Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 693
Offentligt
1660494_0001.png
Kortlægning af
opioidforbruget
i Danmark
MED FOKUS PÅ PATIENTER MED
KRONISKE NON-MALIGNE SMERTER
2016
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET
I DANMARK
© Sundhedsstyrelsen, 2016
Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør
opmærksom på, at teksten kommer fra Sundhedsstyrelsen.
Det er ikke tilladt at genbruge billeder fra publikationen.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
sundhedsstyrelsen.dk
Emneord
Opioidforbrug, opioidbruger, kroniske non-maligne smerter
Sprog
Dansk
Versionsdato
Marts 2016
Udgivet af
Sundhedsstyrelsen, marts 2016
ISBN
elektronisk udgave: 978-87-7104-741-7
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0003.png
INDHOLD
1
2
3
4
5
Forord
Sammenfatning
Ordforklaring
Materialer og metoder
Baggrund
5.1 Opioider
5.2 Viden om opioidforbrug og afhængighed i Danmark
5.3 Tidligere opgørelser over opioidforbruget i Danmark
5.4 Forbruget af opioider i verden
5
6
8
10
11
11
13
14
15
17
17
18
23
24
24
25
25
27
27
29
30
31
33
36
37
40
45
6
Sammenligning af opioidforbruget i de nordiske lande
6.1 Tal fra NOMESCO
6.2 sammenligning af forbruget i de nordiske lande
7
Forhold der kan påvirke forbruget af opioider
7.1 Danmark
7.1.1 Anbefalinger/vejledninger om brug af opioider
7.1.2 Oplysninger ved ordination af lægemidler med euforiserende stoffer
7.1.3 Tilskud til lægemiddelbehandling
7.1.4 Øvrige faktorer der kan påvirke forbruget af opioid
7.2 Norge
7.3 Sverige
8
Analyser af opioidbrugerne i Danmark
8.1 Antal personer med recept på opioider
8.2 Opdeling i korttids- og langtidsbrugere og brugere med cancerdiagnose
8.3 Køns- og aldersfordeling af opioidbrugerne
8.4 Regionsfordeling af opioidbrugerne
8.5 Hvilke opioider og hvor meget køber brugerne i lange forløb
8.6 Varighed af lange kroniske forløb
3
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
8.7 Hvor ofte fører svage opioider til køb af stærke opioder
8.8 Brug af hurtigtvirkende opioider med størst misbrugspotentiale
9
Bilag/litteraturliste
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Referencegruppe med eksperter indenfor smertebehandling
Metodebeskrivelse for analyserne af opioidbrugerne i Danmark
Sammenligning af INCB-tal med tal fra (medstat.dk)
Omregningsfaktorer for opioider
Sammenligning af opioidforbrug i Norden
Tal bag figurerne
Liste over tilskud for opioider medio november 2015
51
53
56
60
61
66
68
71
72
85
4
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0005.png
1
FORORD
Denne rapport er en kortlægning af forbruget af opioider i Danmark, særligt blandt
patienter med langvarige kroniske non-maligne smerter (smerter med en varighed over
seks måneder, som ikke skyldes kræft). Kortlægningen fokuserer primært på opioider købt
med recept på danske apoteker. Opioider brugt på sygehuse under indlæggelse er ikke
med i analyserne af det danske forbrug. Sammenligning af forbruget i de nordiske lande er
foretaget på baggrund af totalforbruget, det vil sige både forbruget i primærsektoren og på
sygehusene.
Der er gennemført forskellige beskrivende analyser til at belyse opioidforbrug og
opioidbrugerne i denne rapport. Kortlægningen er udelukkende en deskriptiv beskrivelse af
opioidforbruget og opioidbrugerne i Danmark. Resultatet af analyserne om opioidforbrug i
Danmark kan ikke bruges til at vurdere kvaliteten af smertebehandling i Danmark.
Rapporten indeholder desuden baggrundsviden om opioider, herunder fakta om
lægemidlerne, mulige bivirkninger, forekomst af kroniske smerter i befolkningen, oversigt
over tidligere opgørelser over forbruget samt en sammenligning af Danmarks forbrug med
de øvrige nordiske landes forbrug.
Mange faktorer har betydning for forbruget af opioider i et samfund fx ordinationsregler. I
rapporten omtales en række faktorer med betydning for opioidforbruget i Danmark. Flere af
disse faktorer er yderligere sammenlignet med forholdene i Norge og Sverige.
Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen
og Lægemiddelstyrelsen med faglig bistand fra en referencegruppe bestående af kliniske
eksperter i smertebehandling (se bilag 1). Rapporten er udarbejdet i anden halvdel af 2015
og begyndelsen af 2016.
5
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0006.png
2
SAMMENFATNING
Baggrund for kortlægningen
I foråret 2015 var der en del debat i medierne om brug af opioider i Danmark. I
medieomtalen blev det bl.a. fremført, at forbruget placerede Danmark på en tredje-
fjerdeplads i verden over lande med det højeste forbrug af opioider. På den baggrund bad
den daværende minister for Sundhed og Forebyggelse, Nick Hækkerup (S),
Sundhedsstyrelsen om en kortlægning af opioidforbruget i Danmark.
Gennemførelse af kortlægning
Nærværende kortlægning af opioidforbruget i Danmark tager udgangspunkt i patienter med
langvarige kroniske non-maligne smerter (smerter med en varighed over seks måneder,
som ikke skyldes kræft).
Danmarks forbrug af opioider er sammenlignet med de øvrige nordiske landes forbrug.
Denne sammenligning er foretaget på baggrund af forbrug både på og uden for sygehuse.
Til belysning af forbruget i Danmark er der gennemført analyser, som er udarbejdet på
baggrund af indløste recepter (forbrug uden for sygehuse).
Rapporten er udarbejdet i anden halvdel af 2015 og begyndelsen af 2016 i et samarbejde
mellem Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen med faglig
rådgivning fra kliniske eksperter i smertebehandling.
Sammenfatning af resultater
En stor del af den danske befolkning har kroniske smerter, og af dem bruger mange
opioider til smertebehandling. Der kan være alvorlige bivirkninger forbundet med langvarigt
opioidforbrug fx abstinenser, der viser sig som forværring af eksisterende smerter.
Forbruget af både stærke og svage opioider er højere i Danmark sammenlignet med de
øvrige nordiske lande. Særligt ligger forbruget af det svage opioid tramadol markant højere
i Danmark end forbruget i de øvrige nordiske lande.
Der er flere faktorer, der kan medvirke til at forklare Danmarks høje forbrug af opioider
sammenlignet med Norge og Sverige:
Norge har nationale retningslinjer for smertebehandling og en faglig vejledning for brug
af opioider ved langvarige ikke-kræftrelaterede smerter, som indeholder både
farmakologisk og non-farmakologisk behandling. Hverken Danmark eller Sverige har
på samme måde en overordnet national retningslinje/behandlingsvejledning, der
dækker både farmakologisk og ikke-farmakologisk behandling.
6
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
I Norge og Sverige ordineres alle opioider efter særlige forholdsregler. I Danmark
gælder det kun for de stærke opioider og dermed ikke for tramadol.
Norge har flere kriterier, der skal opfyldes, før en patient kan opnå tilskud til opioider.
Det samme gør sig ikke gældende i Sverige og Danmark, der har sammenlignelige
kriterier for at opnå tilskud.
Hvad er tendensen i Danmarks opioidforbrug?
Danmarks totale forbrug af stærke opioider i primær- og sygehussektor har været
stabilt i perioden 2010-2014.
Danmarks totale forbrug af svage opioider i primær- og sygehussektor har været
stigende i perioden 2010-2014. Det skyldes, at brugen af tramadol er steget.
I perioden 2009-2013 har tre ud af fem regioner fået flere opioidbrugere pr. 100.000
indbyggere i lange kroniske forløb.
Hvem og hvor mange bruger opioider?
Der er overvægt af kvinder over 40 år i gruppen af opioidbrugere i lange kroniske
forløb.
Opioidbrugerne i lange kroniske forløb står for den største del af det samlede forbrug
af opioider solgt på recept (mere end tre fjerdedele).
I 2013 havde ca. hver fjerde opioidbruger i et langt kronisk forløb startet deres forløb
mere end fem år tidligere.
Cirka 35 % af dem, der køber opioider i løbet af et år, er personer i et langt kronisk
behandlingsforløb uden cancerdiagnose (svarende til ca. 168.000 personer i 2013)).
Hvilke lægemidler bruges?
Tramadol er det hyppigst benyttede opioid når man ser på gruppen af langtidsbrugere.
Det gælder både i forhold til antallet af brugere og mængdeforbruget.
Godt halvdelen af opioidbrugerne i lange kroniske forløb har i 2013 udelukkende købt
svage opioider som tramadol eller kodein.
I en tredjedel af de lange kroniske forløb, der starter på svage opioider, køber
personerne senere i forløbet stærke opioider.
I 2013 indløste ca.14 % af langtidsbrugerne mindst én recept på hurtigtvirkende
opioider med særlig højt misbrugspotentiale. Det skal ses i lyset af, at
Sundhedsstyrelsen anbefaler depotpræparater til behandling af kroniske non-maligne
smerter, da de giver en bedre smertebehandling og mindre risiko for misbrug.
Antallet af brugere af hurtigtvirkende opioider med særlig højt misbrugspotentiale er
faldet i perioden 2009-2013.
I forhold til det høje og stigende forbrug i Danmark af det svage opioid tramadol
bemærkes, at tramadol ofte benyttes som alternativ til NSAID-præparater til behandling af
kroniske non-maligne smerter. Der var behov for et alternativ, da NSAID viste sig at have
alvorlige bivirkninger ved langvarigt brug og derfor bør undgås eller individuelt vurderes
hos patienter med hjerte- eller kredsløbslidelser, og personer som har risiko for udvikling
heraf. Derudover findes tramadol som depotpræparat, hvilket er mere hensigtsmæssigt til
langvarig smertebehandling end hurtigtvirkende lægemidler.
7
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0008.png
3
ORDFORKLARING
ATC-koder
Et system til klassifikation af lægemidler efter deres primære indholdsstof og virkemåde.
Systemet er defineret af WHO’s Collaborating Centre for Drug Statistics.
DDD (Defineret Døgn Dosis)
Defineret Døgn Dosis (DDD) er en mængdeenhed, der benyttes til sammenligning af
lægemiddelforbrug. DDD fastsættes ud fra en antaget gennemsnitlig vedligeholdelsesdosis
pr. døgn for en voksen person, som får lægemidlet på dets hovedindikation. En DDD er
således en statistisk måleenhed og afspejler ikke nødvendigvis den faktiske dosis, som
gives til en patient på en bestemt indikation. DDD-værdien for et lægemiddel fastsættes af
en ekspertgruppe fra WHO og angives i forhold til administrationsvej. DDD-værdier og
baggrunden for systemet kan findes på
WHO's hjemmeside.
For opioider kan det være problematisk at bruge DDD-værdier, da det kan give et skævt
billede i forhold til stoffernes ’smertestillende værdi’. For eksempel er DDD-værdien for
både morfin og kodein lig med 100 mg, mens effekten af 100 mg kodein kun svarer til
effekten af ca. 10 mg morfin. Det betyder, at kodein fylder 10 gange ’for meget’ i forhold til,
hvis man opgjorde det i morfinækvivalente doser.
Til denne rapport er det valgt at opgøre mængden i morfinækvivalenter (se nedenfor)
fremfor DDD. DDD benyttes dog, når det ikke har været muligt at udregne
morfinækvivalente doser.
Doseringsform
Doserings- eller administrationsform henviser bl.a. til, hvordan et medikament skal bruges.
Opioider kan administreres oralt fx ved tabletter, kapsler eller resoribletter (som anbringes
under tungen og går i opløsning), parenteralt (injektion), rektalt (stikpiller til brug i
endetarmen) og transdermalt (medicinsk plaster).
INCB
International Narcotics Control Board (INCB) er det uafhængige og domstolslignende
kontrolorgan for gennemførelsen af FN’s internationale konventioner om narkotikakontrol.
IRF
Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), som er en del af Sundhedsstyrelsen.
Kognitiv dysfunktion
Nedsat funktion på følgende områder: koncentration, behandling af information,
hukommelse, nedsat psykomotorisk tempo og reaktionstid.
8
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
Kroniske non-maligne smerter
Smerter med en varighed over tre til seks måneder, som ikke skyldes kræft. I denne
rapport inddrages primært personer med opioidbehandlingsforløb på mere end seks
måneders varighed. En stor del af patienterne har smerter fra bevægeapparatet, hyppigst
lændesmerter, men også skulder-, nakke-, hofte- og knæsmerter. Gruppen er bred og
dækker også patienter med følger efter traumer, senkomplikationer til diabetes, fibromyalgi
og whip-lash.
Morfinækvivalente doser/ækvianalgetiske doser
Enhed til at opgøre mængden af opioider (alternativ til angivelse af doser i DDD).
Morfinækvivalente doser baserer sig på doser, der er omregnet, så det kan sammenlignes
mere direkte med morfins smertestillende effekt.
NOMESCO
Nordic Medico-Statistical Committee (NOMESCO) er et statistisk udvalg under Nordisk
Ministerråd, der er ansvarlig for koordineringen af statistik på sundhedsområdet i de
nordiske lande. NOMESCO udgiver årligt ’Health Statistics for the Nordic Countries’.
Opioider
Morfin og morfinlignende stoffer. Stærke smertestillende lægemidler.
Opioid-induceret hyperalgesi
Øget smertesensitivitet som følge af opioidforbrug.
Serotonergt syndrom
Et symptomkompleks forårsaget af lægemidler med serotonergt aktive substanser som fx
tricykliske antidepressiva og tramadol. De hyppigste symptomer og tegn er forvirring,
rysten, sved, feber, hjertebanken og reflekser, der afviger fra det normale.
Substitionsbehandling
Substitutionsbehandling er behandling af stofmisbrugere (i denne rapport
opioidafhængige), hvor brug af lægemidlerne metadon eller buprenorphin indgår som en
central del af behandlingen.
Tolerance
Tilvænning til opioidbehandling, så effekten aftager med tiden.
9
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0010.png
4
MATERIALER OG METODER
Til udarbejdelsen af denne kortlægning er der foretaget en systematisk litteratursøgning.
Der er søgt i to databaser: Medline og Embase. Der er søgt på ”Opioid og forbrug”
kombineret med Denmark/Danish/DK med en tidsafgrænsning på 10 år (2005-2015).
Søgningen gav 148 referencer i Medline og 227 referencer i Embase, i alt 280 referencer
efter sortering for dubletter. Referencerne blev grovsorteret ved læsning af overskrifter og
abstracts. Desuden er der søgt på
www.bibliotek.dk
for tidskriftartikler og e-artikler med
emneord: opioid, opioidforbrug og opioidbruger* uden fund af ekstra referencer. Få
referencer er fundet ved gennemgang af artiklers referencelister eller tilsendt fra
medlemmer i referencegruppen. Endvidere er der fundet viden på flere hjemmesider, fx
myndigheders hjemmesider. I alt er der henvist til 42 referencer i rapporten.
I forbindelse med udarbejdelse af kortlægningen er der nedsat en referencegruppe med
kliniske eksperter indenfor smertebehandling (se bilag 1). Ekspertviden fra
referencegruppen er dels brugt til den overordnede analyseplan, og dels til afklaring af
metodiske detaljer i forbindelse med de enkelte analyser. Derudover har referencegruppen
kommenteret udkast til den endelige rapport.
Yderligere er der nedsat en følgegruppe med deltagere fra Sundhedsstyrelsen,
Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for patientsikkerhed, samt en analysegruppe bestående
af medarbejdere fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.
Der er indhentet oplysninger om forbrug af opioider i Sverige, Norge, Island og Finland via
kontakt til de nordiske landes myndigheder. Oplysningerne er benyttet til at sammenligne
Danmarks opioidforbrug med de øvrige nordiske landes. Disse analyser inkluderer både
forbruget på og udenfor sygehuse.
For oplysninger om faktorer, der kan påvirke opioidforbruget i Norge og Sverige, er der
korresponderet med henholdsvis Helsedirektoratet i Norge og Socialstyrelsen og
Läkemedelsvärket i Sverige.
I analyserne af det danske forbrug inkluderes opioider, der bruges til smertebehandling,
som var på markedet i Danmark i 2009-2013 (kapitel 5, tabel 1). Se detaljeret
metodebeskrivelse for analysen i bilag 2.
10
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0011.png
5
BAGGRUND
I foråret 2015 var en del mediedebat om brug af opioider i Danmark. I medieomtalen blev
det bl.a. fremført, at Danmark har et højt opioidforbrug, og at Danmark placererede sig på
en tredje-fjerde plads i verden over lande med det højeste forbrug af opioider. Flere
eksperter blev citeret med kritik af det høje opioidforbrug i Danmark. Eksperterne udtalte,
at opioider ikke er den rette behandling for kroniske smertepatienter, og at myndigheder og
det politiske system ikke viste tilstrækkelig interesse for området.
På den baggrund bad den daværende minister for Sundhed og Forebyggelse, Nick
Hækkerup (S), Sundhedsstyrelsen om en kortlægning af opioidforbruget i Danmark.
Dette afsnit indeholder information om opioider, inklusiv information om mulige bivirkninger
ved brug af disse lægemidler. Afsnittet indeholder desuden viden om opioidforbrug i
Danmark, en liste over tidligere opgørelser over opioidforbruget samt seneste
udviklingstendenser i forbruget af opioid i Danmark.
Sammenligning af Danmarks forbrug af opioider med restens af verdens forbrug diskuteres
i slutningen af afsnittet.
Der kan være alvorlige bivirkninger forbundet med langtidsbrug af opioider.
3-5 % af danskerne anslås at bruge opioider.
Når Danmark af International Narcotics Control Board (INCB) placeres på en
3.- 4.-plads over lande i verden med det højeste forbrug af opioider, er det
ikke retvisende brug af tallene til beskrivelse af opioidforbrug til behandling af
smertepatienter.
5.1
OPIOIDER
Opioider er en samlebetegnelse for morfin og morfinlignende lægemidler, som traditionelt
opdeles i svage og stærke opioider. Klinisk er der ikke signifikante forskelle på de
(1)
forskellige præparaters virkning og bivirkningsprofiler.
Nedenfor ses de opioider, der var på markedet i 2009-2013, og som er inkluderet i
analysen af det danske forbrug.
11
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0012.png
TABEL 1
OPIOIDER INKLUDERET I ANALYSERNE
*Se forklaring af udleveringsgrupper i afsnit 7.1.2
** Da analyserne omhandler opioider der oftest bruges smertestillende, er buprenorfin til brug
substitutionsbehandling ekskluderet:
N07BC01 buprenorphin (Subutex®) resoribletter 2 mg og 8 mg pakninger a 7 stk.
N07BC51 buprenorphin kombination med naloxon (Suboxone®) resoribletter 2 mg + 0,5mg og 8 mg + 2mg
pakninger a 7 stk. og 28 stk.
