Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 709
Offentligt
1664533_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med: -
Sagsnr.: 1607873
Dok. nr.: 158359
Dato: 23. august 2016
NOTAT
Status til SUU for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvar-
tal 2016
Resumé
Sundheds- og Ældreministeriet orienterer kvartalsvist SUU om status for arbejdet med de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Notatet redegør for baggrunden for kvalitets-
fondsprojekterne og de formelle rammer for projekterne. Dernæst følger en overordnet
status for projekterne og ministeriets arbejde, herunder status for projekter under skær-
pet tilsyn.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i
nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et ek-
spertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i forhold
til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder, drifts-
økonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en forventning om, at der i 2020 ville
være 20 pct. færre senge og 50 pct. flere ambulante behandlinger end i 2007. Der var ikke
tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt
fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf
bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med
økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til
energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne
er 47,5 mia. kr. opregnet i 16-pl.
Der er meddelt endeligt regeringstilsagn til de i alt 16 projekter. Her er både tale om helt
nybyggede hospitaler og til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for projek-
terne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af specialer på færre matrikler.
I regeringens tilsagn til det enkelte projekt er der fastsat en totalramme, som er den mak-
simale udgift regionerne må bruge på at opføre et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt
hospital. Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reser-
veres til it, udstyr, apparatur mv.
Totalrammen er gældende i hele projektperioden. De ændringer, der eventuelt sker i
projekterne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af regionen inden for total-
rammen. Den økonomiske totalramme sikrer, at der også er midler til øvrige regionale
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 709: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2016, fra sundheds- og ældreministeren
anlægsprojekter, som ikke er støttet af kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkost-
ningseffektive og innovative løsninger.
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en
regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver ministeriets over-
ordnede retningslinjer samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne. Regn-
skabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder ram-
merne for regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at
regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan
håndtere fremtidens behandlingsbehov. Inden for investeringsrammen er det op til regio-
nerne at vælge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt ift. køkkener, antal senge m.m.
Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med
projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til regerin-
gens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den økonomiske total-
ramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på regionernes rap-
porteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene.
Inden der kan udbetales tilskud, skal projekterne indsende en udbetalingsanmodning, der
skal godkendes af ministeriet. Når udbetalingsanmodningen er godkendt, skal regionen
hvert kvartal sende en rapport til ministeriet som grundlag for udbetalingen af tilskud.
Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og reali-
serbarhed, har ministeriet mulighed for at skærpe tilsynet. Det kan f.eks. indebære krav
om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at udbetaling af kvalitetsfondsmidler
sættes i bero.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen Slagelse Sygehus’ akutmodtagelse har i det ende-
lige tilsagn fået et effektiviseringskrav på mellem 4 og 8 procent af driftsbudgettet for de
funktioner, der berøres af byggeriet. Effektiviseringskravet ligger ud over de almindelige
årlige produktivitetskrav og skal være realiseret senest år et efter projektets ibrugtagning.
Effektiviseringsgevinsterne indgår som finansieringsbidrag til ny sygehusaktivitet i de årli-
ge økonomiaftaler mv. og kan dermed ikke indgå som en del af sygehusenes eksisterende
drift. De første effektiviseringsgevinster skal realiseres i forbindelse med ibrugtagningen af
Nyt Psykiatrisygehus i Slagelse. Regeringen og Danske Regioner har med økonomiaftalen
for 2017 aftalt en model for realisering af effektiviseringsgevinsterne,
jf. nedenfor.
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale ar-
bejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf.
nedenfor.
Status for projekterne og ministeriets arbejde
11 projekter får eller har fået udbetalt midler fra Kvalitetsfonden. Kvalitetsfondsprojekter-
ne Slagelse Sygehus og Psykiatri i Slagelse (GAPS) er fuldt ibrugtaget, og de øvrige projek-
ter er i forskellige faser,
jf. Tabel 2.
De resterende fem projekter har pr. ultimo 2. kvartal 2016 endnu ikke anmodet om at få
Side 2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 709: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2016, fra sundheds- og ældreministeren
1664533_0003.png
udbetalt midler fra Kvalitetsfonden. 10 projekter har anmodet om adgang til energilåne-
puljen til kvalitetsfondsbyggerier.
På baggrund af regionernes investeringsprofiler for projekterne forventer Sundheds- og
Ældreministeriet, at byggeaktiviteten i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier vil
toppe i 2018.
