SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 731
Offentligt

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL

HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

Indholdsfortegnelse

Muligheder for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge ................................. 1

Muligheder for hjælp ................................................................................................................. 1

Børnekonventionen om børn og unges ret til sundhed ............................................................... 2

Indsatsområder i forhold til bedre adgang til hjælp .................................................................... 2

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

Muligheder for forbedring af adgangen til hjælp til

selvskadende børn og unge

Selvskade blandt børn og unge i Danmark er et udbredt problem. De seneste to årtier er selvskade

begyndt at fylde mere og mere blandt børn og unge. En undersøgelse fra Børnerådet viste tidligere i

år, at hver femte unge i 9. klasse har skadet sig selv

. Tilsvarende viste en undersøgelse fra 2012, at

hver femte gymnasieelev har selvskadet

. I Sverige er tallene endnu højere: 36 pct. af de 15-17-årige

svenskere har skadet sig selv inden for det seneste år, viste en undersøgelse i 2013

Selvskade kan for nogle unge være udtryk for problemer med følelseshåndtering og også for unges

forsøg på at straffe sig selv, mens den for andre kan være et råb om hjælp. Det varierer for hvert

barn eller ung. Mange selvskadende børn og unge oplever en fysisk afhængighed af de endorfiner,

selvskaden udløser, mens en del selvskadende risikerer psykologisk afhængighed. En tidlig indsats er

afgørende. Både for at sikre barnets muligheder for at udvikle sig socialt og personligt og for at

undgå, at den selvskadende adfærd eskalerer.

Muligheder for hjælp

I dag ligger ansvaret for de sociale indsatser, der skal hjælpe børn og unge, som selvskader, i

kommunerne, der ifølge servicelovens § 46 og 52 er forpligtede til at hjælpe særligt udsatte børn og

unge. Videnscenter for Spiseforstyrrelser og Selvskade konkluderede dog i 2013, at færre end tre ud

af ti kommuner har specialiserede tilbud til selvskadende borgere, der ikke har modtaget behandling

i psykiatrien. Hvis det vurderes, at de nødvendige indsatser og tilbud til en målgruppe ikke eksisterer

i kommunerne, har Socialstyrelsen mulighed for at komme med en central udmelding vedrørende

tilbud på det mest specialiserede socialområde.

Også i forhold til mulighederne for at få hjælp inden for sundhedssystemet, hvis man gør skade på sig

selv, er tilbuddene begrænsede. Henvender man sig som barn eller ung under 18 år til sin

praktiserende læge i stedet for til kommunen, har lægen kun mulighed for at henvise til

psykologsamtaler i henhold til det punkt på henvisningslisten, der hedder ’alvorlig invaliderende

sygdom’. Vurderer lægen, at den selvskadende adfærd ikke er ’alvorlig invaliderende’, må barnet

eller den unges forældre selv betale den fulde pris for psykologhjælp.

Ikke alene er hjælpen til børn og unge begrænset og spredt. Der er altså også en tydelig social ulighed

i forhold til muligheden for hjælp, som ikke harmonerer med de rettigheder, der er beskrevet i

Børnekonventionen. Rettigheder, som den danske regering har skrevet under på, at de vil sikre børn

og unge i Danmark.

http://www.boerneraadet.dk/materialer/materialer-inddelt-efter-aarstal/2016

http://www.vioss.dk/viden/selvskade-2/

http://www.lmsos.dk/viden/knap-halvdelen-af-svenske-unge-har-skadet-sig-selv/



SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

Børnekonventionen om børn og unges ret til sundhed

I 1991 ratificerede Danmark FN’s Børnekonvention. Staten har derfor pligt til at efterleve konvention.

Artikel 24 i Børnekonventionen beskriver, at deltagerstaterne anerkender børn og unges ret til den

højest opnåelige sundhedstilstand, til sygdomsbehandling og til genoprettelse af helbredet. I den

generelle kommentar nummer 15 til Børnekonventionen

uddybes det endvidere, at

deltagerstaterne har indvilget i at betragte børns sundhedstilstand ud fra et helhedsbillede. Det

betyder, at helbred ikke blot refererer til fravær at sygdomme, men også til fysisk, mentalt og socialt

velbefindende.

FN’s Børnekomité har for nyligt peget på, at mentalt helbred er en faktor, der kan påvirke barnets

generelle helbred, og deltagerstaterne må derfor tage hensyn til børns mental sundhed. Allerede i

2003 påpegede komitéen i den generelle kommentar nummer 4

, at antallet af selvskadende unge er

stigende i mange lande, og at deltagerstaterne bør stille de nødvendige sundhedsydelser til rådighed

for denne gruppe unge.

Deltagerstaterne opfordres af FN’s Børnekomité til at sætte barnets bedste i centrum i forhold til

beslutninger, der vedrører barnets helbred og udvikling. Det gælder både fordeling af ressourcer

samt udvikling og implementering af politik, der påvirker de underliggende faktorer for barnets

helbred. Endelig påpeger komitéen, at deltagerstaterne bør identificere og udrydde økonomiske,

institutionelle og kulturelle forhold, der hindrer barnets adgang til sundhedsydelser.

Indsatsområder i forhold til bedre adgang til hjælp

Det er Børnerådets klare holdning, at danske børn og unge skal sikres bedre hjælp i forhold til

selvskade. Både på det forebyggende og på det intervenerende niveau.

En grundlæggende præmis for at kunne forebygge og hjælpe er, at vi i Danmark anerkender

selvskade som en lidelse, der bedst imødegås ved en tidlig forebyggende indsats, eksempelvis i form

af psykologsamtaler.

I Børnerådet optik bør det undersøges, hvordan børn og unges adgang til hjælp i forbindelse med

selvskade kan forbedres. Børnerådet har derfor tre opfordringer, der alle refererer til Statens

forpligtelser i forhold til Børnekonventionen. Den første opfordring drejer sig om det sociale område,

mens de to andre handler om sundhedsområdet:



Socialstyrelsen bør anmode kommunerne om at dokumentere deres tilbud til selvskadende

børn og unge. Herefter bør der fra centralt hold tages stilling til, hvordan nogle kommunerne

kan opkvalificere deres tilbud.

Sundhedsstyrelsen bør revidere de praktiserende lægers mulighed for at henvise til

psykologsamtaler. Den nuværende tilskudsordning blev indført af Folketinget og Danske



http://bit.ly/1M7h2k6

http://bit.ly/2cBglrj



SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 731: Henvendelse af 27/9-16 fra Børnerådet vedr. perspektiver på mulighederne for forbedring af adgangen til hjælp til selvskadende børn og unge

Regioner og sikrer, at borgere med en henvisning fra egen læge kan få betalt 60 procent af

psykologbehandlingen for angst, depression og psykiske reaktioner på såkaldt kritiske

hændelser hos en af landets ydernummerpsykologer. Dette bør også fremover gælde psykisk

mistrivsel blandt børn og unge, herunder selvskade.



Sundhedsstyrelsen bør udarbejde Nationale Kliniske Retningslinjer vedr. selvskade, hvor

vigtigheden af den sekundære forebyggelse slås fast (dvs. indsatsen for, at børn og unge, der

har skadet sig selv nogle få gange eller på ikke alvorlige måder kan få forebyggende hjælp,

eksempelvis i form af psykologsamtaler).