*** Da analyserne omhandler opioider der oftest bruges smertestillende, er fentanyl i injektionsform (N01AH
anæstesimidler) der bruges til at bedøve patienter ekskluderet.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Mange opioider findes både i hurtigvirkende og depotformer. Den hurtigt indsættende
effekt af hurtigtvirkende opioider og i særdeleshed stikpiller og injektioner skyldes, at stoffet
hurtigt optages i blodet. Lægemidlet i depotpræparater afgives i modsætning hertil gradvist
over en længere periode.
12
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
Der er ofte bivirkninger forbundet med brug af opioider. Hyppigst ses forstoppelse, kvalme,
hudkløe, mundtørhed og svimmelhed. Der ses dog også mere langsigtede og alvorlige
bivirkninger som fysisk afhængighed, udvikling af tolerance, kognitive forstyrrelser og
opioidinducerede smerter (hyperalgesi). Ved brug af tramadol kan der forekomme en
sjælden, alvorlig bivirkning (serotonergt syndrom). Denne bivirkning forekommer særligt,
(2-4)
hvis tramadol bruges i kombination med visse antidepressive lægemidler.
Nyere forskning tyder på, at langtidsbehandling med opioider kan have en negativ effekt på
kønshormonbalance og seksualfunktion med følger i form af nedsat libido,
(5)
rejsningsbesvær, menstruationsforstyrrelser og infertilitet. Langtidsbehandling med
(6)
opioider menes også at påvirke immunsystemet i negativ retning.
Uddybende om afhængighed
Fysisk afhængighed er almindelig efter nogle ugers indtag af opioider og viser sig som
abstinensfænomener ved pludselig ophør af behandling. Abstinenser kan vise sig ved
forværring af eksisterende smerter, dyb knoglesmerte og diffus muskelømhed. Fysisk
afhængighed behandles ved gradvist at nedtrappe doserne af det anvendte opioid.
Psykisk afhængighed er et psykologisk og adfærdsmæssigt syndrom, der er karakteriseret
ved tvingende stofbehov.
Opioider der hurtigt optages i blodet indebærer en større risiko for afhængighed og har
også det største misbrugspotentiale. Efter indtag af sådanne hurtigtvirkende opioider
oplever brugeren et ’rush’, som skyldes en hurtig stigning af dopaminniveauet i hjernens
(2,7)
belønningssystem.
Misbrugere er ikke en del af rapportens målgruppe. Det skal dog nævnes, at misbrugere
praktiserer at knuse eller ødelægge lægemidler i depotformer, hvor de får et ”rush” på linje
(8)
med de hurtigtvirkende opioider med særlig højt misbrugspotentiale.
5.2
VIDEN OM OPIOIDFORBRUG OG AFHÆNGIGHED I DANMARK
Kroniske smerter
Ca. 20 % af alle borgere i Danmark over 16 år anslås at have kroniske non-maligne
smerter (smerter med en varighed over seks måneder, som ikke skyldes kræft). Tallet
anslås ud fra to spørgeskemaundersøgelser fra 2003 og 2012, hvor der i begge var mere
end 10.000 tilfældigt udvalgte og repræsentative borgere i Danmark.
I 2003 fandt man, at 16 % af mændene og 21 % af kvinderne havde kroniske/langvarige
smerter med varighed på seks måneder eller længere. Blandt disse personer havde 12 %
svaret ja til, at de regelmæssigt eller fast brugte opioider (3 % brugte svage opioider og 9
% brugte stærke opioider).
I 2012 rapporterede 22 % af mændene og 31 % af kvinderne om kronisk smerte.
Derudover fandt man en højere forekomst af kronisk smerte blandt personer med ikke-
vestlig baggrund. Forekomsten af kroniske smerter var desuden stigende med stigende
alder og højest blandt kvinder. Endelig var der sammenhæng mellem kronisk smerte og
det at være fraskilt, separeret eller enke/enkemand, samt at have mindre end ti års
(9,10)
uddannelse og højt BMI.
13
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
Opioidforbrug
Samlet anslås det, at tre-fem procent af den danske befolkning regelmæssigt eller fast
bruger opioider.
I de omtalte spørgeskemaundersøgelser fandt man, at 3 % brugte opioider regelmæssigt,
og at 4,5 % havde brugt opioider inden for de sidste 90 dage, før spørgeskemaet blev
besvaret. Det største opioidforbrug blev fundet blandt individer med hjertekar-sygdom,
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), sukkersyge og psykisk lidelse. Forbruget var i disse
(11-14)
grupper større end forbruget hos kræftpatienter.
Risikoen for indlæggelse med skader og forgiftning er større i gruppen af langtidsbrugere
af opioid (forbrug længere end seks måneder). Der er ikke enighed i litteraturen om,
hvorvidt opioider øger den i forvejen forhøjede risiko for død hos kroniske smertepatienter.
(9,15,16)
Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem brug af opioider og
opioidafhængighed, og prævalencen varierer fra 0-50 %. Blandt kroniske non-maligne
smertepatienter, som behandles i et smertecenter, har man fundet en forekomst af
(17)
afhængighed på 14-19 % afhængigt af, hvilke afhængighedskriterier der er brugt.
Kendte faktorer, som er associeret med afhængighed af opioider, er: genetisk disposition,
personlig psykosocial profil, personlig eller familiemæssig historie med afhængighed,
psykisk sygdom, høje doser opioid, lavt uddannelsesniveau, ung alder, brug af tobak,
alkohol og benzodiazepiner, brug af korttidsvirkende opioider, højt smerteniveau og mange
(18)
smerteklager.
Viden om risikoen for afhængighed ved langvarig brug af opioider er ikke
(19)
veldokumenteret . I et befolkningsbaseret registerstudie blev ordinationen af opioider til
(20)
569.000 personer med kroniske non-maligne smerter undersøgt . Af de 197.000, som fik
ordineret opioider, udviklede 347 (0,2 %) et registreret misbrug.
Den største risikofaktor for afhængighed var varighed af opioidforbrug. Risikoen for
misbrug steg desuden med stigende daglig dosis. Endelig har dosis og varighed større
betydning for risikoen for udvikling af afhængighed end andre kendte risikofaktorer som
(17,20-22)
ung alder, tidligere misbrug og psykisk sygdom.
Ældre undersøgelser har vist, at en stor del af patienter med kronisk non-maligne smerter
ikke får tilstrækkelig smertelindring, forbedret livskvalitet og øget funktionsniveau ved
behandling med opioider. Det kan ikke udelukkes, at patienterne havde haft det værre
uden opioider. Men forklaringen kan også være, at opioider ikke hjælper nok eller kan
(11,23)
være skadelige ved langtidsbrug.
Den samlede dokumentation for effekt, tålelighed og sikkerhed ved langtidsbrug af opioider
(24)
for kronisk non-maligne smerter er for nylig gennemgået systematisk . Konklusionen var,
at langtidsbehandling med opioider kan overvejes hos få, nøje udvalgte patienter med
kroniske non-maligne smerter, og at behandlingen kræver særlig monitorering af effekt og
bivirkninger.
5.3
TIDLIGERE OPGØRELSER OVER OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
Der er lavet flere opgørelser over opioidforbruget i Danmark. Lægemiddelstyrelsen har
(25)
lavet notat om udviklingen af opioidforbruget i Danmark i 1999-2003 ,
Lægemiddelstyrelsen har lavet en kortlægning af forbruget af smertestillende medicin i
(26)
primærsektoren i perioden 2000-2004 , Jarlbæk et al publicerede i 2010 en opgørelse
14
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
med estimater over det legale forbrug af opioider i Danmark , Lægemiddelstyrelsen
skrev i 2010 en rapport om Danmarks opioidforbrug i perioden 2000-2009 med fokus på
(28)
det økonomiske aspekt af forbruget , IRF skrev i 2011 om irrationelt brug af stærke
(29)
opioider i perioden 2000-2009 og Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2015 et notat om
udviklingen i forbruget af stærke smertestillende lægemidler fra januar 2011 til august 2014
(30)
i relation til at en række af disse lægemidler ændrede tilskudsstatus.
Fælles for disse opgørelser var en konklusion om en stigning i forbruget af de to stærke
opioider oxycodon og fentanyl (plastre), som begge er dyre lægemidler samt en stigning i
forbruget af buprenorfin (stærkt opioid) og det svage opioid tramadol.
I forbindelse med medieomtalen af Danmarks høje forbrug af opioider i foråret 2015,
udarbejdede Sundhedsstyrelsen en opgørelse med tal fra medstat.dk og over samme
tidsperiode (2001-2013), som blev benyttet i artiklerne.
Resultaterne fra denne opgørelse var, at det samlede forbrug af stærke opioider var
næsten konstant i perioden, men at antallet af brugere af stærke opioider var steget.
Forbruget af de svage opioider blev fordoblet i perioden, og antallet af tramadol-brugere
(31)
steg ca. 70 %.
(27)
5.4
FORBRUGET AF OPIOIDER I VERDEN
I marts 2015 bragte Politiken en artikelserie, hvor forbrug af opioider i Danmark og resten
af verden blev sammenlignet. Danmark blev beskrevet at være på en 3.- 4. plads over
lande i verden med det højeste forbrug af opioider. De anvendte tal er fra International
Narcotics Control Board (INCB).
International Narcotics Control Board (INCB)
er et uafhængigt og domstolslignende
kontrolorgan for gennemførelse af FN’s internationale konventioner om narkotikakontrol.
(32)
INCB udgiver
årligt
Technical Report Narcotics Drugs.
I 2013-rapporten lå Danmark på
en 7. plads over lande i verden med det højeste forbrug af opioider og i 2014-rapporten på
(33)
en 6. plads. Danmarks høje placering er især drevet af et højt forbrug af fentanyl og
metadon.
Sundhedsstyrelsen har undersøgt tallene bag INCB-rapporterne. Denne undersøgelse
viser, at INCB-tal ikke kan bruges til at sammenligne opioidforbrug på tværs af lande.
Tallene stammer fra virksomheder i Danmark, som håndterer og videredistribuerer
euforiserende stoffer fx opioider, og indberetter dette til Lægemiddelstyrelsen.
INCB-tallene udgøres af virksomhedens startlager, importeret stofmængde, fremstillet
stofmængde, fratrukket svind ved fremstilling, destrueret stofmængde, eksport og slutlager.
Forbruget er således udtryk for den mængde, som Danmark bruger til fremstilling af
råvarer, til analyse, til fremstilling af præparater og lægemiddelsalg. Tallene indeholder
både opioider i lægemidler til dyr og mennesker. I lægemidlerne til mennesker indgår også
opioider, der anvendes til bedøvelse af patienter på hospitaler samt afvænning af patienter
i misbrugsbehandling. Den mængde opioider, der anvendes smertestillende til patienter, er
derfor kun en del af den mængde, som fremgår i INCB-rapporterne, og som placerer
Danmark højt på listen over lande med højest opioidforbrug.
Fra dansk side bruges INCB-tallene udelukkende til at overvåge de omtalte virksomheder.
Derudover opgør INCB opioidforbrug anderledes end foreskrevet af WHO Collaborating
Centre for Drug Statistics Methodology. For at illustrere forskellen på INCB-tallene og tal
15
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
fra medstat.dk (der følger WHO’s guidelines), er der foretaget et regneeksempel i bilag 3.
Eksemplet viser, at mængden af solgt fentanyl i Danmark kun er halvt så stor, som det
INCB-tallet oplyser.
En yderligere forklaring på forskellen kan være, at den måde medstat.dk opgør mængden
på, kun er baseret på den mængde af aktivt stof, der forventes frigivet fra lægemidlerne til
kroppen. For fentanyl er en stor del af forbruget i Danmark i form af medicinske plastre,
som indeholder aktivt stof, der ikke frigives til kroppen. Det har således afgørende
betydning, om tallene baseres på alt aktivt stof i lægemidlerne eller blot på den del, der
forventes at blive frigivet til kroppen. For flere detaljer i udregningen henvises til bilag 3.
Når Danmark af International Narcotics Control Board (INCB) placeres på en 3.-4.-plads
over lande i verden med det højeste forbrug af opioider, er det ikke retvisende brug af
tallene til beskrivelse af opioidforbrug til behandling af smertepatienter.
16
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0017.png
6
SAMMENLIGNING AF OPIOIDFORBRUGET
I DE NORDISKE LANDE
Forbruget af både stærke og svage opioider er markant højere i Danmark end i de øvrige
nordiske lande.
I dette afsnit sammenlignes opioidforbruget i Danmark med de øvrige nordiske landes
forbrug. Ved sammenligning af tallene skal man være opmærksom på, at:
Tallene omhandler det samlede forbrug af opioider i primærsektor og på hospitalerne.
Tallene viser ikke noget om, hvor mange langtids- og korttidsbrugere, der er i de
forskellige lande, eller kvaliteten af smertebehandling i landene.
Tallene for de stærke opioider er opgjort i Definerede Døgn Doser (DDD), som kan
være misvisende, når det samlede forbrug af opioider skal vurderes. Det skyldes, at
DDD-værdier for opioider ikke altid er ækvianalgetiske. Det betyder, at en DDD af det
ene opioid ikke altid giver samme smertestillende effekt som en DDD af et andet
opioid. Det betyder samtidig, at nogle opioider kommer til at ’fylde mere’ i statistikken
end andre i forhold til, hvis ækvianalgetiske doser var benyttet.
Tallene for de svage opioider er opgjort i ’morfinækvivalenter’ (ækvianalgetiske doser),
hvor en morfinækvivalent af et givent opioid svarer til den mængde, der nogenlunde
giver samme smertestillende effekt som en DDD oral morfin (100 mg). Der er en vis
usikkerhed på de ækvivalente doser. De ækvianalgetiske doser kan ses i bilag 4.
6.1 TAL FRA NOMESCO
Nordic Medico-Statistical Committee (NOMESCO) er et statistisk udvalg under Nordisk
Ministerråd, der er ansvarlig for koordinering af statistikker på sundhedsområdet i de
nordiske lande. NOMESCO udgiver årligt
Health Statistics for the Nordic Countries
i
hvilken, der indgår en statistik over salg af opioide analgetika (ATC-gruppe N02A). Tallene
dækker både forbrug i primær- og sekundærsektoren og baserer sig på overordnede ATC-
grupper, hvor det ikke er muligt at se forbruget af enkelte opioider.
I NOMESCOS seneste publikation fra 2014 (se bilag 5) ligger Danmarks samlede
forbrug af opioider opgjort i DDD på niveau med Island, Norge og Sverige. Dog er
Danmarks forbrug af tramadol højere og stigende sammenlignet med de øvrige lande
(Færøerne, Grønland, Finland, Åland, Island, Norge og Sverige).
Problematikken med, at DDD-værdierne ikke er ækvianalgetiske, gør det svært at tolke på
de samlede tal for denne gruppe. For eksempel er DDD-værdien for både morfin og kodein
lig med 100 mg, mens effekten af 100 mg kodein kun svarer til effekten af ca. 10 mg
morfin. Det betyder, at kodein fylder 10 gange ”for meget” i forhold til morfin, når denne
(34)
17
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
opgørelsesmetode bruges. I NOMESCO’s tal er forbruget af kodein og morfin i samme
gruppe (N02AA). Det betyder, at hvis lande har et højt forbrug af kodein, vil deres samlede
forbrug af denne ATC-gruppe se meget højere ud pga. DDD-værdierne. Desuden er ren
kodein, der er placeret under hostestillende midler i ATC-gruppe R05DA, ikke med i
opgørelsen, mens kodein i kombination med andre midler (fx paracetamol) er med. Det
betyder, at sammenligningen mellem lande bliver skævvredet, hvis nogle lande oftere
bruger kodein i kombination frem for ren kodein.
Der er derfor indhentet supplerende oplysninger fra de øvrige nordiske lande på ATC-
niveau (stof-niveau) for at uddybe sammenligning af de nordiske tal.
6.2 SAMMENLIGNING AF FORBRUGET I DE NORDISKE LANDE
For at kunne sammenligne forbruget af opioider på tværs af de nordiske lande mere
uddybende, er der indhentet supplerende oplysninger på ATC-niveau for gruppen af
smertestillende opioider (ATC-gruppe N02A) fra Sverige, Norge, Island og Finland.
Derudover er der indhentet oplysninger om forbruget af ren kodein, der er placeret under
hostestillende midler i ATC-systemet, men som også bruges smertestillende.
Forbruget af methadon er ikke med i sammenligningen, da behandling af misbrugere, som
ikke inddrages i denne kortlægning, formentlig fylder en stor del af det samlede forbrug af
methadon. Yderligere vides det ikke, hvor meget methadon bruges til hhv.
smertebehandling og behandling af misbrugere i de forskellige lande.
Forbruget af stærke og svage opioider vises hver for sig.
For de stærke opioider er forbruget opgjort i DDD, da oplysninger om doseringsformer fra
de nordiske lande ikke er tilstrækkeligt detaljerede til at kunne omregne forbruget til
morfinækvivalenter. Der er i stedet kommenteret på, hvad dette betyder for tallene.
For de svage opioider (tramadol, kodein og dextropropoxyphen) vises forbruget i
morfinækvivalenter. Det skyldes, at der er stor forskel på, om landene bruger kodein eller
tramadol, og at der er forholdsvist stor forskel på den smertestillende effekt af en DDD
tramadol og en DDD kodein.
Som det ses i analyserne, ændrer det en del på forholdet mellem landene, om forbruget
opgøres i DDD eller morfinækvivalenter. Det er lettere at sammenligne forbruget af de
svage opioider med de stærke opioider, hvis der omregnes til morfinækvivalenter, da en
DDD morfin giver samme effekt som 10 DDD kodein.
18
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0019.png
FIGUR 1
FORBRUG AF STÆRKE OPIOIDER I DE NORDISKE LANDE, 2014 –
FORDELT PÅ LÆGEMIDDELSTOFFER
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene er baseret på oplysninger fra følgende kilder:
Norge: Folkehelseinstituttet, Legemiddelforbruget i Norge 2011-2014,
http://www.fhi.no/dokumenter/ca13bff916.pdf
.
Sverige: Socialstyrelsen.
Island: Lyfjastofnun – Islands Lægemiddelstyrelse.
Finland: FIMEA, Finlands Lægemiddelstyrelsen
http://raportit.nam.fi/raportit/kulutus/laakekulutus.htm.
Danmark ser ud til at have et større forbrug af stærke opioider end Sverige, Norge, Island
og Finland, når det opgøres i DDD-værdier. Til gengæld ser det ud til, at de andre landes
forbrug er svagt stigende, mens Danmarks samlede forbrug af stærke opioider er mere
stabilt.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at DDD-værdierne ikke er ækvianalgetiske (se
starten af afsnit 6). Der er ikke omregnet til ækvianalgetiske doser, da det kræver viden
om, hvilke doseringsformer der er brugt af de forskellige opioider i de forskellige lande.
Omregningsfaktoren kan være meget forskellig for fx plastre, tabletter eller injektioner af
det samme opioid. I bilag 4 ses omregningsfaktorer for de forskellige opioider. Det er
muligt, at en omregning af forbruget fra DDD til ækvianalgetiske doser ville ændre forholdet
19
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0020.png
mellem forbruget i Danmark og de nordiske lande. Der er dog ikke noget, der tyder på, at
de andre landes forbrug ville blive højere end Danmarks (fodnote 1).
For de mest anvendte stærke opioider ses, at:
• Forbruget af fentanyl er knap 50 procent højere i Danmark end i de øvrige nordiske
lande.
