Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 680
Offentligt
1657612_0001.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL
SUNDHEDSYDELSER
Sommer 2016
Analyse af love og administrative
bestemmelser
Nødvendige ændringer
1
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
Indhold
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7
8
Forord
Introduktion
1.1 Vejen til sundhedsydelser
1.2 Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
Lovhjemlet regulering
2.1 Sundhedsstyrelsens rolle
Specialeplanlægning
3.1 Funktionsniveauer
3.2 Al behandling som højt speciale
3.3 Kravet om psykiatrisk udredning
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
4.1 Udredning
4.2 Informeret samtykke
4.3 Gældende vejledning
4.4 Rammer for en vejledning
Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Konklusion
Referencer
Bilag: LGBT Danmarks transpolitik
3
4
6
8
11
13
14
15
18
2
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0003.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
Forord
Transpersoners adgang til sundhedsydelser er overreguleret,
og konsekvenserne er mange, herunder unødvendigt
langvarige og unødvendigt centraliserede behandlingsforløb.
Dette fører til dårlig trivsel og øget selvmedicinering.
Der er tale om et systemisk problem, som skal løses på
flere beslutningsniveauer.
Med nærværende rapport ønsker LGBT Danmark at bidrage
til den fortsatte forbedring af transpersoners adgang til
sundhedsydelser i Danmark.
Hele sundhedsområdet er gennemreguleret, men for
transpersoners adgang til sundhedsydelser findes en række
særlige bestemmelser, som skaber forhindringer.
Disse bestemmelser findes i forskellige former for
regulering, som er delvis sammenknyttede. Det gør det
vanskeligt at overskue konsekvenserne af disse, ligesom det er
vanskeligt at gennemskue vejen til at få gennemført
forandringer.
I det følgende beskrives de forskellige former for regulering.
Samtidig redegøres for den ønskede tilstand, og det beskrives,
hvad der skal til, for at komme dertil.
3
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0004.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
1. Introduktion
Denne rapport handler om transpersoners adgang til
sundhedsydelser. I almindelighed er adgangen til
sundhedsydelser styret af en række lovgivningsmæssige
og administrative bestemmelser. I forhold til
transpersoners adgang til sundhedsydelser er disse
bestemmelser restriktive, formynderiske og
umyndiggørende.
Hvis det besluttes, at der kan behandles, skal
patienten give samtykke. I ganske få tilfælde skal der
gives særlig tilladelse til behandling. Er alt dette på
plads, gives en henvisning til behandling, som så kan gå
i gang.
1.1 Vejen til sundhedsydelser
Sundhedsloven
sætter rammerne for den overordnede
proces. Det er
Folketinget,
der fastlægger lovgivningen.
Indledningsvis skal den overordnede ramme for
reguleringen beskrives. I de efterfølgende kapitler
I sundhedsloven er det bestemt, at kastration som
beskrives de forskellige områder nærmere.
led i kønsskifte er en af de ganske få undtagelser,
En patient skal her forstås som en person, der har
som kræver særlig tilladelse.
behov for ydelser i sundhedsvæsenet. For at få adgang til
sådanne ydelser, skal patienten udredes, og på basis
I
bekendtgørelse om adgang til sygehus-
heraf skal der træffes en beslutning om behandling.
behandling
fastlægger
sundheds- og ældreministeren
de
nærmere regler om adgang til sundhedsydelser på
sygehusene.
Af bekendtgørelsen fremgår, at behandling i
forbindelse med kønsskifte som en af de få
undtagelser er undtaget ventetidsgarantien.
Specialeplanlægningen
bestemmer, hvem der må
udføre hvilke opgaver. Specialeplanlægningen forestås
af
Sundhedsstyrelsen.
I specialeplanlægningen er det fastsat, at
kønsmodificerende behandling er det, der betegnes
som højt speciale.
Fortolkningen af specialeplanen gør, at tilnærm-
elsesvis al behandling af transpersoner betragtes
4
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0005.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
som højt speciale og derfor kun må foregå
på Sexologisk Klinik under Region
Hovedstadens Psykiatri og forskellige
klinikker under Rigshospitalet.
Gennem specialeplanlægningen er
Rigshospitalet tildelt specialefunktionen
vedr. udredning og behandling af
transpersoner.
Der udarbejdes faglige
vejledninger
for
sundhedspersoner for hele forløbet, hvori der
for et givet område beskrives de nærmere
processer, faglige kriterier osv. Det er
Sundhedsstyrelsen,
der udarbejder vejledninger.
Den gældende vejledning er udarbejdet på
en måde, der ikke fremmer transpersoners
sundhed, men institutionaliserer et
formynderisk system.
1.2 Sådan fungerer behandlings-
systemet i dag
Transpersoner kan have brug for forskellige
former for behandlinger. Det er forskelligt,
hvad den enkelte ønsker.
Rådgivning
Kønshormonbehandling
Kønshormonbehandling er en vidt udbredt
behandling. Ikke desto mindre betragtes
kønshormonbehandling af netop
transpersoner som et højt speciale.
Brystkirurgi
Brystkirurgi er en vidt udbredt behandling.
Men hvis brystfjernelse eller -tildannelse skal
udføres på netop transpersoner, betragtes det
som et højt speciale. Konsekvensen er krav
om udredning og behandling på Sexologisk
Klinik og Rigshospitalet på trods af, der er
masser af kvalificerede behandlingssteder
over hele landet.
Genitalkirurgi
Tildannelse af genitalier er kompliceret og
fordrer særlige kompetencer. Her er tale om
et højt speciale, hvilket giver god mening.
