene mere.”

Anne-Sofie og Clara udtrykker begge, at de sociale

medier kan fastholde nogle unge i selvskade. Clara

siger: ”Jeg tror, det kan være rigtig vanedannende, at

du får noget feedback på, at du har skåret i dig selv”,

mens Anne-Sofie fortæller: ”Man får trang til selv at

selvskade. Man har måske lige glemt et øjeblik, at

man har trang til selvskade, og så ser man det der

billede, og så får man trangen igen, og så kan man

jo ikke modstå det.” Derfor mener Anne-Sofie, at

billeder af selvskade bør forbydes: ”Jeg synes, der

burde være et eller andet med, at før man kan lægge

et billede op, så skulle Instagram kigge det igennem

og se, om det var noget, man godt måtte lægge op.

På den måde kunne man fjerne meget af det der

smitteri med selvskaden.”

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 14

METODE

HVORDAN HAR VI LAVET UNDERSØGELSEN?

BØRNE- OG UNGEPANELET

Analysen er et resultat af fjerde undersøgelse i

Børnerådets nuværende Børne- og Ungepanel og af

en række interviews. Første undersøgelse i panelet

handlede om livet i 7. klasse, den anden om unge

og medier, den tredje om familieliv, mens vi i denne

undersøger en række former for risikoadfærd. Under-

søgelsen har været fagligt kvalificeret af en følge-

gruppe, der på to møder har bidraget med input til

særligt relevante perspektiver og nuancer på unges

risikoadfærd.

Panelet er etableret ved en simpel tilfældig stikprøve

foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet og

består af 2.177 9.-klasses-elever fordelt på 112 skoler.

1.390 unge har besvaret et spørgeskema, hvilket

giver en svarprocent på 64. På skoleniveau er svar-

procenten 74.

REPRÆSENTATIVITET

Tabellen nedenfor viser, at elevbesvarelserne i Børne-

og Ungepanelet på de fleste parametre er forskellige

fra populationen.

Panelet er dog forholdsvis repræsentativt. Det er

nemlig kun i forhold til antallet af unge i land- og

mellemkommuner, at der er forskelle mellem panelet

og populationen på mere end 5 procentpoint.

9. klasse

Børne- og Ungepanelet

Køn

Aldersgennemsnit

Skoletype

Folkeskole

Privatskole eller friskole

Etnisk dansk

Anden etnisk baggrund end dansk

Hovedstaden

Sjælland

Regioner

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Yderkommune

Kommunetyper

Landkommune

Mellemkommune

Bykommune

Drenge

Piger

47,63

52,37

15,09

83,53

16,47

91,58

8,42

27,27

19,86

15,90

28,63

8,35

12,66

17,27

24,60

45,47

Populationen

51,01

48,99

14,93

80,41

19,59

87,50

12,50

30,60

15,79

21,07

22,48

10,06

7,96

27,56

16,33

48,15

Etnicitet

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 15

KVANTITATIV DEL

De statistiske analyser bygger på data fra et elek-

tronisk spørgeskema, som blev besvaret i vinteren

2015. Dele af spørgeskemaet er fra Skolebørnsun-

dersøgelsen, det danske bidrag til det internationale

forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged

Children (HBSC). Brugen er aftalt med ledelsen af

Skolebørnsundersøgelsen lektor Mette Rasmussen

og professor Pernille Due fra Statens Institut for

Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Alle sammenhænge i analyserne er statistisk signi-

fikante. De er chi-testede og har en p-værdi under

0,05.

Der er i fagkredse ikke enighed om, hvordan selvska-

de bør defineres. Vi har taget udgangspunkt i SFI’s

og ViOSS’ forståelser (Vammen & Christoffersen,

2013; vioss.dk), hvor selvskade er en handling, hvor

personer med vilje fx skærer i, brænder, bider eller

slår sig selv uden at have til hensigt at begå selv-

mord. Vi har desuden valgt at adskille selvskade i

form af fx at skære eller brænde sig selv fra selvska-

de i form af fx at sulte sig selv eller kaste op. Argu-

mentet for at holde de to typer af selvskade adskilt

er, at SFI afkræfter antagelsen om, at selvskade og

spiseforstyrrelser har samme bagvedliggende årsager

(Vammen & Christoffersen, 2013).

Vores test af flertalsmisforståelser vedrørende om-

fanget af selvskade er inspireret af Ringstedforsøget

(Balvig, Holmberg & Sørensen, 2015). I spørgeske-

maundersøgelsen er de unge blevet spurgt om, hvor

mange af deres jævnaldrende, de tror, har skadet

sig selv. De havde mulighed for at vælge mellem

følgende svarmuligheder: alle, næsten alle, de fleste,

omkring halvdelen, de færreste, næsten ingen og

ingen.