Tabel 1
Status for projekterne
Projekt
Region Hovedstaden
Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Herlev
Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Hvidovre
Det Nye Rigshospital
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV)
Regionshospitalet Viborg
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital
Region Sjælland
Køge Sygehus
Psykiatri i Slagelse
Slagelse Sygehus (somatik)
Region Syddanmark
Kolding Sygehus
Nyt Universitetshospital i Odense (OUH)
Aabenraa Sygehus
I alt
Tilsagns-
ramme
(mio. kr. 09-
PL)
12.850
2.950
2.250
3.800
1.450
1.850
550
10.650
6.350
3.150
1.150
4.100
4.100
5.350
4.000
1.050
300
8.450
900
6.300
1.250
41.400
Korrigeret
tilsagnsramme
inkl. energilån
(mio. Kr. 09-PL)
12.895
2.950
2.290
3.800
1.450
1.855
550
10.837
6.451
3.222
1.164
4.100
4.191
5.410
4.000
1.110
Ministeriets
proces
Ministeriets tilsyn
Endeligt tilsagn
Udbetaling
Endeligt tilsagn
Endeligt tilsagn
Udbetaling
Endeligt tilsagn
Udbetaling
Udbetaling
Udbetaling
Udbetaling
Faserapportering
Kvartalsvis rapportering
Faserapportering
Faserapportering
Kvartalsvis rapportering
Faserapportering
Skærpet tilsyn
Skærpet tilsyn
Kvartalsvis rapportering
Kvartalsvis rapportering
Endeligt tilsagn Faserapportering
Ibrugtaget
Skærpet tilsyn. Afventer
endeligt anlægsregnskab
300 Ibrugtaget
Afventer endeligt an-
lægsregnskab
8.621
912 Udbetaling
Kvartalsvis rapportering
6.444 Udbetaling
Kvartalsvis rapportering
1.264 Udbetaling
Kvartalsvis rapportering
41.954
Anm.: Grundet projekternes størrelse kan der være vanskeligheder ved at angive projektets præcise placering, da forskellige underprojekter
kan være i forskellige faser. I den korrigerede tilsagnsramme indgår for Psykiatri i Slagelse et beløb på 60 mio. kr. til sikringsmæssige installati-
oner, som regeringen i endeligt tilsagn har accepteret at Region Sjælland afholder af den almindelige anlægsramme.
Kilde: SUM's møder med regionerne samt tilgængeligt materiale på hjemmesider mv.
Projekter med aktuelle udfordringer
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) har været underlagt skærpet tilsyn
siden december 2011. Siden endeligt tilsagn er arealet øget med 60.000 m
2
, sva-
rende til 32 pct. Ministeriets opfølgning har især knyttet sig til afgrænsning af
DNU ift. areal og funktioner samt styringen af projektet, herunder risiko og reser-
ver. På baggrund af fornyet usikkerhed om projektets robusthed har SUM i sam-
arbejde med Region Midt i januar 2016 iværksat en handlingsplan, der skal afkla-
re en række udfordringer og identificere relevante handlemuligheder i.f.t. bl.a.
projektets organisering, kvalitetssikring og reserver. Der er konkluderet på arbej-
det i april 2016. Handlingsplanen har identificeret handlemuligheder i.f.t. centrale
udfordringer i projektet. Ministeriet følger i den kommende tid op på, at regionen
iværksætter nødvendige handlinger, især ift. risiko- og reservestyring. Det skær-
pede tilsyn fastholdes, bl.a. henset til, at 2016 vil være endnu et intenst byggeår
på DNU.
Side 3
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 709: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2016, fra sundheds- og ældreministeren
1664533_0004.png
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV) har, primært pga. arealstigninger og
ufordelagtige udbudsresultater, været udfordret økonomisk allerede inden byg-
geriet startede, og har gennemført en række omprioriteringer for at kunne holde
budgettet. SUM har iværksat skærpet tilsyn i 2. kvartal 2016 og vil fremover kvar-
talsvist modtage udvidet rapportering fra regionen.
Det Nye Rigshospital har tiltagende økonomiske udfordringer som følge af eks-
trakrav fra entreprenører og udbudsresultater væsentligt over forventet niveau.
SUM har sat projektet under skærpet tilsyn i august 2016.