Anden behandling
Epilering, stemmetræning, kirurgi på
adamsæble og stemmelæber, feminiserings-
kirurgi og maskuliniseringskirurgi er
eksempler på andre former for behandling af
betydning for transpersoners transition.
Rådgivning tilbydes i dag ikke som en del af
forløbet på Sexologisk Klinik.
5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0006.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
2. Lovhjemlet regulering
Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning
få tilladelse til kastration som led i
kønsskifte, hvis ansøgeren har fået
stillet diagnosen transseksualitet, har
et vedholdende ønske om kastration
og kan overskue konsekvenserne
heraf.
Stk. 2. En person kan få tilladelse til
kastration, hvis
ansøgerens kønsdrift udsætter denne
for at begå forbrydelser
.
Stk. 3. Kastration af personer under 18
år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af
Sundhedsstyrelsen.
LBK 1202 af 14/11/2014
Der findes i dansk lovgivning særlige bestem-
melser, som regulerer transpersoners adgang
til behandling. Det drejer sig om sundheds-
lovens §§ 115 og 116, som vedrører kastration.
Der opstilles heri en række betingelser for
tilladelse til kastration som led i kønsskifte:
• Diagnosen transseksualitet
• Vedholdende ønske om kastration
• At kunne overskue konsekvenserne
• At Sundhedsstyrelsen giver tilladelse
2.1 Sundhedsstyrelsens rolle
Siden 1929 har kastration krævet en særlig
tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i
dag fra Sundhedsstyrelsen.
I 2005 blev vilkårene for tilladelse til
kastration overført til den nye sundhedslov,
og loven om sterilisation og kastration blev
ophævet.
At kastration oprindeligt blev lovreguleret
var begrundet i racehygiejne (ønsket om, at
personer med psykisk funktionsnedsættelse
ikke skulle få børn) og for at forhindre
seksualforbrydere i at begå nye overgreb.
Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk
kastration udelukkende anvendt i forbindelse
med kønsskifteoperationer. Det gjorde, at
formuleringen af betingelserne for at få
tilladelse til kastration blev ændret, således at
Bekendtgørelse om
sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration,
herunder som led i kønsskifte, jf.
sundhedslovens § 115 indgives til
Sundhedsstyrelsen.
BEK 957 af 28/8/2014
6
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0007.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
tilladelse kunne gives til personer, som led i ”deres
kønsskifte” eller hvis ansøgerens ”kønsdrift udsætter
denne for at begå forbrydelser”.
Men hvor der oprindeligt var tale om tvangsindgreb,
anvendes indgrebet altså i dag til behandling, der ikke
bare er frivillig, men ønsket. Der findes ingen saglig
begrundelse for, at kastration som led i en persons køns-
skifte skulle behøve en særlig tilladelse fra
Sundhedsstyrelsen.
Det skal i den forbindelse også erindres, at der fore-
tages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke
kræver en sådan tilladelse), som fx i forbindelse med
testikelkræft, livmoderkræft eller ulykke, hvor testiklerne
er beskadiget.
Sagsbehandleren i Sundhedsstyrelsen har ingen
mulighed for at forholde sig konkret til den enkelte sag,
og styrelsen fungerer i praksis som et gummistempel på
ansøgningen, som igen er baseret på udbyttet af
udredningen, det vil sige erklæringen fra Sexologisk
Klinik. Der er således tale om en falsk sikkerheds-
procedure, som skaber et uhensigtsmæssigt forhold
mellem patient og behandler. Dette vil blive uddybet i de
næste to kapitler.
Nødvendige ændringer
Revider sundhedsloven
Ophæv § 115, stk. 1, så kastration som
led i et kønsskifte ikke længere kræver
myndighedsgodkendelse.
Kastration som led i et kønsskifte skal
kunne gennemføres på basis af et
informeret samtykke fra patienten. Det
skal således - som med næsten al anden
behandling - være lægens og patientens
beslutning.
Mandat: Folketinget
7
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0008.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
Specialeplanlægning
•
Fastsættelse af specialfunktioner
•
Placering af specialfunktioner: Tildeling efter
ansøgning
Relevante vejledninger i specialeplanen
•
Specialevejledning for psykiatri
•
Specialevejledning for gynækologi og
obstetrik
•
Specialevejledning for plastikkirurgi
3. Specialeplanlægning
Sundhedsstyrelsen har ansvaret for specialeplan-
lægningen, som handler om opgavefordelingen mellem
forskellige specialiseringsniveauer på sygehusene. Der er
to elementer: Dels fastsætter styrelsen, hvad der skal
betragtes som specialfunktioner i sygehusvæsenet, dels
fastsætter den, på hvilke sygehuse disse funktioner skal
placeres.
Når styrelsen har fastsat specialefunktionerne kan
behandlingsstederne ansøge om at kunne varetage disse
funktioner, og styrelsen tildeler på basis heraf special-
funktionerne til de enkelte behandlingssteder.
Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning
har til
opgave at sikre, at tværfaglige, ressourcemæssige og
organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og
løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes
og derigennem bidrager til at forankre den nationale
specialeplanlægning regionalt.
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning
rådgiver
Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.
For hvert speciale er der nedsat en
faglig arbejdsgruppe
med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for
læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til
at rådgive Sundhedsstyrelsen.
Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige
rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller
lignende om transforhold.
Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende
udformningen af specialerne. Ingen af de fast
tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i
transforhold.
8
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0009.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
Der er to grundlæggende
problemer forbundet med den
eksisterende fastlæggelse af
specialefunktioner vedr.
transpersoner: For det første
fortolkningen, at enhver form for
behandling i forbindelse med
kønsskifte skal betegnes som højt
speciale. For det andet kravet om
en psykiatrisk udredning. Disse to
problemer beskrives nærmere i
afsnit 3.2 og 3.3.