Svarnøglen fra Ringstedforsøget har vi tilpasset, idet

kategorien ’en del’ er ændret til ’de færreste’. Det er

gjort af hensyn til den logiske opbygning, forståelse

samt efterfølgende formidling. De unges svar omreg-

nes i analyserne til procent med den beregningsme-

tode, som anvendes i Ringstedforsøget.

Når vi henviser til to forskellige familieformer, er

det et udtryk for, at de unge i spørgeskemaet har

haft mulighed for at angive, hvem de bor sammen

med. De kunne vælge mellem: begge mine foræl-

dre, kun min mor, min mor og hendes kæreste/

ægtefælle, kun min far, min far og hans kæreste/

ægtefælle, skiftevis hos min mor og far – begge bor

alene, skiftevis hos min mor og far – min mor, far

eller begge bor sammen med en kæreste/ægtefælle,

plejeforældre, voksne på opholdssted/institution

og bedsteforældre eller andre familiemedlemmer.

Der har desuden været mulighed for at svare ’andet’,

hvilket er blevet fulgt op af et åbent spørgsmål, hvor

de unge har haft mulighed for at uddybe deres svar.

Når vi omtaler unge, der bor i en kernefamilie, hen-

viser vi til de unge, der har svaret, at de bor sammen

med begge deres forældre. Når vi bruger betegnelsen

’brudte familier’, refererer vi til de resterende ni fami-

lietyper samt kategorien ’andet’.

Beregningen af antallet af elever i en typisk 9. klasse,

der har skadet sig selv, på side 1 bygger på Danmarks

Lærerforenings analysenotat om klassekvotient og

vores egen kortlægning af antallet af elever med

selvskadeerfaring (Danmarks Læreforening, 2015).

Figur 1 bygger på spørgsmålet om, hvordan den

unge vurderer familiens økonomi i forhold til en

typisk dansk familie. Når vi sammenligner Børne- og

Ungepanelets vurderinger af familiens økonomi med

fordelinger i De sociale klasser i Danmark (Sabiers &

Larsen, 2014), ser det samlet set ud til, at de unge

har en god fornemmelse af familiens økonomi – men

at de muligvis overvurderer familiens økonomiske

situation en smule.

Figur 2 viser, at unge, der skader sig selv, oftere end

andre unge er blevet mobbet på internettet det

seneste år. Mobning er for de unge i spørgeskemaet

blevet defineret med følgende tekst: ”Nu kommer

der nogle spørgsmål om mobning på nettet. Det vil

fx sige mobning på sociale medier, i spil eller på sms.

Det kan fx være at skrive grimme ting, true andre,

så de bliver bange, eller uploade eller sende billeder,

som gør andre kede af det.”

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 16

Figur 6 og 7 viser, at unge, der har skadet sig selv,

oftere end andre unge giver udtryk for symptomer på

spiseforstyrrelse. Dele af spørgeskemaet er fra Ri-

BED-8 (Risk Behaviour for Eating Disorders, 8 items),

som er et screeningsinstrument for tidlig opsporing

af risikoadfærd for spiseforstyrrelser blandt unge

piger og kvinder, udviklet og valideret af speciallæge

ph.d. Mette Waaddegaard og Statens Institut for

Folkesundhed (Waaddegaard, 2002; Waaddegaard &

Petersen, 2002; Waaddegaard, Thoning & Petersson,

2003).

Figur 9 viser, at de unge, der har skadet sig selv,

udtrykker lavere selvværd end andre unge. I vores

måling af selvværd har vi anvendt fire indikatorer,

som er konstrueret ud fra Rosenbergs Self-Esteem

Scale (Rosenberg, 1965).

KVALITATIVE INTERVIEWS MED UNGE

UDEN SELVSKADEERFARING

I efteråret 2015 interviewede vi otte 9.-klasses-elever

i grupper. Interviewene var eksplorative, og hensig-

ten med dem var få et nuanceret indblik i ungdoms-

livet i 9. klasse for dermed at kvalificere spørgeske-

maundersøgelsen.

I foråret 2016 gennemførte vi to gruppeinterviews og

tre enkeltinterviews med i alt 10 elever i 9. klasse på

to forskellige skoler. Interviewene fandt sted efter

spørgeskemaundersøgelsen og havde til formål at

få de unges forklaringer på udvalgte resultater fra

spørgeskemaundersøgelsen samt at bidrage med

eksempler fra de unges eget liv.

Interviewene varede 30-45 min. og tog udgangs-

punkt i semistrukturerede interviewguides. De 18

interviewede unges alder svarer til alderen på de

unge i Børne- og Ungepanelet.

