SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 695
Offentligt

Bilag 2: Fremtidens læringsarbejde

Målgruppeundersøgelse

april 2016

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

Indhold

2.1

2.2

Baggrund

Målgruppeundersøgel se

Konklusion

Samlet

1/10

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

1 Baggrund

Styrelsen for Patientsikkerhed inviterede i december 2015 til interessentmøde om fremtidens læring. I

mødet deltog Danske Patienter, Kommunernes Landsforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regi o-

ner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Lægeforeningen. Et centralt tema på mødet var formidling

af viden på en måde, så det sandsynliggøres, at der skabes læring i sundhedssys temet. Der var

mange gode forslag til, hvordan formidlingen af viden om patientsikkerhed skal foregå, men den mest

overordnede pointe var, at en mere differentieret tilgang til formidlingen afhængig af målgruppe og

indholdstype vil være formålstjenstlig.

Der var på mødet bred enighed om, at de mest kvalificerede input til den fremtidige formidling sk ulle

indhentes i de respektive baglande. Det blev derfor aftalt, at Styrelsen for Patientsikkerhed skulle

udarbejde en målgruppeunders øgelse til brug i sin fremtidige vidensformidling, og at repræsentanter-

ne for organisationerne skulle videreformidle denne til relevante medlemmer.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejdede efterfølgende en undersøgelse med henblik på at dække

de emner, der fyldte mest på interessentmødet. Styrelsen valgte at dele undersøgelsen i to:



En interessenttilkendegivelse – på det organisatoriske niveau bad Styrelsen for Patientsik-

kerhed interesseorganisationerne om at besvare følgende spørgsmål:

Hvad er i jeres øjne det

vigtigste, den nye styrelse for patientsik k erhed sk al bidrage med i forhold til at sk abe læring i

sundhedsvæsenet?

Hvordan og via hvilk e samarbejdsflader inddrager Styrelsen for Pat i-

entsik k erhed bedst de faggrupper, du repræsenterer, i læringsarbejdet omk ring patientsi k k er-

hed?

En målgruppeunders øgelse – Styrelsen for Patientsikkerhed bad interesseorganisationerne

om at videreformidle elektronisk spørgeskema om styrelsens formidling og målgruppernes

præferencer til de sundhedspersoner, organisationerne repræsenterer.



Ud over de organisationer, der var repræsenteret på interessentmøde 17. december 2015, deltog

også FOA i undersøgelsen.

Dette bilag indeholder målgruppeundersøgelsen.

2/10

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

2 Målgruppeundersøgelse

Styrelsen for Patientsikkerhed bad interesseorganisationerne om at videreformidle elektronisk spør-

geskema om styrelsens formidling og målgruppernes præferencer til de sundhedspersoner, organis a-

tionerne repræsenterer.

Data

Der er 305 påbegyndte besvarelser af målgruppeunders øgels en. Heraf er 26 % ikke gennemført.

Gennemførselsproc enten på 74 % ligger inden for normalområdet for denne type undersøgelse.

13 % af de adspurgte har en erhvervsfaglig uddannelse, 19 % en kort videregående uddannelse, 37

% har en mellemlang videregående uddannelse og 31 % har en lang videregåen de uddannelse.

50 % af de adspurgte er kommunalt ansatte, 43 % regionalt ansatte og 7 % har valgt svarkategorien

Andet.

87 % af de adspurgte har svaret bekræftende på, at de har særligt ansvar eller særlige opgaver rel a-

teret til patientsikkerhed.

2.1 Konklusion

Overordnet

Når man sorterer besvarelserne efter uddannelse, danner der sig et klart billede af, at der er forskelle

mellem de forskellige faggruppers kendskab til Styrelsen for Patientsikkerhed og præferencer i forhold

til kommunikation med henblik på læring. Sundhedspersoner med en erhvervsfaglig uddannelse, fx

SOSU-assistenter, har andre præferencer og behov end sundhedspersoner med en lang videregåen-

de uddannelse, fx læger. Ligeledes har sundhedspersoner med en kort videregående uddannelse, fx

farmakonomer, andre behov og præferencer end sundhedspersoner med en mellemlang videregåen-

de uddannelse, fx sygeplejersker. Når Styrelsen for Patientsikkerhed løbende kommunikerer viden

med henblik på læring, er det altså afgørende, at kommunikationen sker segmenteret med blik for de

behov og præferencer, målgruppen for kommunikationen har.