• Forbruget af oxycodon (inkl. kombinationer med oxycodon) er på niveau med forbruget
i andre lande bortset fra Island og til dels Finland, der ligger lavere.
• Forbruget af morfin er næsten tre gange højere i Danmark end i de øvrige nordiske
lande.
• Forbruget af buprenorphin er faldet fra 2010 til 2014 i Danmark og ligger på niveau
med Norges (og til dels Sveriges) forbrug i 2014, mens de andre landes forbrug af
buprenorphin ligger højere. Det er dog muligt, at forholdet mellem landene ville ændre
sig en smule ved omregning til ækvivalente doser alt efter, om de enkelte lande
primært bruger plastre og sugetabletter eller injektioner, da disse har forskellige
omregningsfaktorer.
1
For at undersøge dette, er der lavet et meget tænkt eksperiment, hvor Danmarks forbrug er justeret mest
muligt ned (antaget, at de har brugt former, hvor der skal bruges en lav omregningsfaktor), mens de andre
landes forbrug er justeret mest muligt op (antaget, at de har brugt former, hvor der skal bruges høj
omregningsfaktor). I sådan et tilfælde vil Danmarks forbrug komme på niveau med de andre landes
forbrug. Men det er ikke et realistisk eksempel. Det er fx Fentanyl, hvor der ses den største forskel i
omregningsfaktor afhængigt af doseringsform. Her skal DDD-forbruget ganges med enten 0.2 eller 1.3, og
forbruget i Danmark er 98% plastre (medstat), hvilket betyder, at forbruget skal ganges med 1.3 og ikke
0.2 Hvis man tager højde for det scenarie vil Danmark stadig have det største samlede forbrug af stærke
opioider.
20
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0021.png
FIGUR 2
FORBRUG AF SVAGE OPIOIDER I DE NORDISKE LANDE, 2014 –
FORDELT PÅ LÆGEMIDDELSTOFFER
For Sverige er salget af kodein (R05DA04) kun receptsalget. Resten af tallene er både primær og sygehussektor.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Tallene er baseret på oplysninger fra disse kilder:
Norge: Folkehelseinstituttet, Legemiddelforbruget i Norge 2011-2014,
http://www.fhi.no/dokumenter/ca13bff916.pdf
.
Sverige: Socialstyrelsen.
Island: Lyfjastofnun – Islands Lægemiddelstyrelse.
Finland: FIMEA, Finlands Lægemiddelstyrelsen (http://raportit.nam.fi/raportit/kulutus/laakekulutus.htm) .
I Danmark er det samlede forbrug af svage opioider markant højere end i de øvrige
nordiske lande, når det opgøres i morfinækvivalenter (fodnote 2).
2
Ved omregning af DDD-forbruget til morfinækvivalenter, er det antaget, at forbruget i alle lande primært er
orale/rektale former (fx tabletter eller stikpiller) frem for injektionspræparater.
21
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
For alle lande er tramadol det mest anvendte svage opioid. For Danmark og Norge er
forbruget af tramadol steget fra 2010 til 2014, mens det er faldet i Sverige og på Island.
Danmarks forbrug af kodein adskiller sig fra de øvrige landes forbrug. For det første er
forbruget lavere end i de andre lande. For det andet er en stor del af forbruget i Danmark
ren kodein, som også bruges hostestillende, mens forbruget af kodein i de andre lande
næsten udelukkende er som kombinationsprodukter med andre lægemidler fx
paracetamol.
Hvis forbruget af svage opioider derimod opgøres i DDD, er det danske totalforbrug ca. på
niveau med forbruget i Island, mens de andre landes forbrug er lidt lavere. Men her er der
altså ikke taget højde for at DDD-værdierne for tramadol og kodein ikke er
ækvianalgetiske.
De nordiske landes opioidforbrug i tal ses i bilag 6. Her er forbruget af de svage opioider
vist i både DDD og i morfinækvivalenter.
22
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0023.png
7
FORHOLD DER KAN PÅVIRKE
FORBRUGET AF OPIOIDER
Forbruget af lægemidler kan påvirkes af mange faktorer. Dels kan forekomsten af lidelser,
for hvilke der er indikation for en given behandling, betyde noget for forbruget i en
befolkning – i dette tilfælde kroniske non-maligne smerter. Dels kan anbefalinger og
behandlingsvejledninger, der omfatter brugen af bestemte lægemidler, samt tilskudsregler,
kontrolordninger og kampagner/fokus være med til at påvirke ordinationen og dermed
forbruget af opioider i befolkningen.
Dette afsnit indeholder oplysninger om ovenstående faktorer i Danmark, Norge og Sverige.
Ændringer i tilskuddet til seks stærke opioider i Danmark i 2013 formodes at have
bidraget til et fald i andelen af brugere, der købte disse opioider. Tendensen kan
genfindes både i Danmarks samlede antal brugere og i gruppen af personer i lange
kroniske forløb. Der er flere faktorer, der kan medvirke til at forklare Danmarks højere
forbrug af opioider sammenlignet med Norge og Sverige, herunder at
Norge har nationale retningslinjer for smertebehandling og en faglig vejledning for
brug af opioider ved langvarige ikke-kræftrelaterede smerter, som indeholder
både farmakologisk og non-farmakologisk behandling. Hverken Danmark eller
Sverige har på samme måde en overordnet national
retningslinje/behandlingsvejledning, der dækker både farmakologisk og ikke-
farmakologisk behandling.
I Norge og Sverige ordineres alle opioider efter særlige forholdsregler. I Danmark
gælder det kun for de stærke opioider og dermed ikke for tramadol.
Norge har flere kriterier, der skal opfyldes, før en patient kan opnå tilskud til
opioider. Det samme gør sig ikke gældende i Sverige og Danmark, der har
sammenlignelige kriterier for at opnå tilskud.
23
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0024.png
7.1 DANMARK
7.1.1 Anbefalinger/vejledninger om brug af opioider
Læger, der udskriver afhængighedsskabende medicin, er i følge § 17 i autorisationsloven
under udøvelsen af deres virksomhed, forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed.
’Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler’
3
fra 2013 præciserer
kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger og tandlæger skal udvise ved
ordination af afhængighedsskabende lægemidler, herunder særlige forhold, der gør sig
gældende for de forskellige lægemiddelgrupper. I vejledningen er der beskrevet, at der
skal ’udvises
stor tilbageholdenhed ved behandling med opioider af non-maligne
smertetilstande’.
Desuden står der i vejledningen skrevet:
”Langvarig behandling skal undgås. Der er imidlertid mange patienter, der har været i
længerevarende behandling, ofte i årevis, med disse midler. Lægen skal forsøge at
motivere disse patienter til at påbegynde udtrapning. Lægen skal nøje informere patienten
om bivirkningerne ved behandlingen, især de langvarige med tilvænning,
reboundfænomener og påvirkning af de kognitive funktioner og øget faldtendens. Patienten
skal søges udtrappet, alternativt nedtrappet til mindst mulige dosis. Lægen skal journalføre
sine overvejelser i forbindelse med den fortsatte ordination, hvis udtrapning ikke lykkes, og
information til patienten og patientens samtykke til den fortsatte behandling skal specifikt
journalføres. Det kan anbefales, at patienter i langvarig behandling én gang årligt vurderes
hos en speciallæge eller henvises til ’second opinion’ hos en kollega.”
Der findes ikke en overordnet national behandlingsvejledning for kroniske smertepatienter,
men Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen anfører en række
(35)
anbefalinger i Den Nationale Rekommandationsliste
og dels i IRF’s månedsbladet om
(29)
irrationel brug af stærke opioider.
Af disse anbefalinger fremgår det blandt andet, at der ved behandling af kroniske smerter
så vidt muligt bør vælges et depotpræparat. Såfremt patienten kan indtage tabletter, bør
depottabletter foretrækkes frem for depotplastre, da depotplastre er væsentligt dyrere, og
da det i opstartsfasen er vanskeligere at finde den rette behandlingsdosis med plastre frem
for tabletter. Kroniske smertepatienter, der ofte bruger supplerende korttidsvirkende
opioider ved behov, kan blive fysisk afhængige og få abstinenssymptomer.
Sundhedsstyrelsen har herudover udarbejdet nationale kliniske retningslinjer på specifikke
områder indenfor smertebehandling (fx om slidgigt i knæ og behandling af udstrålende
smerter fra nakke), og Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en Nationale Klinisk Retningslinje
med titlen: ’Udredning
og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede
(36)
smerter i bevægeapparatet’ .
Sidstnævnte retningslinje omhandler behandling af
patienter med smerter diffust udbredt til store dele af bevægeapparatet og inkluderer ikke
smerter, der kan henføres til bestemte regioner på kroppen.
3
Vejledning nr. 9009 af 27. december 2013
24
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0025.png
To af de fem regioner (Region Nordjylland og Region Midtjylland) har udfærdiget en
manual for smertebehandling. Derudover er der lokalt udarbejdet interne retningslinjer
omhandlede smertebehandling fx på de tværfaglige smertecentre i landet.
7.1.2 Oplysninger ved ordination af lægemidler med euforiserende stoffer
Lægemidler inddeles i forskellige udleveringsgrupper, hvortil vilkår kan være knyttet. Blandt
disse er:
•
•
•
(A) – Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen
sker i flere mindre portioner ad gangen.
(AP4) – Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i § 4 i ’Bekendtgørelse om
recepter’
4
fra 2013. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. § 15.
(B) – Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre
receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke
tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted.
Der gælder særlige regler for ordination af lægemidler i udleveringsgruppe AP4. Se hvilke
opioider det gælder i kapitel 5, tabel 1.
Lægemidler i udleveringsgruppe AP4 kan ordineres elektronisk, via en papirrecept, eller pr.
telefon/telefax, ligesom det gælder for ordination af øvrige lægemidler, men der må kun
ordineres én udlevering.
Såfremt ordinationen ikke sker elektronisk gælder herudover, at lægen skal anføre sit cpr.-
nr. i tillæg til oplysninger om borgeren. Såfremt en læge ordinerer "til brug i egen praksis",
skal lægen også oplyse eget navn og cpr.-nr.
Der er således strammere regler for ordination af lægemidler i gruppe AP4 end for øvrige
lægemidler. Styrelsen for Patientsikkerhed fører et særligt tilsyn med lægers ordination af
afhængighedsskabende lægemidler, herunder lægemidler i udleveringsgruppe AP4, bl.a. i
relation til vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.
Ved uhensigtsmæssigheder i lægers ordination af disse afhængighedsskabende
lægemidler fx på grund af lægemidlets art, på grund af mængden eller på grund af
varighed af behandling kan Styrelsen for Patientsikkerhed indskrænke den enkelte læges
ordinationsret, ligesom styrelsen kan indlede en tilsynssag vedrørende den pågældende
læges faglige virksomhed.
7.1.3
Tilskud til lægemiddelbehandling
Tilskud til borgernes køb af lægemidler, herunder også opioider, sker efter en vurdering af
om et bestemt lægemiddel bør gives offentligt tilskud, herunder om lægemidlets pris står i
rimelig forhold til dets behandlingsmæssige værdi, hvilket medvirker til at understøtte
rationel ordination af lægemidler.
4
Bekendtgørelse nr. 1671 af 12. december 2013
25
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
Receptpligtige lægemidler kan have generelt tilskud eller generelt klausuleret tilskud.
Generelt tilskud betyder, at tilskud gives, uanset hvilken sygdom lægemidlet ordineres
imod. Generelt tilskud gives automatisk på apoteket. Klausuleret tilskud medfører, at
tilskuddet kun gives, når lægemidlet anvendes til behandling af bestemte sygdomme eller
persongrupper. Lægen skal vurdere, om patienten er omfattet af tilskudsklausulen og i så
fald markere ”tilskud” på recepten. Håndkøbslægemidler kan også have klausuleret tilskud.
Klausuleret tilskud til håndkøbslægemidler forudsætter, at lægemidlet er ordineret på
recept.
Ud over de generelle regler for tilskud til lægemidler er der mulighed for at give tilskud til
enkelte borgere efter ansøgning fra den behandlende læge til Lægemiddelstyrelsen efter
konkret vurdering. Dette kaldes med en samlet betegnelse individuelle tilskud og omfatter
enkelttilskud, forhøjet tilskud samt terminaltilskud. Ved bevilling af enkelttilskud gives
tilskud til et lægemiddel, som ikke har generelt tilskud, eller hvor borgeren ikke opfylder
betingelserne for klausuleret tilskud. Forhøjet tilskud gives til køb af et bestemt præparat,
hvis borgeren ikke kan behandles med de billigere synonyme lægemidler. Terminaltilskud
gives til dødende, som vælger, at den sidste tid skal tilbringes hjemme frem for på sygehus
eller hospice, og medfører 100 % tilskud til al ordineret medicin.
Det offentlige tilskud til borgernes køb af tilskudsberettigede lægemidler er stigende med
øget forbrug. Således skal voksne borgere betale 935 kr. (pr. 1. januar 2016), førend der
ydes tilskud, hvorefter tilskuddet udgør 50 pct., 75 pct., 85 pct. med øget forbrug for til slut
at udgøre 100 pct. For børn gives tilskud allerede fra første køb. Det betyder, at de
borgere, som har størst behov for lægemiddelbehandling, får mest i tilskud.
For opioider gælder, at de fleste præparater har generelt tilskud, en mindre del har
generelt klausuleret tilskud og få (hydromorfon, tapentadol, oxycodon/nalaxon, pethidin og
ketogan) har ikke tilskud. For sidstnævnte gruppe kan lægen søge om enkelttilskud til
patienten.
Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus – opioider
Når et lægemiddel bringes på markedet kan virksomheden ansøge om generelt tilskud
eller generelt klausuleret tilskud, hvorefter Lægemiddelstyrelsen tager stilling til om der
skal bevilges tilskud til lægemidlet. En af betingelserne for tilskud er, at lægemidlets pris
står i rimelig forhold til dets behandlingsmæssige værdi, bl.a. for at understøtte rationel
ordination af lægemidler. Lægemiddelstyrelsen foretager løbende revurdering af
lægemidlers tilskudsstatus. Med baggrund heri skete en revurdering for gruppen af stærke
smertestillende lægemidler – opioider, som betød, at tilskuddet fra marts 2013 blev ændret
for en række stærke smertestillende lægemidler, bl.a. lægemidler, der indeholder
buprenorfin, ketogan, pethidin, tapentadol, oxycodon/naloxon og hydromorfon.
Der ses en tidsmæssig sammenhæng mellem ændring i tilskudsstatus og det samlede
antal brugere af de berørte opioider, i form af et fald af det samlede antal af opioidbrugere,
jf. kapitel 8, tabel 2, og at antallet af langtidsbrugere af de opioider, hvor tilskuddet blev
ændret, faldt, jf. kapitel 8, figur 10 og 11.
I Sundhedsstyrelsens notat ’Udvikling i forbruget af stærke smertestillende lægemidler –
(30)
Fra januar 2011 til august 2014’
fra 2015 er nærmere beskrevet de konkrete ændringer.
Af notatet fremgår bl.a. at:
26
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0027.png
Buprenorfin depotplastre (styrker under 20 µg/time) ændrede tilskudsstatus fra generelt
tilskud til klausuleret tilskud, til patienter, der ikke kan anvende orale depotformuleringer.
Styrker på 20 µg/timer og derover mistede generelt tilskud, da der fandtes et billigere
smerteplaster med indhold af fentanyl til disse patienter.
Både ketogan og pethidin mistede generelt tilskud på grund af høj risiko for afhængighed
og misbrug af lægemidlerne. Ændringen medførte et kraftigt fald i forbruget af ketogan og
et jævnt fald i forbruget af pethidin.
Tapentadol mistede generelt tilskud pga. beskeden effekt på non-maligne smerter og høj
pris sammenlignet med morfin og oxycodon. Ændringen medførte et kraftigt fald i forbruget
lige, da tilskuddet blev fjernet. Forbruget er herefter steget igen, dog ikke til tidligere
niveau.
Oxycodon i kombination med nalaxon er lægemidler der reducerer de gastroentestinale
bivirkninger (forstoppelse, kvalme mv), der er typiske for opioidbehandling.
Kombinationslægemidlet mistede generelt tilskud, da morfin og afføringsmidler kan
anvendes i stedet til en meget lavere pris. Ændringen betød et yderligere fald i forbruget,
idet forbruget allerede var faldende før tilskudsændringen.
Hydromorfon mistede generelt tilskud, da det var dyrt sammenlignet med morfin og
oxycodon. Forbruget var før tilskudsændringen meget beskedent, og der kunne derfor ikke
registreres effekt på forbruget af tilskudsændringen.
7.1.4
Øvrige faktorer der kan påvirke forbruget af opioid
Oplysningskampagner rettet mod læger kan påvirke forbruget af opioider i begge retninger
afhængig af budskabet. I 2011 anbefalede IRF det billige morfin som førstevalgspræparat
ved brug af stærke opioider. Både oxycodon- og fentanylforbruget faldt i perioden efter.
Der har dog efterfølgende været en stigning i forbruget igen.
Gennem en årrække og særligt de seneste fem år har der været meget opmærksom på
bivirkninger ved brug af non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) fx ibuprofen og
naproxen. Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har på den baggrund godkendt
ændringer i produktresuméer for flere af NSAID-præparaterne. Ændringerne betød blandt
andet, at højdosisbehandling med ibuprofen bør undgås eller individuelt vurderes hos
patienter med svære hjerte- eller kredsløbssygdomme, tidligere blodpropper i hjerte- eller
hjerne, samt til patienter med risiko for kardiovakulære lidelser. Dette medførte samtidig, at
en stor gruppe af patienterne med kroniske non-maligne smerter skulle behandles med
andre lægemidler end tidligere. Det kan forklare en del af stigningen i tramadolforbruget de
senere år.
7.2
NORGE
Vejledninger/anbefalinger
Norge har en overordnet national faglig vejledning til brug af opioider ved langvarig ikke-
kræftrelaterede smerter. Vejledningen indeholder information om selektion af patienter og
om alternativer til opioider herunder non-farmakologiske tiltag som fysisk aktivitet, kognitiv
terapi. Behandlingsmål, bivirkninger, specielle udfordringer og værktøjer, skift af opioider
og nedtrapning mv. indgår også i vejledningen. Helsedirektoratet har desuden udfærdiget
27
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
en national faglig vejledning om rekvirering og forsvarlighed i forhold til vanedannende
lægemidler, en prioriteringsvejledning til smertetilstande og en rapport om organiseringen
og drift af tværfaglige smerteenheder.
Den norske lægeforening har i 2009 udgivet retningslinjer for smertebehandling, hvor både
farmakologisk og non-farmakologisk behandling indgår. I retningslinjerne gennemgås
blandt andet behandlingen af forskellige grupper indenfor kategorien langvarige non-
maligne smertetilstande.
Der er fra Helsedirektoratet ikke oplyst om specifikke kampagner omhandlende
smertestillende lægemidler i Norge de seneste år.
