SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 620
Offentligt

ÅRET

DER

GIK

EN OVERRASKELSE

AF DE MERE

BEHAGELIGE

VI SKAL INSPIRERE

OG LÆRE AF

UDLANDET

VI HAR KNÆKKET

KURVEN

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

VI ER SAMMEN OM

DET HER

VI SKAL INSPIRERE OG

LÆRE AF UDLANDET

VI VIL SÆTTE KRONER OG ØRE

PÅ SPARET TID

SÅ LET VAR DET

VI HAR KNÆKKET KURVEN

NÅR FORRETNING

OG FAGLIGHED

GÅR HÅND I HÅND

EN OVERRASKELSE AF

DE MERE BEHAGELIGE

KORTERE OG BILLIGERE

VEJ TIL SALT

DE HAR VÆRET

MED HELE VEJEN

SPØRGSMÅL TIL DE TRE DIREKTØRER

NU KAN REGIONERNE

BEDRE OVERVÅGE

FORBRUGET

VI LYTTER TIL

LEVERANDØRERNE

AMGROS 2016

Foto: Anne-Li Engström

Design: BGRAPHIC

Tryk: PrinfoHHK.dk

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

Så langt når man ikke uden at fokusere på

resultater og hele tiden have øjnene åbne

over for nye muligheder. Det viste en ny

rapport fra KPMG da også, at vi løbende

har haft. ”Amgros driver en effektiv forret-

ning” hedder det allerede i indledningen

af rapporten, der gennemgår vores struktur

for indkøb af lægemidler. Men selv om det

først og fremmest er justeringer og ikke

store omvæltninger, rapporten anbefaler,

er vi allerede godt i gang med at følge dem.

For vi skal huske på, at når man i vores

branche taler justering, drejer det sig

stadig om mange millioner kroner – penge,

regionerne så kan omsætte til endnu mere

sundhed for danskerne.

Hvor mange penge, vi bruger på at købe

medicin til de offentlige hospitaler, får

vi løbende et indblik i, når vi offentliggør

udviklingen i deres medicinforbrug. Uanset

hvordan vi vender og drejer de tal, stiger

kurven. Så meget, at det samlede medicin-

forbrug i 2015 endte på cirka 7,5 milliarder

kroner svarende til en stigning på 5,2

procent i forhold til året før.

Derfor vil vi i Amgros fortsætte med at

effektivisere vores forretning og på den

måde understøtte regionernes økonomi

og råderum. Men vi kan ikke gøre det alene.

Vi vil gøre det sammen med vores vigtigste

samarbejdspartnere, som først og fremmest

tæller regioner, sygehusapoteker, høreklinik-

ker og leverandører. For at understøtte dette

arbejde har vi i året, der gik, arbejdet med

at styrke vores DNA. Det har været et stort

arbejde, som ikke kun har involveret en lille

håndfuld ledere, men hele organisationen.

Vi er nu der, hvor vi glæder os til at fortsætte

den gode dialog og det tætte samarbejde

med alle, der har en interesse i at omsætte

ideer til handling. Vel og mærke ideer, der

kan være med til at forsyne de danske

hospitaler med lægemidler, høreapparater

og medicinsk udstyr. Til rette tid, sted,

kvalitet og pris. Det er ikke en opgave,

Amgros kan løse alene.

Den er vi sammen om.

Adm. direktør, Flemming Sonne

I Amgros glæder vi os til at

fortsætte den gode dialog og det

tætte samarbejde med alle.

VI ER SAMMEN

OM DET HER

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

år. Så længe har Amgros

skabt rammerne for,

at regionerne kan købe

lægemidler. Til den

bedst mulige pris. Gennem fælles udbud

og storindkøb. Det er ikke kun blevet til

indkøb af lægemidler for omkring 170

millioner kroner om året – som det i sin

tid var for ventet. Men til en årsomsætning,

der for 2015 var på 7,5 milliarder kroner

og en besparelse på 2,4 milliarder kroner.

Det var derfor ikke uden en vis stolthed,

at vi i året, der gik, kunne fejre 25 år på

markedet.

MISSION

SAMMEN

MED ANDRE SUND-

HEDSAKTØRER

SKABER AMGROS

FORUDSÆTNINGER

FOR MERE SUNDHED

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

VI SKAL

INSPIRERE OG

LÆRE AF

UDLANDET

Markedet for lægemidler er globalt. Derfor

har Danmark grundlæggende de samme

udfordringer som andre lande.

Giver det mening

at engagere sig

i internationalt

samarbejde?

Det mener vi,

det gør.

elv om vores resultater viser,

at Amgros gør det rigtig godt,

bliver vi løbende mødt med krav

om at kunne gøre det endnu

bedre. Derfor er det oplagt at kigge til andre

lande og se, hvad vi kan lære af dem. Og om

der måske oven i købet er områder, hvor vi

kan gå sammen om at løse de udfordringer,

som det moderne sundhedsvæsen står

over for.

Især to udfordringer er det oplagt at sam-

arbejde med de nordiske lande om: Hvordan

nedbringer vi udgifterne på nye, dyre læge-

midler? Og hvordan sikrer vi forsyningen

af lægemidler? Det er de vigtigste grunde

til, at Danmark, Sverige, Norge og Island i

sommer blev enige om at etablere et formelt

samarbejde – Nordisk Lægemiddelforum.

Landene har ind til videre vedtaget at

arbejde sammen om følgende tre områder:

Nye, dyre lægemidler

Horizon scanning og

Forsyningssikkerhed

For hvert af de tre områder er der etableret

arbejdsgrupper, hvor både Amgros og

RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Syge-

husmedicin i Danmark) er repræsenteret.

