Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1572802_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
PSYKMED
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1302301
Dok. nr.: 1825785
Dato:
19. november 2015
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum)
§1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008, som ændret
ved lov nr. 163 af 28. februar 2012 og lov nr. 606 af 18. juni 2012, foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 3 b, stk. 2,
indsættes efter ”personale,”: ”stofindtagelse,”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Lov nr. 606 af 18. juni 2012
2.2. Evaluering af ordningen med stofindtagelsesrum
2.3. Klare retlige rammer for assisteret stofindtagelse
3. Gældende ret
3.1. Lov om euforiserende stoffer
3.2. FN’s narkotikakonventioner
4. Lovforslagets indhold
4.1. Assisteret stofindtagelse
4.2. Håndhævelse af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer
4.3. Ansvarsmæssige overvejelser
4.4. Fagligt-etiske problemer
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Konsekvenser for kommunerne
5.2. Konsekvenser for regionerne
5.3. Konsekvenser for staten
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgere
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker at nedbringe dødeligheden blandt personer med et stofmisbrug.
De udenlandske erfaringer om, at stofindtagelsesrum vil kunne medvirke til at nedbringe
dødeligheden for personer med et stofmisbrug og forbedre deres forhold, synes at være
blevet bekræftet i dansk sammenhæng.
Regeringen foreslår, at der skabes klare retlige rammer for, at de kommuner, som måtte
ønske det, kan give injektionsbrugere, som ikke fysisk er i stand til at injicere deres eufori-
serende stoffer, adgang til at få en anden persons assistance til stofindtagelsen i stofindta-
gelsesrum. Injektionen må alene foretages af en person på 18 år eller derover og må ikke
foretages af en læge, på en læges ansvar eller af stofindtagelsesrummets personale.
Der er tale om en relativt lille særligt belastet gruppe injektionsbrugere, som f.eks. er meget
abstinente og ryster så meget, at de ikke selv kan injicere stoffet, eller som f.eks. ikke kan
se eller nå en brugbar vene.
Assisteret stofindtagelse er forbundet med særligt store risici, der i høj grad kan begræn-
ses, hvis stofindtagelsen sker i hygiejniske omgivelser og under overvågning af kvalificeret
personale som i et stofindtagelsesrum.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 3
Skabelsen af klare retlige rammer for assisteret stofindtagelse er i overensstemmelse med
formålet med ordningen med stofindtagelsesrum og med hensigten om, at stofindtagelses-
rum bør være lavtærskeltilbud.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Lov nr. 606 af 18. juni 2012
Med lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagel-
sesrum), som trådte i kraft den 1. juli 2012, blev der som § 3 b indsat en ny bestemmelse i
loven. Formålet med bestemmelsen var at tilvejebringe et retsgrundlag for oprettelse og
drift af stofindtagelsesrum.
I henhold til § 3 b, stk. 1, kan sundheds- og ældreministeren efter ansøgning fra en kom-
munalbestyrelse meddele konkrete tilladelser til oprettelse og drift af kommunale stofindta-
gelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst
med kommunen for personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge
af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
I henhold til § 3 b, stk. 2, fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler om stof-
indtagelsesrum som nævnt i stk. 1, herunder om bl.a. hygiejniske omgivelser, overvågning
af kvalificeret personale, social- og sundhedsfaglige tilbud samt afrapportering.
Tilvejebringelsen af retsgrundlaget var udtryk for en imødekommelse af enkelte kommuners
ønske om at kunne tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats således, at stofind-
tagelsesrum kan indgå som en skadesreducerende foranstaltning i kommunens samlede
tilbud til personer med et stofmisbrug.
Kommunernes ønske om at kunne oprette stofindtagelsesrum skulle ses i lyset af, at stof-
misbrug ofte har meget alvorlige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for de perso-
ner, som har et stofmisbrug, hvortil kommer generne for de borgere, herunder børnefamili-
er, som bor og færdes i lokalområder berørt af stofmisbrug. Fra kommunal side blev der
bl.a. henvist til erfaringer fra udlandet, der har vist, at stofindtagelsesrum vil kunne medvirke
til dels at nedbringe dødeligheden blandt og forbedre forholdene for personer med et stof-
misbrug, dels at begrænse generne for det omgivende samfund.
2.2. Evaluering af ordningen med stofindtagelsesrum
Af forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), fremgår det, at Sundheds- og
Ældreministeriet vil foretage en evaluering i 2015 med henblik på den fremtidige tilrettelæg-
gelse af ordningen. Med udgangen af 2014 blev der drevet stofindtagelsesrum i Køben-
havns, Aarhus og Odense kommuner. Det var dermed afrapporteringer fra de tre kommu-
ner, som dannede grundlag for evalueringen, som Sundheds- og Ældreministeriet offentlig-
gjorde den 27. maj 2015 og samtidig fremsendte til orientering for Folketingets Sundheds-
og Ældreudvalg, jf. SUU alm. del – bilag 1417.