Ordination af vanedannende lægemidler
Alle lægemidler inddeles i A-, B- og C-præparater. A-præparater er medicin, som er stærkt
vanedannende. Eksempler er morfin og andre opiater, som virker smertestillende. B-
præparater er også vanedannende, men knap så stærke som A-præparater. Disse
præparater er eksempelvis valium og sovemedicin. I Norge skal der vises legitimation ved
indløsning af recepter på både A- og B-præparater. C-præparater er alle øvrige
receptpligtige præparater. Recept på C-præparater kan indløses på apoteket af andre end
dem, som den er udskrevet til.
Tilskud
Norge har et tilskudssystem, hvor en række lægemidler er forhåndsgodkendte til refusion
ved langvarig behandling (blå recept). Langvarig behandling er defineret ved, at der er
behov for ét eller flere lægemidler i minimum tre måneder om året. De tre måneder
behøver ikke at være en sammenhængende periode. På patientens vegne kan den
ordinerende læge ansøge Helseøkonomiforvaltningen om tilskud til lægemidler, der ikke er
forhåndsgodkendte.
Blåreceptforskriften dækker ikke vanedannende midler fraset til få diagnosekoder bl.a. HIV,
visse tilstande som angår immunsystemet og visse psykiatriske diagnoser. For nogle
lægemidler gælder det, at behandlingen skal være startet på specialafdeling eller af
specialist.
Fra den 1. januar 2008 ydes individuelt tilskud til vanedannende smertestillende
lægemidler (A- og B-præparater) ved kroniske, stærke smerter med betydelig reduceret
livskvalitet og funktionsevne. Der gælder særlige retningslinjer for tilskud til disse
lægemidler. Følgende vilkår skal således være opfyldt:
•
•
•
•
•
faren for afhængighed skal være vurderet og fundet underordnet
det skal bekræftes, at en konkret behandlingsplan foreligger
det skal bekræftes, at der er udført smerteanalyse
dosis for præparat(erne) skal oplyses
oplysning om, hvilke læger/sygehusafdeling, som skal kunne udskrive
præparat(erne) til patienten.
Det er et krav, at ansøger skal være specialist fra et udpeget speciale, her i blandt
anæstesiologi, pædiatri, kirurgi, intern medicin, neurokirurgi, neurologi, onkologi,
ortopædkirurgi, plastikkirurgi, psykiatri og reumatologi. Speciallæger i almen medicin kan
ikke opstarte en patient i behandling med A- og B-præparater. Der er endvidere krav om,
28
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
at visse behandlinger er afprøvet, før tilskud kan ydes til både kronisk stærke smerter og
stærke neuropatiske smerter.
Det individuelle tilskud er gældende for en toårig periode. Hvis patienten har behov for at
fortsætte behandlingen udover de to år, kan patientens egen læge, efter at have konfereret
(37,38)
med relevant specialist, udforme den nye erklæring til Helseøkonomiforvaltningen.
7.3
SVERIGE
Vejledninger/anbefalinger
Sverige har ikke en overordnet national retningslinje for smertebehandling.
Läkemedelsverket har dog to rekommandationer: én omhandlende anvendelse af opioider
ved langvarige ikke-kræftrelaterede smerter og én omhandlende farmakologisk behandling
af neuropatiske smerter. De 21 landsting i Sverige har ansvaret for Helse- og
sundhedspleje og har ofte egne rekommandationer.
I rekommandationen om anvendelse af opioider ved langvarige ikke-kræftrelaterede
smerter står, at Sverige har en restriktiv holdning til brug af opioider, og at brug af opioider
til denne patientgruppe betragtes som en undtagelsesbehandling. Derudover står, at kun
orale opioidformer bør anvendes, at andre behandlingsalternativer skal være afprøvet, og
at et multidisciplinært smerterehabiliteringsprogram skal være afprøvet inden opstart af
opioider.
I de seneste år har der ikke været et særligt fokus på eller advarsler i forhold til bestemte
lægemiddelgrupper. Den eneste ændring er sket i forhold til paracetamol, som nu kun kan
købes på apoteker pga. en stigning i overdoseringer efter salg i dagligvarebutikker.
Ordination af vanedannende lægemidler
Både stærke og svage opioider skal ordineres på en særlig recept, og der skal forevises
legitimation ved afhentning på apoteket.
Tilskud
Sverige har et tilskudssystem, hvis opbygning minder om det danske. Sverige har indført
en omkostningstrappe, der betyder, at tilskud til receptpligtig medicin er afhængig af
patientens omkostninger, med et loft, således at patientens udgift ikke overstiger 2200
svenske kroner om året. Hvis en lægemiddelvirksomhed ønsker at få deres lægemiddel
omfattet af tilskudsordningen, skal de ansøge Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket.
Der gives generelt tilskud til køb af en lang række lægemidler til alle lægemidlets
godkendte indikationer, herunder langt de fleste smertestillende midler. Desuden har visse
lægemidler kun begrænset tilskud på bestemte vilkår fx ved en bestemt anvendelse eller
(39-41)
en bestemt gruppe af patienter.
29
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0030.png
8
ANALYSER AF OPIOIDBRUGERNE I
DANMARK
I det følgende vises forskellige tal og figurer, der går mere i dybden med opioidforbruget i
Danmark end de allerede tilgængelige statistikker på medstat.dk.
Der er fokuseret på opioider købt med recept på danske apoteker. Opioider brugt på
sygehusene under indlæggelse er derfor ikke med i analyserne i dette kapitel.
Tallene i dette afsnit er baseret på data fra Lægemiddelstatistikregisteret. Derudover er der
brugt oplysninger fra cancerregisteret til at skelne personer med cancerdiagnose fra andre
opioidbrugere.
Kun opioider der hovedsageligt bruges smertestillende, er medtaget i analyserne. For
buprenorfin gælder, at resoribletter med høje styrker ikke med, da de bruges til behandling
af opioidafhængighed. For fentanyl gælder, at injektions- og infusionsvæsker ikke med, da
de hovedsageligt bruges til bedøvelse af patienter.
Se oversigt over inkluderede opioider i kapitel 5, tabel 1.
30
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0031.png
Hvem og hvor mange bruger opioider?
•
•
•
Der er overvægt af kvinder over 40 år i gruppen af opioidbrugere i lange
kroniske forløb.
Opioidbrugerne i lange kroniske forløb står for den største del af det samlede
forbrug af opioider solgt på recept (mere end tre fjerdedele).
I 2013 havde ca. hver fjerde opioidbruger i et langt kronisk forløb startet
deres forløb mere end fem år tidligere.
Cirka 35 % af dem, der køber opioider i løbet af et år, er personer i et langt
kronisk behandlingsforløb uden cancerdiagnose (svarende til ca. 168.000
personer i 2013).
•
Hvilke lægemidler bruger de?
•
Tramadol er det hyppigst benyttede opioid når man ser på gruppen af
langtidsbrugere. Det gælder både i forhold til antallet af brugere og
mængdeforbruget.
Godt halvdelen af opioidbrugerne i lange kroniske forløb har i 2013
udelukkende købt svage opioider som tramadol eller kodein.
I en tredjedel af de lange kroniske forløb, der starter på svage opioider, køber
personerne senere i forløbet stærke opioider.
I 2013 indløste ca.14 % af langtidsbrugerne mindst én recept på
hurtigtvirkende opioider med særlig højt misbrugspotentiale.
Antallet af brugere af hurtigtvirkende opioider med særlig højt
misbrugspotentiale er faldet i perioden 2009-2013.
•
•
•
•
8.1 ANTAL PERSONER MED RECEPT PÅ OPIOIDER
Antallet af borgere i Danmark, der har købt opioider på recept i perioden 2009-2014, ses i
Tabel 2. Tabellen er afgrænset til opioider, der primært bruges i forbindelse med
smertebehandling, se kapitel 5, tabel 1.
31
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0032.png
TABEL 2
ANTAL PERSONER, DER HAR KØBT DE FORSKELLIGE OPIOIDER PÅ RECEPT
* Injektions- og infusionsvæsker med fentanyl er ikke med her. De er placeret i en anden ATC-gruppe for
anæstesimidler (til bedøvelse) og ikke inkluderet i denne rapport
** Resoribletter med høje styrker af buprenorphin er ikke med her. De er placeret i en anden ATC-gruppe for
behandling af opioidafhængighed og ikke inkluderet i denne rapport
Hver person er kun talt med én gang i hver gruppe i hvert år, og tallene i tabellen kan ikke lægges sammen for de
forskellige år eller opioider, da samme person kan tælle med i flere år eller have købt flere forskellige opioider samme
år (Personerne tæller med én gang under hver af de ATC-koder, de måtte have købt det pågældende år. De tæller
også kun med én gang i grupperne af svage og stærke opioider – uanset hvor mange forskellige hhv. svage og stærke
opioider de måtte have købt. Tilsvarende tæller de kun med én gang i den overordnede gruppe.)
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
32
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0033.png
Nogle af opioiderne i tabellen bruges også til andet end smertebehandling. For eksempel
bruges kodein hostestillende, mens metadon bruges til behandling af stofmisbrugere.
Stofmisbrugere i substitutionsbehandling forventes dog at udgøre en forholdsvist lille del af
alle opioidbrugerne. De får oftest deres methadon på misbrugscentrene i stedet for at
hente det på apoteket med recept, og tallene i denne rapport er kun baseret på opioider
købt med recept. Det vurderes, at cirka 1600-2700 af de personer, der fik metadon på
recept i 2013 muligvis var misbrugere i substitutionsbehandling (se fodnote5). Det svarer til
17-27 % af de personer, der fik metadon på recept i 2013 og mindre end 1 % af alle
opioidbrugerne.
8.2 OPDELING I KORTTIDS- OG LANGTIDSBRUGERE OG BRUGERE MED
CANCERDIAGNOSE
Gruppen af personer, der har indløst recept på opioider, dækker både over personer i akut
smertebehandling samt personer i langvarig behandling, herunder både behandling af
cancersmerter og non-maligne kroniske smerter.
Formålet med denne analyse er at få et groft billede af, hvilken type behandlingsforløb
opioidbrugerne er i gang med de forskellige år. Det er en grov inddeling, som kan give en
indikation af, hvor mange af opioidbrugerne de forskellige år, der med en vis
sandsynlighed har købt opioiderne til behandling af cancer-relaterede smerter eller
behandling af akutte smerter eller som behandling af kroniske smerter af kortere eller
længere varighed. Grupperingen af personerne er udelukkende baseret på deres
købsmønstre og om de har en cancerdiagnose, og ikke en viden om deres bagvedliggende
sygdom.
Se faktaboksen og bilag 2 for detaljer om hvordan opioidbrugerne er grupperet ud fra en
eventuel cancerdiagnose og ud fra deres købsmønstre.
5
Hvor mange af de personer, der har indløst recept på metadon, der er stofmisbrugere i substitutionsbehandling, er
skønnet ud fra, om der er givet regionalt medicintilskud eller ej i forbindelse med ekspedition af recepten. Hvis det
regionale tilskud er fravalgt i systemet, indikerer det, at der er tale om en stofmisbruger i substitutionsbehandling.
Tallet er dog med en vis usikkerhed, da der er personer, hvor nogle af deres receptekspeditioner er angivet med
regionalt tilskud, mens andre ikke er. Tallet er derfor angivet som et interval.
Der er set på de 9926 personer, der indløste recept på metadon i 2013: Der var ca. 1640 personer (17 %), hvor alle
ekspeditioner var uden regionalt tilskud og ca. 1030 personer (10 %), hvor nogle af ekspeditionerne var uden
regionalt tilskud. Det skønnes derfor, at 17-27 % af dem, der har indløst recept på metadon, er stofmisbrugere i
substitutionsbehandling.
33
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0034.png
Opdeling af opioidbrugerne
Cancergruppen er dannet ud fra en viden om, at personerne har haft en cancerdiagnose,
mens de andre grupper er dannet ud fra, hvor ofte og hvor længe personerne har købt
opioider.
•
Cancer:
Personer, der har fået en cancerdiagnose indenfor 5 år tidligere eller 3
måneder efter deres køb dette år.
Personer uden cancerdiagnose er opdelt i disse grupper ud fra deres købsmønstre:
•
Akut:
Personer med højst ét forløb dette år på højst 1 måned med højst 2 køb
•
Akut_plus:
Forløb på 1-3 måneder med flere køb
eller
forløb på mindre end 1
måned med mere end 2 køb
eller
flere akutte forløb samme år med pauser
imellem
•
Kort kronisk:
Forløb på 3 - 6 måneder med flere køb
•
Lang kronisk:
Forløb på mere end 6 måneder med flere køb.
For at gruppere personerne i et bestemt år, indgår oplysning om deres køb året før og
efter, for at kunne bestemme om et enkelt køb er starten eller slutningen af at længere
forløb eller ej. Hvis der er mere end fire måneder mellem to køb, er det defineret som en
pause og tæller ikke som et sammenhængende forløb. Hvis en person har flere forskellige
forløb samme år, er personen grupperet ud fra det længste forløb det år.
34
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0035.png
FIGUR 3
BRUGERE AF OPIOIDER OPDELT I PERSONER MED CANCERFORLØB, SAMT PERSONER
MED AKUTTE VS. KRONISKE BEHANDLINGSFORLØB I ÅRENE 2009-2013
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
I 2013 købte knap 485.000 personer opioider. De fleste af opioidbrugerne ser ud til at være
personer, der enten er i gang med et akut behandlingsforløb (40 %) eller et langt kronisk
behandlingsforløb af mindst 6 måneders varighed (35 %).
Vær opmærksom på, at ikke alle brugere nødvendigvis får opioiderne mod smerter.
Som nævnt tidligere bruges metadon også til substitutionsbehandling af stofmisbrugere.
Stofmisbrugere i substitutionsbehandling udgør dog en forholdsvist lille del af alle de
personer, der får opioider på recept (se fodnote 5 på forrige side). Hvis det antages, at alle
disse personer havner i gruppen med brugere i lange kroniske forløb, svarer det til 1-1,6 %
af brugerne i lange kroniske forløb. Det er altså ikke dem, der fylder blandt brugere i lange
kroniske forløb.
Kodein bruges også hostestillende, men alle tæller med som opioidbrugere, uanset om det
er givet mod smerter eller hoste. Cirka 13 % af alle opioidbrugerne i 2013 havde kun købt
ren kodein og ingen andre opioidpræparater. Brugerne af ren kodein fyldte mest blandt de
35
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0036.png
akutte brugere, hvor de udgjorde ca. 22 % i 2013, mod 7 % af personerne i lange kroniske
forløb.
Den top, der ses af akutte brugere i 2011, skyldes udelukkende opioidbrugere, der kun
købte ren kodein, som også kan anvendes hostestillende.
8.3 KØNS- OG ALDERSFORDELING AF OPIOIDBRUGERNE
Generelt, er der flere kvinder end mænd i behandling med opioider. I 2013 var 59 % af
dem, der havde købt opioider kvinder (fodnote 6). Det gælder især gruppen af personer
med lange kroniske forløb, hvor 64 % er kvinder. Andelen af kvinder er generelt størst
blandt de 80+ årige.
FIGUR 4
ANTAL OPIOIDBRUGERE AF DE FORSKELLIGE TYPER FORDELT PÅ KØN OG
ALDERSGRUPPER - 2013
Figuren er baseret
hvor mange
i de forskellige aldersgrupper, der har købt opioider. Den siger ikke noget om, hvor stor
en
andel
af de forskellige køns-og aldersgrupper der har købt opioider. Der er fx ikke nær så mange borgere i
aldersgruppen 80+ som i aldersgruppen 40-64.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
6
Beregnet fra tal i bilag.
36
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0037.png
Figuren herover viser, hvor mange hhv. mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, der
er i de forskellige grupper af opioidbrugere. Der er ikke taget højde for, om der er lige
mange i befolkningen i de forskellige grupper, men den giver et billede af den aktuelle
køns- og aldersfordelingen af opioidbrugerne. Tallene er kun vist for 2013, da de øvrige år
(2009-2012) viser et lignende billede.
For at tage højde for, at der i befolkningen ikke er lige mange personer i de forskellige
aldersgrupper, vises kurver med antallet af hhv. mænd og kvinder, der køber opioider pr.
100 indbyggere med samme køn og alder. Figuren viser brugerne i lange kroniske forløb,
da det er dem, der er fokus for rapporten (Figur 5).
Det er især ældre kvinder, der er i risiko for at være i behandling med opioider i længere
tid. Figuren viser, at andelen af befolkningen, der tilhører gruppen i lange kroniske forløb
på mere end 6 måneder, er væsentligt højere, jo ældre personerne er. Og andelen er
generelt højere for kvinderne, især i de ældste aldersgrupper.
FIGUR 5
ANTAL BRUGERE MED LANGE FORLØB (> 6 MDR.) I 2013 PR. 100 INDBYGGERE - FORDELT
PÅ ALDER OG KØN
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
8.4 REGIONSFORDELING AF OPIOIDBRUGERNE
Opioidbrugerne i de forskellige grupper, er fordelt på regioner i Figur 6. Tallet er vist pr.
100.000 indbyggere i hver region, for at kunne sammenligne dem.
37
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0038.png
FIGUR 6
ANTAL BRUGERE PR. 100.000 INDBYGGERE I DE FORSKELLIGE OPIOIDGRUPPER
FORDELT PÅ REGIONER
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
For personer, der ser ud til at være i lange kroniske forløb (over 6 måneder), ses både
regionale forskelle i, hvor mange brugere der findes pr. 100.000 indbyggere og i
udviklingen over årene. Der er dog ikke taget højde for, at der er forskellig køns- og
38
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0039.png
alderssammensætning i regionerne. Som det fremgik i forrige afsnit, vil det formentlig være
af stor betydning, hvor mange ældre der fx bor i regionen.
FIGUR 7: KØNS OG ALDERSFORDELING AF BRUGERNE I LANGE FORLØB I 2013 -
FORDELT PÅ REGIONER
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
En regionsfordeling af brugerne i lange forløb i 2013 opdelt i køns- og aldersgrupper er vist
i Figur 7. Her fremgår det, at der var forskelle mellem regionerne i varierende omfang. Og
at det var forskelligt hvilke regioner, der lå højest og lavest i de forskellige aldersgrupper.
Forskellene i antal opioidbrugere i lange kroniske forløb pr. 100 indbyggere var typisk i
størrelsesorden 1 person pr. 100 indbyggere mellem den region, der lå højest og lavest i
de fleste aldersgrupper. Forskellen var størst for 80+ årige kvinder med en forskel på 2,3
personer pr. 100 indbyggere. De største procentvise forskelle var i de yngste
aldersgrupper, hvor der generelt var færre opioidbrugere i lange kroniske forløb.
Uddybende om de enkelte aldersgrupper:
•
80+ år:
Region Sjælland ligger højest med 2,3 flere kvinder pr. 100 indbyggere
(14 % flere) og 1,2 flere mænd pr. 100 indbyggere (15 % flere) i forhold til Region
Nordjylland, der ligger lavest.
65-79 år:
Region Sjælland ligger højest med 0,8 flere kvinder pr. 100 indbyggere
(10 % flere) og 0,6 flere mænd pr. 100 indbyggere (12 % flere) i forhold til Region
Hovedstaden, der ligger lavest.
40-64 år:
Region Nordjylland ligger højest med 1,7 flere kvinder pr. 100
indbyggere (47 % flere) og 1,1 flere mænd pr. 100 indbyggere (43 % flere) i
forhold til Region Hovedstaden, der ligger lavest.