Arbejdsgrupperne har kun afholdt få møder.

Derfor er det endnu usikkert, hvilke kon-

krete initiativer, der er på vej. Men selv om

strukturen for indkøb af dyre lægemidler

er meget forskellig i de enkelte lande, er

problemstillingerne de samme: Hvordan

får vi medicinbudgetterne til at slå til? Så

det giver god mening, at landene henter

inspiration fra hinanden.

Lægemidler i pipelinen

Konsulentfirmaet KPMG har i en rapport

fra 2016 vurderet muligheder i et nordisk

samarbejde. Rapporten peger på nogle

stordriftsfordele, og det største besparelses-

potentiale ligger på området for nye, dyre

lægemidler. Derfor anbefaler konsulent-

firmaet, at de nordiske lande udpeger nogle

konkrete pilotprojekter, som gør det muligt

at teste, om fælles indkøb af lægemidler kan

fungere inden for rammerne af de enkelte

landes love.

Mere konkret er det oplagt at overveje

fælles nordiske udbud. Det kunne også være

fælles leverancer af lægemidler for at styrke

forsyningssikkerheden, som udgør et sti-

gende problem i de nordiske lande. Måske

fordi markederne i de enkelte lande og for

visse lægemidler er for små til at interessere

leverandørerne. Eller at konkurrencen er

så effektiv, at det ikke længere kan betale

sig for virksomhederne at producere til

så små markeder.

I alle de nordiske lande har sundheds-

systemerne brug for at være forberedt på

introduktionen af nye behandlinger, som

kan ændre brugen af medicin og dermed

lægemiddeludgifterne markant. Så vi har

brug for et varslingssystem for nye læge-

midler, Horizon scanning. Nye lægemidler

godkendes på samme tidspunkt i EU, så også

her er det oplagt, at landene arbejder sam-

men om at opbygge en fælles database for

de nye lægemidler, vi kan se ligge i pipelinen.

Der findes ikke kun ét enkelt mål for vores

internationale netværk og samarbejde.

Heller ikke for vores engagement i Nordisk

Lægemiddelforum. Men et er sikkert. Vi kan

både inspirere og lære af de andre lande.

Vi deltager i internationale netværk

og konferencer og deltager aktivt

med artikler til udenlandske tids-

skrifter. Både i faglige og politiske

miljøer. I året, der gik, blev vi på

Sundhed- og Ældreministeriets

anbefaling optaget i

Pharmaceutical Pricing and

Reimbursement Policies.

Det er et internationalt netværk,

som udveksler viden og erfaring

om pris- og tilskudssystemer på

tværs af medlemslandene.

”Jeg byder virkelig Amgros’

initiativ – om at udrede og

forbedre forudsætningerne for

øget samarbejde i lægemiddel-

spørgsmål i Norden – velkommen.

Jeg tror og håber, at vi kan finde

en måde at hjælpe hinanden på

– og dele viden og erfaring.”

Mikael Svensson

Handläggere läkemedel, Sveriges

Kommune og Landsting

VISION

AMGROS

ØNSKER AT VÆRE

INTERNATIONALT

ANERKENDT SOM

ROLLEMODEL

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

EN OVERRASKELSE

AF DE MERE

BEHAGELIGE

Med udløb af patenter på biologiske lægemidler vil vi

de kommende år se flere og flere biosimilære lægemidler.

Det vil være med til at dæmpe væksten i udgifterne

til sygehusmedicin. I 2015 så vi hvorfor.

"For os i regionerne gør det en stor

forskel, når vi kan spare mange millioner

på medicin. Samarbejdet med RADS

og Amgros fungerer rigtig godt, og når

vi hver især bidrager med vores

ekspertise, så kommer det i sidste

ende borgerne til gode."

Svend Hartling

Koncerndirektør, Region Hovedstaden

STRATEGISK MÅL

AMGROS BIDRAGER

MED LØSNINGER,

OG VIDEN, SOM

REGIONERNE KAN

OMSÆTTE TIL MERE

SUNDHED

åde regionerne og Amgros fik en

af de mere behagelige overrask-

elser, da regningen for sygehus-

medicin i 2015 blev gjort endeligt

op. På få måneder havde den biosimilære

version af Remicade®, Remsima®, indtaget

næsten hele det danske marked for behand-

ling med det aktive indholdsstof infliximab.

Ved årets udgang var Remsimas andel af

markedet 99 procent. Og regionerne havde

for hele året sparet 200 millioner kroner.

En behagelig overraskelse. Ingen tvivl om

det. Men helt tilfældigt var det ikke.

Allerede inden de første lægemidler med

biosimilær infliximab blev introduceret

i Danmark, havde Amgros opsagt den eksi-

sterende kontrakt på Remicade og lavet

nye udbud. Remsima løb af med sejren til en

introduktionspris, der var væsentligt lavere

end det originale lægemiddel og væsentligt

lavere, and alle havde forventet. Hospita-

lerne kunne derefter tage de biosimilære

lægemidler i brug kort efter, at de var lance-

ret i Danmark.

Unik rekord

I Danmark oplevede vi dog en vis skepsis

blandt klinikerne over brugen af det biosi-

milære Remsima. Alligevel anbefalede

RADS i maj 2015 at lade selv patienter

i stabil behandling med Remicade skifte til

Remsima. Tre måneder efter patentudløbet

oversteg salget af den biosimilære Remsima

salget af Remicade. Og i dag er der sket et

væsentligt prisfald i behandlingen. I begyn-

delsen af 2015 var prisen 157 kroner pr.