3.1 Funktionsniveauer
I specialeplanlægningen opereres
med følgende begreber, der afgør,
hvor en given behandling må
foregå.
1. Hovedfunktionsniveau
På hovedfunktionsniveauet
varetages opgaver af begrænset
kompleksitet. Dvs. hos den alment
praktiserende læge.
2. Specialfunktionsniveau
På specialfunktionsniveauet
varetages de opgaver, der er fastsat
som henholdsvis regionsfunktioner
og højt specialiserede funktioner.
3. Regionsfunktion
En regionsfunktion omfatter
opgaver, der er af nogen
kompleksitet, hvor sygdommen eller
sundhedsvæsenets ydelser er relativt
sjældent forekommende, og/eller
hvor ressourceforbruget giver
anledning til en vis samling af
ydelserne. En regionsfunktion
etableres typisk i hver region 1-3
steder.
4. Højt specialiseret funktion
De højt specialiserede funktioner
omfatter opgaver
1.
af betydelig kompleksitet og
2.
forudsætter tilstedeværelsen af
mange tværgående funktioner/
samarbejdspartnere,
3.
hvor sygdommen eller
sundhedsvæsenets ydelser er
meget sjældent forekommende og
derfor skaber behov for samling
Specialevejledning for psykiatri
Specialevejledningen fastsætter at ”Vurdering af
indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiseret
funktion, som skal foregå på ”Psykiatrisk Center
København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første
specialeplan blev lavet.
Specialevejledning for gynækologi og obstetrik
Specialevejledningen fastsætter, at ”Transseksualisme og
intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på
”Rigshospitalet (transseksualisme i samarbejde med
sexologisk klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.
Specialevejledning for plastikkirurgi
Specialevejledningen fastsætter, at ”Kønsskifteoperation”
er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk
Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i
samarbejde med udenlandsk center.
af viden, rutine og erfaring, og/
eller
4.
hvor ressourceforbruget er
betydeligt.
5.
Samlingen på bestemte sygehuse
skal medvirke til at udnytte
synergien, ved at den enkelte
funktion kan understøttes og
samarbejde med andre funktioner
og andre specialer på samme
niveau.
6.
Dette gælder også for forskning
og udvikling samt uddannelse,
hvor tilstedeværelsen af mange
forskellige funktioner skaber et
bedre grundlag for at etablere og
udvikle disse områder.
7.
Der forudsættes et samarbejde
mellem sygehuse på landsplan,
der er godkendt til varetagelse af
samme højt specialiserede
funktion.
8.
En højt specialiseret funktion
etableres typisk på sygehuse 1-3
steder i landet.
5. Højt specialiseret behand-
ling i udlandet
Nogle funktioner er af så stor
kompleksitet, så sjældent forekom-
mende eller kræver så mange
ressourcer, at behandlingen ikke kan
etableres selvstændigt i Danmark på
et passende niveau. I sådanne
tilfælde bør patienterne af højeste
indenlandske specialkundskab på
området indstilles til højt
specialiseret behandling i udlandet.
3.2 Al behandling som højt
speciale
I november 2012 udsendte Sund-
hedsstyrelsen en meddelelse om
præcisering af fortolkningen af,
hvad der falder under det høje
speciale. Navnligt anførtes, at også
når der ikke ønskes ‘fuldt køns-
skifte’ (må fortolkes som behandling,
der indbefatter genitalkirurgi), er
behandlingerne omfattet af
specialet og må derfor kun foregå
efter henvisning fra Sexologisk
Klinik.
Kønshormonbehandling,
indsættelse af brystimplantater,
fjernelse af bryster og feminiserings-
kirurgi af/på transpersoner var i
årtier i stor udstrækning foregået
hos privatpraktiserende gynæko-
9
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0010.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
loger, endokrinologer og kirurger
uden nævneværdige problemer.
Dette satte Sundhedsstyrelsens
præcisering en stopper for.
Præciseringen var en stramning,
som må betegnes som gående langt
ud over, hvad der oprindeligt var
tiltænkt og beskrevet i
specialevejledningerne for psykiatri
og plastikkirurgi.
der sætter rammerne for udred-
ningen, se næste afsnit.
Hertil kommer, at specialeplan-
lægningen i dag har placeret udred-
ningen hos Sexologisk Klinik, der er
3.3 Kravet om psykiatrisk
udredning
en del af Region Hovedstadens
I forbindelse med Folketingets
Psykiatri. Klinikkens praksis i
behandling af beslutningsforslag B 7 forhold til transpersoner har været
i samlingen 2015-16 har både
genstand for en meget omfattende
Folketinget, regeringen og Sund-
kritik fra transpersoner, der har
hedsstyrelsen udtalt, at det at være
været i udredning på klinikken, og
Specialevejledning for psykiatri har transkønnet ikke er en psykisk
andre.
lidelse, og sundheds- og ældre-
fra den første version blev udfærdi-
miniseren har meddelt, at de
get indeholdt ”Vurdering for køns-
Det er vanskeligt at se begrundelsen
transrelevante diagnosekoder flyttes for, at behandlinger som ikke-trans-
skifteoperation”.
fra afsnittet om psykiske lidelser og
Præciseringen fra Sundheds-
personer
−
det vil sige ciskønnede
−
adfærdsmæssige forstyrrelser. Et
styrelsen gjorde, at al kønskor-
kan få efter henvisning fra egen
rigerende behandling blev betragtet samlet sundhedsudvalg i Folketinget læge, kræver en psykiatrisk udred-
har cementeret meddelelsen i en
som et led i en ”kønsskifteopera-
ning, når det drejer sig om trans-
tion” og derfor var højt specialiseret. beretning til beslutningsforslaget.
personer.