Sundhedspersoner med mellemlange og lange uddannelser forbinder i højere grad Styrelsen for Pat i-

entsikkerhed med vidensproduktion og læringsaktiviteter, end sundhedspersoner med korte videre-

gående uddannelser eller erhvervsfaglige uddannelser.

En overordnet fælles præference hos målgrupperne er, at der kommunikeres kort og koncist.

Det totale antal påbegyndte svar er 305 personer. Fordeles disse ud i flere undergrupper, bliver antallet af personer i de

forskellige svarkategorier i flere tilfælde lavt (under 10 personer). Det skal understreges, at procentangivelserne udelukkende

skal læses som udtryk for, hvordan svarene i de enkelte kategorier er fordelt.

3/10

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

Generelt ses det ud fra det angivne kendskab til Styrelsen for Patientsikkerheds publikationer, at der

er lavere kendskab til publikationer, som er udarbejdet i forbindelse med styrelsens tilsynsvirksom-

hed. Dette skal ses i forhold til, at 87 % af de adspurgte har svaret bekræftende på, at de har særligt

ansvar eller særlige opgaver relateret til patientsikkerhed. Heraf kan ikke udledes, at disse publikatio-

ner generelt er mindre kendt i sundhedsvæsenet. En anden mulig forklaring er, at tilsynsområdet ikke

blandt sundhedspersoner med særligt fokus på patientsikkerhed umiddelbart forbindes med læring.

Vejledningerne er dog relevante for målgrupperne, da de beskriver, hvordan patientsikkerhedsmæ s-

sige problemstillinger bør håndteres.

De adspurgte har i langt overvejende grad IKT-redskaber til rådighed. Styrelsen for Patientsikkerhed

kan derfor kommunikere digitalt og ad webbårne kanaler.

Der er et forholdsvist lavt kendskab til styrelsens faglige arrangementer, dels set i lyset af, at 87 % af

de adspurgte har svaret bekræftende på, at de har særligt ansvar eller særlige opgaver relateret til

patientsikkerhed, dels i forhold til den høje tilfredshed med arrangementerne blandt dem, der faktisk

har deltaget. Der ligger et uudnyttet potentiale på dette område. Det kan derfor overvejes, om styrel-

sen forsøgsvis skal udvide deltagerkapacitet og markedsføringsindsats på udvalgte arrangementer.

Sundhedspersoner med en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse søger i høj

grad faglig viden og opdatering lokalt via intranet og møder på arbejdspladsen. De deltager i meget

lav grad i styrelsens arrangementer. Det kan overvejes, om der til disse målgrupper skal udarbejdes

læringssæt og inspirationsmaterialer m.v. til lokal brug.

Jo længere uddannelse, desto større tendens er der til, at de adspurgte fravælger kommunikations-

produkter fra styrelsen, fordi de vurderer, at der er tale om kendt viden. Dette skaber et dilemma i de

tilfælde, hvor kommunikationsprodukterne beskriver en patientsikkerhedsmæssig risiko, der trods det,

den er kendt, ikke er løst. En mere effektfuld kommunikation kunne være at adressere læringsaktivite-

ter relateret til et tilbagevendende risikoområde til et andet organisatorisk niveau, fx ledelsesniveauet.

Baseret på fritekstbesvarelserne er der en række medier, der kan være særligt relevante at medtæn-

ke i formidlingen af viden med henblik på læring, alt efter faggruppe: Sygeplejersken, FOA.dk, Uge-

skrift for Læger og Dagens Medicin.

