Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 717
Offentligt
1666771_0001.png
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde
Att. kontorfuldmægtig Hanne Schmidt
20. september 2016
Dokumentnummer:
16PEBL-11242
Omgørelsesprocenten i Ankenævnet for Patienterstatningen er lav
Sundheds- og Ældreudvalget modtog 13. september 2016 et brev fra formændene for
Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet Tænk og Danske Patienter. Brevet inde-
holder en opfordring til at se på kvaliteten af Patienterstatningens (PEBL) sagsbehandling,
da organisationerne mener, at en omgørelsesprocent i ankenævnet på 13 er for høj.
Omgørelsesprocenten er lav, både absolut og relativt.
Fakta:
I 2015 traf PEBL 10.622 afgørelser, 3.093 sager blev anket og 368 blev om-
gjort enten til fordel for patienten eller til skade for patienten. Det giver en omgø-
relsesprocent på 13. Det er en meget lav omgørelsesprocent både som absolut tal
og i forhold til omgørelsesprocenter på sammenlignelige områder.
Til sammenligning omgjorde Højesteret sidste år 36 procent af afgørelserne fra
Vestre Landsret, Østre Landsret og Sø- og Handelsretten. I Ankestyrelsen er om-
gørelsesprocenten for fx arbejdsskadesager 25 procent og 33 procent for afgørel-
ser vedrørende serviceloven.
De sager, der behandles af PEBL, vurderes efter, om det er ”overvejende sandsyn-
ligt”, at patientens tilstand skyldes den behandling, patienten har modtaget, eller
om den skyldes patientens sygdom. Der er tale om vurderinger af ofte meget
komplekse forløb, hvorfor det også er naturligt, at ankenævnet i nogle sager kom-
mer frem til et andet resultat. Et ankenævn vil i øvrigt i sagens natur nogle gange
komme frem til et andet resultat end underinstansen. Ellers var der ikke brug for et
ankenævn.
At organisationerne mener, at der er behov for at igangsætte et arbejde vedrøren-
de kvaliteten af sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden i PEBL, er derfor base-
ret på manglende kendskab til de faktuelle forhold. Hvad angår sagsbehandlingsti-
den, så er den faldet fra 350 dage i 2008 til nu 201 dage. I samme periode er
omgørelsesprocenten i øvrigt faldet fra 15 til 13.
Organisationernes brev blev omtalt i Altinget 14. september, der den 16.september også
bragte en replik fra Patienterstatningens bestyrelsesformand Poul-Erik Svendsen. Replik-
ken er vedlagt.
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
[email protected]
www.patienterstatningen.dk
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 717: Henvendelse af 20/9-16 fra Patienterstatningen vedr. omgørelsesprocenten i Ankenævnet
Vi stiller os altid og gerne til rådighed for både udvalget og organisationer, der gerne vil
have faktuelle oplysninger om patienterstatningsområdet, og vi deltager naturligvis gerne
i møder.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast
direktør i Patienterstatningen
2