Desuagtet er kønsmodificerende
Det er en overfortolkning af
Som eksempler kan næves, at
behandling af transpersoner den
begrebet ”kønsskifteoperation”.
ciskvinder kan få reduceret, ja
eneste ikke-psykiatriske behandling, endog fjernet deres bryster, få indsat
”Kønsskifteoperation” var
der kræver en udredning i det
oprindeligt – både i specialevej-
brystimplantater, og få fjernet
psykiatriske system. Dette skal
ledningen og i almindelig brug –
uønsket hårvækst uden en særlig
sammenholdes med den vejledning, udredning i det psykiatriske system.
betegnelsen for den nedre
operation, altså kastration og
genitalkirurgi.
Der er ikke udfærdiget rapporter
eller andet fra hverken Den
Regionale Baggrundsgruppe for
Specialeplanlægning, Det Råd-
givende Udvalg for Speciale-
planlægning eller fra en faglig
arbejdsgruppe, som ændrer på
denne oprindelige betydning af
begrebet kønsskifteoperation.
Det kan dermed konstateres,
at Sundhedsstyrelsen af egen drift
og uden rådgivning lavede en
meget omfattende og indgribende
opstramning af transpersoners
mulighed for at få kønsmodifi-
cerende behandling.
Nødvendige ændringer
Revider specialeplanen, så alene genitalkirurgi defineres
som højt speciale, mens kønshormonbehandling,
brystkirurgi og anden behandling for transpersoner ikke er
højt speciale.
Revider specialeplanen, så udredning til kønsmodificerende
behandling ikke forudsætter psykiatrisk udredning.
Mandat : Sundhedsstyrelsen
10
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0011.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
4. Vejledning om udredning og
behandling af transkønnede
4.1 Udredning
En persons ønsker om eller behov for behand-
ling i sundhedsvæsenet kan være begrundet i
fx en opstået sygdom, en tilskadekomst
(ulykke), en medfødt lidelse eller en
identificeret tilstand. Når en person ønsker
eller har behov for behandling i sundheds-
væsenet, så er det nødvendigt, at disse bliver
klarlagt, så den rigtige behandling kan gives.
En sådan klarlægning af ønsket eller behovet
betegnes som en udredning.
Indgangsvinklen er personens egen
alment praktiserende læge. Der er enkelte
undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger,
som kan konsulteres uden henvisning.
Den alment praktiserende læge kan
afhængig af personens ønsker eller behov og
under iagttagelse af specialeplanen vælge selv
at behandle personen, henvise personen til
supplerende undersøgelser hos en special-
læge/hospital eller henvise personen til en
speciallæge/hospital for behandling af ønsket
eller behovet.
På baggrund af udredningen træffer
lægen beslutning om, hvilken behandling, der
skal igangsættes, eller om der evt. ikke skal
igangsættes nogen behandling.
4.2 Informeret samtykke
Enhver behandling i sundhedssystemet er
funderet på informeret samtykke. I langt de
fleste tilfælde mundtligt og ofte uden, at det
overhovedet bliver bragt på bane, men
betragtes som givet i og med, at personen har
opsøgt en læge for behandling af et problem,
en lidelse, en sygdom.
Informeret samtykke inkluderer blandt andet:
• Fyldestgørende information herunder
om mulige komplikationer og bivirkninger
skal gives den på-gældende af en
sundhedsperson.
• Patienten skal kunne overskue
konsekvenserne af behandlingen.
4.3 Gældende vejledning
Vejledning om udredning og behandling af
transkønnede er et sammenfattende
Et informeret samtykke
består af
•
Fyldestgørende information
herunder om mulige komplika-
tioner og bivirkninger skal gives
den pågældende af en sundheds-
person.
•
Patienten skal kunne overskue
konsekvenserne.
•
Samtykket skal være frivilligt.
•
Samtykket skal være udtrykkeligt.
•
Samtykket kan være mundtligt og/
eller skriftligt.
•
Samtykket skal gives til konkret
behandling i forbindelse med den
aktuelle situation.
•
Kommer der nye oplysninger, eller
der sker ændringer i behandlings-
planen, skal der indhentes fornyet
samtykke.
•
Samtykket kan på ethvert tids-
punkt tilbagekaldes.
•
Ansvaret for, at der foreligger det
nødvendige informerede samtykke
til behandling og til videregivelse
af helbredsoplysninger mv.,
påhviler den for behandlingen
ansvarlige sundhedsperson.
dokument, som på samlet form vejleder
sundhedspersoner, som arbejder med
udredning og behandling af transpersoner.
Der er tale om en faglig vejledning, og
den beskriver blandt andet forholdene fra de
foregående kapitler, altså forhold, der følger af
specialeplan-lægningen og forhold, der følger
af sundhedsloven.
11
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0012.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
Men vejledningen indeholder også en detaljeret
beskrivelse af forhold, der ikke er direkte afledt af
anden regulering, fx:
• at udredning og behandling af voksne transkønnede
kræver særlig ekspertise forankret i et fast multi-
disciplinært team, som består af speciallæger i
psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig
viden om transseksuelle,
• at [statusrapporter] skal indeholde en beskrivelse af
patientens ”real life experience",
• at erklæringen [for opnåelse af tilladelse til
kastration] fra den afdeling, hvor udrednings- og
observationsforløbet er foretaget bl.a. skal indeholde
oplysninger om sociale forhold og seksuelle
udvikling.
Dette er eksempler på problematiske krav.
Det giver fx ikke mening, at en kirurg skal deltage i
en udredning af en person, der alene ønsker køns-
hormonbehandling. Kravet er et udtryk for en
manglende forståelse for eller anerkendelse af, at den
enkelte kan have vidt forskelligt ønske om, hvilke
behandlinger der ønskes.