Psykiatri i Slagelse (GAPS) blev indviet i august 2015. Byggesagen er ikke afsluttet,
så byggeregnskab er endnu ikke opgjort. Dertil bemærkes at verserende vold-
giftssager vil påvirke det endelige resultat. Regionen forventer at voldgiftssagerne
kan afsluttes med et mindre overskud for projektet, men denne vurdering er be-
hæftet med en vis usikkerhed. Skærpet tilsyn ventes afsluttet, når der foreligger
et byggeregnskab fra regionen.
Odense Universitetshospital (Nyt OUH): Ultimo juni 2016 meddelte regionen, at
projektets totalrådgiver pba. anlægsoverslaget forudså en økonomisk udfordring
på ca. 1,3 mia. kr., svarende til ca. 20 pct. af budgettet. Regionen har iværksat en
granskning af projektet for at kvalitetssikre beregningerne. Den økonomiske ud-
fordring er ifølge regionens totalrådgiver nu reduceret til 900 mio. kr., mens regi-
onen selv vurderer den noget lavere. Regionen fortsætter granskningen og vil af-
klare prioriteringsmuligheder og videre håndtering i september 2016. SUM fort-
sætter dialog og tættere opfølgning med regionen mhp. at skabe betryggelse for
projektets realiserbarhed. Der er endnu ikke udbetalt tilskud fra kvalitetsfonden.
Rigsrevisionen om sygehusbyggerier
Rigsrevisionen har tidligere udarbejdet to beretninger om sygehusbyggerierne.
Rigsrevisionen åbnede i oktober 2015 en forundersøgelse for at afklare, om der var grund-
lag for at udarbejde en tredje beretning om sygehusbyggerier. Forundersøgelsen skulle
også danne grundlag for at beslutte, om opfølgning på beretning II skulle ske i form af et
selvstændigt notat eller som del af en evt. ny beretning.
Rigsrevisionen har nu besluttet at udarbejde dels et opfølgende notat på beretning II vedr.
effektiviseringer, dels en helt ny beretning om regionernes arbejde med risikostyring.
Resultaterne af de tidligere undersøgelser og fokus i det kommende arbejde skitseres
nedenfor.
Beretning om sygehusbyggerier (tilsagnsproces og tilsyn) - AFSLUTTET
Rigsrevisionen vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier
fra
december 2011, at ministeriet ikke havde gennemført en tilfredsstillende til-
sagnsproces, men at ministeriet havde tilrettelagt tilsynet med sygehusbyggeri-
erne tilfredsstillende. RR har i et opfølgende notat fra februar 2014 fundet mini-
steriets initiativer tilfredsstillende og afsluttet beretningen.
Beretning om sygehusbyggerier II (effektiviseringer) - OPFØLGENDE NOTAT
RR vurderede i
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II
fra oktober
2013, at ministeriet på et tidligere tidspunkt burde have udarbejdet et koncept,
som konkretiserede, hvordan ministeriet ville følge op, og som tydeliggjorde
Side 4
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 709: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2016, fra sundheds- og ældreministeren
1664533_0005.png
rammerne for at opgøre de effektiviseringer, regionerne skal gennemføre ifm.
kvalitetsfondsprojekterne. RR fandt det dog positivt, at ministeriet havde præci-
seret rammerne og dermed fastlagt et klarere udgangspunkt for opgørelsen af ef-
fektiviseringerne. Ligeledes fandt RR det positivt, at der for hvert enkelt projekt
var opstillet et konkret mål om effektivisering.
Som opfølgning på Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyg-
gerier II (oktober 2013) har SUM i efteråret 2014 evalueret konceptet for vurde-
ring af regionernes arbejde med effektiviseringer i kvalitetsfondsprojekterne.
Ministeriets evaluering konkluderer, at konceptet fra maj 2013 lever op til hoved-
formålet om at skabe gennemsigtighed for regionens arbejde med at realisere de
forudsatte effektiviseringskrav samt sandsynliggøre, at effektiviseringsgevinsten
kan henføres til kvalitetsfondsinvesteringen og at gevinsten kan realiseres som
forudsat i år et efter ibrugtagning. Ministeriet har ultimo 2014 fremsendt evalue-
ringen til Rigsrevisionen til orientering.
Rigsrevisionen har i marts 2016 meddelt Sundheds- og Ældreministeriet, at den
vil udarbejde et opfølgende notat om regionernes arbejde med at effektivisere
sygehusdriften i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier og ministeriets tilsyn
hermed. Notatet forventes afleveret ultimo 2016.
