Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 1. september 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sagsnr.: 1601650
Dok. nr.: 76486
Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport ”Kortlægning af
opioidforbruget i Danmark” og forhold i relation hertil.
./.
Vedlagt er til Sundheds- og Ældreudvalgets orientering Sundhedsstyrelsens rapport
”Kortlægning af opioidforbruget i Danmark”. Rapporten beskriver forbruget af morfin
og morfinpræparater for borgere, som ikke har kræft. Forbruget i Danmark er i rap-
porten sammenlignet med forbruget i de øvrige nordiske lande og viser, at Danmark
har et højt forbrug af morfin og morfinpræparater.
Baggrund
I marts 2015 blev stillet et § 20 spørgsmål om det høje morfinforbrug i Danmark.
Baggrunden for spørgsmålet var en artikelserie i Politiken med baggrund i Internatio-
nal Narcotics Control Boards (INCB) oplysninger om danske virksomheders nettofor-
brug af euforiserende stoffer, herunder morfin, til lægemiddelfremstilling m.v.
Daværende minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S) angav i svaret på
spørgsmål S 860, at ministeren ville bede Sundhedsstyrelsen om at undersøge, hvor-
for der er sket en stigning i forbruget af morfin og morfinlignende stoffer og se på,
hvad der kan gøre for at reducere det store forbrug.
Herudover var daværende minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S)
den 31. oktober 2014 i samråd om ældre dementes brug af morfin, og som opfølg-
ning herpå blev der fremsendt brev af 6. august 2015 til udvalget, hvor der bl.a. blev
henvist til ”Kortlægning af opioidforbruget i Danmark”, samt om et forsøg med et
BPSD-register (behavioral and psychological symptoms of dementia), som er et værk-
tøj for målrettet pleje af mennesker med demens.
Rapporten ”Kortlægning af opioidforbruget i Danmark”
Sundhedsstyrelsens her med baggrund heri udarbejdet rapporten ”Kortlægning af
opioidforbruget i Danmark”, som omfatter forbruget af morfinpræparater for borge-
re, der ikke har en kræftdiagnose, men har smerter af andre årsager. I rapporten an-
føres bl.a.,
At INCB’s opgørelse af danske virksomheders nettoforbrug af euforiserende
stoffer, herunder morfin, til lægemiddelfremstilling m.v. ikke kan anvendes
til at sige noget om lægemiddelforbruget blandt borgere i Danmark. Dette
da danske virksomheders lægemiddelfremstilling m.v. retter sig mod både
mennesker og dyr, og også omfatter bedøvelse såvel som misbrugsbehand-
ling. Af INCB’s opgørelse af euforiserende stoffer, herunder morfin, anven-
des derfor kun en del af den samlede mængde til smertebehandling.
At danskeres forbrug af morfin er højere end i de øvrige nordiske lande. Det-
te gælder både for stærke og svage morfinpræparater. Ét morfinpræparat
skiller sig særligt ud, idet forbruget af tramadol er markant højere i Danmark