DDD (Defineret DøgnDosis) for behandling

mod 53 kroner pr. DDD ved udgangen af

året.

At Remsima på rekordtid overtog så stor en

markedsandel i Danmark er unikt, og det

bliver der lagt mærke til i udlandet. De andre

nordiske lande har ikke oplevet så markant

Infliximab er et biologisk læge-

middel, der anvendes til at

behandle gigt, psoriasis og kronisk

betændelse i tarmen. Fra 1999 til

2015 var lægemidlet omfattet

af patent og blev solgt under

handelsnavnet Remicade. I 2015

blev de første lægemidler med

biosimilær infliximab introduceret

i Danmark under navnet

Remsima og Inflectra.

skift. Således har originalen Remicade

stadig den største markedsandel i Sverige

og Finland. Tidlige og effektive udbud samt

hurtig RADS-proces er en væsentlig del af

forklaringen. Dertil kommer, at alle fem

regioner var hurtige til at samle bolden op

og implementere de nye behandlingsvejled-

ninger ude i klinikkerne.

Set i bakspejlet har vi lært, at vi med så

hurtig en overgang fra biologisk til biosimi-

lært lægemiddel skal have informationsma-

teriale til både personale og patienter på

plads tidligere. Vi bringer naturligvis vores

mange erfaringer videre til de næste intro-

duktioner af biosimilære lægemidler. Både

patienter og personale kan derfor nu finde

veludbygget informationsmateriale på både

RADS og Lægemiddelstyrelsens hjemme-

sider. Materiale, som også patientforening-

erne har været med til at udvikle.

Flere patentudløb

Næste introduktion er allerede i gang.

Også her forventer vi at kunne hente store

besparelser. Mere end 100 millioner kroner

årligt. Det drejer sig om biosimilære

Benepali® (Eternacept), som svarer til det

biologiske lægemiddel Enbrel. Benepali

og Enbrel® anvendes til gigtsygdomme og

i visse tilfælde også psoriasissygdomme.

Hele behandlingsområdet er dermed gået

fra at være et af de dyre vækstområder til

i 2015 at være et område med et samlet fald

i omsætningen på 111 millioner kroner set

i forhold til 2014.

Amgros forudser derfor, at patentudløb på

de dyre biologiske lægemidler og introduk-

tion af biosimilære lægemidler vil være

med til at dæmpe væksten i udgifterne

til sygehusmedicin.

Biosimilær medicin

er biologisk medicin,

som svarer til

eksisterende biologisk

medicin.

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

Projektet ”Klar-til-

brug medicinløs-

ninger: Analyse

af muligheder,

udfordringer og

økonomisk poten-

tiale” blev i efteråret

2014 sat i gang i

samarbejde mellem

Sygehusapotek Fyn,

Hospitalsapoteket

Region Midtjylland,

Danske Regioner og

Amgros med støtte

fra Erhvervs- og

Vækstministeriet.

NU KAN

REGIONERNE

BEDRE OVERVÅGE

FORBRUGET

Amgros har i tæt

samarbejde med

regionerne udvik-

let et nyt monito-

rerings-værktøj.

Det skal hjælpe

regionerne til at få

indsigt i, hvordan

det går med at

implementere

RADS’ behand-

lingsvejledninger

på hospitalerne.

VI VIL SÆTTE

KRONER OG ØRE

PÅ SPARET TID

Kan det betale

sig at udskifte

traditionelle læge-

midler med dyrere

klar-til-brug

lægemidler?

Det er svært at

svare på. Men vi

har gjort forsøget.

ruger regionerne den medicin,

som RADS (Rådet for Anvendelse

af Dyr Sygehusmedicin) har

anbefalet, at de skal bruge?

Det kan regionerne bedre svare på nu.

Sammen med regionerne har RADS nemlig

udviklet et nyt værktøj til at overvåge for-

bruget på de terapiområder, som de enkelte

behandlingsvejledninger dækker.

I første omgang måler vi alene på fire

udvalgte terapiområder: Hepatitis C, G-CFS,

multipel sklerose samt medicinsk behand-

ling af psykotiske tilstande. Men tanken er,

at vi fremover også skal måle, hvordan det

går for regionerne med at implementere

behandlingsvejledninger på andre

terapiområder.

Hvert kvartal laver Amgros en oversigt til

regionerne, som viser, hvor godt det går med

at implementere behandlingsvejledningerne

på de foreløbige fire terapiområder. Oversig-

ten er delt op i tre felter. Et grønt felt, som

viser, at regionen har været rigtig god til at

følge op på anbefalingerne fra RADS. Et

gult, som viser, at regionens forbrug er

som forventet. Samt et rødt, som viser,

at regionen ikke har været god til at

implementere vejledningerne.

år de nye supersygehuse skyder

op rundt omkring i landet, vil

det nogle steder være uden

de traditionelle medicinrum.

Vi vil samtidigt se behandlingsforløb, som

bliver kortere og kortere. Samt flere og

flere patienter, der behandles ambulant

eller hjemme.

Det stiller mange nye krav. Også til læge-

midlerne. En af løsningerne kan være klar-

til-brug (KTB) lægemidler, som ikke kræver,

at sygeplejerskerne bruger tid på at tilberede

medicinen inden brug. Hospitalerne kan

både spare tid, effektivisere arbejdsgange

og øge patientsikkerheden ved at bruge

dem. Men de er dyrere end de traditionelle

lægemidler. Og dog.

