SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 695
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 17. april 2016

Enhed: Sundhedsøkonomi

Sagsnr.: 1604239

Dok. nr.: 71423

I november afholdte jeg et møde med sundhedsordførerne om Patientombud-

det, der nu er en del af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Som vi drøftede på mødet er styrelsen udfordret ift. mange af sagsbehandlings-

tiderne for klagesagerne.

Der har således over de seneste år ophobet sig en betydelig mængde ubehand-

lede klagesager. Samtidig har sagsbehandlingstiden for klagesager i gennemsnit

ligget på over 12 måneder i perioden 2011-2015, hvilket ad flere omgange og se-

nest d. 9. februar 2016 er blevet kritiseret af Folketingets Ombudsmand.

Jeg er helt enig med ombudsmanden i, at sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for

Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er for lange, og at dette

ikke er tilfredsstillende for klagerne.

Derfor er jeg også glad for, at der nu foreligger en både ambitiøs, realistisk og fuldt fi-

nansieret plan for fremtidens behandling af klagesager – til gavn for borgere, regio-

ner og kommuner. Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en plan, der skal

sikre:



At de ophobede sager afvikles.

At styrelsens sagsbehandlingstider reduceres.

At der ikke ophobes sager i fremtiden.

I det følgende vil jeg redegøre for planens indhold og de ventede resultater.

I perioden 2013-2015 ophobede Patientombuddet ca. 2.000 ubehandlede klagesager.

Ophobningen af sager skyldtes en kombination af høj vækst i antallet af indkomne

klagesager, og at Patientombuddets klagesagsbehandling var underlagt en finansie-

ringsmodel, hvori ét af styringselementerne var et omkostningsloft, der først med et

års forsinkelse kunne tilpasses en stigning i sagsmængden.

Antallet af indkomne klagesager steg med 42 pct. i perioden 2011-2014, fra knap

4.900 sager i 2011 til 6.924 klagesager i 2014. Omkostningsloftet var med til at hin-

dre, at Patientombuddet rettidigt kunne tilpasse sin kapacitet til den stigende sags-

mængde ligesom styrelsens stigende enhedsomkostninger var en udfordring.

Resultatet er, at Styrelsen for Patientsikkerhed ved udgangen af 2015 stod med ca.

2.000 ubehandlede klagesager og en uacceptabel gennemsnitlig sagsbehandlingstid

for klagesager på ca. 13 måneder.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

Ministeriet, Danske Regioner og KL er derfor blevet enige om en plan, der skal imø-

degå de udfordringer, som Styrelsen for Patientsikkerhed står overfor i klagesagsbe-

handlingen:



Planen skal sikre afvikling af ophobede sager.



Planen skal sikre, at sagsbehandlingstiderne kan reduceres til et acceptabelt

niveau.



Planen skal sikre en fremtidig finansieringsmodel, der sikrer en hurtig og

fleksibel tilpasning af styrelsens ressourcer til udsving i mængden af sager.

Der afsættes derfor ekstra ressourcer til at afvikle de ophobede sager. Kapacitetsud-

videlsen medfører meromkostninger til oplæring i en overgangsperiode. Med de

øgede ressourcer forventes, at de ophobede sager vil være afviklet senest ved ud-

gangen af 1. kvartal 2018, efter princippet ”de ældste sager først”. Afviklingen af de

ophobede sager vil koste i alt 36,8 mio. kr. (13,7 mio. kr. i 2016 og 23,1 mio. kr. i

2017).

Jeg kan endvidere oplyse jer om, at der er igangsat en række initiativer, der skal med-

virke til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Initiativerne tager bl.a. udspring i den

evaluering af patientklagesystemet, som ordførerne allerede har været orienteret

om. Evalueringen mundede ud i en handlingsplan for nedbringelse af sagsbehand-

lingstiderne, og der er efterfølgende gennemført en arbejdsgangsanalyse af sagsbe-

handlingen. På baggrund af analysen er der iværksat en lang række initiativer, der

skal nedbringe sagsbehandlingstiden, herunder:



Optimering af sagsbehandlingsprocessen og 40 nye standarder.

Kompetenceforløb ift. driftsledelse.

Nyt system til booking af sagkyndige og system til indhentelse af sagkyndige

udtalelser.

Ny proces for oplæring.

Indførelse af digitale klageskemaer.

Aftale med eksterne parter om bedre indledende sagsoplysninger.

Ansættelse af sundhedsfagligt personale.

Tiltagene er for en stor dels vedkommende allerede igangsat, og det er den klare for-

ventning, at sagsbehandlingstiderne for klagesager indkommet efter 1. januar 2016

vil ligge på flg. niveau:

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid i 2015

7,2 måneder

4,7 måneder

15,9 måneder

13,2 måneder

12,8 måneder

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

for sager modtaget fra 1. januar

2016

<= 5 måneder

<= 6 måneder

<= 11 måneder

<= 9 måneder

Sagstype

Rettighedsager

Psykiatriske ankesager

Disciplinærnævnssager

Styrelsessager

Samlet for alle sager

Vi vil i departementet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed løbende følge

op på, om målene nås.

Som anført ovenfor, indeholdt den tidligere finansieringsmodel et styringselement i

form af et omkostningsloft for Patientombuddets klagesagsbehandling. Omkostnings-

Side 2

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 695: Opfølgning på evaluering af patientklagesystemet, fra sundheds- og ældreministeren

loftet blev tilpasset med et års forsinkelse i forhold til ændringer i sagsmængden, og

hindrede således en smidig tilpasning af ressourcer og kapacitet til den stigende

sagsmængde i 2013-2015. Der er derfor aftalt en ny finansieringsmodel med regioner

og kommuner der bl.a. indeholder følgende elementer:



Omkostningsloftet

afskaffes, så styrelsen mere fleksibelt kan tilpasse sig

ændringer i mængden af indkommende sager.

Fastsættelse af en

ny enhedstakst

fra 2016 og frem. I 2016 og 2017 påvirkes

taksterne af afviklingen af de ophobede sager og af den generelle kapaci-

tetsudvidelse med deraf følgende oplæringsomkostninger. Fra 2018 og frem

fastsættes taksten som enhedsomkostningen i 2015, og fra 2020 reduceres

taksterne med et effektiviseringskrav på 2 pct. årligt. Enhedstaksten udgør

14.921 kr. i 2018 (i 2016-priser).

Alle tiltag i planen finansieres via omprioriteringer indenfor Sundheds- og Ældremini-

steriets egen ramme, hvor hovedparten af omprioriteringerne sker for de afsatte

driftsmidler vedrørende synlighedsreformen. Sundheds- og Ældreministeriet afholder

udgifterne forbundet med afvikling af sagspuklen samt udgifterne til kompensering af

regionernes og kommunernes merudgifter forbundet med takstforhøjelserne.

Til sundhedsordførernes orientering kan jeg oplyse, at såvel de finansieringsmæssige

som økonomiske rammer for Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af klagesa-

ger forudsætter Finansudvalgets godkendelse. Finansudvalget vil derfor snarest få fo-

relagt et aktstykke herom til godkendelse.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3