Af evalueringen fremgår det bl.a., at stofindtagelsesrummene i 2014 i alt havde 3.564 aktive
brugere, som i årets løb samlet indtog stoffer 199.075 gange i rummene. Fra stofindtagel-
sesrummenes oprettelse til udgangen af 2014 var det samlede antal stofindtagelser i stof-
indtagelsesrumme 355.255.
Det fremgår af evalueringen, at alle disse stofindtagelser på grund af målgruppens stærke
afhængighed må antages at ville have fundet sted, selv om der ikke havde været adgang til
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 4
stofindtagelsesrum. Langt de fleste af stofindtagelserne ville i givet fald næppe have fundet
sted i hygiejniske omgivelser, og formentlig ingen af dem ville have fundet sted under over-
vågning af kvalificeret personale.
For så vidt angår hygiejniske omgivelser, fremgår det af evalueringen, at stofindtagelses-
rummene er indrettet på en måde og har faciliteter, som bidrager til at begrænse den
sundhedsmæssige risiko forbundet med stofindtagelsen.
For så vidt angår overvågning, fremgår det af evalueringen, at der i stofindtagelsesrumme-
ne er personale til stede i det eller de lokaler, hvori stoffer besiddes og indtages, og for så
vidt angår kvalifikationer, er det personale, som overvåger stofindtagelsen, i stand til at ud-
levere det relevante udstyr til brug for stofindtagelsen, til at vejlede om stofindtagelsen og til
at give førstehjælp, hvis der indtages en overdosis eller opstår en anden nødsituation.
Der peges i evalueringen på, at selv om stofindtagelsesrummenes bidrag til begrænsning af
risikoen for dødsfald og skader forbundet med stofindtagelse ikke umiddelbart kan kvantifi-
ceres, så må det antages, at både de hygiejniske omgivelser og det kvalificerede personale
har stor betydning i denne henseende.
I den forbindelse fremgår det af evalueringen, at der blev sat ind med akut behandling i
forbindelse med de i alt 301 tilfælde af overdosis/svær forgiftning, som fandt sted fra stof-
indtagelsesrummene blev oprettet til udgangen af 2014. Alene i 2014 skete det 133 gange.
Ingen af disse tilfælde, hvor brugeren ikke kunne trække vejret ved egen hjælp, medførte
døden. Var disse overdoser/svære forgiftninger indtruffet et andet sted end i et stofindtagel-
sesrum, ville der ikke nødvendigvis have været mulighed for at sætte ind med akut behand-
ling og i hvert fald ikke lige så hurtigt.
I evalueringen peges der endvidere på, at det høje antal aktive brugere af stofindtagelses-
rummene betyder, at der er mulighed for at skabe kontakt til mange personer, som er
stærkt afhængige som følge af et længere og vedvarende stofmisbrug, og som ikke nød-
vendigvis er i kontakt med behandlingssystemet eller myndighederne i øvrigt. Kommuner-
nes afrapporteringer viser, at kontakten til målgruppen bl.a. giver mulighed for at vejlede om
stofindtagelsen, at give sundhedsfaglige råd, at foretage helbredsvurderinger og at henvise
til eksterne tilbud, herunder sundhedsfaglige og socialfaglige tilbud samt stofmisbrugsbe-
handling.
I evalueringen konkluderes det bl.a., at stofindtagelsesrum synes at være en effektiv foran-
staltning, som medfører klare fordele for målgruppen såvel som for det omgivende sam-
fund. Samlet set synes de udenlandske erfaringer om, at stofindtagelsesrum vil kunne
medvirke til at nedbringe dødeligheden for stofmisbrugere og forbedre deres forhold, at
være blevet bekræftet i dansk sammenhæng. Desuden peger evalueringen på, at stofind-
tagelsesrum – som det er set fra andre lande – bidrager til at begrænse generne for det
omgivende samfund.
Fordelene for det omgivende samfund må sammen med kommunernes og de selvejende
institutioners samarbejde med politiet, lokalsamfundet og målgruppen antages at være
medvirkende til, at der ikke er rapporteret om væsentlige problemer forbundet med rumme-
nes drift.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 5
De rapporterede problemer forekommer primært at være af praktisk karakter, f.eks. kapaci-
tet og åbningstider, og der synes enten at være fundet løsninger eller at blive arbejdet på at
finde løsninger på problemerne.