Hvad hvis sparet tid, effektive arbejdsgange,

øget patientsikkerhed og færre sengedage er

lige så meget værd – eller måske oven i købet

mere værd – end den ekstra udgift ved at

købe KTB-lægemidler? Så kan det måske

alligevel betale sig at udskifte de traditionelle

og mere tidskrævende lægemidler med

lægemidler, der er klar til at bruge.

Nu har vi efterprøvet en omkostningsmodel,

som regionerne kan bruge til at vurdere

økonomien i de behandlingsforløb, hvor det

fagligt eller praktisk set giver god mening at

bruge KTB. Modellen giver en mere nuance-

ret vurdering af omkostningerne, så vi ikke

alene vurderer prisen på lægemidlet, men

også potentielle besparelser og merudgifter,

der knytter sig til brugen af lægemidlet.

I arbejdet med modellen er vi blevet klogere

på, hvad der holder industrien tilbage fra

at udvikle nye KTB-lægemidler. Og hvad der

holder sygehusene tilbage fra at efterspørge

dem. Den erfaring kan regionerne tage med,

når de fremover skal afklare, om de vil

erstatte de traditionelle lægemidler med

dyrere klar-til-brug lægemidler.

Overskueligt at bruge

Det er alene salg til afdelinger, vi kan måle

med det nye værktøj. Vi har ikke adgang til

information, der fortæller, hvilken indika-

tion medicinen bliver givet til. Vi kan på

nuværende tidspunkt ikke monitorere,

hvor vidt den enkelte patient nu også får

den anbefalede medicin. Men sammen med

Danske Regioner og regionerne arbejder

vi på at få et system, der kan. Det nye

monitorerings-værktøj måler derfor alene

på forbrug.

Det er ikke nyt, at vi overvåger implemente-

ringen af anbefalingerne fra RADS. Det nye

er, at vi i tæt samarbejde med regionerne

har skabt et værktøj, som er mere dynamisk,

enkelt og overskueligt at bruge. Dertil

kommer, at vi nu også forsyner regionerne

med data, så de nemmere end tidligere kan

udarbejde deres egne analyser af hospitaler-

nes medicinforbrug – helt ned på den

enkelte afdeling.

Vi har altså skabt et værktøj, som regionerne

kan bruge til at gå i direkte dialog med den

enkelte afdelingslæge.

STRATEGISK MÅL

AMGROS YDER MED-

OG MODSPIL TIL

VORES SAMARBEJDS-

PARTNERE, SÅ VI I

FÆLLESSKAB OPNÅR

BEDRE LØSNINGER

Med disse oversigter i hænderne kan regio-

nerne se, hvordan de klarer sig i forhold til

hinanden. Uanset hvor i feltet de ligger, vil

de vide, om der er noget, de bør se nærmere

på og eventuelt gøre en ekstra indsats. Og

de vil kunne se, hvor i landet de kan hente

inspiration.

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

KORTERE OG

BILLIGERE VEJ

TIL SALT

Seks ton lyder måske ikke af meget. Men salt er faktisk

den mest anvendte råvare på de danske sygehusapoteker.

Kun overgået af vand. Det indgår i 46 af de 86 registrerede

produkter, som sygehusapotekerne fremstiller.

Salt er en livsvigtig ingrediens

Derfor har det været oplagt for os at se på,

om vi sammen med sygehusapotekerne

kunne optimere og udvikle forsyningen af

netop denne råvare. Det kunne vi.

Vi har skiftet fremstiller, og det betyder ikke

alene, at sygehusapotekerne har sparet, hvad

der svarer til 87 procent på indkøb af salt.

Ved at købe råvaren direkte fra fremstilleren

har vi fået en mindre sårbar forsyningskæde,

da den er blevet meget kortere. Det har

reduceret risikoen for transportskader og

for, at kvaliteten bliver forringet undervejs.

Tidligere var råvaren ind over flere forskellige

speditører og lagre. Med en kortere for-

syningsvej får vi også en friskere råvare.

Lettere arbejdsgange

Den direkte kontakt til fremstilleren har gjort

det nemmere for os at komme igennem med

individuelle ønsker. Nu bliver saltet pakket

i to sække – en ekstra sæk uden på den

oprindelige. Det letter arbejdet med at gøre

sækkene rene, inden de tages ind i produk-

tionsområdet.

Når sygehusapotekerne har kunnet spare

så meget ved at få salt direkte fra fremstille-

ren, skyldes det først og fremmest, at der

ikke er en leverandør, som skal have sin

del af avancen. Men det har også betydet

ændret arbejdsgang på sygehusapotekerne,

der nu kun modtager salt én gang om året.

Det kræver i sagens natur ekstra arbejde

på sygehusapotekerne, når de modtager

varer. Her skal apoteket nu selv analysere

og pakke sækkene om. En opgave, som

tidligere lå hos leverandøren.

Men når vi gør regnestykket op, er det

lykkedes sygehusapotekerne og Amgros

at optimere forsyningen af salt. Både i

forhold til økonomi og kvalitet.

til fremstilling af

isotoniske saltvands-

opløsninger, der har

samme koncentration

af salte som kroppens

blod. Det kan derfor

anvendes til infusion

ved væskemangel

samt ved indgift af

andre lægemidler. I

alt anvender syge-

husapotekerne 270

forskellige råvarer.

Salt

anvendes

”Det her samarbejde med Amgros

har bestemt givet mening for os.

Vi har sparet rigtig mange penge

og fået salt i en bedre kvaltiet. Jeg

tænker bestemt, at vi skal gøre mere

ud at indkøbe mere rationelt og

udnytte de stordriftsfordele, der er.”