Når forhold vedrørende "real life experience",
sociale forhold og seksuel udvikling inddrages i
udredningen, betyder det, at der opstår et forventnings-
rum, hvor den enkelte gør sig forestillinger om, hvad
der er det "rigtige svar" på de forskellige spørgsmål,
hvad der er de "rigtige" normer. Dette er ikke til gavn
for den, der søger behandlingen. Hvor mødet med
sundhedsvæsenet skulle hjælpe vedkommende til at
blive afklaret til at beslutte sig vedrørende behandling,
så presses vedkommende i stedet ud i et mummespil for
at optimere sine chancer for at opnå behandling.
Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse
ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet,
hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en
behandling og endog risiko for, at patienten ikke
overlever behandlingen.
Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at
kønsmodificerende behandlinger ikke også kan
foretages alene på grundlag af informeret samtykke.
4.4 Rammer for en ny vejledning
Grundlaget for vejledningen bør være, at det er den
enkelte, der bedst kender sin kønsidentitet. Et ønske om
kønsmodificerende behandling skal ikke
mistænkeliggøres, men betragtes som et legitimt ønske.
Der skal tilbydes rådgivning, som kan hjælpe den
enkelte frem til at kunne tage stilling til informeret
samtykke.
Adgang til kønshormonbehandling og brystkirurgi
skal ikke være genstand for større og andre krav for
transpersoner end for andre - altså ciskønnede -
patienter.
Brystkirurgi skal derfor kunne udføres af en
speciallæge, og kønshormonbehandling skal
kunne igangsættes og vedligeholdes af personens
alment praktiserende læge. Mener denne sig ikke i stand
til at forestå en sådan behandling, skal lægen henvise til
fx en endokrinolog eller gynækolog, som kan igangsætte
og vedligeholde kønshormonbehandlingen.
Andre sundhedspersoner, herunder egen læge,
skal kunne rådgive og henvise til andre former
for kønsmodificerende behandlinger.
Genitalkirurgi vil først komme på tale, når patienten er i
kønshormonbehandling. Det betyder, at på det
tidspunkt vil det være åbenbart, at et ønske om
operativt kønsskifte hos vedkommendes er vedholdende.
Udredningen skal derfor på det tidspunkt alene ske i
forhold til forudsætningerne for kirurgiske indgreb.
Legemlige eller psykiske lidelser må ikke være
selvstændige grunde til ikke at give kønsmodificerende
behandling. Hvis der opstår formodning om sådanne
samtidige lidelser (komorbiditet), skal det afklares, om
1.
der skal iværksættes sideløbende behandlinger for
disse forhold, eller
2.
om disse forhold er så alvorlige, at personens
afklarethed om ønsket om et operativt kønsskifte
må betvivles. I så fald drøftes det med
vedkommende, og der udarbejdes en tids- og
behandlingsplan for det videre forløb.
Nødvendige ændringer
Revider
Vejledning om udredning og
behandling af transkønnede,
så fokus
er at hjælpe patienten frem til at kunne
afgive informeret samtykke.
Mandat: Sundhedsstyrelsen
12
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0013.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
5. Ventetidsgaranti for udredning og
behandling
Bekendtgørelse om adgang til
sygehusbehandling
§ 21. Bestemmelserne
i §§ 13 og
19 gælder ikke henvisning til
organtransplantation, sterilisation,
fertilitetsbehandling, herunder
refertilisationsbehandling,
høreapparatbehandling,
kosmetisk behandling,
kønsskifteoperation
og
rekreations- og
rehabiliteringsophold.
BEK nr 469 af 23/05/2016
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra
”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og
2 måneder på behandling.
Bestemmelsen har fået en vidtgående betydning, idet
Sundhedsstyrelsen - som tidligere nævnt - siden
efteråret 2012 har defineret enhver form for
behandling af transpersoner, der er begrundet i deres
kønsidentitet, som værende et led i en kønsskifte-
operation.
Den heraf følgende centralisering skaber
flaskehalse, lange ventetider og ikke mindst
selvmedicinering.
Nødvendige ændringer
Fjern kønsskifteoperation fra
undtagelsesbestemmelsen for
ventetidsgaranti
Mandat: Sundheds-og ældreministeren
13
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0014.png
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
6. Konklusion
Det skal, som for alle andre, være den behandlende
sundhedsperson og patienten, der sammen træffer
beslutning om behandling. Sundhedspersonen baserer
sin beslutning på den relevante
−
og kun den
• Særlig individuel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til relevante
−
udredning. Patienten baserer sin
operativt indgreb (kastration),
beslutning på sit ønske og den information,
• krav om psykiatrisk udredning som forudsætning
vedkommende har modtaget, og giver på dette
for ikke-psykiatrisk behandling,
grundlag et informeret samtykke.
• krav om psykiatrisk udredning som forudsætning
Denne del af behandlingsforløbet skal sigte på at
for behandlinger, som ciskønnede har adgang til
hjælpe patienten til at træffe beslutning om informeret
uden psykiatrisk udredning
samtykke.
• centralisering af behandlinger, som ciskønnede har
Alle andre transrelaterede behandlinger end genital-
adgang til decentralt,
kirurgi skal nedklassificeres, så de ikke længere
• specifik undtagelse fra udrednings- og
betragtes som højt speciale, så de sundhedspersoner,
behandlingsgarantien, som rammer alle
der er eksperter i de respektive behandlinger, får
transrelaterede behandlinger.
adgang til også at behandle transpersoner.
