Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 731
Offentligt
1669709_0001.png
NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL
HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge
1669709_0002.png
Indholdsfortegnelse
Muligheder for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge ................................. 1
Muligheder for hjælp ................................................................................................................. 1
Børnekonventionen om børn og unges ret til sundhed ............................................................... 2
Indsatsområder i forhold til bedre adgang til hjælp .................................................................... 2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge
1669709_0003.png
Muligheder for forbedring af adgangen til hjælp til
selvskadende børn og unge
Selvskade blandt børn og unge i Danmark er et udbredt problem. De seneste to årtier er selvskade
begyndt at fylde mere og mere blandt børn og unge. En undersøgelse fra Børnerådet viste tidligere i
år, at hver femte unge i 9. klasse har skadet sig selv
1
. Tilsvarende viste en undersøgelse fra 2012, at
hver femte gymnasieelev har selvskadet
2
. I Sverige er tallene endnu højere: 36 pct. af de 15-17-årige
svenskere har skadet sig selv inden for det seneste år, viste en undersøgelse i 2013
3
.
Selvskade kan for nogle unge være udtryk for problemer med følelseshåndtering og også for unges
forsøg på at straffe sig selv, mens den for andre kan være et råb om hjælp. Det varierer for hvert
barn eller ung. Mange selvskadende børn og unge oplever en fysisk afhængighed af de endorfiner,
selvskaden udløser, mens en del selvskadende risikerer psykologisk afhængighed. En tidlig indsats er
afgørende. Både for at sikre barnets muligheder for at udvikle sig socialt og personligt og for at
undgå, at den selvskadende adfærd eskalerer.
Muligheder for hjælp
I dag ligger ansvaret for de sociale indsatser, der skal hjælpe børn og unge, som selvskader, i
kommunerne, der ifølge servicelovens § 46 og 52 er forpligtede til at hjælpe særligt udsatte børn og
unge. Videnscenter for Spiseforstyrrelser og Selvskade konkluderede dog i 2013, at færre end tre ud
af ti kommuner har specialiserede tilbud til selvskadende borgere, der ikke har modtaget behandling
i psykiatrien. Hvis det vurderes, at de nødvendige indsatser og tilbud til en målgruppe ikke eksisterer
i kommunerne, har Socialstyrelsen mulighed for at komme med en central udmelding vedrørende
tilbud på det mest specialiserede socialområde.
Også i forhold til mulighederne for at få hjælp inden for sundhedssystemet, hvis man gør skade på sig
selv, er tilbuddene begrænsede. Henvender man sig som barn eller ung under 18 år til sin
praktiserende læge i stedet for til kommunen, har lægen kun mulighed for at henvise til
psykologsamtaler i henhold til det punkt på henvisningslisten, der hedder ’alvorlig invaliderende
sygdom’. Vurderer lægen, at den selvskadende adfærd ikke er ’alvorlig invaliderende’, må barnet
eller den unges forældre selv betale den fulde pris for psykologhjælp.
Ikke alene er hjælpen til børn og unge begrænset og spredt. Der er altså også en tydelig social ulighed
i forhold til muligheden for hjælp, som ikke harmonerer med de rettigheder, der er beskrevet i
Børnekonventionen. Rettigheder, som den danske regering har skrevet under på, at de vil sikre børn
og unge i Danmark.
1
2
http://www.boerneraadet.dk/materialer/materialer-inddelt-efter-aarstal/2016
http://www.vioss.dk/viden/selvskade-2/
3
http://www.lmsos.dk/viden/knap-halvdelen-af-svenske-unge-har-skadet-sig-selv/
1
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge
1669709_0004.png
Børnekonventionen om børn og unges ret til sundhed
I 1991 ratificerede Danmark FN’s Børnekonvention. Staten har derfor pligt til at efterleve konvention.
Artikel 24 i Børnekonventionen beskriver, at deltagerstaterne anerkender børn og unges ret til den
højest opnåelige sundhedstilstand, til sygdomsbehandling og til genoprettelse af helbredet. I den
generelle kommentar nummer 15 til Børnekonventionen
4
uddybes det endvidere, at
deltagerstaterne har indvilget i at betragte børns sundhedstilstand ud fra et helhedsbillede. Det
betyder, at helbred ikke blot refererer til fravær at sygdomme, men også til fysisk, mentalt og socialt
velbefindende.
FN’s Børnekomité har for nyligt peget på, at mentalt helbred er en faktor, der kan påvirke barnets
generelle helbred, og deltagerstaterne må derfor tage hensyn til børns mental sundhed. Allerede i
2003 påpegede komitéen i den generelle kommentar nummer 4
5
, at antallet af selvskadende unge er
stigende i mange lande, og at deltagerstaterne bør stille de nødvendige sundhedsydelser til rådighed
for denne gruppe unge.
Deltagerstaterne opfordres af FN’s Børnekomité til at sætte barnets bedste i centrum i forhold til
beslutninger, der vedrører barnets helbred og udvikling. Det gælder både fordeling af ressourcer
samt udvikling og implementering af politik, der påvirker de underliggende faktorer for barnets
helbred. Endelig påpeger komitéen, at deltagerstaterne bør identificere og udrydde økonomiske,
institutionelle og kulturelle forhold, der hindrer barnets adgang til sundhedsydelser.
Indsatsområder i forhold til bedre adgang til hjælp
Det er Børnerådets klare holdning, at danske børn og unge skal sikres bedre hjælp i forhold til
selvskade. Både på det forebyggende og på det intervenerende niveau.
En grundlæggende præmis for at kunne forebygge og hjælpe er, at vi i Danmark anerkender
selvskade som en lidelse, der bedst imødegås ved en tidlig forebyggende indsats, eksempelvis i form
af psykologsamtaler.
I Børnerådet optik bør det undersøges, hvordan børn og unges adgang til hjælp i forbindelse med
selvskade kan forbedres. Børnerådet har derfor tre opfordringer, der alle refererer til Statens
forpligtelser i forhold til Børnekonventionen. Den første opfordring drejer sig om det sociale område,
mens de to andre handler om sundhedsområdet:
Socialstyrelsen bør anmode kommunerne om at dokumentere deres tilbud til selvskadende
børn og unge. Herefter bør der fra centralt hold tages stilling til, hvordan nogle kommunerne
kan opkvalificere deres tilbud.
Sundhedsstyrelsen bør revidere de praktiserende lægers mulighed for at henvise til
psykologsamtaler. Den nuværende tilskudsordning blev indført af Folketinget og Danske
4
5
http://bit.ly/1M7h2k6
http://bit.ly/2cBglrj
2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge
1669709_0005.png
Regioner og sikrer, at borgere med en henvisning fra egen læge kan få betalt 60 procent af
psykologbehandlingen for angst, depression og psykiske reaktioner på såkaldt kritiske
hændelser hos en af landets ydernummerpsykologer. Dette bør også fremover gælde psykisk
mistrivsel blandt børn og unge, herunder selvskade.
Sundhedsstyrelsen bør udarbejde Nationale Kliniske Retningslinjer vedr. selvskade, hvor
vigtigheden af den sekundære forebyggelse slås fast (dvs. indsatsen for, at børn og unge, der
har skadet sig selv nogle få gange eller på ikke alvorlige måder kan få forebyggende hjælp,
eksempelvis i form af psykologsamtaler).
3