Trine Schnor

Farmaceutisk chef for Produktion,

Region Hovedstadens Apotek

STRATEGISK MÅL

AMGROS KOORDINE-

RER DEN NATIONALE

INDSATS I FORHOLD

TIL AT OPTIMERE

FORSYNINGEN AF

LÆGEMIDLER TIL DE

DANSKE HOSPITALER

Amgros ønsker at forkorte

forsyningskæden for alle de råvarer,

hvor det kan lade sig gøre. En

kortere forsyningskæde reducerer

risikoen for, at noget går galt.

Samtidig letter det behandlingen

af reklamationer og giver en

betragtelig økonomisk besparelse.

Ifølge Good Manufacturing

Practice skal råvarer til brug

for fremstilling af lægemidler

leveres direkte fra fremstiller,

hvor dette er muligt.

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

VI LYTTER TIL

LEVERANDØRERNE

Udbud med to vindere

Landet opdeles i to grupper, som har

forskellige vindere. På den måde sikrer vi,

at der er mindst to leverandører, som har

lægemidlet i Danmark. Det giver bedre

muligheder for at skaffe varer i restordrer-

situationer. Det er især vigtigt ved kritiske

lægemidler, hvor der er problemer med

forsyningssikkerheden.

Udbud med loft over erstatningsprisen

Ved restordrer er der et loft over, hvor

meget leverandøren kan komme til at

betale i erstatning. Det gør det lettere

for leverandøren at beregne sin risiko.

Udbud med købsforpligtelse

Amgros forpligter sig til mindst at aftage

en fastsat procentdel af det tidligere for-

brug. Det sænker leverandørens risiko for

at brænde inde med et stort lager.

Udbud med fortrolige priser

Nogle leverandører har ønske om, at

priserne holdes fortrolige. Det bruger vi

i visse tilfælde – særligt på nye, dyrelæge-

midler, hvor konkurrencen endnu er lille.

Udbud med rabat baseret på volumen

Rabatten stiger i takt med den købte

mængde. Det har været et ønske fra

nogle leverandører.

Amgros udvikler

løbende nye

udbudsformer.

Alene i året, der

gik, har vi afprøvet

fem nye former for

udbud. Det er sket

i tæt dialog med

leverandørerne.

arkedet for lægemidler har

gennem de seneste år ændret

sig markant. Firmaerne er

blevet meget større. Og pro-

duktionsstederne færre. Dertil kommer

et udbredt ønske om, at vi udvider kredsen

af leverandører – for at være mindre sårbar.

Der har derfor været gode grunde til at

udvikle nye udbudsformer.

To forhold vil dog altid være afgørende for

os: At sikre forsyningen af lægemidler til

sygehusapotekerne og skabe konkurrence,

så Amgros fortsat bidrager til, at regionerne

får mere sundhed for pengene. Det er en

konstant balance, fordi vi både skal lytte

til sygehusapotekernes og leverandørernes

ønsker og behov.

Det er i året, der gik, blevet til flere nye

typer af udbud:

•

Udbud med to vindere

Udbud med loft over erstatningsprisen

Udbud med købsforpligtelse

Udbud med fortrolige priser

Udbud med rabat baseret på volumen

Endnu er vores erfaring med de nye typer

af udbud ikke stor. Generelt har leverandø-

rerne dog taget positivt imod vores initiativ.

Når det er sagt, er der stor forskel på, hvad

vi har fået ud af at gå nye veje.

Ved udbud med to vindere har vi set, at

leverandørerne sætter en højere pris, fordi

de med denne type aftale skal levere en

mindre mængde lægemidler. Vi har ind til

videre kun indgået få aftaler med købsfor-

pligtelse. Til gengæld har vi ved udbud med

rabat baseret på volumen fået nogle mere

fordelagtige priser på dyre lægemidler.

Alligevel er der ingen tvivl om, at vi i

fremtiden vil benytte os af flere forskellige

former for udbud. Vi vil fortsætte med at

udvikle forsøg med nye udbudsformer.

I tæt dialog med leverandørerne. Men det

må aldrig gå ud over forsyningssikkerheden

– og dermed patienternes sikkerhed for at

kunne blive behandlet.

STRATEGISK MÅL

VI VIL VÆRE MED

TIL AT SIKRE SAM-

ARBEJDE OG DIALOG

MELLEM LEVERAN-

DØRERNE OG SUND-

HEDSSEKTOREN

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

DE HAR VÆRET

MED HELE VEJEN

Det er ikke første

gang, at Amgros har

inddraget klinikere

i en udbudsproces.

Men med udbuddet

på dialyse har de

været med helt fra

starten. Og denne

gang har også leve-

randørerne været

med i processen.

Udbuddet af perito-

neal-dialyse har været

komplekst. Ud over

lægemidler (dialyse-

væsker) omfattede

det også utensilier,

natmaskiner og

hjemmeleverance

til patienterne.

Udbuddene løber

typisk fire år.

et hele begyndte med et blankt

papir. Som både brugere og

leverandører blev inviteret med

om bordet til at fylde ud. På den

måde har alle været hørt og haft mulighed

for at byde ind med ideer og kommentarer

til Amgros’ seneste udbud af peritoneal-

dialyse. Fra starten.

Allerede i marts 2015 holdt vi et uformelt

møde med de to kendte leverandører for at

høre deres tanker om det fremtidige udbud.

Derefter opfordrede vi dem begge til at sende

et to-siders brev til Amgros med input til,

hvad vi burde vægte i udbuddet – og hvorfor.