Styrelsen for Patientsikkerheds egne nyheder på www.stps.dk benyttes mindre end Sundhedsstyrel-

sens og Statens Serum Instituts. Medregner man DPSD.dk, er Styrelsen for Patientsikkerheds ny-

hedsformidling dog næstmest anvendt (efter Sundhedsstyrelsen) blandt Sundheds- og Ældreministe-

riets styrelser. Der ligger muligvis et potentiale i at konsolidere nyhedssektionerne fra DPSD.dk og

STPS.dk på styrelsens hovedhjemmeside. Det er særligt Sundhedsstyrelsens nyheds-

brev/nyhedsabonnementsordning, der fremhæves. Styrelsen for Patientsikkerhed kan forholdsvis let

lave en lignende aggregeret nyhedsbrevsløsning baseret på kategorier, da styrelsernes hjemmesider

er baseret på samme CMS. Nyhedsbreve er den mest anvendte måde at holde sig fagligt opdateret

på blandt de adspurgte (72 %).

Facebook er det mest anvendte sociale medie blandt de adspurgte. LinkedIn anvendes af hver an-

den. Jo længere uddannelse, man har, desto større sandsynlighed er der for, at man har en LinkedIn-

profil. Målgruppeunders øgelsen understøtter styrelsens forståelse af Twitter som en kommunikations-

Se Tabel 1

4/10

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

kanal til videreformidlere, men ikke slutbrugere. Twitter bruges stort set ikke af de adspurgte i de t o

laveste uddannelseskategorier, af hver tiende af de adspurgte med en mellemlang videregående

uddannelse og af hver femte med en lang videregående uddannelse.

2.2 Samlet

Kendskab

Når de adspurgte bliver bedt om at vælge ét område, som de først og fremmest forbinder Styrelsen

for Patientsikkerhed med, svarer 28 %, at styrelsens overordnede område er tilsyn og autorisationer,

39 % klager og erstatning og 31 % vidensproduktion og læringsaktiviteter. 0 % forbinder først og

fremmest styrelsen med international sygesikring. 3 % angiver, at de ikke kender Styrelsen for Pati-

entsikkerhed.

Af de adspurgte har 68 % kendskab til temarapporter, pjecer, vejledninger, konferencer m.v. fra Sty-

relsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet). 84 % af disse finder, at det faglige niveau er

tilfredsstillende (68 %) eller højt (16 %). 15 % svarer, at niveauet af kommunikationsprodukterne er

lavt (14 %) eller for lavt (2 %). 1 % angiver, at de finder niveauet for højt.

Spurgt om, i hvilken grad kommunikationsprodukterne er anvendelige til at understøtte det lokale

patientsikkerhedsarbejde, svarer 80 % bekræftende (1 %

I meget høj grad,

26 %

I høj grad,

53 %

nogen grad).

20 % svarer, at kommunikationsprodukterne ikke er anvendelige i praksis (17 %

I lav

grad,

3 %

I meget lav grad).

5/10

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

Figur 1. Kendskab til publikationer fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Der er to publikationer fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der er kendt af over halvdelen af de ad-

spurgte – nemlig en Temarapport fra 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen (65 %

angav at kende denne) samt en pjece til patienter og pårørende om utilsigtede hændelser (52 %

kendte den). De andre oplistede publikationer var kendt af mellem 12 % og 44 % af de adspurgte. Der

var dog fire publikationer, som var kendt af under 10 % af de adspurgte: Tarmperforation ved kirurgi,

2012 (10 % kendte den), Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser, 2011 (9 % kendte

den), Meningitis, 2011 (5 % kendte den), og International Sygesikrings nyhedsbrev (1 % kendte det).

6/10

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

27 % af de adspurgte angiver, at de har læst alle de publikationer, de har angivet kendskab til. 56 %

angiver, at de har læst nogle af de publikationer. 17 % angiver, at de ikke har læst nogle af publikati-

onerne. Af de adspurgte, der ikke har læst publikationerne angiver 7 %, at de ikke var relevante for

deres fagområde, 10 %, at publikationerne var fagligt relevante, men ikke på det organisatoriske ni-

veau, de befandt sig på, og 60 %, at tiden kun rækker til at orientere sig på overskriftsniveau. 10 %

havde vurderet, at der var tale om kendt viden.14 % angav

Andet

som årsag til, at de ikke havde læst

i publikationerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

32 % af de adspurgte havde deltaget i ét eller flere af Styrelsen for Patientsikkerheds arrangementer.

