SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 703: Henvendelse af 9/9-16 fra Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag for beslutninger om psykologordningen

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 703
Offentligt

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne

angst og depression under psykologordningen

Resumé



Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt for både let til

moderat angst og depression

Angst er den dyreste sygdom i Danmark, når man tager højde for socioøkonomiske effekter som

fx ledighed og overførselsindkomster som følge af ubehandlet eller utilstrækkeligt behandlet

angst

Angst koster årligt 8,6 mia. kr. i tabt produktion, for depression er det 3,1 mia. kr.

WHO konkluderer at både depression og angst er et stigende problem

Nytilkendelser til førtidspension pga. angst er steget med hele 40 % siden 2013, for depression er

der sket et fald på 30 %. En del af forskellen forventes at kunne forklares med forskellene i be-

handlingsmuligheder

Der investeres årligt ca. 100 mio. kr. til behandling af depression i psykologordningen. Siden 2013

er der sket en årlig samfundsbesparelse på min. 300 mio. kr. for depression

Angstbehandling under psykologordningen er kun tilgængeligt for 18-38 årige - det vil årligt koste

ca. 50 mio. kr. ekstra at fjerne den øvre aldersgrænse

Ventetiden for behandling af angst og depression er fordoblet siden 2012 og er nu gennemsnitligt

10 uger pga. at rammen bruges fuldt ud. Skal ventetiden nedbringes, skal rammen yderligere udvi-

des

Psykologbehandling i primærsektoren er en langt billigere behandling, end behandling for samme

lidelse i psykiatrien

Med samme effektmål for angst, må der forventes en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved

at fjerne aldersgrænsen for behandling af angst, i tråd med international forskning.

En lignende effekt vil ses ved nedbringelse af ventetiden. Det kan kun ske ved at øge rammen.

Ikke alene er behandling under psykologordningen omkostningseffektiv, men en fuldkommen ind-

sats vil bidrage til en markant samfundsøkonomisk gevinst.



Behandlingseffekt

De positive behandlingseffekter af psykologbehandling af let til moderat depression og let til moderat

angst er entydige og markante. Det dokumenteres både i internationale studier

og i den eneste evalue-

ring, der undersøger effekten af behandlingen af depression under den danske psykologordning

. Forsk-

ningen viser at psykologbehandling giver markante forbedringer både på kort og lang sigt, og har væsent-

ligt bedre effekt end medicinsk behandling alene. Desuden forebygger psykologbehandling tilbagefald og i

modsætning til medicinsk behandling er der ingen bivirkninger, bortset fra, at det gør ondt at tale om det

som er svært.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 703: Henvendelse af 9/9-16 fra Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag for beslutninger om psykologordningen

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Det er her sandsynliggjort, at der er markante samfundsøkonomiske gevinster ved psykologordningen og

at en udvidelse af ordningen vil betyde en større samfundsøkonomisk gevinst, i tråd med internationale

studier

Behandlingseffekter og omkostningseffektivitet

Behandlingseffekt



Effekten af psykologbehandling til behandling af angst og depression er i de engelske NICE-guide-

lines vurderet til at være moderat til høj og anvendes som den primære behandlingsform *

Sundhedsstyrelsen anbefaler psykologbehandling i behandlingen af angst, og tilskriver behandlings-

formen de bedste langsigtede effekter. ** Psykologbehandling anbefales også i høj grad som en del

af behandlingen for depression ***

Omkostningseffektivitet: Depression



Kontinuerligt fald i nytilkendelser til førtidspension fra 2013 til 2015 på i alt 30 %, modsat angst,

hvor der er sket en stigning

Alene dette betyder årlige samfundsbesparelser på min. 300 mio. kr. ca. 3 gange så meget som de

offentlige behandlingsomkostninger for depression under psykologordningen

De positive resultater er i tråd med evalueringen af behandling af depression under psykologordnin-

gen og observationer fra det engelske mere omfattende IAPT-program *

Omkostningseffektivitet: Angst



I en dansk kontekst er der for få patienter der har været tilknyttet ordningen, til at en målbar effekt

kan komme til udtryk i nytilkendelser til førtidspension. Årligt bliver under 5 % af alle personer med

angst, behandlet under psykologordningen

Antallet af nytilkendelser til førtidspension er siden 2013 steget med 40 %. Det betyder et ekstra

årligt produktionstab på min. 750 mio. kr.