Vi inddrog leverandørerne endnu en gang

lige før, vi gik i luften med udbuddet.

Vi sendte modellen for, hvordan vi skulle

vurdere priser på væsker og utensilier i

høring hos leverandørerne. På baggrund

af deres tilbagemeldinger justerede vi vores

model.

Plads til diskussioner

For at gøre processen så rationel som

muligt besluttede vi denne gang at organi-

sere brugergruppen på en ny måde. Vi delte

den op i et udbudsudvalg bestående af en

læge og en sygeplejerske fra hver region

samt en repræsentant fra sygehusapote-

kerne. Og en referencegruppe bestående

af de læger, sygeplejersker og farmaceuter,

som regionerne meldte ind. Der var altså

ikke loft på, hvor mange der måtte deltage

i referencegruppen.

Ved at dele brugergruppen op i to har vi

denne gang haft mere tid og plads til kon-

struktive diskussioner. Brugergruppen har

derfor både været mere handlekraftig og

beslutningsdygtig.

”Det har været rigtig godt at være

en mindre gruppe, hvor vi har kunnet

snakke fagligt om tingene. Der har

været nogle med fra alle regioner, og

alle er kommet med deres synspunkter.”

Elsebeth Hildebrandt

Sygeplejerske, Rigshospitalet

SÅ LET

VAR DET

En ny EU-udbuds-

lov stiller store

krav til leveran-

dørerne. Men

Amgros har gjort

meget for at

mindske den

administrative

byrde.

To tast. Varenummer og pris. Så let var det

tidligere for leverandørerne, hvis de ville

deltage i et af vores udbud. Med en udbuds-

proces, der næsten er 100 procent elektro-

nisk, har det været smart og enkelt for

leverandørerne at deltage i Amgros’ udbud.

Men det var før EU vedtog et nyt udbuds-

direktiv – som Danmark har været blandt

de første til at implementere.

Med de nye regler er det blevet noget mere

besværligt for lægemiddelleverandørerne.

Fordi vi er nødt til at kræve meget mere

dokumentation. Amgros har tidligere stillet

få krav om dokumentation i udbudsproces-

sen. Med den nye udbudslov skal leveran-

dørerne blandt andet erklære, at de ikke er

omfattet af en række strafbare forhold som

bestikkelse, svig og brug af børnearbejde.

De vindende leverandører skal desuden

indsende dokumentation for, at de ikke

har begået ovenstående strafbare forhold.

Det er altså ikke længere bare et par klik

for leverandøren, og så er tilbuddet sendt

af sted. Det er at finde, samle, indsende

og uploade den ekstra dokumentation.

For mange EU-lande er det et fremskridt,

fordi de ikke tidligere har været så tekno-

logisk langt fremme, som vi er med læge-

middeludbuddene i Danmark. Men for

vores leverandører er de nye krav en

administrativ byrde.

Kræver kun nødvendig dokumentation

Derfor gik vi allerede sidste år i gang med

at revidere vores udbudsportal for at gøre

det så let som muligt at afgive tilbud. Vi

har lavet vejledning til og eksempel på,

hvordan man som leverandør udfylder

egen-erklæringen til tilbuddet, som også

kaldes det fælles europæiske udbuds-

dokument (ESPD). Vi vil herudover som

udgangspunkt kun kræve den mest nød-

vendige dokumentation fra leverandørerne

og genbruge dokumentationen fra udbud

til udbud. Sidst men ikke mindst har

vi lavet nye upload-funktioner på vores

udbudsportal, som gør det nemt for

leverandørerne at overskue, hvilke

oplysninger de har indsendt til os.

Den nye udbudslov trådte først i kraft i år.

Da den reviderede leverandørportal var

klar til brug, inviterede vi hele vores

nuværende kreds af leverandører til et

møde, hvor vi gennemgik de nye regler,

udfordringer og funktioner.

Tæt dialog

I udbudsudvalget diskuterede medlem-

merne grundlæggende principper og

kriterier for udbuddet. Udbudsgruppen

forberedte også spørgsmål til leveran-

dørerne, som vi inviterede dem til at

besvare på et 25 minutters møde.

Fire møder holdt vi med udbudsudvalget.

Det tredje deltog referencegruppen i.

På dette møde blev de to grupper enige

om mindstekrav, tildelingskriterier, samt

vægtning af produkternes priser. På den

baggrund udarbejdede vi det endelige

udbudsmateriale. Og publicerede udbuddet

i december 2015. Udbudsudvalget deltog

i den efterfølgende evaluering af de ind-

komne tilbud.

Fik vi så det ud af det, som vi ønskede?

Ja.

Ikke alene har hospitalerne nu et produkt,

som i den grad lever op til klinikernes

ønsker og patienternes behov. Vi kan alle

– også leverandørerne – se tilbage på en

proces, som har været gennemsigtig og

involverende fra start til slut.

Langt de fleste af

vores udbud er

baseret på laveste

pris. Så nedsætter vi

ikke brugergrupper.

Ved mere komplekse

udbud, hvor vi ser

på andre kriterier

end pris, inddrager

vi brugerne.

STRATEGISK MÅL

SØGER TIL STADIGHED

AT UDVIKLE VORES

EKSISTERENDE SET UP

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

VI HAR

KNÆKKET

KURVEN

På bare et år er

det lykkedes os at

reducere antallet

af varenumre

i restordre med

25 procent. Vi

har udviklet et

program, så vi

løbende holder

øje med de

leverandører,

der ikke leverer

varer til tiden.

endensen har været den samme

over det meste af Europa. Gen-

nem de senere år er antallet af

restordrer blot steget og steget.