Der er tale om en overregulering, som fører til
mistrivsel og selvmedicinering. Der savnes
Den arbitrære beslutning om at lade al transrelateret
begrundelser for, hvorfor transpersoner skal
behandling være undtaget fra behandlingsgarantien
underlægges anden regulering end resten af
må omgøres.
befolkningen i forhold til adgang til de samme
behandlinger. Det må bringes til ophør.
Hvad angår genitalkirurgi er visse behandlinger så
Denne særlige mistro til transpersoners evner
komplekse og sjældne, at der ikke kan etableres et
til at tage vare på eget helbred er samtidig med til at
selvstændigt behandlingstilbud i Danmark på et
stigmatisere alle transpersoner, også dem som ikke
betryggende niveau. Derfor må der være bedre
ønsker medicisk behandling.
adgang til behandlingstilbud på tværs af
landegrænser.
Som beskrevet i de foregående kapitler er trans-
personers adgang til sundhedsydelser genstand for en
usædvanlig vidtrækkende regulering:
Revider
•
Sundhedsloven
(Folketinget)
•
Specialevejledningen
(Sundhedsstyrelsen)
•
Ventetidsgarantien
(Sundheds-
og
ældreministeren)
•
Vejledningen om
udredning og
behandling
(Sundhedsstyrelsen)
14
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
7. Referencer
Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til
kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået
stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende
ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne
heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke
tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af
Sundhedsstyrelsen.
• LBK nr 1202 af 14/11/2014
• Vidensbanken om sundhedsloven:
http://www.thranesen.dk/sundhedsloven/
• Retsinformation om sundhedsloven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=152710
Bekendtgørelse om sterilisation og kastration
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i
kønsskifte, jf. sundhedslovens § 115 indgives til
Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget
vedrørende transforhold.
• BEK nr 957 af 28/08/2014 Sundheds- og
Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og
Ældreministeriet)
• Vidensbanken om bekendtgørelsen:
http://www.thranesen.dk/
kastrationsbekendtgorelsen/
• Retsinformation om bekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=164602
Vejledning
om udredning og behandling af
transkønnede
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene
for hjælp til og kønsmodificerende behandling af
transpersoner. Vejledningen er udstedt af
Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.
• VEJ nr 10353 af 19/12/2014 Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse
• Vidensbanken om vejledningen:
http://www.thranesen.dk/vej-nr-10353-2014/
• Retsinformation om vejledningen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=167172
Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller
hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og
stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.
Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS)
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og
indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The
International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og
administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i ”Kapitel V.
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.
•
Vidensbanken om SKS:
http://www.thranesen.dk/sks/
•
Sundhedsdatastyrelsen om SKS:
http://www.medinfo.dk/sks/brows.php?
s_nod=5763
Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, har i
besvarelsen af spørgsmål 13 under behandling af
beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det
er ”Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i
indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i
WHO-regi, der er i overensstemmelse med
kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil ”tage
initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet
med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning,
at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse
med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt
kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO
til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national
løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1.
januar 2017”.
Et enigt Sundheds- og ældreudvalg har afgivet en
beretning til B 7, som bakker ministerens løsningsforslag
op.
• Vidensbanken om B 7 spørgsmål 13:
http://www.thranesen.dk/b-7-suu-2015-bilag-1-til-
bilag-5/
• Vidensbanken om beretningen til B 7:
http://www.thranesen.dk/bilag-10-b-7-2015/
• Folketinget om spørgsmål 13:
http://www.ft.dk/samling/20151/
beslutningsforslag/b7/spm/13/index.htm
• Folketinget om beretningen til B 7:
http://www.ft.dk/samling/20151/
beslutningsforslag/b7/bilag/10/index.htm
15
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
Informeret samtykke
Som hovedregel må ingen behandling i
sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der
skal modtage behandlingen, har givet sit informerede
samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14.
september1998 jf. Sundhedslovens § 15). Udstedt af
Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds-
og Ældreministeriet).
• BEK nr 665 af 14/09/1998 Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse
• Vidensbanken om sundhedsloven:
http://www.thranesen.dk/sundhedsloven/
• Vidensbanken om bekendtgørelse nr. 665 af 14.
september1998. (Informeret samtykke):
http://www.thranesen.dk/informeret-samtykke/
• Retsinformation om sundhedsloven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=152710
• Retsinformation om bekendtgørelse nr. 665 af 14.
september1998. (Informeret samtykke):
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=21075
(Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første
specialeplan blev lavet.
• Sundhedsstyrelsen om specialevejledning for
psykiatri:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/planlaegning/
specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/
media/
5614E0236A6344778F6F38EC56F96BAE.ashx
Specialevejledning for gynækologi og obstetrik (14. april 2016)
Fastsætter, at ”Transseksualisme og intersex tilstande” er
højt specialiseret og skal foregå på ”Rigshospitalet
(transseksualisme i samarbejde med sexologisk klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i
2008.
• Sundhedsstyrelsen om specialevejledning for
gynækologi og obstetrik:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/planlaegning/
specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/
media/
C347816965C44B339A3D91A90585F067.ashx
Specialevejledning for plastikkirurgi (30. marts 2016)
Fastsætter, at ”Kønsskifteoperation” er højt specialiseret,
der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af
Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med
udenlandsk center.
Specialeplanlægning – Hvor må en behandling
foregå
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i
sundhedsvæsenet må foregå, idet det er
Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og
• Sundhedsstyrelsen om specialevejledning for
landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands-
plastikkirurgi:
og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse,
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/planlaegning/
efter høring af det rådgivende udvalg for
specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan/~/
specialeplanlægning. (Sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207
media/
– 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner
2FA233B86BAC4E6D92A1F6C0BF453750.ashx
i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).