20-39 år:
For kvinderne ligger Region Sjælland højest med 1,0 flere kvinder pr.
100 indbyggere (147 % flere) i forhold til Region Hovedstaden, der ligger lavest.
•
•
•
39
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0040.png
For mændene ligger Region Nordjylland og Region Sjælland højest med 0,7 flere
mænd pr. 100 indbyggere (131 % flere) i forhold til Region Hovedstaden, der
ligger lavest. De store procentvise forskelle skal ses i forhold til, at antallet pr. 100
indbyggere, der er i lange kroniske forløb i denne aldersgruppe, er lavere end i de
andre aldersgrupper. Forskellene i antal personer pr. 100 indbyggere er i samme
størrelsesorden som de andre aldersgrupper.
Forskellene i aldersgruppen 0-19 år er ikke kommenteret pga. det lave antal.
Tallene bag figur 7 kan ses i bilag 6.
8.5 HVILKE OPIOIDER OG HVOR MEGET KØBER BRUGERNE I LANGE
FORLØB
Langt den største mængde af de købte opioider i 2013, er købt af brugere i lange forløb
(83 %). Cancerpatienterne stod for 10 % af den solgte mængde, og de akutte brugere stod
for 2 % (Figur 8). Denne fordeling er stort set uændret i perioden 2009-2013.
Ved beregning af de forskellige gruppers andele er mængden opgjort i
’morfinækvivalenter’, hvor 1 morfinækvivalent af et bestemt opioid svarer til den mængde,
der giver nogenlunde den samme smertestillende effekt som 1 DDD (100 mg) morfin. Det
kan dog variere en del fra person til person, hvilke doser der giver samme effekt. De doser,
der er anvendt til beregningen, ses i bilag 4.
FIGUR 8
GRUPPERNES ANDELE AF DEN SOLGTE MÆNGDE OPGJORT I MORFINÆKVIVALENTER
(2013)
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
40
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0041.png
Metadons betydning for mængdeforbruget
Metadon udgør 29 % den mængde brugerne i lange kroniske forløb købte i 2013, mens det
kun er 4 % af brugerne i lange forløb, der overhovet køber metadon (se senere i dette
afsnit). Denne skævhed skyldes formentligt, at nogle af dem, der har købt metadon på
recept er stofmisbrugere i substitutionsbehandling, anslået til ca. 1600-2700 personer i
2013. Det formodes, at stofmisbrugerne generelt får udskrevet større mængder metadon
per person end personer i smertebehandling. Så selvom stofmisbrugerne i
substitutionsbehandling ikke udgør så stor en andel af alle brugerne i lange forløb i 2013
(max 1,6 %), kan deres andel af den solgte mængde godt fylde en del mere. Hvis man ser
helt bort fra den mængde metadon, der er købt af brugere i lange kroniske forløb, står
brugerne i lange kroniske forløb for 78 % af forbruget i 2013 i stedet for de viste 83 %.
Brugere i lange kroniske forløb står altså for langt den største del af det totale forbrug af
opioider uanset om man regner metadonforbruget med i gruppen eller ej.
Fordelingen af svage og stærke opioider
Lidt mere end halvdelen af brugerne i lange kroniske forløb har udelukkende købt svage
opioider som tramadol eller kodein i 2013 (57 %). En fjerdedel, 24 %, har udelukkende
købt stærke opioider, mens resten har købt begge dele. Til sammenligning har 42 % af
cancerpatienterne og hele 82 % af de akutte brugere udelukkende købt svage opioider i
2013 (Figur 9).
Fordeling har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden 2009-2013, hvorfor tallene kun er
vist for 2013.
FIGUR 9
PROCENTDEL AF BRUGERE, DER ENTEN KUN HAR KØBT SVAGE OPIOIDER, STÆRKE
OPIOIDER ELLER BEGGE DELE I 2013
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
41
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
Hvilke opioider har brugerne i lange forløb købt
Tramadol er det opioid, der blev købt af allerflest af brugerne i lange forløb (62 % i 2013),
og andelen der har købt tramadol er steget i perioden. Til gengæld er brugere af kodein og
kodein i kombination med paracetamol faldet i samme periode (Figur 10). Det hænger godt
sammen med, at andelen af brugere i lange forløb, der generelt har købt svage opioider,
ikke har ændret sig fra 2009-2013 (76 %, se forrige afsnit)
Det opioid, der er købt af næst flest brugere i lange forløb, er morfin med 21 % i 2013.
Andelen, der køber morfin, er mere end fordoblet fra 2009-2013. Det skal ses i forhold til,
at antal brugere af en del af de andre stærke opioider er faldet, fx brugere af oxycodon, der
findes i mange af de samme lægemiddelformer som morfin.
Ud over morfin, er der også flere af brugerne i lange forløb, der har købt de stærke
opioider fentanyl og metadon i 2013 end de andre år. Andelen af brugere i lange forløb,
der har købt disse midler, er dog stadig forholdsvist lavt på hhv. 6 og 4 %. Stigningen i
fentanyl i 2013 kommer efter en periode med faldende antal brugere. Samtidig ses et
tilsvarende fald i brugen af buprenorphin, der findes i nogle af de samme
lægemiddelformer som fentanyl, fx depotplastre.
Som nævnt i forrige afsnit har andelen af brugere i lange forløb, der generelt har købt
stærke opioider, ikke ændret sig fra 2009-2013.
42
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0043.png
FIGUR 10
ANDEL AF BRUGERNE I LANGE KRONISKE FORLØB, DER HAR KØBT DE FORSKELLIGE
OPIOIDER
Antal personer – brugere i lange kroniske forløb
OBS: Opioider brugt af 1 % eller færre er udeladt.
Hvis man lægger de forskellige opioider sammen, bliver det mere end 100 procent, da samme
person, kan have købt flere forskellige opioider.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Andelene i figuren siger ikke noget om i hvor store mængder eller hvor ofte personerne har
købt de forskellige opioider, men udelukkende om de har indløst mindst én recept.
Ser man på de købte mængder udgør tramadol også en stor andel af det totale forbrug
(opgjort i morfinækvivalenter (Figur 11). Det er bemærkelsesværdigt, at metadon udgør en
lige så stor andel af forbruget på trods af, at kun 4 % af brugerne i lange forløb har købt
metadon. Som nævnt i afsnit 8.1 skyldes det muligvis, at nogle af metadonbrugerne er
stofmisbrugere i substitutionsbehandling (anslået til 17-27 % af metadonbrugerne i 2013),
og at de formentlig køber noget større mængder end personer i smertebehandling. Dertil
kommer, at der er stor usikkerhed på omregningsfaktoren mellem morfin og metadon, da
43
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
det kan være meget individuelt, hvor mange mg metadon, der giver samme smertestillende
effekt som 100 mg morfin, og denne faktor afhænger i høj grad af, hvor længe personen
har været i behandling med opioider. Der er brugt en omregningsfaktor for personer, der
har været i behandling i lang tid, men var der i stedet brugt en omregningsfaktor for
personer, der næsten ikke har brugt opioider før, ville forbruget i figuren være en fjerdedel
af det viste.
De opioider, der har flest brugere, er ikke nødvendigvis de samme opioider, der er købt i
størst mængde. For eksempel fylder den købte mængde kodein meget lidt i forhold til, at
det var på tredjepladsen over opioider købt af flest brugere i lange forløb i 2013. Det kan
både skyldes, at brugerne ikke har købt det nær så tit som de andre opioider eller at det
generelt er nogle lavere mængder kodein, der bliver brugt end mængderne af nogle af de
andre opioider.
44
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0045.png
FIGUR 11
DE FORSKELLIGE OPIOIDERS ANDEL AF DEN TOTALE MÆNGDE KØBT AF BRUGERE I
LANGE KRONISKE FORLØB
Mængde – brugere i lange kroniske forløb
OBS: Opioider brugt af 1 % eller færre er udeladt. De viste opioider står for 99 % af den total
mængde købt af brugere i lange forløb i 2013.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
8.6 VARIGHED AF LANGE KRONISKE FORLØB
Det er komplekst at beskrive, hvor længe opioidbrugere har været i behandling, da den
enkelte persons historik både kan bestå af lange sammenhængende forløb og/eller
enkeltstående køb til akutte behandlinger og der kan være kortere eller længere tid
imellem de forskellige episoder og mellem købene i et mere sammenhængende forløb. Det
er derfor valgt at lave forskellige optællinger, der sammen kan være med til at belyse, hvor
længe opioidbrugerne er i behandling. Det gælder for alle analyserne, at resultaterne skal
tages med et vist forbehold, da der er tale om grove estimater, der ikke viser alle
nuancerne i de komplekse forløb.
45
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0046.png
Hvornår er de lange kroniske forløb i 2013 startet
De lange kroniske forløb er defineret som forløb, hvor samme person har købt opioider
flere gange med mindre end 4 måneder mellem hvert køb og hvor deres forløb strækker
sig over mere end 6 måneder. Det kan derfor være en blanding af personer, der blot har
været i behandling i lidt mere end et halvt år, og personer, der har været i fast behandling i
årevis.
For at beskrive historikken for de personer, der er i lange kroniske forløb ’i dag’, er der set
på, hvornår de lange kroniske forløb i 2013 er startet. En del af de lange kroniske forløb i
2013 er med ukendt slutdato, da den sidste recept ligger mindre end 4 måneder før
undersøgelsesperioden slutter (september 2015). Tallene siger altså ikke noget om den
endelige varighed af forløbene, men mere hvor lang tid de har været i behandling ’indtil
videre’.
FIGUR 12
ÅRSTAL FOR FØRSTE RECEPT I DE LANGE KRONISKE
FORLØB,
DER ER I GANG I 2013
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Godt 4 ud af 10 (42 %) af de lange kroniske forløb i 2013 er startet i enten 2013 eller 2012.
Lidt mere end hver fjerde (27 %, 46.000 personer) er startet mere end 5 år før 2013, dvs. i
2007 eller før. Heraf er ca. 24.000 personer (14 %) startet mindst 10 år før 2013, dvs. 2003
eller før.
Ovenstående siger kun noget om, hvornår det aktuelle forløb er startet, og der er stor
forskel på, hvor mange tidligere forløb personerne har haft, før det lange kroniske forløb de
er i gang med i 2013.
Som supplement er det vist, hvornår personerne med lange kroniske forløb i 2013 købte
opioider allerførste gang i perioden 1999-2013 (Figur 13). Vær opmærksom på, at der her
kan være tale om et enkeltstående køb, hvor der kan være flere år, til personen næste
gang købte et opioid.
46
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0047.png
FIGUR 13
ÅRSTAL FOR FØRSTE RECEPT FOR
PERSONER
MED LANGE KRONISKE FORLØB I 2013 –
RECEPTEN ER IKKE NØDVENDIGVIS EN DEL AF DET FORLØB.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Blandt personerne med lange kroniske forløb i 2013, har over halvdelen (59 %) indløst
deres første recept mindst 10 år tidligere (fodnote 7) (figur 14). Det drejer sig om knap
100.000 personer, og er mere end fire gange så mange som det antal personer, hvis lange
forløb fra 2013 er startet for mindst 10 år siden. Der er dog tale om en blanding af
personer, der blot har haft et enkeltstående køb for mindst 10 år siden med flere år til
næste køb og personer, der har gentagne forløb af forskellig varighed.
Varighed af lange kroniske forløb
For at illustrere den forskellige længde på forløbene klassificeret som lange kroniske forløb
(mere end 6 mdr.), er længden af de lange kroniske forløb, der blev påbegyndt i 2009,
undersøgt.
Der er anvendt en metode, der beregner en sandsynlighed for stadig at være i behandling
til forskellige tidspunkter. I metoden tages højde for, at de personer, der dør, mens de
stadig er i behandling, ikke tæller som stoppede. Deres tid i behandling tæller stadig med i
analysen frem til deres død. Der tages også højde for personer, hvor man ikke kan se,
hvornår de stopper, fordi de fortsætter deres behandling efter undersøgelsen slutter. De er
heller ikke talt som stoppede ved sidste køb, men deres tid i behandling tæller med i
analysen frem til undersøgelsen slutter.
For stadig at være i behandling skal der være mindre end 4 måneder til personens næste
køb. Forløb, hvor personen har fået en cancerdiagnose inden for 5 år før starten på
7
Det er muligt, at nogle af dem, der har indløst første recept efter 2003, også har købt opioider for mere end 10 år
siden - hvis det var før 1999. Men i så fald har de haft en længere periode fra 1999-2003 helt uden køb.
47
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0048.png
opioidforløbet eller inden det sidste køb i deres forløb, er ikke taget med i analysen. Se de
nærmere detaljer for metoden i bilag 2.
TABEL 3
BAGGRUNDSTAL FOR DE FORLØB, DER INDGÅR I ’OVERLEVELSES’-ANALYSEN
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
I tabel 3 ses en beskrivelse af hvor mange forløb, der indgår i selve analysen, og hvor
mange forløb, der censureres undervejs. Der var 43.965 opioidforløb, hvor første recept i
forløbet var i 2009 og hvor der var mere end seks måneder til det sidste køb i forløbet
(”lange forløb med start i 2009”). Blandt disse forløb blev 13 % ekskluderet, fordi personen
havde fået en cancerdiagnose i perioden fra fem år før det første køb i forløbet til det sidste
køb i forløbet. Der var således 38.431 lange forløb, der indgik i analysen (jf. B i tabel 3).
Blandt de 38.431 forløb, der indgik i analysen, blev 12.529 forløb (33 %) ’censureret’
undervejs – enten, fordi personen døde mindre end fire måneder efter sidste køb eller pga.
’ukendt slutdato’, fordi forløbet fortsatte efter 2013, hvor undersøgelsesperioden til denne
analyse sluttede. De censurerede forløb indgik i analysen frem til censureringstidspunktet.
48
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0049.png
FIGUR 14
KAPLAN-MEIER ’OVERLEVELSESKURVE’ / ESTIMAT OVER LÆNGDEN I MÅNEDER PÅ
LANGE FORLØB (>6 MDR.) STARTET I 2009 – ’OVERLEVELSE’ ER I DETTE TILFÆLDE ET
UDTRYK FOR STADIG AT VÆRE I BEHANDLING MED OPIOIDER.
Survival Probability(Sandsynlighed for at være i behandling)
Måneder
Forløbslængden er defineret som tiden fra første køb til sidste køb, afrundet til hele måneder.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Kurvens stejle forløb i starten og mere flade forløb til sidst illustrerer, at der er flere, der
stopper først i perioden end sidst i perioden. Man kan ikke direkte aflæse, hvor stor en del
49
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0050.png
ud af alle startede, der er stoppet til bestemte tidspunkter (fodnote 8), men man kan fx se,
at efter forløbet har varet i cirka to år (24 måneder) er sandsynligheden for stadig at være i
behandling 44 % og sandsynligheden for at være stoppet inden cirka to år er dermed 56
%. Efter forløbet har varet cirka fem år (60 måneder) er sandsynligheden for stadig at være
i behandling 25 % og sandsynligheden for at være stoppet inden cirka fem år er 75 %.
Analysen siger ikke noget om, om nogle af de personer, der stopper undervejs eventuelt
opstarter nye forløb senere hen.
Bemærk i øvrigt, at længden på forløbene er tiden fra den først købte pakke til den sidst
købte pakke og ikke deres reelle
behandlingslængde,
da personerne formodentligt
fortsætter behandlingen indtil den sidst købte pakke er brugt op. Det betyder at
forløbslængden er lidt kortere end den reelle behandlingslængde med et ukendt antal
dage/måneder. I forvejen er det en grov opdeling, og forløbslængden er afrundet til
nærmeste hele måned. Forskellen på forløbslængde og den reelle behandlingslængde har
størst betydning, hvis man ser på personerne med de korteste forløb. Hvis man ser på
personerne med forløb, der varer i flere år, har forskellen mindre betydning.
Hvor mange brugere i lange forløb fra 2009 køber stadig opioider i 2015
Det kan være svært at opgøre om personer, der har været i et langt kronisk
behandlingsforløb, stopper helt med at bruge opioider i et sådan omfang, at de heller ikke
køber enkelte pakninger, der ikke er en del af et sammenhængende forløb. Det skyldes, at
brugen af opioider er kendetegnet ved både at kunne bruges i et fast forløb og sporadisk til
engangshændelser.
For at belyse spørgsmålet, er der meget groft set på, hvor mange af personerne i lange
kroniske forløb i 2009, der har købt opioider på recept inden for det sidste år, der er data
for, dvs. i perioden oktober 2014-september 2015. Personer, der er døde i mellemtiden er
ikke med i opgørelsen. Personer, der har fået en cancerdiagnose i perioden 2010-2013 er
heller ikke med.
8
Det skyldes, at kurven til de forskellige tidspunkter ikke viser procentdelen af alle forløb startet i 2009: Til de enkelte
tidspunkter, er forløb, der har sidste køb mindre end fire måneder før død hverken talt som stoppede eller stadig i
gang. Disse forløb tæller dog med som stadig i gang, til alle tidspunkter, hvor personen stadig er i live.
50
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0051.png
TABEL 4
ANTAL DER HAR KØBT OPIOIDER DET SIDSTE ÅR – BLANDT PERSONER, DER VAR I GANG
MED ET LANGT KRONISK FORLØB I 2009.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Det kan ikke besvares præcist, hvor mange af langtidsbrugerne fra 2009, der stopper helt
med at bruge opioider, men at 78 % af dem, der stadig var i live, købte opioider på recept
mindst én gang inden for det sidste år (oktober 2014-september 2015) viser, at en del
stadig køber det i et vist omfang. Det er dog muligt at de 22 %, der ikke købte opioider det
sidste år, køber en pakke senere hen. Tilsvarende, var der en del blandt de personer, der
havde købt opioider det sidste år, der tidligere havde haft en pause mellem to køb af
mindst et års varighed.
En anden konklusion ud fra tabel 4 er derfor, at 64 % af de langtidsbrugere fra 2009, der
stadig er i live, har købt opioider med mindre end et år mellem købene frem til september
2015, mens 36 % enten er stoppet helt eller har haft mindst én pause med mindst et år
mellem køb af opioider.
8.7 HVOR OFTE FØRER SVAGE OPIOIDER TIL KØB AF STÆRKE OPIODER
For at belyse i hvilket omfang brug af svage opioider fører til brug af stærke opioider, er der
set nærmere på lange kroniske forløb startet med svage opioider. Der er lavet en grov
optælling af, hvor mange der senere i samme forløb køber stærke opioider enten én eller
flere gange, og hvor mange der gennem hele forløbet kun køber svage opioider.
Der er taget udgangspunkt i lange forløb (mere end seks mdr.), der er startet i perioden
2009-2013. Forløb, hvor personen har fået en cancerdiagnose enten fem år tidligere eller
undervejs, er ikke taget med (svarer til 12 % af de lange forløb startet i 2009-2013).
51
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0052.png
TABEL 5
HVILKET OPIOID STARTER DE LANGE FORLØB MED (FORLØB STARTET I 2009-2013, UDEN
CANCER)
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Otte ud af 10 af de lange forløb opstartet i 2009-2013 er startet med køb af et svagt opioid.