F.eks. har der i København vist sig en problemstilling, som angår en relativt lille særligt be-
lastet gruppe injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at injicere deres stoffer uden
assistance fra en anden person. Der er tale om injektionsbrugere, som f.eks. er meget ab-
stinente og ryster så meget, at de ikke selv kan injicere stoffet, eller som f.eks. ikke kan se
eller nå en brugbar vene.
I Københavns Kommune håndteres problemstillingen på den måde, at man i forhold til dem,
som til trods for skiltning om, at man selv skal foretage stofindtagelsen, og til trods for mål-
rettet indsats for at motivere til anden indtagelsesform, alligevel får assistance fra en anden
person, nøjes med at indskærpe de gældende regler for stofindtagelse i stofindtagelses-
rummet. Kommunen begrunder håndteringen med, at den assisterede stofindtagelse, som
finder sted i narkotikamiljøet uden for stofindtagelsesrummet, er forbundet med særligt sto-
re risici, som i høj grad kan begrænses, hvis stofindtagelsen i stedet sker i hygiejniske om-
givelser og under overvågning af kvalificeret personale som i et stofindtagelsesrum. Kom-
munen finder, at det vil være i modstrid med formålet med stofindtagelsesrum generelt at
afvise dem, der gør brug af assisteret stofindtagelse – en afvisning, der må forudsættes at
kræve politimæssig assistance – og at stofindtagelsesrummene bør kunne rumme den sær-
ligt belastede gruppe, som det drejer sig om.
Sundheds- og Ældreministeriet har ikke haft bemærkninger til Københavns Kommunes
håndtering af problemstillingen, hvilket Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg blev orien-
teret om i forbindelse med fremsendelsen af evalueringen, jf. afsnit 2.2.1.
2.3. Klare retlige rammer for assisteret stofindtagelse
En varig løsning af problemstillingen med den relativt lille særligt belastede gruppe injekti-
onsbrugere, som ikke fysisk er i stand til at injicere deres stoffer uden assistance fra en
anden person, forudsætter, at der skabes klare retlige rammer for assisteret stofindtagelse.
Skabelsen af klare retlige rammer for assisteret stofindtagelse er i overensstemmelse med
formålet med ordningen med stofindtagelsesrum; nemlig at bidrage til nedbringelse af dø-
deligheden blandt og forbedring af forholdene for personer med et stofmisbrug samt til be-
grænsning af generne for det omgivende samfund, og med hensigten om, at stofindtagel-
sesrum bør være lavtærskeltilbud, jf. forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lov-
forslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagel-
sesrum).
Da der er tale om personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedva-
rende misbrug af euforiserende stoffer, må de injektionsbrugere, som ikke fysisk er i stand
til at injicere deres stoffer uden assistance fra en anden person, nemlig formodes under alle
omstændigheder at indtage deres stoffer med assistance. Kan de ikke gøre brug af stofind-
tagelsesrum, vil den assisterede stofindtagelse finde sted i mindre hygiejniske omgivelser
og uden overvågning af kvalificeret personale med større risiko for dødsfald og skader til
følge.
De klare fordele for målgruppen, dvs. personer med en stærk afhængighed som følge af et
længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, som stofindtagelsesrum medfø-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 6
rer, jf. afsnit 2.2.3., bør også komme den del af målgruppen, der ikke fysisk er i stand til at
injicere deres stoffer uden assistance fra en anden person, til gavn.
Den særlige belastning, som karakteriserer denne del af målgruppen, og de særligt store
risici, som er forbundet med assisteret stofindtagelse, betyder, at netop disse personer i høj
grad kan have gavn af at indtage deres stoffer i hygiejniske omgivelser og under overvåg-
ning af kvalificeret personale, som kan vejlede om stofindtagelsen, give sundhedsfaglige
råd, foretage helbredsvurderinger og henvise til eksterne tilbud, herunder sundhedsfaglige
og socialfaglige tilbud samt stofmisbrugsbehandling, og som kan sætte ind med akut be-
handling i tilfælde af overdosis/svær forgiftning eller anden nødsituation, jf. afsnit 2.2.2.
3. Gældende ret
3.1. Lov om euforiserende stoffer
Med lov nr. 606 af 18. juni 2012 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagel-
sesrum) blev der som § 3 b indsat en ny bestemmelse i loven.
I henhold til § 3 b, stk. 1, kan sundheds- og ældreministeren efter ansøgning fra en kom-
munalbestyrelse meddele konkrete tilladelser til oprettelse og drift af kommunale stofindta-
gelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst
med kommunen for personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge
af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
I henhold til § 3 b, stk. 2, fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere regler om stof-
indtagelsesrum som nævnt i stk. 1, herunder om bl.a. hygiejniske omgivelser, overvågning
af kvalificeret personale, social- og sundhedsfaglige tilbud samt afrapportering.