Beretning om sygehusbyggerier III (risiko- og reservestyring) – NY BERETNING
Rigsrevisionen har i februar 2016 meddelt Sundheds- og Ældreministeriet, at den
vil gennemføre en undersøgelse af Region Midtjyllands styring af risici og håndte-
ring af ændringer i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Rigsrevisionen
vælger i denne undersøgelse at undersøge Det Nye Hospital i Vest (Gødstrup) og
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU). Ved udvælgelsen af de 2 cases er
der især lagt vægt på økonomisk væsentlighed samt på, at begge byggerier er
langt i udførelsesfasen. Undersøgelsen forventet afsluttet med en beretning til
Statsrevisorerne primo 2017.
Status på fælles akutmodtagelser
13 af de 21 nye fælles akutmodtagelser (FAM’er) etableres i kvalitetsfondsbyggerier.
FAM’erne spiller derfor en væsentlig rolle både for moderniseringen af den danske syge-
husstruktur og for realisering af de forudsatte forbedringer af effektivitet og kvalitet i
kvalitetsfondsprojekterne.
./.
Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner har i juni 2016 offentliggjort en status
for FAM’erne,
jf. økonomiaftalen for 2015.
Rapporten viser bl.a., at regionerne har etable-
ret en national akutdatabase, der fortsat er under udvikling. Regionerne har med økono-
miaftalen for 2017 forpligtet sig til snarest at sikre, at data i den nationale akutdatabase
kan bruges til sammenligninger på tværs af regioner og sygehuse.
Sengekapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke forudsat
et bestemt antal senge, idet det er op til regionerne at vurdere, hvad behovet vil være, når
de nye sygehuse åbner, bl.a. i lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behand-
lingsformer mv. Fra endeligt tilsagn til nu er det samlede forventede antal senge i kvali-
tetsfondsprojekterne reduceret med ca. 4 pct. Justeringerne af kapaciteten er primært
begrundet med opdaterede beregninger af fremtidigt kapacitetsbehov.
Side 5
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 709: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2016, fra sundheds- og ældreministeren
Ibrugtagningsår
To byggerier er fuldt ibrugtaget og flere byggerier er delvist ibrugtaget. Byggerierne ibrug-
tages løbende, fx vil akutcenteret på DNU blive taget i brug i 2017 – to år før samlet ibrug-
tagning af projektet.
For ni af projekterne forventer regionerne en udskydelse af året for endelig ibrugtagning
i.f.t. forudsætningen ved endeligt tilsagn. Heraf er seks projekter udskudt med ét år, to
projekter med to år og et enkelt (Sct. Hans) med tre år. Ét projekt forventer ibrugtagning
tidligere end forudsat, og de sidste seks projekter har ikke revideret forventet ibrugtag-
ningsår,
jf. bilag 1.
Sammenligningen forholder sig kun til kalenderår, hvorfor den reelle
forskydning kan være større eller mindre end 12 måneder.
Ibrugtagningstidspunkt er ikke et tilsagnskrav. Den strukturelle omlægning af akutstruktu-
ren med 21 fælles akutmodtagelser vil være realiseret i 2020, om end akutmodtagelserne
ikke i alle tilfælde vil være flyttet ind i nye bygninger,
jf. bilag 1.
Mad og produktionskøkkener
Alle de projekter, der havde et produktionskøkken med i planerne ved endeligt tilsagn fra
regeringen, har fortsat et køkken med i projektet. Sundheds- og Ældreministeriet og Dan-
ske Regioner har i august 2016 som udmøntning af en aftale i Finansloven for 2016 offent-
liggjort en kortlægning af regionernes planer for tilberedning og levering af mad på de nye
sygehuse.
Realisering af effektiviseringskrav – aftale i ØA17
Regeringen og Danske Regioner er med økonomiaftalen for 2017 enige om, at effektivise-
ringsgevinsterne fra sygehusbyggerierne - i alt 2,3 mia. kr. om året fra 2025 - anvendes til
ny sygehusaktivitet, herunder til at håndtere det stigende antal kræftpatienter.
50 pct. af den samlede effektiviseringsgevinst vil blive prioriteret på nationalt niveau ifm.
de årlige økonomiaftaler med regionerne, mens de resterende 50 pct. vil blive prioriteret i
de enkelte regionsråd. De 50 pct. af gevinsten, der afsættes til national prioritering, vil
blive frigivet med 129 mio. kr. om året i perioden 2017-2025, hvorefter den varige effekt
vil være 1,16 mia. kr. årligt (2016-pl).