Med tilsvarende effektmål som for depression, må det forventes at der er en potentiel betydelig

samfundsøkonomisk gevinst ved en udvidelse af alderskriteriet for angst

Internationale studier viser potentialet for samfundsøkonomiske gevinster ved en intensiveret inve-

stering i behandling af angst ****



* (Generalised Anxiety disorder in adults, 2011, NICE) & (Implementing NICE guidelines for the psychological treatment of depres-

sion and anxiety disorders: The IAPT experience, 2011, Clark D)

** (Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, 2007, Sundhedsstyrelsen)

*** (National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression, 2016, Sundhedsstyrelsen)

**** (Scaling-up treatment of depression and anxiety: a global return on investment analysis, 2016, Chisholm D et al.)

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 703: Henvendelse af 9/9-16 fra Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag for beslutninger om psykologordningen

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Behandling i psykologordningen

Behandling af depression

under psykologordningen startede i 2008 hvor 18-37-årige kunne blive henvist

og en udvidelse skete i 2012, så alle fra 18 år kunne få behandling for depression. Desværre er den økono-

miske ramme ikke fulgt med og ventetiden til behandling for depression (og angst) er fordoblet og varer

gennemsnitligt flere måneder pga. at rammen anvendes fuldt ud. Fra 2012 var der årligt ca. 35.000-37.000

i behandling for depression. Fra 2008 og til og med 2015 var der ca. 150.000 unikke patienter der har væ-

ret i behandling herfor. Det må derfor forventes at en effekt også skal kunne ses på arbejdsmarkedet, se

nedenfor.

Behandling af angst

under psykologordningen startede først i 2011. Der har blot været ca. 27.000 unikke

patienter i behandling for angst til og med 2015. I forhold til at Sundhedsstyrelsen vurderer, at i omegnen

af 400.000 voksne danskere i løbet af et år vil have symptomer, svarende til kriterierne for angst

, er det

ikke rimeligt at antage en målbar effekt på arbejdsmarkedet om end en effekt i høj grad må forventes.

Eftersom 90 %

af samfundsomkostningerne for psykiske lidelser er grundet produktionstab, herunder

bl.a. sygedage og førtidspension, anvendes her førtidspension som indirekte mål for omkostningseffekt.

Tendensen for nytilkendelser til førtidspension tyder på at den mere fuldkomne indsats, som er blevet pri-

oriteret på depressionsområdet, har haft

markante

positive målbare samfundsøkonomiske effekter -

endda i yderste led, førtidspension, hvor en målbar effekt er mindst.

2013 anvendes som basisår for udviklingen i nytilkendelser til førtidspension. Det skyldes den reform af

førtidspensionsordningen som trådte i kraft i 2013.

Figur 1 viser tydeligt, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne med tal fra før 2013. Derudover viser figu-

ren at nytilkendelserne for angst er steget med hele 40 %, omvendt er depression faldet med 30 %, hvilket

er markante modsatrettede udviklinger.

Figur 1

Førtidspension nytilkendelser: Basisår 2013

350%

300%

250%

200%

150%

100%

50%

2012

2013

angst

2014

depression

2015

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 703: Henvendelse af 9/9-16 fra Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag for beslutninger om psykologordningen

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Figur 2 viser andelen af de samlede nytilkendelser. Angst er den største enkeltstående sygdom, hvad an-

går nytilkendelser – og andelen er stigende. Pga. den økonomiske ramme er der årligt kun 10.900 patien-

ter i behandling for angst, svarende til under 5 % af den samlede andel af voksne der lever med angst.

Omvendt er depression faldende, hvor ca. 150.000 patienter er blevet behandlet via psykologordningen

siden 2008. Ventetiden for begge behandlinger er dog steget til det dobbelte siden 2012. Ikke pga. mang-

lende psykologer, men pga. den økonomiske ramme. Behandlingskapaciteten er således til rådighed i sek-

toren, men der er ikke fornøden finansiering til at opnå det store potentiale for samfundsøkonomisk ef-

fekt.

Figur 2

Førtidspension: Andel af alle nytilkendelser

16,0%

14,0%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

2013

Angst

2014

Depression

2015

Produktionstabet i figur 3 er opgjort, med udgangspunkt i beregningerne fra Sundhedsstyrelsens syg-

domsbyrderapport. Det årlige produktionstab for angst er steget med ca. 750 mio. kr. Modsat er der for

depression sket en samfundsbesparelse på ca. 300 mio. kr. årligt. Samtidig vurderer WHO at både fore-

komsten af depression og angst er stigende.

I Danmark har vi således ikke bare formået at bremse en ne-

gativ udvikling i nytilkendelser pga. depression, vi har formindsket antallet. Samlet set peger det på at

manglen på en fuldkommen indsats på angstområdet, sætter sine tydelige spor i befolkningen såvel som

samfundsøkonomien.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 703: Henvendelse af 9/9-16 fra Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag for beslutninger om psykologordningen

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Figur 3

Produktionstab til førtidspension i

mio. kr.

4.000

3.000

2.000

1.000

2013

Angst

2014

Depression

2015

Angst WHO

2018

2020

Depression WHO

Opsummering og internationale erfaringer

Indikatorer for en positiv arbejdsmarkedseffekt, kan også måles i eksempelvis færre sygedage. Personer

med angst eller depression har markant flere sygedage årligt og netop her vil effekten være nemmest at

observere, men eftersom sygedage ikke registreres i forhold til diagnose, er en direkte måling ikke mulig.

Derfor er førtidspension anvendt som indikator. Førtidspension gives til en person hvor arbejdsevnen er

varigt nedsat i sådant et omfang, at den ikke gør selvforsørgelse mulig og tilkendes altså kun i de sværeste

tilfælde. Derfor er effekten også sværere at måle her.