I Tabel 5 kan man se, hvilke svage opioider, der typisk købes først i et langt forløb.
Blandt forløbene startet med svagt opioid har 66 % ikke købt stærkt opioid undervejs i
forløbet, 7 % har købt stærkt opioid én gang i forløbet, mens 27 % har købt stærke
opioider flere gange undervejs i deres lange forløb (Tabel 6).
TABEL 6
KØB AF STÆRKE OPIOIDER I FORLØB, DER STARTER MED SVAGT OPIOID
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Dette er en grov opgørelse, der kan sige noget om hvor mange af de lange forløb, der
starter med svagt opioid, der ser ud til at føre til køb af stærke opioider i et eller andet
omfang. Den siger dog ikke noget om, om deres køb af stærke opioider er langvarigt eller
kortvarigt og forbigående, og heller ikke noget om, hvor længe personerne købte svage
opioider før de købte stærke opioider.
I ovennævnte tal indgår alle lange forløb startet i 2009-2013 med køb af svagt opioid, og
der er ikke skelnet mellem, hvor meget og hvilke opioider, personerne muligvis har købt før
disse forløb. Hvis man udelukkende ser på de lange forløb, som er personernes allerførste
52
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0053.png
forløb, og hvor de ikke har købt opioider før, får man næsten de samme andele (64 % med
0 køb, 7 % med 1 køb og 29 % med flere køb).
Det giver stort set ingen forskel, hvis man udelukkende ser på forløb, der er startet i 2009,
hvor man har mulighed for at følge forløbene i længere tid end dem, der er startet i 2013
(65 % med nul køb, 7 % med et køb og 28 % med flere køb).
Det giver lidt større forskelle, hvis man skelner mellem hvilket svagt opioid, der er startet
på. Andelen, der ikke har købt stærke opioider, er lidt højere for forløb startet med kodein
(71 %) end med tramadol (63 %). Men der er ikke taget højde for, om det er en anden type
patienter, eller om forløbene i de to grupper er nogenlunde lige lange.
8.8 BRUG AF HURTIGTVIRKENDE OPIOIDER MED STØRST
MISBRUGSPOTENTIALE
Inden for opioiderne, er der bestemte lægemiddelformer eller bestemte opioider, som kan
være mere problematiske end andre på grund af deres hurtigvirkende effekt og dermed
større misbrugspotentiale (se afsnit 5.1 ). Blandt disse hurtigvirkende opioider, er der på
anbefaling fra referencegruppen, set nærmere på følgende:
•
•
•
•
•
Stikpiller til brug i endetarmen (uanset hvilket opioid)
Injektionspræparater (uanset hvilket opioid)
Lægemidler med pethidin (uanset form)
Lægemidler med oxycodon i oral doseringsform med hurtig udløsning (fodnote 9)
Lægemidler med ketobemidon og antispasmodika/ Ketogan® (uanset form).
Visse lægemiddelpakninger falder i flere kategorier, fx vil stikpiller med pethidin både tælle
som stikpiller og som pethidin. Derudover kan samme person have købt flere forskellige af
de problematiske lægemidler. Der er derfor også lavet et samlet tal for hvor mange, der har
købt et eller flere af de nævnte lægemidler mindst én gang.
9 Oxycodon med hurtig udløsning til oral brug omfatter: almindelige tabletter og kapsler, smeltetabletter og
oral opløsning (til at drikke). Oral oxycodon findes også som depottabletter, hvor stoffet frigives over
længere tid end med de almindelige tabletter. Disse er ikke med her. Derudover findes oxycodon som
injektionsvæske, da dette ikke er til oral brug er den heller ikke med i denne gruppe.
53
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0054.png
FIGUR 15
ANTAL BRUGERE, DER HAR KØBT ET AF DE UDVALGTE OPIOIDER MINDST ÉN GANG PÅ
RECEPT
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Der er kommet færre brugere af de udvalgte opioider i perioden. Tallet er faldet fra cirka
77.600 brugere i 2009 til cirka 53.500 brugere i 2013. Det skyldes især et fald i brugen af
hurtigtvirkende oxycodon, som er det mest brugte af de fem kategorier. Men der ses også
færre brugere af Ketogan®, pethidin og stikpiller (Figur 15). Brugen af stikpiller er faldet,
uanset om de indeholdt ketobemidon, pethidin, tramadol eller nicomorphin (fodnote
10).
Brugen af injektionsvæsker er derimod steget i perioden, hvor af langt de fleste har købt
injektioner med morfin (fodnote 10). I 2013 købte knap 9.500 personer opioidinjektioner,
svarende til knap 2 % af alle opioidbrugerne. Cancergruppen stod for den største andel af
dem, der købte injektionsvæsker i 2013 (41 %), mens 21 % tilhørte gruppen i lange
kroniske forløb og 21 % tilhørte gruppen i akutte forløb (Figur 16).
10
Data for, hvor mange, der har købt hhv. stikpiller og injektioner fordelt på, hvilket opioid lægemidlet
indeholder, er ikke vist.
54
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0055.png
Der er flest brugere af hurtigtvirkende oxycodon, og dernæst Ketogan®. Brugerne i lange
kroniske forløb udgør omkring halvdelen af brugerne af disse lægemidler, hhv. 46 og 52 %
(Figur 16).
Blandt brugerne i lange forløb købte 14 % et af de udvalgte opioider i 2013, faldet fra 21 %
i 2009. I bilag 6 findes flere tal for, hvor stor en andel af brugerne i de forskellige grupper,
der har købt de udvalgte opioider.
FIGUR 16
HVILKEN GRUPPE TILHØRER BRUGERNE AF DE UDVALGTE LÆGEMIDLER – 2013
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
55
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0056.png
9
BILAG/LITTERATURLISTE
(1) Handberg G. Omlægning af opioider. Månedsskrift for almen praksis 2014(Marts):200.
(2)
www.pro.medicin.dk.
Senest hentet: november 2015.
(3) Kendall S, Sjogren P, Pimenta C, Hojsted J, Kurita G. The cognitive effects of opioids in
chronic non-cancer pain. - Pain.2010 Aug;150(2):225-30.doi: 10.1016/j.pain.2010.05.012.
(4) Beakley B, Kaye A, Kaye A. Tramadol, Pharmacology, Side Effects, and Serotonin
Syndrome: A Review. - Pain Physician.2015 Jul-Aug;18(4):395-400.
(5) Lindholm J, Sjøgren P. Længerevarende opioidbehandling kan påvirke den endokrine
funktion. Ugeskrift for Læger 2014;176/8(14. april):755.
(6) Grundestrup S, Sjøgren P. Opioider påvirker immunsystemet. Ugeskrift for Læger
2014;176/24(24. november):2261.
(7) Hojsted J, Sjogren P. An update on the role of opioids in the management of chronic
pain of nonmalignant origin. Current Opinion in Anaesthesiology 2007;20(5):451-455.
(8)
http://www.psychedelia.dk/
(forum for misbrugere). Senest hentet: november 2015.
(9) Eriksen J, Jensen M, Sjogren P, Ekholm O, Rasmussen N. - Epidemiology of chronic
non-malignant pain in Denmark. - Pain.2003 Dec;106(3):221-8.
(10) Kurita GP, Sjogren P, Juel K, Hojsted J, Ekholm O. The burden of chronic pain: a
cross-sectional survey focussing on diseases, immigration, and opioid use. Pain
2012;153(12):2332-2338.
(11) Eriksen J, Sjogren P, Bruera E, Ekholm O, Rasmussen N. - Critical issues on opioids
in chronic non-cancer pain: an epidemiological study. - Pain.2006 Nov;125(1-2):172-
9.Epub 2006 Jul 13.
(12) Ekholm O, Gronbaek M, Peuckmann V, Sjogren P. Alcohol and smoking behavior in
chronic pain patients: the role of opioids. - Eur J Pain.2009 Jul;13(6):606-12.doi:
10.1016/j.ejpain.2008.07.006.Epub 2008 Sep 5.
56
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0057.png
(13) Sjogren P, Gronbaek M, Peuckmann V, Ekholm O. A population-based cohort study
on chronic pain: the role of opioids. Clin J Pain 2010;26(9):763-769.
(14) Kurita GP, Sjogren P, Juel K, Hojsted J, Ekholm O. The burden of chronic pain: A
cross-sectional survey focussing on diseases, immigration, and opioid use. Pain
2012;153(12):2332-2338.
(15) Ekholm O, Kurita GP, Hojsted J, Juel K, Sjogren P. Chronic pain, opioid prescriptions,
and mortality in Denmark: A population-based cohort study. Pain 2014;155(12):2486-2490.
(16) Breivik H, Stubhaug A. Burden of disease is often aggravated by opioid treatment of
chronic pain patients: Etiology and prevention. Pain 2014;155(12):2441-2443.
(17) Hojsted J, Nielsen P, Guldstrand S, Frich L, Sjogren P. - Classification and
identification of opioid addiction in chronic pain patients. - Eur J Pain.2010
Nov;14(10):1014-20.doi: 10.1016/j.ejpain.2010.04.006.Epub 2010 May 21.
(18) Hojsted J, Ekholm O, Kurita GP, Juel K, Sjogren P. Addictive behaviors related to
opioid use for chronic pain: a population-based study. Pain 2013;154(12):2677-2683.
(19) Kissin I. Long-term opioid treatment of chronic nonmalignant pain: unproven efficacy
and neglected safety? J Pain Res 2013;6:513-529.
(20) Edlund M, Martin B, Russo J, DeVries A, Braden J, Sullivan M. The role of opioid
prescription in incident opioid abuse and dependence among individuals with chronic
noncancer pain: the role of opioid prescription. - Clin J Pain.2014 Jul;30(7):557-64.doi:
10.1097/AJP.0000000000000021.
(21) Hojsted J, Nielsen PR, Kendall S, Frich L, Sjogren P. Validation and usefulness of the
Danish version of the Pain Medication Questionnaire in opioid-treated chronic pain
patients. Acta Anaesthesiol Scand 2011;55(10):1231-1238.
(22) Hojsted J, Ekholm O, Kurita GP, Juel K, Sjogren P. Addictive behaviors related to
opioid use for chronic pain: A population-based study. Pain 2013;154(12):2677-2683.
(23) Sjogren P, Ekholm O, Peuckmann V, Gronbaek M. Epidemiology of chronic pain in
Denmark: an update. - Eur J Pain.2009 Mar;13(3):287-92.doi:
10.1016/j.ejpain.2008.04.007.Epub 2008 Jun 10.
(24) Hauser W, Bernardy K, Maier C. Long-term opioid therapy in chronic noncancer pain.
A systematic review and meta-analysis of efficacy, tolerability and safety in open-label
extension trials with study duration of at least 26 weeks. Schmerz 2015;29(1):96-108.
(25) Lægemiddelstyrelsen. Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den
promære sektor. Danmark 1999-2003.
http://ext.laegemiddelstyrelsen.dk/publikationer/netpub/forbrugsanalyser/opioid/pdf/opioid.p
df
2004. Senest hentet: november 2015
(26) Rosenzweig M, Nielsen AS. [The use of analgesics in Denmark, 2000-2004]. Ugeskr
Laeger 2006;168(20):1975-1981.
57
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0058.png
(27) Jarlbæk L, Kehlet H, Sjøgren P. Det legale opioidforbrug i Danmark. Ugeskrift for
Læger 2010;172/46(15. november):3173.
(28) Lægemiddelstyrelsen. Brugen af og udgifterne til stærke smertestillende lægemidler er
stigende. 2010.
http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-
%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Leagemidler/Forbrugsanalyser/2010/Brugen%
20af%20og%20udgifterne%20til%20st%C3%A6rke%20smertestillende%20midler%20er%
20stigende.ashx.
Senest hentet: november 2015.
(29) Institut for Rationel Farmakoterapi. Irrationelt brug af stærke opioider.
http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2011/irrationelt_bru
g_af_staerke_opioider.htm2011.
Senest hentet: november 2015.
(30) Sundhedsstyrelsen. Udvikling i forbruget af stærke smertestillende lægemidler. Fra
januar 2011 til august 2014.
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/745ED1DA6901499BA37984CD
4CFEBE07.ashx2015.
Senest hentet: november 2015.
(31) Sundhedsstyrelsen. Forbrug af tramadol stiger.
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/forbruget-af-tramadol-stiger2015.
Senest
hentet: november 2015.
(32) International Narcotics Control Board INCB. Narcotic Drugs 2013,
https://www.incb.org/documents/Narcotic-Drugs/Technical-
Publications/2013/Narcotic_Drugs_Report_2013.pdf.
2013. Senest hentet: november
2015.
(33) International Narcotics Control Board INCB. Narcotic Drugs 2014,
https://www.incb.org/documents/Narcotic-Drugs/Technical-
Publications/2014/Narcotic_Drugs_Report_2014.pdf.
2014. Senest hentet: november
2015.
(34) Nordic Medico-Statistical Committee - NOMESCO. Health Statistics for the Nordic
Countries. 2014 (102).
http://norden.diva-
portal.org/smash/get/diva2:781991/FULLTEXT03.pdf.
Senest hentet: november 2015.
Senest hentet: november 2015
(35) National Rekommandationsliste (november 2015)Link:
http://www.irf.dk/dk/rekommandationsliste/oversigt/
Senest hentet: november 2015.
(36) Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje: Udredning og
behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i
bevægeapparatet.
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/nkr-smerter-i-
bevaegeapparatet.
Senest hentet: november 2015.
(37) Helsedirektoratet, Norge, https://helsedirektoratet.no/. Senest hentet: november 2015.
58
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0059.png
(38) Norske retningslinjer for smertelindring, Legeforeningen, Norge,
http://legeforeningen.no/PageFiles/44914/Retningslinjer%20smertebehandling%20dnlf.pdf.
Senest hentet: november 2015.
(39) Lâkemedelsverket, Sverige,
https://lakemedelsverket.se/.
Senest hentet: november
2015.
(40) FASS, Sverige,
http://www.fass.se/LIF/startpage.
Senest hentet: november 2015.
(41) Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket (TLV), Sverige,
http://www.tlv.se/.
Senest
hentet: november 2015.
(42) Jarlbaek L, Andersen M, Hallas J, Engholm G, Kragstrup J. Use of opioids in a Danish
population-based cohort of cancer patients. J Pain Symptom Manage 2005;29(4):336-343.
59
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0060.png
BILAG 1
REFERENCEGRUPPE MED EKSPERTER INDENFOR
SMERTEBEHANDLING
60
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0061.png
BILAG 2
METODEBESKRIVELSE FOR ANALYSERNE AF
OPIOIDBRUGERNE I DANMARK
Analyserne omfatter alle opioider i ATC-gruppe N02A, samt kodein (ATC: R05DA04) og
metadon (ATC: N07BC02). I bilag 3 ses en liste over alle de inkluderede opioider.
Data fra lægemiddelstatistikregisteret
Der er trukket data fra lægemiddelstatistikregisteret for perioden 1999 – september 2015.
Kun data for receptsalg til enkeltpersoner er inkluderet. Dvs. forbrug på sygehuse, samt
leverancer til brug på misbrugscentre eller andet er ikke inkluderet. (Til sammenligningen
med de nordiske lande, er totalforbruget udtrukket).
Data fra cancerregisteret
For opioidbrugerne er der trukket data fra cancerregisteret for perioden 2003-2013.
Alle cancerdiagnoser undtagen anden hudkræft end modermærkekræft blev udtrukket.
ICD-10 koder: Alle i DC-intervallet undtagen: DC44* (Anden hudkræft) + DC460 (kaposis
sarkom i huden)
Opdeling af opioidbrugerne i forskellige grupper
Til analyserne er opioidbrugerne delt op i forskellige grupper alt efter om det formodentlig
er behandling af cancersmerter eller non-maligne smerter (afhænger af om de har haft
cancerdiagnose inden for given tidsperiode eller ej). Brugerne uden cancerdiagnose er delt
op i forskellige grupper på baggrund af om deres indløsningsmønster tyder på, at de er i
behandling for akutte smerter eller kroniske smerter af kortere eller længere varighed.
Først er alle køb grupperet i forskellige typer af behandlingsforløb, hvorefter personerne
hvert år er klassificeret i en bestemt gruppe afhængigt af hvilke type(r) behandlingsforløb,
personen har været i gang med det pågældende år.
Trin 1: Definering af behandlingsforløb
Et behandlingsforløb:
De recepter, der er indløst af samme person, hvor der har været mindre end 4 måneder i
mellem købene regnes som et sammenhængende behandlingsforløb. Hvis samme person
indløser nye recepter mere end 4 måneder efter den forrige regnes det som et nyt
behandlingsforløb. Startdatoen er datoen for første recept i forløbet, mens slutdatoen er
datoen for indløsning af sidste recept i forløbet – det er altså ikke datoen for, hvornår
medicinen forventes at være brugt op, og der tages ikke højde for hvor store mængder der
købes.
Klassificering af de enkelte behandlingsforløb:
Akutte forløb:
Akut:
61
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0062.png
Forløb, hvor der er kun er købt opioider 1 eller 2 gange på mindre end 1
måned. (Hvis der er købt flere pakninger samme dag, regnes det som 1
gang uanset om det var samme opioid eller ej)
Akut_plus:
-
Forløb, hvor der er mellem 1 og 3 måneder fra første køb til sidste køb.
-
Forløb på mindre end 1 måned, hvor der er købt opioider
mere end
2
gange.
-
Kort kronisk forløb:
Forløb, hvor der er mellem 3 og 6 måneder fra første køb til sidste køb.
Langt kronisk forløb:
Forløb, hvor der er mere end 6 måneder fra første køb til sidste køb.
Det er en grov algoritme, der kan skønne om forløbene hører til den ene eller anden
kategori, men den er ikke et direkte mål for ’virkeligheden’.
Trin 2: Gruppering af opioidbrugerne på baggrund af behandlingsforløb og
cancerdiagnose:
Opioidbrugerne de enkelte år er placeret i 5 grupper ud fra, hvilke opioid
behandlingsforløb, de har været i gang med det pågældende år. Gruppen cancer er
uafhængigt af typen af behandlingsforløb, men afhænger af om de har haft en
cancerdiagnose:
Cancer:
Der er valgt en grov metode, hvor personer grupperes i cancergruppen,
hvis datoen for deres cancerdiagnose, ligger højst 5 år før det pågældende år
eller mindre end 3 måneder efter det pågældende år. Sidstnævnte er for at tage
højde for at cancerrelaterede smerter kan være opstået før kræftdiagnosen er
konstateret. Der er altså regnet i hele år, uanset om alle købene det pågældende
år ligger præcist inden for 5 år efter eller 3 måneder før deres diagnosedato.
Personer uden cancerdiagnose er opdelt i flg. grupper:
Akutte:
-
Akut:
Kun 1 akut forløb (max 2 køb < 1 md)
-
Akut_plus:
Personer, der enten har haft mere end 1 akut forløb (som
beskrevet under Akut) eller opioidforløb på mere end 1 måned, men
mindre end 3 måneder eller opioidforløb på mindre end 1 måned, hvor
der er købt opioider mere end 2 gange.