Videndeling i kvalitetsfondsprojekterne
Sundheds- og Ældreministeriet har fulgt regionernes arbejde med videndeling ifm. kvali-
tetsfondsprojekterne siden 2012. Arbejdet er med til at sikre bedre udnyttelse af investe-
ringerne i en ny sygehusstruktur ved at understøtte at erfaringer og gode løsninger ud-
veksles på tværs af landet.
Regeringen og Danske Regioner har med økonomiaftalen for 2017 aftalt, at Sundheds- og
Ældreministeriet vil understøtte, at regionernes erfaringer med effektiviseringsarbejde og
risikostyring på de enkelte projekter deles struktureret. Ministeriet vil iværksætte relevan-
te initiativer i løbet af efteråret 2016.
Bilag
1.
2.
./.
De danske akutmodtagelser – status 2016
God mad på de nye sygehuse
Side 6
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 709: Orientering om status for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2016, fra sundheds- og ældreministeren
1664533_0007.png
Tabel 2
Faseoversigt for kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, 2. kvartal 2016
Færdiggjort
Projekt
Delfaser
Underfaser
Region Hovedstaden
Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Herlev
Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Hvidovre
Det Nye Rigshospital
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospi-
tal i Aarhus (DNU)
Det Nye Hospital i Vest,
Gødstrup (DNV)
Regionshospitalet Viborg
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitets-
hospital
Region Sjælland
Køge Sygehus
Psykiatri i Slagelse*
Påbegyndt
Fase 1: Program
Program-
oplæg
Bygge-
program
Rådgiver-
valg
Fase 2:
Projekt
Dispositions-
og projekt-
forslag
Fase 3: Projektering
Projektering
og udbud
Licitation
Enterprise-
kontrakt
Infra-
struktur
Fase 4: Udførelse
Anlægsarbejder
Fundament
Bygnings-
skal
Indvendig
klargøring
Regnskabs-
aflæggelse
Inventar
Totalramme
(mio. kr.,
09-pl)
Inkl. ener-
gilån (mio.
kr., 09-pl)
12.895
2.950
2.290
3.800
1.450
1.855
550
10.837
6.451
3.222
1.164
4.191
4.191
5.410
4.000
1.110
Endeligt
tilsagn
Ibrugtaget
Faserapportering
Skærpet tilsyn.
Afventer ende-
ligt anlægsregn-
skab
Afventer ende-
ligt anlægsregn-
skab
Kvartalsvis
rapportering
Kvartalsvis
rapportering
Kvartalsvis
rapportering
2019-2022
Udbetaling
Kvartalsvis
rapportering
2020
Udbetaling
Udbetaling
Udbetaling
Skærpet tilsyn
Skærpet tilsyn
Kvartalsvis
rapportering
2016-2019
2019-2020
2020
Endeligt
tilsagn
Udbetaling
Endeligt
tilsagn
Endeligt
tilsagn
Udbetaling
Endeligt
tilsagn
Faserapportering
Kvartalsvis
rapportering
Faserapportering
Faserapportering
Kvartalsvis
rapportering
Faserapportering
2015-2025
2019
2021
2020
2018
2020
Ministeriets
proces
Ministeriets
tilsyn
Planlagt
ibrugtagning
Aktuel
status
12.850
2.950
2.250
3.800
1.450
1.850
550
10.650
6.350
3.150
1.150
4.100
4.100
5.350
4.000
1.050
2015
Slagelse Sygehus (somatik)
300
300
Ibrugtaget
2013
Region Syddanmark
Kolding Sygehus
Nyt Universitetshospital i
Odense (OUH)
Aabenraa Sygehus
8.450
900
6.300
1.250
8.621
912
6.444
1.264
Udbetaling
Udbetaling
Udbetaling
2012-2017
2018-2022
2014-2020
I alt
41.400
41.954
Anm.: Grundet projekternes størrelse kan der være vanskeligheder ved at angive projektets præcise placering, da forskellige underprojekter kan være i forskellige faser.
*I den korrigerede tilsagnsramme indgår for Psykiatri i Slagelse et beløb på 60 mio. kr. til sikringsmæssige installationer, som regeringen i endeligt tilsagn har accepteret at Region Sjælland afholder af den almindelige anlægsramme.
Kilde: SUM's møder med regionerne samt tilgængeligt materiale på hjemmesider mv.