Af dem vurderede 88 %, at det faglige niveau var højt (67 %

Tilfredsstillende,

21 %

Højt),

mens 12 %

fandt niveauet utilfredsstillende (1 %

For højt,

11 %

For lavt).

68 % af de adspurgte havde ikke deltaget i styrelsens arrangementer. Foreholdt titler på arrangemen-

ter afholdt inden for de seneste tre år svarede 58 %, at de ikke kendte nogen af arrangementerne.

Præferencer

Ved spørgsmålet om hvilke typer af indhold, der kan gøre styrelsens kommunikationsprodukter mere

anvendelige i praksis, er forslag til best practice et område, som langt over halvdelen peger på (62

%). Over halvdelen peger også på faglige cases (55 %), og lidt under halvdelen (44 %) peger på

præcisering af relevant lovgivning. Mulighed for dialog om indholdet kunne gøre produkterne mere

anvendelige i praksis mener 40 %. Derudover vælger 12 % svarkategorien

Andet.

Figur 2. Præferencer i forhold til formidling af faglig viden

Generelt bruger de adspurgte flere forskellige måder at holde sig opdateret fagligt på. Nyhedsbreve er

den hyppigst nævnte metode til at få opdateret sin viden (72 %), men både skriftlige medier som fag-

publikationer, intranet og kurser og konferencer bliver nævnt af mellem 45 og 67 % af de adspurgte.

Kun 11 % nævner kategorien

Andet

som metode til at blive fagligt opdateret.

De adspurgte har haft mulighed for at vælge flere svar. Derfor summer tallene ikke til 100.

7/10

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

Tek nisk e platforme, sociale medier og fagmedier

Hele 85 % af de adspurgte kunne forestille sig at indrapportere visse typer af utilsigtede hændelser

via en app til smartphone eller tablet.

Figur 3. Anvendelse af sociale medier

Lidt over halvdelen (54 %) af de adspurgte opsøger faglig viden via sociale medier.

Kun 1 % af de adspurgte får ingen teknologiske hjælpemidler stillet til rådighed af deres arbejdsplads.

57 % har egen computer, 40 % har adgang til en delecomputer, 49 % har en smartphone, 41 % har

en tablet, fx iPad. 2 % har valgt svarkategorien

Andet.

Facebook er det absolut hyppigst anvendte sociale medie blandt de adspurgte. Hele 76 % har en

Facebook-profil. Halvdelen af de adspurgte har en LinkedIn-profil. Cirka hver femte (20 %) af de ad-

spurgte har en profil på Instagram, og cirka hver tiende anvender Twitter (11 %) og/eller YouTube (12

%). Vimeo er næsten ukendt. Kun 1 % har en Vimeo-profil. Cirka 10 % angiver at have sociale medi-

er-profiler andre steder.

Fagmedier

I alt angav de adspurgte 74 navngivne medieplatforme via hvilke, de holder sig fagligt opdateret. Af

disse blev 19 nævnt mere end fem gange.

Sygeplejersken

FOA.dk

Sundhedsstyrelsen.dk

Ugeskrift for læger

Dagens Medicin

Patientsikkerhed.dk

DPSD.dk

SSI.dk

STPS.dk

De adspurgte har haft mulighed for at vælge flere svar. Derfor summer tallene ikke til 100.

8/10

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Fremtidens læringsarbejde

IHI.org

regioner.dk

Medicin.dk

KL.dk

KORA.dk

BMJ

Pro-medicin.dk

DSR.dk

Netdoktor.dk

Månedsskrift for prak-

tisk lægegerning

Tabel 1. Foretrukne fagmedier

9/10