• Vidensbanken om sundhedsloven:
http://www.thranesen.dk/sundhedsloven/
• Retsinformation om sundhedsloven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=152710
• Vidensbanken om specialeplan 2010 med tilhørende
specialevejledninger:
http://www.thranesen.dk/specialeplanlaegnin-
sygehusvaesenet-2010/
• Sundhedsstyrelsen om specialeplan 2010 med
tilhørende specialevejledninger:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/planlaegning/
specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan
Specialevejledning for psykiatri (1. juli 2015)
Fastsætter, at ”Vurdering af indikation for
kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion,
som skal foregå på ”Psykiatrisk Center København
De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget
om kønsmodificerende behandlinger.
Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra
”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2
måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23.
maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og
Ældreministeriet.
• BEK nr 469 af 23/05/2016 (§ 21) Sundheds- og
Ældreministeriet
• Vidensbanken om bekendtgørelsen:
http://www.thranesen.dk/bekendtgoerelse-om-ret-
tilsygehusbehandling/
• Retsinformation om bekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=178887
16
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
Behandling af transseksuelle. Præcisering af
regler fra Sundhedsstyrelsen den 23. november
2012
Både fortolkningen af specialeplanerne og af
ventetidsgarantien blev væsentligt mere vidtgående med
den præcisering Sundhedsstyrelsen udsendte efteråret
2012.
•
http://www.thranesen.dk/behandling-af-
transseksuelle-praecisering-af-regler-fra-
sundhedsstyrelsen-den-23-november-2012/
Sexologisk Klinik
Behandlingen på Sexologisk Klinik er genstand for stor
kritik fra transpersoner, se fx Briefing: Transkønnedes
adgang til sundhed i Danmark, Amnesty International,
2016
• http://amnesty.dk/media/2263/amnesty-
transkoennedes-adgang-til-sundhed.pdf
Selvmedicinering
Oplysninger om selvmedicinering findes i SFIs LGBT-
sundhed, en undersøgelse udført for Københavns
Kommune
•
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/
lgbt_20151117.pdf
17
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
8. Bilag:
Retten til at være den du er!
LGBT Danmarks transpolitik
Forholdene for transpersoner er i positiv forandring
behandling. Danske myndigheder skal arbejde aktivt for at
F64.x og F65.1 flyttes fra afsnittet om psykiske og
i disse år. Desværre er kendskabet til transforhold
adfærdsforstyrrelser (Mental and behavioural disorders) i
stadig mangelfuldt. Det betyder, at transpersoner
WHO’s sygdomsklassifikation (ICD) til et afsnit, hvor det
som gruppe er ringere stillet end andre borgere. Det
ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller noget
ses både i lovgivningen og i dagligdagen, hvor trans-
seksuelt.
kønnede udsættes for diskrimination og umyndig-
gørelse – ja endog for krænkelse af elementære
5.
Generelle sundhedsforhold
menneskerettigheder. Det må der gøres op med, og
Transpersoner har dårligere sundhedsforhold end
det er nødvendigt med tiltag på mange niveauer.
befolkningen som helhed, hvorfor der bør tilvejebringes
viden og tilbud, som kan imødegå dette problem.
I det følgende præsenteres LGBT Danmarks katalog
Sundhedsvæsenet skal endvidere være mere opmærk-
over politikker til anerkendelse og inklusion af
somme på transpersoners problemer, og må ikke, som det
forekommer i dag, afvise transpersoner alene på grund af
transkønnede og fremme af lige muligheder.
deres transkønnethed.
1.
Definitioner
Der henvises til foreningens LGBT ordbog
http://lgbt.dk/
6.
Transition
Situationen for transpersoner, der ønsker tansition, er en
wp-content/uploads/LGBT_ordbog_v2.pdf
og til
hård belastning, hvorfor der er behov for støtte, rådgivning
slutnoten med definition af udvalgte ord.
og eventuelt for behandling til igangsætning og gennem-
førelse af transitionen.
2.
Selvbestemmelse
Den nuværende udredning og behandling hos
Den enkelte person er den bedste til at træffe personlige
Sexologisk Klinik kan ikke betragtes eller betegnes som
beslutninger. Det gælder også for transkønnede personer.
hverken rådgivning eller støtte.
Langvarige og langtrukne udrednings- og
3.
Juridisk kønsskifte
behandlingsforløb samt manglende støtte, rådgivning og
Det juridiske kønsskifte er en god ting for mange
behandling opleves af den enkelte som en stor belastning
transpersoner. Den nuværende tekst i CPR-lovens § 3, stk.
og risikerer at medføre varige psykiske skader og forværre
6 bør ændres til denne formulering, så teksten ikke
eventuelle eksisterende psykiske problemer.
refererer til den binære kønsforståelse eller til opfattelsen
1. Rådgivning og støtte
Udredning og behandling er
af, at der er flere end 2 køn, og reflektionsperioden på 6
ikke forenelige i samme funktion. Transkønnede skal
måneder skal afskaffes:
derfor, efter eget ønske derom, tilbydes kvalificeret
Personer, der er fyldt 18 år, kan efter skriftlig
rådgivning og støtte i udforskningen og udlevelsen af deres
ansøgning af CPR-kontoret få et nyt person-
kønsidentitet og i håndteringen af de udfordringer, dette
nummer, svarende til det ønskede køn.
medfører. Denne rådgivning er ikke en betingelse for, og
Tilsvarende gælder for personer under 18 år med
må ikke have indflydelse på, muligheden for at modtage
deres forældres/værges samtykke.
kønskorrigerende behandling. Rådgivning og støtte skal
Endvidere bør personnummersystemet ændres, således at
ligeledes tilbydes nære pårørende.
personnummeret ikke er kønnet.