Korte kroniske (3-6 mdr.):
Mindst 1 kort kronisk forløb det år. (Personerne kan
evt. have haft mere end et kort eller akut forløb samme år)
Lange kroniske (> 6 mdr.):
Mindst 1 langt kronisk forløb. (Personerne kan evt.
have haft andre forløb samme år)
Hver opioidbruger kan kun optræde i én af ovenstående grupper pr. år
Blot ét af købene i et forløb skal ligge i det pågældende år for, at personen regnes for at
være i gang med sådan et forløb. Dvs. at personerne i gruppen ’lang’ godt kan have haft
det meste af deres forløb i et andet år, og så blot haft det første eller sidste køb i
62
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0063.png
opgørelsesåret. Men det vil være forkert at beskrive dem som akutte brugere det aktuelle
år, hvis det er fordi det er sidste køb i et længere forløb.
Personer, der har flere forløb, der rækker ind over samme år, placeres i den gruppe med
det længste forløb.
Alder
Personerne er angivet med den alder, de havde, ved deres første køb af opioider det
pågældende år. De optræder altså ikke med to forskellige aldre samme år.
Region
Personerne er angivet med den region, de boede i, ved deres sidste køb af opioioder det
pågældende år.
Omregning til morfinækvivalenter
I afsnittet ’Hvilke opioider og hvor meget køber brugerne i lange forløb’ er mængderne
opgjort ’morfinækvivalenter’, hvor 1 ’morfinækvivalent’ af et bestemt opioid svarer til den
mængde, der giver nogenlunde den samme smertestillende effekt som 1 DDD morfin i
oral
11
form.
DDD (definerede døgndoser) er den måleenhed, der normalt anvendes, når man opgør
mængdeforbruget af lægemidler. Det svarer til en ’gennemsnitlig vedligeholdelsesdosis pr.
døgn for en voksen person, der får lægemidlet til den primære indikation’. For opioiderne
er doseringen meget individuel og kan derfor afvige meget fra 1 DDD pr.dag for den
enkelte bruger.
DDD-værdierne for opioiderne er ikke ’ækvianalgetiske’, dvs. at 1 DDD af det ene opioid
ikke nødvendigvis har samme smertestillende effekt som 1 DDD af det andet opioid. Vi har
derfor valgt at opgøre forbruget i ’morfinækvivalenter’ i stedet for DDD.
Der er forskellige kilder til ækvivalente doser af opioiderne. De ækvivalente doser, der er
brugt i denne rapport fremgår af bilag 6.
Vedr. ’Hvornår er de lange kroniske forløb i 2013 startet’
Der er taget udgangspunkt i personer, der var i gang med et langt kronisk forløb (> 6 mdr.)
i 2013 – uanset hvornår forløbet slutter. Personer, der har fået cancerdiagnose inden for 5
år før eller 3 mdr. efter 2013 er ikke med (jf. tidligere definition af de forskellige grupper).
Lange kroniske forløb er defineret som i resten af analyserne: Flere køb med mindre end 4
måneder mellem hvert køb, og hvor der er mere end 6 måneder mellem første og sidste
køb i dette forløb.
11
Orale former er til indtagelse gennem munden, fx tabletter, kapsler eller miksturer.
63
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0064.png
Startår for lange kroniske forløb: Det år, hvor datoen for deres første køb i forløbet ligger.
De kan sagtens have haft andre køb tidligere, men i så fald var det mere end 4 måneder
før dette køb og derfor ikke en del af dette forløb.
Årstal for første recept: Det år, hvor personerne har købt opioider første gang i perioden
1999-2013 – uanset om det var en del af deres lange forløb fra 2013, et tidligere forløb
eller et enkeltstående køb.
Vedr. ’Varighed af lange kroniske forløb’ (’overlevelsesanalyse’)
Metoden brugt i dette afsnit kaldes ’overlevelsesanalyse’, selvom det i dette tilfælde ikke
handler om hvor længe folk overlever, men i stedet handler om hvor lange
behandlingsforløbene er.
Til denne analyse er der lavet Kaplan-Meier overlevelsesanalyse, hvor personer, der dør
inden for 4 måneder efter sidste recept i forløbet eller har ukendt slutdato er censureret.
Censureringen betyder, at de ikke tæller som stoppede, men de tæller med i populationen
som ikke stoppede, indtil de enten dør eller undersøgelsesperioden er slut.
Der er taget udgangspunkt i lange kroniske forløb med startdato i 2009.
Definition af forløbene: Lange kroniske forløb er defineret som i resten af analyserne (mere
end 6 måneder mellem første og sidste køb i et forløb).
Forløbene er opgjort i antal måneder ud fra længden mellem personens første og sidste
recept i et forløb, hvor der aldrig er mere end 4 måneder mellem to køb. Der er altså ikke
taget højde for, hvor store mængder personen har købt og perioden slutter på datoen for
det sidste køb, selvom personen formentlig fortsætter behandlingen indtil pakken er brugt
op. Det er i forvejen en grov metode, der er brugt til at definere de enkelte forløb, og der er
afrundet til nærmeste hele måned.
Eksklusion af forløb med cancerdiagnose: Afgrænsningen i forhold til cancerdiagnose er
lidt anderledes end i de andre analyser, da der her ses på hele forløb. Hele forløbet er
derfor klassificeret som et cancerforløb, hvis bare noget af forløbet ligger inden for 5 år
efter diagnosen (til forskel fra de andre analyser, hvor personen kun tæller i cancergruppen
i de år, hvor det er mindre end 5 år efter diagnose eller 3 måneder før diagnose)
Undersøgelsesperiode 2009-2013: Data fra cancerregisteret dækker kun til og med 2013,
og da disse data bruges til at ekskludere forløb, stopper undersøgelsesperioden ved
udgangen af 2013. Det betyder, at personer, der fortsætter deres forløb efter 2013 regnes
for at have ukendt slutdato, og deres ’foreløbige’ forløbslængde er baseret på datoen for
deres sidste recept i 2013.
Vedr. ’Hvor mange brugere i lange forløb stopper helt med at købe opioider’
Der er taget udgangspunkt i gruppen med lange kroniske forløb i 2009. Det vil sige
personer, der var i gang med et langt kronisk forløb (> 6 mdr.) i 2009 – uanset hvornår
forløbet er startet. Personer, der har fået cancerdiagnose inden for 5 år før eller 3 mdr.
efter 2009 er ikke med i gruppen (jf. tidligere definition af de forskellige grupper).
Lange kroniske forløb er defineret som i resten af analyserne: Flere køb med mindre end 4
måneder mellem hvert køb, og hvor der er mere end 6 måneder mellem første og sidste
køb i dette forløb.
64
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
Der er groft set på, hvor mange af disse brugere, der har købt opioider på recept inden for
det sidste år, der er lægemiddeldata for, dvs. i perioden oktober 2014 – september 2015.
Personer, der er døde i mellemtiden er ikke med i opgørelsen.
Personer, der har fået en cancerdiagnose i perioden 2010-2013 er heller ikke med.
Efter frasortering er 68 % af brugerne i lange kroniske forløb i 2009 tilbage. Knap 31 %
blev sorteret fra pga. død før november 2015 og yderligere 2 % blev sorteret fra pga.
cancerdiagnose i perioden 2010-2013. Det var ikke muligt at sortere dem fra, der har fået
cancerdiagnose i perioden 2014-2015, men da kun 2% blev sorteret fra pga.
cancerdiagnose i 2010-2013, drejer det sig formodentligt om en mindre del af gruppen.
Vedr. ’Hvor ofte fører svage opioider til køb af stærke opioider’
Der er taget udgangspunkt i lange forløb (> 6 mdr.), der er startet i perioden 2009-2013.
Eksklusion: Forløb, hvor personen har fået en cancerdiagnose enten 5 år tidligere eller
inden deres forløb er slut, er ikke taget med. (svarer til 12 % af de lange forløb startet i
2009-2013). Der er dog ikke tjekket for cancerdiagnoser efter 2013, da data fra
cancerregisteret kun var opdateret til og med 2013.
Samme person kan forekomme flere gange, hvis de har flere lange forløb, der starter i
perioden.
Det er optalt for hvert forløb, der starter med svagt opioid, om personen senere i samme
forløb har købt stærke opioider en eller flere gange.
65
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
BILAG 3
SAMMENLIGNING AF INCB-TAL MED TAL FRA
(MEDSTAT.DK)
I nedenstående er lavet et regneeksempel for at undersøge, i hvilket omfang tallene fra
INCB kan sammenlignes med forbrugstallene fra lægemiddelstatistikregisteret.
Nedenstående er ikke en beskrivelse af, hvad der er indeholdt i INCB-tallene, men blot en
illustration af, at der er forskel på INCB-tallene og tallene fra lægemiddelstatistikregisteret.
Med hensyn til en beskrivelse af, hvad INCB-tallene indeholder henvises til
Sundhedsstyrelsen eller INCB.
Generelt
Ved sammenligning med forbrugstallene fra lægemiddelstatistikregisteret, skal man være
opmærksom på, at INCB bruger nogle andre døgndoser (S-DDD) end WHOs. INCB
skriver, at deres S-DDD reflekterer ‘the most common dosages indications and methods of
administration’.
Eksempel med fentanyl
Ifølge INCB rapporten, er det fentanyl, som vi i Danmark bruger flest S-DDD af i 2010-
2012. Dette tal ser meget højt ud i forhold til tallene i vores statistikker. Vi har derfor prøvet
at omregne tallene til de samme enheder, så vi kunne sammenligne, se tabellen herunder.
Hvis vi omregner vores forbrug af fentanyl i N02AB03 fra WHO-DDD til deres s-DDD, får vi
nogle tal, der er ca. dobbelt så store som med WHO-DDD, jf. tal markeret med grønt (det
skyldes, at de har anvendt 1 S-DDD = 0,6 mg uanset administrationsvej, mens WHO har 1
DDD=1,2 mg for depotplastre, som er det der anvendes mest i DK).
Selvom man omregner vores forbrugstal til den samme enhed som INCB-tallene og
inkluderer forbruget af N01AH01 (fentanyl injektionsvæske til anæstesi), kommer man kun
op på en mængde, der er halvt så stor som den mængde, der er angivet i INCB-rapporten,
jf. tal markeret med gult.
En af forklaringerne på den store forskel i fentanyl-tallene kunne eventuelt være, hvis INCB
har baseret deres mængder på hele indholdet af aktivt stof i lægemidlerne. WHOs DDD-
værdier og den solgte mængde i lægemiddelstatistikregisteret er baseret på den mængde
aktivt stof, der forventes frigivet fra lægemidlerne til kroppen. For fentanyl er en stor del af
forbruget i DK i form af plastre, og da plastre indeholder en del mere aktivt stof end, hvad
der frigives til kroppen, vil det betyde en stor forskel om tallene baseres på alt aktivt stof i
lægemidlerne eller blot på den del, der forventes at blive frigivet til kroppen.
Datagrundlaget til INCB-tallene er et andet end datagrundlaget for forbrugstallene i
lægemiddelstatistikregisteret. Det kan muligvis også bidrage til forskellen på tallene.
66
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0067.png
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
67
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
BILAG 4
OMREGNINGSFAKTORER FOR OPIOIDER
Der er forskellige kilder til ækvianalgetiske doser mellem opioiderne.
I tabellen er de ækvianalgetiske doser fra medicin.dk pr. august 2015 anvendt hvor muligt.
I de tilfælde, hvor værdierne ikke var tilgængelige på medicin.dk er værdierne fra artiklen i
(fodnote 11) anvendt, og i enkelte tilfælde har vi ikke lavet nogen omregning. Bemærk
noterne til de enkelte opioider.
De ækvipotente doser skal tages med forbehold, især ved langvarig opioidbehandling.
Bemærk, at de ækvipotente doser er angivet i forhold til, hvad der giver samme
smertestillende effekt som 30 mg oral morfin, mens DDD-værdien for oral morfin er 100
mg. Det er der taget højde for ved beregning af omregningsfaktoren
68
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0069.png
69
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0070.png
70
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0071.png
BILAG 5
SAMMENLIGNING AF OPIOIDFORBRUG I NORDEN
Figur fra NOMESCO’s rapport
Health Statistics for the nordic countries 2014,
der
sammenligner forbruget af opioidsalget i de nordiske lande.
Kilde:
Health Statistics for the nordic countries 2014,
NOMESCO
71
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0072.png
BILAG 6
TAL BAG FIGURERNE
I dette bilag findes ekstra tabeller som supplement til afsnittet om sammenligning af
forbruget i de nordiske lande samt analyserne om opioidbrugerne i Danmark. Det kan være
supplerende tal eller tal bag udvalgte figurer i rapporten.
Tabeller til kapitel 6: Sammenligning af opioidforbruget i de nordiske
lande
TABEL 7: FORBRUG I DDD AF STÆRKE OPIOIDER I DE NORDISKE LANDE, 2010-2014 –
TOTALFORBRUG (BÅDE PRIMÆRSEKTOR OG PÅ SYGEHUSE)
Stærke opioider
DDD/1.000
indb./dag
N02AB03 - fentanyl
2010
2011
2012
2013
2014
N02AE01 - buprenorfin
2010
2011
2012
2013
2014
N02AA01 - morfin
2010
2011
2012
2013
2014
N02AA03 - hydromorfon
2010
2011
2012
2013
2014
N02AA05 - oxycodon
2010
72
Sverige Danmark
1,20
1,23
1,17
1,19
1,21
0,38
0,48
0,53
0,61
0,66
0,95
1,01
1,10
1,08
1,01
0,49
0,44
0,40
0,40
0,44
1,32
1,80
1,70
1,67
1,68
1,75
0,79
0,77
0,77
0,60
0,57
2,16
2,68
3,06
3,19
3,25
0,05
0,05
0,07
0,05
0,05
2,60
Norge
1,19
1,25
1,25
1,28
1,21
0,58
0,6
0,64
0,62
0,58
1,21
1,21
1,13
1,14
1,18
0,01
0,01
0,04
0,17
0,24
1,51
Island
1,06
1,05
1,12
1,17
1,15
0,85
1,05
1,05
1,31
1,24
1,14
1,16
1,17
1,18
1,18
0,07
0,1
0,06
0,23
0,16
0,54
Finland
1,33
1,19
1,17
1,09
1,04
0,42
0,56
0,67
0,78
0,85
0,27
0,27
0,26
0,31
0,29
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
1,35
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0073.png
2011
2012
2013
2014
N02AA55 - oxycodon,
kombinationer
2010
2011
2012
2013
2014
Andre stærke fra N02A
2010
2011
2012
2013
2014
Kilder
Sverige: Socialstyrelsen.
1,36
1,39
1,60
1,82
2,13
1,85
1,86
2,02
1,5
1,68
1,83
1,89
0,57
0,61
0,81
0,95
1,32
1,31
1,39
1,49
0,01
0,05
0,08
0,12
0,17
0,21
0,20
0,22
0,24
0,22
0,02
0,03
0,04
0,03
0,03
0,85
0,79
0,78
0,60
0,51
0,05
0,1
0,15
0,2
0,22
0,25
0,24
0,25
0,26
0,26
0
0
0
0,02
0,02
0,27
0,24
0,25
0,26
0,21
0,03
0,08
0,12
0,15
0,18
0
0
0
0
0
Danmark: Lægemiddelstatistikregistret, Sundhedsdatastyrelsen.
Norge: Folkehelseinstituttet, Legemiddelforbruget i Norge 2011-2014,
http://www.fhi.no/dokumenter/ca13bff916.pdf.
Island: Lyfjastofnun – Islands Lægemiddelstyrelse.
Finland: FIMEA, Finlands Lægemiddelstyrelsen
http://raportit.nam.fi/raportit/kulutus/kv_laakekulutus.htm.
TABEL 8: FORBRUG I DDD AF SVAGE OPIOIDER I DE NORDISKE LANDE, 2010-2014 –
TOTALFORBRUG * (BÅDE PRIMÆRSEKTOR OG PÅ SYGEHUSE)
(DISSE TAL ER IKKE VIST
I RAPPORTEN. FIGUREN I RAPPORTEN ER TALLENE FRA TABEL 8)
Svage opioider
DDD/1.000
indb./dag
N02AA59 codein
kombinationer
2010
2011
2012
2013
2014
R05DA04 - codein
2010
73
Sverige Danmark
Norge
Island
Finland
7,84
8,18
7,94
7,81
7,47
0,12 *
2,80
2,61
2,28
2,07
1,92
3,35
11,68
11,36
10,61
10,31
9,82
0,08
8,72
8,91
8,75
9,44
9,60
0
10,16
10,11
10,02
9,58
9,11
0
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0074.png
2011
2012
2013
2014
N02AX02 - tramadol og
N02AX52 kombinationer
2010
2011
2012
2013
2014
N02AC04 dextropopoxifen
og N02AC54
kombinationer
2010
2011
2012
2013
2014
0,16 *
0,16 *
0,16 *
0,17 *
3,44
3,19
3,01
3,00
0,08
0,08
0,08
0,08
0
0
0,10
0,06
0
0
0
0
6,18
6,28
5,74
5,12
4,66
8,90
9,32
9,77
10,04
10,32
3,23
3,46
3,65
3,79
4,06
6,36
6,64
6,47
6,19
5,91
2,88
2,99
2,97
2,97
2,95
1,43
0,18
0
0
0
0,21
0,07
0
0
0
0,25
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
* For Sverige er salget af kodein (R05DA04) kun receptsalget. Resten af tallene er både primær
og sygehussektor
Kilder
Sverige: Socialstyrelsen.
Danmark: Lægemiddelstatistikregistret, Sundhedsdatastyrelsen.
Norge: Folkehelseinstituttet, Legemiddelforbruget i Norge 2011-2014,
http://www.fhi.no/dokumenter/ca13bff916.pdf.
Island: Lyfjastofnun – Islands Lægemiddelstyrelse.
Finland: FIMEA, Finlands Lægemiddelstyrelsen
http://raportit.nam.fi/raportit/kulutus/kv_laakekulutus.htm.
74
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0075.png
TABEL 9: FORBRUG I ’MORFINÆKVIVALENTER’ AF SVAGE OPIOIDER I DE NORDISKE
LANDE, 2010-2014 – TOTALFORBRUG * (BÅDE PRIMÆRSEKTOR OG PÅ SYGEHUSE)
Svage opioider
’Morfinækvivalenter’**/1.0
00 indb./dag
N02AA59 codein
kombinationer
2010
2011
2012
2013
2014
R05DA04 - codein
2010
2011
2012
2013
2014
N02AX02 - tramadol og
N02AX52 kombinationer
2010
2011
2012
2013
2014
N02AC04 dextropopoxifen
og N02AC54 kombinationer
2010
2011
2012
2013
2014
Sverige
Danmar
k
Norge
Island
Finland
0,78
0,82
0,79
0,78
0,75
0,01*
0,02*
0,02*
0,02*
0,02*
0,28
0,26
0,23
0,21
0,19
0,34
0,34
0,32
0,30
0,30
1,17
1,14
1,06
1,03
0,98
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,87
0,89
0,88
0,94
0,96
0
0
0
0,01
0,01
1,02
1,01
1,00
0,96
0,91
0
0
0
0
0
3,71
3,77
3,44
3,07
2,79
5,34
5,59
5,86
6,02
6,19
1,94
2,08
2,19
2,27
2,44
3,82
3,98
3,88
3,71
3,55
1,73
1,79
1,78
1,78
1,77
0,72
0,09
0
0
0
0,10
0,04
0
0
0
0,13
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
* For Sverige er salget af kodein (R05DA04) kun receptsalget. Resten af tallene er både primær
og sygehussektor
** 1 'morfinækvivalent': mængde, der giver samme smertestillende effekt som ca. 1 DDD (100
mg) morfin
(Ved omregningen antages, at forbruget i alle lande primært er oralt og rektalt frem for
injektioner)
Kilder
Sverige: Socialstyrelsen.