Effekten

af et mere fyldestgørende behandlingstilbud til patienter med depression synes på trods af de

svære betingelser for måling i yderste led, at være tilstede og markant.

Som vist i figur 1 er der siden 2013 sket et kontinuerligt fald i antallet af nytilkendelser af førtidspension

med depression som udløsende faktor. I 2015 var der således 30 % færre nytilkendelser på baggrund af

diagnosen depression. Det skal ses i lyset af at WHO ovenikøbet forventer at depression vil være både et

stigende problem og den største globale byrde i 2030, som illustreret i figur 3.

Ses der alene på det reducerede produktionstab for depression på baggrund af nytilkendelser af førtids-

pension, viser figur 3 et konservativt estimat på en årlig besparelse på 300 mio. kr. fra 2013 til 2015.

Samme positive tendens er desværre ikke tilstede når der ses på angst, hvor de begrænsede midler og al-

dersbegrænsningen, betyder at der årligt kun behandles under 5 % i psykologordningen, ud af den sam-

lede forekomst af borgere med angst.

Angst er i forvejen den største enkeltstående årsag til årlige nytilkendelser til førtidspension og jf. WHO er

angst ligesom depression et stigende problem

. Dette viser sig også i en dansk kontekst. Udviklingen siden

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 703: Henvendelse af 9/9-16 fra Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag for beslutninger om psykologordningen

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

2013 viser at andelen af borgere som får tilkendt førtidspension, hvor angst er årsagen, er kontinuerligt

stigende og at der i 2015 er sket en stigning på hele 40 %. Det svarer til et årligt ekstra produktionstab på

hele 750 mio. kr., blot på baggrund af nytilkendelser til førtidspension. Angst er altså en massiv samfunds-

økonomisk og trivselsmæssig problemstilling, som er markant stigende. Der blev i 2014 anvendt 31,3 mio.

kr. til behandling af angst under psykologordningen, hvilket står i skærende kontrast til både sygdommens

omfang og samfundsomkostninger. Det er ikke muligt at behandle flere under den gældende ordning da

rammen er for lille og aldersbegrænsningen holder store dele af befolkningen udenfor. Sidstnævnte til

trods for, at også Sundhedsstyrelsen bekræfter, at der ikke er fagligt belæg for aldersgrænsen på 39 år.

Efterspørgslen er der og konsekvensen er en fordobling i ventetiden siden 2012, hvilket betyder mere end

2 måneders ventetid

. En ventetid, som kan forværre sygdomsudviklingen, fordyre behandlingen og øge

risikoen for omkostninger ved produktionstab.

I Storbritannien har man med det omfattende behandlingsprogram for angst og depression, IAPT (Impro-

ving Access to Psychological Therapies) gjort psykoterapeutisk behandling til en hjørnesten i behandlin-

gen.

Det er sket på baggrund af de nationale guidelines, som i høj grad anbefaler psykoterapi i behand-

lingen af både depression og angst på baggrund af effektmål. I erkendelsen af behovet for indirekte mål til

at beregne omkostningseffektiviteten, blev der målt på hvor mange personer der flyttes fra offentlig over-

førselsindkomst og sygedagpenge. Efter 2,5 år med behandlingsprogrammet havde man flyttet hele

14.000 personer fra offentlig overførselsindkomst og hvad der svarer til sygedagpenge til arbejdsmarkedet

- ca. 30 % flere end forventet. Over 40 % af alle behandlede var blevet symptomfri – endnu flere havde

oplevet væsentlige forbedringer.

Udviklingen i sygedage og førtidspension pga. depression og angst er ikke blevet monitoreret ligesådan

siden indførslen af tilskudsberettiget behandling i Danmark. Det er dog her sandsynliggjort at den mere

fuldkomne indsats på depressionsområdet har haft en markant samfundsøkonomisk gevinst til følge.

(Scaling-up treatment of depression and anxiety: a global return on investment analysis, 2016, Chisholm D et al.)

(Implementing NICE guidelines for the psychological treatment of depression and anxiety disorders: The IAPT expe-

rience, 2011, Clark D)

(Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression, 2011, Forskningsenhe-

den for Almen Praksis: Fjeldsted R, Christensen KS)

(Scaling-up treatment of depression and anxiety: a global return on investment analysis, 2016, Chisholm D et al.)

(Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, 2007, Sundhedsstyrelsen)

(Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, 2010, Det nationale forskningscenter for

arbejdsmiljø)

(Global burden of mental disorders and the need for a comprehensive, coordinated response from health and so-

cial sectors at the country level, 2011, WHO)

(Global burden of mental disorders and the need for a comprehensive, coordinated response from health and so-

cial sectors at the country level, 2011, WHO)

(Investing in treatment for depression and anxiety leads to fourfold return, 2016, WHO)

(Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med

ydernummer – maj, 2016, DP)

(Implementing NICE guidelines for the psychological treatment of depression and anxiety disorders: The IAPT ex-

perience, 2011, Clark D)