2. Kønskorrektion
Medicinsk og/eller kirurgisk
ændring af kroppen kan f.eks. indebære behandling med
4.
Transkønnethed er ikke en psykiatrisk lidelse
hormoner, anti-hormoner, tildannelse eller fjernelse af
En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk
bryster, feminiserende eller maskuliniserende kirurgi,
eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes
hårtransplantation eller ændring af genitalier.
eller undertrykkes. Transkønnethed (diagnosekoderne
1. Medicinsk og/eller kirurgisk ændring af kroppen
DF64 med underpunkter og DF651) hører derfor ikke
skal tilbydes på baggrund af informeret samtykke. Før
hjemme i Sundhedsvæsenets Klassifikations System og skal
indgreb, der indebærer fjernelse af ovarier eller testikler, er
flyttes fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige
det en hensigtsmæssigt, at personen har modtaget
forstyrrelser til et afsnit, hvor det ikke kan opfattes som en
kønshormonbehandling i en forudgående periode.
sygdom, en lidelse eller noget seksuelt. Der skal derfor
2. Det nuværende udredningsforløb rækker langt ud
heller ikke foretages en psykiatrisk udredning eller
over, hvad der kræves til et informeret samtykke. Den
psykiatrisk diagnosticering for transkønnethed som
enkeltes ønske og beskrivelse af egne forhold skal vægtes
betingelse for eller som et led i kønskorrigerende
højest. Udredningsforløbet skal derfor udgå.
18
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
TRANSPERSONERS
ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
3. Kirurgisk behandling skal efter den enkeltes ønske
tilbydes foretaget på et specialiseret internationalt center.
4. Forundersøgelse og efterbehandling skal tilbydes
foretaget i Danmark. 5. Den enkelte transperson skal
kunne få ordineret kønshormoner hos sin alment prakti-
serende læge, såfremt denne ikke vurderer, at der vil være
sundhedsmæssige indikationer for ikke at gøre det.
6. Mener den praktiserende læge ikke at have de
fornødne kvalifikationer til at vurdere dette eller til at følge
op på ordinationen, skal lægen henvise til en læge, der har
kvalifikationerne.
7. Der skal gives vejledning og mulighed for
deponering af kønsceller inden kønshormonbehandling
påbegyndes.
3. Andre behandlinger
Transpersoner kan også have
behov for andre behandlinger af hensyn til deres
livskvalitet. Det kan f.eks. være fjernelse af uønsket
hårvækst, stemmetræning og proteser.
4. Ventetids- og behandlingsgaranti
Bestemmelsen i
”Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling” om, at
kønsskifteoperation specifikt er undtaget fra reglerne om
behandling, bør ophæves.
7.
Børn og unge transkønnede
Børn og unge, som giver udtryk for ubehag ved det køn,
de blev tildelt ved fødslen, har krav på kvalificerede,
rådgivende og støttende samtaler, som også skal tilbydes
forældrene/værge. Der er behov for en særlig indsats på
følgende områder:
1. Skærpet opmærksomhed helt fra førskolealderen,
om et barn udviser atypisk kønsadfærd.
2. Accept af det køn, som barnet giver udtryk for at
tilhøre.
3. Accept af det fornavn, som barnet ønsker.
4. Transbørn og –unge skal have mulighed for juridisk
kønsskifte på samme vilkår som voksne. Da et juridisk
kønsskifte let kan ændres tilbage, hvis barnet/den unge
under opvæksten fortryder, er der ingen grund til
betænkelighed ved at tillade transbørn og – unge at få
juridisk kønsskifte.
5. Hvis muligheden er til stede, men ikke udnyttes vil
unge transpersoner udvikle de sekundere kønskarakte-
ristika for det køn, de ikke føler sig som, hvilket vil påføre
dem varige, uoprettelige fysiske og psykiske skader.
6. Transbørn og –unge skal med informeret samtykke
og med samtykke fra forældre/værge have ret til samme
behandling som voksne transpersoner for at sikre deres
fremtidige livskvalitet.
7. Unge transpersoner og deres forældre/værge skal
især informeres om muligheden for supprimerende
hormonbehandling (pubertetsbremsende medicinsk
behandling). Behandlingen bør, hvis den unges pubertet
ikke allerede er påbegyndt, iværksættes inden pubertetens
indtrædelse – inden tannerstadie 2.
8.
Fornavn
Navnelovens § 13 stk. 2 og 3 om kønsbestemte fornavne
ophæves, så et fornavn kan vælges uanset hvilket køn, det
betegner.
9.
Personnummer
1. CPR-loven ændres således, at der fremadrettet
anvendes løbenumre uden hensyn til personens køn i
stedet for et kønsbestemt endetal.
2. Ved forespørgsler i Det Centrale Personregister, må
kønnet på en person kun oplyses, såfremt spørgeren har et
begrundet behov for at kende personens køn.
Transpolitikken er tilgængelig online:
http://lgbt.dk/wp-content/uploads/Transpolitik_LGBT-
Danmark.pdf
19
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 680: Henvendelse af 17/8-16 fra LGBT Danmark: Rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser
1657612_0020.png
Transpersoners adgang til sundhedsydelser
Analyse af love og administrative bestemmelser
Nødvendige ændringer
16. august 2016
ISDN: 978-87-982907-0-4
Citeres som:
LGBT Danmark: Transpersoners adgang til
sundhedsydelser (2016), download: http://
www.lgbt.dk/wp-content/uploads/
transpersoners_adgang_til_sundhedsydelser.pdf
LGBT Danmark
- Landsforeningen for
bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Nygade 7, 2. - 1164 København K
+45 3313 1948 - [email protected]
CCCC