Så meget, at flere europæiske lande lige

frem har oplevet en fordobling. Der var

derfor gode grunde til at gøre en ekstra-

ordinær indsats på restordreområdet i

Danmark.

Fokus, fokus og fokus. Det er kernen i det

såkaldte Top-6 program, vi har udviklet for

at knække kurven for antallet af restordrer.

”Jeg synes, vi har et super velfungerende

samarbejde med Amgros. De gør sig meget

umage for at være lydhøre over for de

udfordringer, vi har. Amgros har samtidig

været gode til at tydeliggøre konsekvenser,

som vi har kunnet drage nytte af.”

Mette Leiling

Logistikansvarlig, Fresenius-Kabi

Med restordrer mener vi i denne

sammenhæng, at leverandørerne

ikke har leveret til sygehusapotek-

erne inden for de tre dage,

som de er forpligtigede til.

I december 2015 begyndte

Amgros at sende månedlige

logistikrapporter

til

sygehusapotekerne, så de

hele tiden kan følge med

i leveringssituationen. Både

lokalt, regionalt og i hele landet.

Rapporterne viser også, hvor gode

eller dårlige de enkelte firmaer er

til at levere. Logistikrapporterne

skal være med til at inspirere

sygehusapotekerne til at forbedre

deres egen indsats, hvor det er

muligt. Det kunne fx være, hvor ofte

de køber ind, eller hvor mange

varer de bestiller ad gangen.

STRATEGISK MÅL

AMGROS GIVER

MED- OG MODSPIL

I FORHOLD TIL DE

OPGAVER, VI LØSER

FOR OG SAMMEN MED

DANSKE REGIONER

Top-6 programmet stiller skarpt på de seks

leverandører, som har flest varer i restordre.

Programmet består af tre indsatser. Først

udpeger vi på ugentlige møder de seks

leverandører, vi vil interessere os for. Der-

næst sender vi dem hver især en mail, hvor

vi fortæller, at de nu er blandt de seks leve-

randører, der står for flest restordrer. I

mailen beder vi leverandøren oplyse leve-

ringstid og årsag til hver af restordrerne.

Endelig indkalder vi de leverandører, som

ikke tydeligt har forbedret deres leverings-

situation, til møde i Amgros.

Det er denne kombination af monitorering,

opfølgning og tæt dialog, der har rykket så

markant ved antallet af restordrer. Men vi

vil og skal gøre mere. For færre restordrer

handler i sidste ende om at sikre forsyning

af medicin til hospitalerne og patienterne.

Bedre samarbejde

Som en del af vores Top-6 program har vi

derfor også udviklet nogle leading KPI’er

(key performance indicators). Vi måler ikke

alene på antallet af restordrer. Vi måler på

de initiativer, vi løbende sætter i gang for

at nedbringe antallet af restordrer. Det vil

sige, at vi måler på, om vi rent faktisk også

får svar fra de leverandører, vi skriver til.

At sende en mail af sted, som ingen svarer

på, er ligegyldigt. Vi skal vide, at vi har hul

igennem til leverandøren. Her er vores mål,

at vi skal have svar fra hver eneste af de

leverandører, vi skriver til.

Vi beder dem forklare

Samtidig måler vi også på antallet af møder,

som vi holder med leverandørerne. Vores

mål er her, at vi hvert kvartal skal holde

mindst tre såkaldte forbedringsmøder med

udvalgte leverandører. På disse møder viser vi

leverandørerne kurverne for deres leverings-

evne. Vi beder dem om at forklare sig og taler

om, hvad både de og vi kan gøre for, at de

bliver bedre til at levere medicinen til tiden.

Begge KPI’er er med til at sikre, at leveran-

dørerne rent faktisk også handler på vores

kommunikation. Uanset om det foregår

via mail eller ansigt til ansigt med os. Og

vi bliver ved, til situationen forandrer sig

til det bedre. Til trods for vores indsats er

antallet af restordrer stadig for mange. Men

vi har taget et skridt i den rigtige retning.

Det er ikke alene lykkedes os at knække

kurven. Vi har reduceret antallet af rest-

ordrer med 25 procent. Og vi har forbedret

samarbejdet med leverandørerne, så de nu

aktivt hjælper til med at løse og forebygge

fremtidige problemer med restordrer.

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

NÅR

FORRETNING

OG FAGLIGHED

GÅR HÅND

I HÅND

Ved at sætte øjenlægemidler i EU-udbud sparede Amgros

regionerne for et trecifret millionbeløb. Det til trods for, at

regionerne samtidig øgede forbruget med 36 procent.

Det her er den korte historie om, hvordan

Amgros sammen med andre sundheds-

aktører skaber forudsætninger for mere

sundhed. Og historien om, hvordan vi alle

får mere medicin for pengene.

Historien begynder med, at RADS (Rådet

for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin)

i slutningen af 2013 offentliggør en

behandlingsvejledning, der sammenligner

det eksisterende øjenlægemiddel Lucentis

og det nye produkt på markedet: Eylea.

RADS- rekommandationerne trådte i kraft

den 1. januar 2015. På baggrund af den

udarbejdede Amgros et udbud, som resul-

terede i, at leverandørerne afgav betydeligt

bedre tilbudspriser i forhold til tidligere år.

Resultatet har været overvældende.

Mere medicin for pengene

Forbruget af de to øjenlægemidler Lucentis

og Eylea er steget med cirka 36 procent.