75
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0076.png
Danmark: Lægemiddelstatistikregistret, Sundhedsdatastyrelsen.
Norge: Folkehelseinstituttet, Legemiddelforbruget i Norge 2011-2014,
http://www.fhi.no/dokumenter/ca13bff916.pdf.
Island: Lyfjastofnun – Islands Lægemiddelstyrelse.
Finland: FIMEA, Finlands Lægemiddelstyrelsen
http://raportit.nam.fi/raportit/kulutus/kv_laakekulutus.htm.
Tabeller til kapitel 8.2: Opdeling i kortids- og langtidsbrugere og
brugere med cancerdiagnose
TABEL 10: BRUGERE AF OPIOIDER I ÅRENE 2009-2013 OPDELT I GRUPPER (BASERET PÅ
CANCERDIAGNOSE OG KØBSMØNSTRE)
Gruppe
Cancer
Akut
Akut_plus
Kort kronisk (3-6 mdr.)
Lang kronisk (> 6 mdr.)
Alle opioidbrugere
2009
36.878
180.596
49.288
27.247
158.018
452.027
2010
38.782
195.136
53.304
29.231
162.720
479.173
2011
40.822
217.178
56.239
29.823
165.941
510.003
2012
40.168
195.254
53.888
29.711
167.716
486.737
2013
39.233
194.988
53.030
29.329
168.232
484.812
Tabeller til kapitel 8.3: Køns- og aldersfordeling af opioidbrugerne
TABEL 11: ANTAL OPIOIDBRUGERE FORDELT PÅ KØN, ALDERSGRUPPER OG
OPIOIDGRUPPE
Opioidgruppe
Cancer
Cancer Total
Akut
Akut Total
Akut_plus
Akut_plus Total
Aldersgr. Mænd
Kvinder Begge køn
0-19 år
39
41
80
20-39 år
254
475
729
40-64 år
5.282
6.654
11.936
65-79 år
9.589
9.043
18.632
80+ år
3.408
4.448
7.856
18.572
20.661
39.233
0-19 år
2.492
3.455
5.947
20-39 år
17.966
24.477
42.443
40-64 år
39.180
46.819
85.999
65-79 år
18.438
23.624
42.062
80+ år
6.351
12.186
18.537
84.427 110.561
194.988
0-19 år
205
329
534
20-39 år
3.376
4.371
7.747
40-64 år
10.483
12.005
22.488
65-79 år
5.970
8.328
14.298
80+ år
2.489
5.474
7.963
22.523
30.507
53.030
76
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0077.png
Kort kronisk (3-6 mdr.)
0-19 år
20-39 år
40-64 år
65-79 år
80+ år
Kort kronisk (3-6 mdr.) Total
Lang kronisk (> 6 mdr.)
0-19 år
20-39 år
40-64 år
65-79 år
80+ år
Lang kronisk (> 6 mdr.) Total
Hovedtotal
69
1.747
5.555
3.289
1.350
12.010
95
6.305
29.723
17.634
6.995
60.752
198.284
133
2.290
6.916
4.879
3.101
17.319
181
8.246
41.507
32.925
24.621
107.480
286.528
202
4.037
12.471
8.168
4.451
29.329
276
14.551
71.230
50.559
31.616
168.232
484.812
Tabeller til kapitel 8.4: Regionsfordeling af opioidbrugerne
TABEL 12: KØNS OG ALDERSFORDELING AF BRUGERNE I LANGE FORLØB I 2013 –
FORDELT PÅ REGIONER
Antal
personer
Alder
0-19 år
20-39 år
40-64 år
65-79 år
80+ år
Region Midtjylland
0-19 år
20-39 år
40-64 år
65-79 år
Køn
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
2009 2013
22
39
18
15
1.563
1.742
1.173
1.257
9.922
9.918
7.205
7.224
8.661
9.217
3.972
4.543
7.758
7.572
1.733
1.959
58
50
22
28
1.962
2.142
1.405
1.732
9.004
9.462
6.166
6.687
6.359
7.026
3.077
3.874
Region Hovedstaden
Personer pr.
100
indbyggere
2009 2013
0,01
0,02
0,01
0,01
0,65
0,69
0,50
0,51
3,60
3,58
2,62
2,62
8,75
8,03
4,83
4,59
16,94
17,13
7,91
8,59
0,04
0,03
0,01
0,02
1,25
1,36
0,87
1,06
4,30
4,52
2,87
3,14
8,75
8,24
4,68
4,85
77
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0078.png
80+ år
Region Nordjylland
0-19 år
20-39 år
40-64 år
65-79 år
80+ år
Region Sjælland
0-19 år
20-39 år
40-64 år
65-79 år
80+ år
Region Syddanmark
0-19 år
20-39 år
40-64 år
65-79 år
80+ år
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
K
M
5.037
1.388
23
9
1.048
846
5.165
3.684
3.372
1.738
2.767
762
24
12
1.258
863
7.213
4.918
5.157
2.699
3.934
1.067
38
23
1.787
1.290
8.848
6.307
6.519
3.333
5.324
1.465
5.095
1.471
29
8
1.027
830
5.147
3.733
3.520
1.945
2.575
795
23
23
1.346
955
7.496
5.195
5.890
3.210
3.900
1.152
40
21
1.987
1.527
9.476
6.871
7.271
4.060
5.479
1.617
16,50
8,03
0,03
0,01
1,62
1,20
5,13
3,56
8,84
5,02
16,78
7,83
0,02
0,01
1,46
1,00
4,74
3,22
9,31
5,29
18,41
8,91
0,03
0,02
1,33
0,92
4,24
2,96
8,30
4,68
16,10
7,83
16,29
7,81
0,04
0,01
1,59
1,18
5,25
3,73
8,08
4,71
15,70
7,74
0,02
0,02
1,70
1,18
5,04
3,52
8,86
5,15
17,96
8,91
0,03
0,01
1,52
1,12
4,61
3,29
8,05
4,82
16,22
7,92
Tabeller til kapitel 8.5: Hvilke opioider og hvor meget køber brugerne
i lange forløb
TABEL 13: HVILKE OPIOIDER KØBER BRUGERNE I LANGE KRONISKE FORLØB -
OPGJORT I ANTAL PERSONER SAMT KØBT MÆNGDE I HHV. 'MORFINÆKVIVALENTER'
OG DDD
78
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0079.png
ATC-
kode
Opioid
År
Antal
personer
N02AX02
Tramadol
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
N02AA0
1
Morphin *
92.043
96.229
100.428
103.648
104.472
14.940
21.458
27.856
32.182
35.400
27.367
28.444
29.491
27.065
25.489
29.573
30.981
25.072
21.088
21.020
18.016
18.451
17.057
15.471
13.652
14.747
14.797
14.717
14.487
12.830
9.516
9.590
9.327
1.000
1.000
'Morfin-
DDD
ækvivalenter
'
8.139
13.564
8.511
14.185
8.948
14.913
9.372
15.620
9.691
16.152
2.708
2.722
2.957
3.506
4.033
4.286
500
504
496
487
463
3.932
4.013
3.672
3.269
3.295
436
450
428
377
347
1.021
1.039
1.019
1.023
795
3.180
3.191
3.107
2.973
3.521
4.049
4.299
4.995
5.038
4.957
4.873
4.627
3.574
3.648
3.338
2.972
2.995
4.361
4.504
4.283
3.772
3.473
1.350
1.370
1.340
1.345
1.055
2.497
2.496
2.431
R05DA04
Codein
N02AA0
5
Oxycodon
N02AA5
9
Codein, komb.
ekskl. psykoleptika
N02AE01
Buprenorphin
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
N02AB0
3
Fentanyl
79
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0080.png
N07BC02
Methadon
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
N02AG0
2
Ketobemidon og
antispasmodika
9.398
10.774
5.462
5.718
5.980
6.464
7.101
11.284
10.118
9.147
8.308
6.854
941
1.793
1.282
1.513
1.576
1.315
1.232
1.069
223
331
481
537
405
1.041
1.335
952
338
207
283
245
173
122
97
1.770
3.052
3.155
8.991
9.159
9.016
9.266
9.337
850
706
639
597
458
55
213
179
119
110
95
89
67
11
27
42
59
47
30
30
25
5
2
157
138
110
94
61
240
2.385
2.456
4.499
4.582
4.510
4.635
4.670
1.532
1.256
1.136
1.061
810
42
164
138
123
113
98
92
69
10
25
38
54
43
64
67
56
14
5
104
92
76
64
46
480
N02AX06
Tapentadol
N02AB0
2
Pethidin
N02AA5
5
Oxycodon,
kombinationer
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
N02AA0
4
Nicomorphin
N02AA0
3
Hydromorphon
2009
2010
2011
2012
2013
2009
N02AC04
Dextropropoxyphe
80
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0081.png
n
2010
2011
2009
2010
2011
2012
2013
1.386
783
158.018
162.720
165.941
167.716
168.232
186
62
30.312
31.022
31.221
31.936
32.183
371
124
39.876
40.720
40.864
41.099
40.837
Total
Alle opioider
* DDD-værdien for oral morfin er brugt som reference. Mængden af solgt morfin opgjort i
morfinækvivalenter afviger en anelse fra mængden opgjort i DDD, da der også er solgt morfin
injektioner.
Tabeller til kapitel 8.6: Varighed af lange kroniske forløb
TABEL 14: UDVALGTE TIMEPOINTS FRA KAPLAN-MEIER ’OVERLEVELSESANALYSE’
OVER LÆNGDEN I MÅNEDER PÅ LANGE FORLØB (>6 MDR) STARTET I 2009 –
’OVERLEVELSE’ ER I DETTE TILFÆLDE ET UDTRYK FOR STADIG AT VÆRE I
BEHANDLING MED OPIOIDER.
Længde i
måneder **
0.0000
6.0000
12.0000
24.0000
36.0000
48.0000
60.0000
Product-Limit Survival Estimates
Survival Failure
Survival Number Number
Standard Failed
Left
Error
1.0000
0
0
0
38431
0.9511 0.0489
0.00110
1880
36551
0.6498 0.3502
0.00246
13216
23862
0.4411 0.5589
0.00261
20615
15011
0.3508 0.6492
0.00255
23586
11129
0.2937 0.7063
0.00247
25335
8496
*
0.2524 0.7476
.
25902
0
Note: De * markerede ’survival times’ er censorerede observationer.
** Forløbslængde er antal dage fra første køb til sidste køb, afrundet til hele måneder. Det
betyder, at forløb på 6 måneder er alle dem, hvor der var mellem 5�½ og 6�½ måneder
mellem den første og sidste recept i forløbet (i praksis 6-6�½, da de ellers ikke er med som
lange forløb).
81
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0082.png
Tabeller til kapitel 8.8: Brug af hurtigtvirkende opioider med størst
misbrugspotentiale
TABEL 15: ANTAL PERSONER, DER HAR KØBT ET AF DE UDVALGTE OPIOIDER MINDST
ÉN GANG PÅ RECEPT
År
2009
2010
2011
2012
2013
Minds Stikpille Injektion Pethidin
t ét af r
er
de
udvalg
te
77.630
9.020
6.883
3.102
77.069
8.837
7.642
3.084
61.963
7.919
8.186
2.646
55.275
6.839
8.913
2.650
53.515
5.906
9.456
2.197
Oxycodon
–
hurtig
udløsning
(oral)
50.774
52.328
35.950
29.744
30.436
Ketobemido
n + anti-
spasmodika
(Ketogan®)
20.728
18.752
17.622
16.494
13.258
TABEL 16: ANTAL I DE FORSKELLIGE GRUPPER, DER HAR KØBT DE UDVALGTE
OPIOIDER
Gruppe
År
Mindst
ét af de
udvalgt
e
16.829
16.992
12.702
11.866
12.062
9.515
9.736
7.224
6.348
6.414
Stik-
piller
Injek-
tioner
Pe-
thidi
n
Oxycodo
n
–
hurtig
udløsning
(oral)
Akut
2009
2010
2011
2012
2013
Akut_plu
s
2009
2010
2011
2012
2013
2.79
7
2.67
6
2.53
1
2.21
0
1.94
4
1.22
0
1.19
4
1.07
8
998
805
1.020
1.260
1.493
1.721
2.021
685
822
834
1.001
1.081
728
672
617
647
532
357
356
287
321
268
Ketobemid
on + anti-
spasmodik
a
(Ketogan®)
10.357
4.058
10.776
6.458
5.694
6.375
6.722
6.794
4.229
3.348
3.678
3.648
3.626
3.599
2.813
1.996
1.989
1.993
1.880
1.518
82
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0083.png
Cancer
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
13.630
12.956
10.342
9.201
8.802
4.878
4.968
3.733
3.229
3.279
32.778
32.417
27.962
24.631
22.958
Kort
kronisk
(3-6
mdr.)
Lang
kronisk
(> 6 mdr.)
1.26
4
1.23
9
1.06
1
872
695
491
460
422
389
352
3.24
8
3.26
8
2.82
7
2.37
0
2.11
0
3.348
3.604
3.817
3.920
3.890
318
335
346
411
464
1.512
1.621
1.696
1.860
2.000
346
349
284
311
212
158
131
143
139
116
1.51
3
1.57
6
1.31
5
1.23
2
1.06
9
9.964
9.166
5.646
4.366
4.280
3.508
3.658
2.367
1.868
2.028
20.223
21.934
17.250
14.468
14.075
2.292
1.983
1.899
1.775
1.326
1.098
1.014
957
932
747
11.284
10.118
9.147
8.308
6.854
TABEL 17: PROCENTDEL AF BRUGERNE I DE FORSKELLIGE GRUPPER, DER HAR KØBT
DE UDVALGTE OPIOIDER
Gruppe
År
Akut
Akut_plu
s
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
Minds Stik- Injek- Pe-
t ét af piller tioner thidi
de
n
udvalg
-te
9%
2%
1%
0%
9%
1%
1%
0%
6%
1%
1%
0%
6%
1%
1%
0%
6%
1%
1%
0%
19 %
2%
1%
1%
18 %
2%
2%
1%
13 %
2%
1%
1%
12 %
2%
2%
1%
12 %
2%
2%
1%
Oxycodon
–
hurtig
udløsning
(oral)
6%
6%
3%
3%
3%
14 %
13 %
8%
6%
7%
Ketobemi-
don + anti-
spasmodik
a
(Ketogan®)
2%
2%
2%
2%
1%
4%
4%
4%
3%
3%
83
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0084.png
Cancer
Kort
kronisk
(3-6
mdr.)
Lang
kronisk
(> 6 mdr.)
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
2013
37 %
33 %
25 %
23 %
22 %
18 %
17 %
13 %
11 %
11 %
21 %
20 %
17 %
15 %
14 %
3%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
1%
1%
1%
2%
2%
2%
1%
1%
9%
9%
9%
10 %
10 %
1%
1%
1%
1%
2%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
0%
0%
0%
0%
1%
1%
1%
1%
1%
27 %
24 %
14 %
11 %
11 %
13 %
13 %
8%
6%
7%
13 %
13 %
10 %
9%
8%
6%
5%
5%
4%
3%
4%
3%
3%
3%
3%
7%
6%
6%
5%
4%
84
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0085.png
BILAG 7
LISTE OVER TILSKUD FOR OPIOIDER
MEDIO NOVEMBER 2015
Lægemidler med
generelt klausuleret tilskud
Lægemidler med
generelt uklausuleret tilskud
Kodein "Alternova" filmovertrukne
tabletter
Kodein "DAK" filmovertrukne tabletter
Dolatramyl depottabletter
Dolol kapsler, hårde
Dolol Retard UNO depotkapsler,
hårde
Mandolgin kapsler, hårde
Nobligan kapsler, hårde
Nobligan Retard depottabletter
Tadol kapsler, hårde
Tradolan tabletter
Tradolan Retard depottabletter
Tramadol "Actavis" kapsler, hårde
Tramadol Retard "Hexal"
depottabletter
Tramadol "Vitabalans" tabletter
Contalgin depottabletter
Depolan depottabletter
Doltard depottabletter
Malfin depottabletter
Morfin "Alternova" tabletter
Morfin "DAK" tabletter
Indholdstof
Kodein
Tramadol
Dolol brusetabletter
Mandolgin brusetabletter
Nobligan orale dråber,
opløsning
Tadol suppositorier
Tilskudsklausul:
Patienter med opioidkrævende
smerter, hvor behandling med
oralt tramadol i fast
lægemiddelform med generelt
tilskud uden klausulering ikke er
mulig
Morfin
Contalgin depotgranulat til oral
suspension,
enkeltdosisbeholder
Tilskudsklausul: Patienter med
stærke opioidkrævende smerter,
hvor behandling med oralt
stærkt opioid i fast
lægemiddelform med generelt
tilskud uden klausulering ikke er
mulig
Oxynorm oral opløsning
OxyNorm Dispersa
smeltetabletter
Tilskudsklausul:
Patienter med stærke
opioidkrævende smerter, hvor
behandling med oralt stærkt
opioid i fast lægemiddelform
med generelt tilskud uden
klausulering ikke er mulig
Oxycodon
Oxycodone Depot "Sandoz"
depottabletter
Oxycodone "Teva" kapsler, hårde
Oxycodone "Vitabalans"
filmovertrukne tabletter
Oxycodonhydrochlorid "Acino"
depottabletter
Oxycodonhydrochlorid "Actavis"
kapsler, hårde
Oxycodonhydrochlorid "G.L."
filmovertrukne tabletter
Oxycodonhydrochlorid "Lannacher"
depottabletter
85
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 693: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Kortlægning af opioidforbruget i Danmark, fra sundheds- og ældreministeren
1660494_0086.png
Buprenorphin
Norspan depotplastre 5, 10 og
15 mikrogram/time
Tilskudsklausul:
Patienter med opioidkrævende
kroniske smerter, hvor
behandling med orale
smertestillende lægemidler med
generelt tilskud ikke er mulig
Oxycodonhydrochlorid "Teva"
depottabletter
OxyContin depottabletter
Oxydorine Depot depottabletter
Oxynorm kapsler, hårde
Buprenorphin "2care4" resoribletter,
sublinguale
Norvipren resoribletter, sublinguale
Temgesic resoribletter, sublinguale
Fentanyl
Methadon
Durogesic depotplastre
Fentanyl "Orion" depotplastre
Fentanyl "Sandoz" depotplastre
Matrifen depotplastre
Metadon "DAK" oral opløsning
Metadon "DAK" tabletter
Metadon "Evolan" oral opløsning
Methadon "Alternova" tabletter
Se: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/tilskud/generelle-tilskud/tilskudsberettigede-
laegemidler
86
KORTLÆGNING AF OPIOIDFORBRUGET I DANMARK