Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Region Syddanmark
Att: Conny Orluff
Sundhedsområdet, Internt Ledelsessekretariat
Dato: 10. maj 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPRSS
Sagsnr.: 1600718
Dok. nr.: 20465
Kopi til Danske Regioner
Til Region Syddanmark
Region Syddanmark henvendte sig til ministeriet i februar 2014 og anmodede om en
redegørelse for reglerne for udlevering af aborterede fostre.
Baggrunden for Region Syddanmarks henvendelse er en konkret sag fra Odense Uni-
versitetshospital, hvor en kvinde i forbindelse med, at hun fik foretaget en provokeret
kirurgisk abort i 8. uge, blev informeret om, at valget af kirurgisk abort medførte, at
fostret/vævet ikke udleveres. Efterfølgende ønskede kvinden fosteret/vævet udleve-
ret efter reglerne i sundhedslovens § 34.
Odense Universitetshospital har ikke udleveret fosteret og har dermed truffet afgø-
relse i sagen.
Sundheds- og Ældreministeriet orienterede den 24. juni 2015 skriftligt Region Syd-
danmark om, at sagen fortsat var under behandling i ministeriet.
Ministeriet kan ikke tage stilling til den konkrete sag, som henvendelsen omhandler. I
forhold til de generelle regler om udlevering af aborterede fostre kan Sundheds- og
Ældreministeriet oplyse følgende:
Sundhedslovens generelle regler om håndtering af dødfødte, levendefødte og abor-
terede fostre
I sundhedsloven er der udtrykkeligt taget stilling til håndtering af
dødfødte
børn/fostre, jf. sundhedslovens § 189, og børn/fostre der har vist livstegn efter føds-
len (levendefødte), jf. sundhedslovens afsnit XIII ligsyn og obduktion.
1
Ministeriet kan henvise til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9623 af 31. august 2005
om kriterier for levende- og dødfødsel m.v.
I sundhedslovens bestemmelser om svangerskabsafbrydelse §§ 92-103 eller i sund-
hedsloven i øvrigt er håndtering af
aborterede
fostre ikke reguleret. Det betyder
bl.a., at der hverken er pligt eller ret til at behandle fostret/vævet som en afdød per-
son med de retsvirkninger, der følger heraf, jf. sundhedslovens afsnit XIII ligsyn og
obduktion. Sundheds- og Ældreministeriet vurderer derfor, at et aborteret foster i ju-
ridisk forstand ikke skal betragtes som en død person.
1
Reglerne i sundhedslovens afsnit XIII er en videreførelse af reglerne i den nu ophævet lov nr. 402 af 13.
juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation med senere ændringer. I bemærkningerne til § 17
(2003/1 LSF 91) i lov om ligsyn, obduktion og transplantation er det anført, at børn som viser livstegn efter
fødslen, anses som levendefødte uanset tidspunktet for fødslen eller hvornår fosteret er fremhjulpet.