KVALITATIVE INTERVIEWS MED UNGE

MED SELVSKADEERFARING

I foråret 2016 interviewede vi to piger på 18 og 19

år. De to piger havde begge flere års erfaring med

selvskade. Formålet med interviewene var bl.a. at få

viden om, hvordan det er at være ung og selvskaden-

de, hvilken rolle venner og familie spiller, og hvordan

de unge mener, selvskade kan forebygges. Samtidig

var vi interesserede i at høre de unges oplevelser med

behandling af selvskade.

Interviewene tog afsæt i en semistruktureret inter-

viewguide og varede mellem 35 og 60 min.

ANONYMISERING OG CITATER

Alle navne er ændrede af hensyn til anonymitet.

Citater kan være tilpasset af hensyn til læsbarhed.

KILDER

Alfonso, Moya L. & Ravneet Kaur (2012): “Self-Injury

Among Early Adolescents: Identifying Segments

Protected and at Risk” i

Journal of School Health.

82,

Nr. 12

Askovgården (2003):

Unges muligheder og mod på

livet. En undersøgelse af børn og unges sundheds-

mæssige og sociale trivsel i Vordingborg Kommune.

Balvig, Flemming, Lars Holmberg & Anne-Stina

Sørensen (2005):

Ringstedforsøget. Livsstil og

forebyggelse i lokalsamfundet.

Jurist- og Økonom-

forbundets Forlag.

Danmarks Lærerforening (2015):

Udvikling i klasse-

kvotienten i folkeskolen.

Hawton K., K. Rodham, E. Evans & R. Weatherall,

(2002): “Deliberate self harm in adolescents: self

report survey in schools in England” i

British Medical

Journal.

Vol. 325.

Nielsen, Jens Christian & Nina Bach Ludvigsen

(2008):

Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg

Kommune.

Center for Ungdomsforskning.

Nielsen, Jens Christian og Niels Ulrik Sørensen (2011):

Når det er svært at være ung i DK. Unges trivsel og

mistrivsel i tal.

Center for Ungdomsforskning.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MERE END HVER FEMTE I 9. KLASSE HAR SKADET SIG SELV

BØRNEINDBLIK NR 4 · MAJ 2016 · 17

Møhl, Bo, Peter la Cour & Annika Skandsen (2014):

“Non-Suicidal Self-Injury and Indirect Self-Harm

Among Danish High School Students” i Scandina-

vian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and

Psychology.

Vol. 2(1).

Rosenberg, M. (1965):

Society and the adolescent

self-image.

Princeton University Press.

Sabiers, Sune Enevoldsen & Helene Bækkelund

Larsen (2014):

De sociale klasser i Danmark 2012.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Vammen, Katrine & Mogens Nygaard Christoffersen

(2013):

Unges selvskade og spiseforstyrrelse. Kan

social støtte gøre en forskel?

SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

ViOSS - Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selv-

skade (2015):

Selvskade i den danske befolkning.

Waaddegaard M. (2002):

Risk behaviour related to

eating disorders among Danish adolescents.

National

Institute for Public Health, Copenhagen. Ph.d.-the-

sis, Medical Faculty, University of Copenhagen.

Waaddegaard M & T. Petersen (2002): “Dieting

and desire for weight loss among adolescents in

Denmark. A questionnaire survey” i

European

Eating Disorders Review,

10.

Waaddegaard M, H. Thoning & BP Petersson (2003):

”Validation of a screening instrument for identifying

risk behaviour related to eating disorders” i

European

Eating Disorders Review,

11.

Zetterqvist, Maria, Lars-Gunnar Lundh, Örjan

Dahlström & Carl Göran Svedin (2013): “Prevalence

and Function of Non-Suicidal Self-Injury (NSSI) in a

Community Sample of Adolescents, Using Suggested

DSM-5 Criteria for a Potential NSSI Disorder” I Jour-

nal of Abnormal Child Pscyhology.

Vol. 41, issue 5.

Zøllner, Lilian (2008):

Selvskade og resiliens blandt

etniske minoriteter.

Rapport 1 del 1. Center for Selv-

mordsforskning.

Zøllner, Lilian & Børge Jensen (2010):

Sårbarhed og

(Mis)trivsel blandt unge – i Folkeskolens ældste

klasser.

Center for Selvmordsforskning.

Zøllner, Lilian, Agnieszka Konieczna & Lone Rask

(2012):

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og

selvskadende adfærd.

Center for Selvmordsforskning.

BØRNEINDBLIK

NR. 4/2016 · 3. ÅRGANG · 25. MAJ 2016

TEKST OG ANALYSE

WINNIE ALIM · E-MAIL: [email protected] · T: 3378 3310

OG CECILIE NIELSEN · E-MAIL: [email protected] · T: 3378 3313

REDAKTØR

KATRINE MUNCH BECHGAARD · E-MAIL: [email protected] · T: 3378 3317

BØRNERÅDET

VESTERBROGADE 35A · 1620 KØBENHAVN V ·

WWW.BRD.DK

· E-MAIL:

[email protected]