Men omkostningen er på grund af vores

EU-udbud kun steget med cirka syv

procent.

Med andre ord.

Regionernes omkostninger ved de to øjen-

lægemidler er kun steget marginalt, selv

om sygehusapotekerne har købt cirka 36

procent mere i 2015 i forhold til året før.

Omsat til kroner og øre betyder det, at

Amgros i samarbejde med RADS sparede

regionerne 133 millioner kroner på indkøb

af disse to øjenlægemidler.

Historien viser, at vi i Amgros er rigtig

gode til det, vi skal: At skabe mere sundhed

for pengene. Vi udnytter mulighederne,

når de opstår. Understøtter den kliniske

verden. Og skaber god forretning.

Lægemidlerne Lucentis

og Eylea

anvendes til en bred vifte

af sygdomme i øjet, hvor synet er svækket som følge af skader

på nethinden. Skaderne kan være betinget af en blodprop

i nethinden (RVO), fremskreden diabetes (DME) eller alder

(vAMD). Disse øjensygdomme kan kun behandles med læge-

midler på sygehusenes øjenafdelinger. Derfor må lægemidlerne

kun udleveres fra sygehusene.

PROCENT

Amgros står for

indkøb af ca. 99 procent

af de lægemidler, der

anvendes på de

offentlige hospitaler

121

MIO. KR. I 2015

Udover lægemidler

udbyder og indkøber

Amgros blodprodukter

og høreapparater

til regionerne

293

EU-UDBUDSGRUPPER

Amgros har i 2015

lavet 293 EU-udbuds-

grupper på 749 ATC-

koder omhandlende

1.253 lægemidler fordelt

på 2.724 varenumre

8,9

MIO. PAKNINGER

Via Amgros indkøbte

sygehusapotekerne

ca. 4.340 ton

lægemiddelpakninger.

Omsætning pr.

ordre 58.064 kr.

Vi har kunnet øge antallet af behandlinger uden at øge udgifterne tilsvarende.

2,4

MIA. KR.

Amgros har i 2015

sparet 2,4 mia. kr. på

indkøb af lægemidler

(listepris)

9,9

MIA. KR. (listepris)

Omsætning i 2015 incl.

rabatter 7,5 mia. kr.

(handelspris)

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

Jeg er stolt over den position,

som Amgros har opnået

de sidste par år.

vad ville gøre

det lettere at være

Amgros?

At vi først og fremmest

bliver betragtet som en

konstruktiv samarbejds-

partner. Derfor skal vi

videreudbygge vores

samarbejdsflader.

Hvad har du været mest

stolt af?

Jeg er mest stolt over

den høreapparatsdatabase,

vi har lavet i samarbejde

med regionerne. Det er

helt unikt, at vi nu har al

trafik i samme database.

Det er faktisk den første

af slagsen. Det betyder,

at ingen nu får bevilget

et høreapparat, som ikke

er berettiget til det. Og at

regionerne ikke får en

udgift, som måske ikke

var nødvendig.

r der noget, du ville

have gjort anderledes

i året, der gik?

Ha, ha. Der er helt sikkert

noget, jeg ville have gjort

anderledes. Men når året

er omme, så er det omme.

Man skal lære hver dag

– både af de gode og mindre

gode erfaringer og ikke

bære noget videre, man

ikke kan lave om.

Hvad kommer til at

fylde mest i 2016?

Det gør etableringen af

Medicinrådet. Hele det

her med at få RADS lukket

pænt ned og givet det

videre til Medicinrådet.

Og så etableringen af

de sundhedsøkonomiske

kompetencer her i huset.

Flemming Sonne, administrerende direktør

Et af mine store ønsker er,

at man så mere totaløkonomisk

på tingene. Vi tænker alt

for kasseopdelt.

Anette Dyhrberg, direktør – Økonomi og ledelsessupport

Jeg er stolt over at være på en

arbejdsplads, hvor man går glad på

arbejde og hjælper hinanden videre,

hvis der er en enkelt regnvejrsdag.

SPØRGSMÅL

TIL DE

TRE DIREKTØRER HOS

AMGROS

OG DERES

SVAR

vad har du været mest stolt over?

At vi har fået vores DNA. Selv om det har været

svært. Men jeg tror, det kommer til at betyde meget

for vores opgaveløsning. Vi har haft noget, vi kaldte the

Amgros way. Men vi lagde ikke det samme i det. Det er det,

vi skal med vores DNA. Vi skal synes, vi er det samme.

Og vil det samme. Vi vil være den samarbejdspartner, der

får tingene til at lykkes.

Hvad har været den største udfordring i året, der gik?

For mig har det været en udfordring at holde tilstrækkeligt

fokus på samarbejdet med sygehusapotekerne samtidig med,

at vi bliver ved med at få nye spændende opgaver. Her tænker

jeg fx på opgaver som udbud på medicinsk udstyr og et stort

analysearbejde som følge af den store politiske opmærksom-

hed, der har været og stadig er på udgifter til medicin.

Trine Kart, vice adm. direktør – Lægemidler & Support

AMGROS 2015 – ÅRET, DER GIK

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 620: Amgros' årsmagasin af juni 2016: Året der gik 15

AMGROS

HAR I 25 ÅR

OPNÅET STORE

BESPARELSER FOR

REGIONERNE – OG

SAMTIDIG SIKRET, AT

SYGEHUSAPOTEKERNE

HAR DE HELT RIGTIGE

LÆGEMIDLER

REGIONERNES

LÆGEMIDDELORGANISATION

AMGROS I/S

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

TLF: 8871 3000