Af forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), fremgår det, at forbuddet
mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske og videnskabelige formål
fastholdes. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at besiddelse af euforiserende stof-
fer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindtagelsesrum eller et
stofindtagelsesrum drevet af en selvejende institution med driftsoverenskomst med kom-
munen i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis den pågældende er fyldt 18 år og
som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk af-
hængighed af det pågældende stof.
Af forarbejderne fremgår det endvidere, at det i medfør af bemyndigelsen i § 3 b, stk. 2, vil
blive fastsat, at en bruger af et stofindtagelsesrum selv skal foretage stofindtagelsen. Om
baggrunden herfor fremgår det, at personalets og andre personers indgivelse af euforise-
rende stoffer kunne give anledning til tvivl om strafbar besiddelse samt til ansvarsmæssige
og for førstnævnte gruppes vedkommende tillige fagligt-etiske problemer, hvortil kommer,
at der ikke i praksis synes at være problemer med udelukkelse af patienter fra den såkaldte
heroinordinationsordning som følge af, at patienter indskrevet i ordningen selv skal indtage
den lægeordinerede heroin.
Det skal i forbindelse med de omhandlede dele af forarbejderne bemærkes, at ingen –
hverken Sundheds- og Ældreministeriet, Københavns Kommune, brugerrepræsentanter
eller andre høringsparter – forudså problemstillingen med den relativt lille særligt belastede
gruppe injektionsbrugere, som ikke fysisk er i stand til at injicere deres stoffer uden assi-
stance fra en anden person.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 7
Hvis det i overensstemmelse med forarbejderne blev fastsat, at brugerne selv skal foretage
stofindtagelsen, ville det betyde, at Københavns Kommunes håndtering af problemstillin-
gen, jf. afsnit 2.2.3., ikke kunne fortsætte, og at man altså skulle afvise de injektionsbruge-
re, som ikke fysisk er i stand til at injicere deres stoffer uden assistance fra en anden per-
son. Derfor er der endnu ikke fastsat nærmere regler i medfør af bemyndigelsen i § 3 b, stk.
2.
3.2. FN’s narkotikakonventioner
Danmark er part i og bundet af FN’s narkotikakonventioner; nemlig Enkeltkonvention af 30.
marts 1961 om kontrol med narkotiske midler (enkeltkonventionen), Konvention af 21. fe-
bruar 1971 om psykotrope stoffer (psykotropkonventionen) og FN-konventionen af 20. de-
cember 1988 imod handel med narkotika og psykotrope stoffer (kontrolkonventionen).
Af forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), fremgår det, at det som ud-
gangspunkt næppe kan stride imod FN’s narkotikakonventioners overordnede formål at
komme gruppen af personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedva-
rende misbrug af euforiserende stoffer i møde med en foranstaltning, som ingen konventi-
onsparter havde forestillet sig, da konventionerne blev indgået, men som vil kunne medvir-
ke til at nedbringe dødeligheden blandt og forbedre forholdene for stofmisbrugerne.
Af forarbejderne fremgår det endvidere, at en stillingtagen til, hvorvidt oprettelse og drift af
stofindtagelsesrum er i strid med FN’s narkotikakonventioner, imidlertid må bero på en vur-
dering af de konkrete omstændigheder, hvorunder oprettelsen og driften finder sted. I for-
længelse heraf beskrives de omstændigheder, hvorunder stofindtagelsesrum vil blive opret-
tet og drevet i Danmark, og det konkluderes, at oprettelse og drift af stofindtagelsesrum
under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med konventionerne.
Af forarbejderne fremgår det, at oprettelsen og driften af stofindtagelsesrum endog kan si-
ges at bidrage til opfyldelsen af visse forpligtelser efter FN’s narkotikakonventioner samt
FN’s menneskerettighedserklæring og FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturel-
le rettigheder.
Det forhold, at den enkelte kommunalbestyrelse vil kunne beslutte at give injektionsbrugere,
der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til
at blive assisteret af en anden person, som dog ikke må tilhøre stofindtagelsesrummets
personale, jf. afsnit 4, vil efter regeringens opfattelse ikke ændre på vurderingen af, at stof-
indtagelsesrum oprettet og drevet i henhold til den danske lovgivning er i overensstemmel-
se med FN’s narkotikakonventioner, og at det endog kan siges at bidrage til opfyldelsen af
visse forpligtelser.
I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på, at den assisterende persons besiddelse af bru-
gerens stof til eget forbrug alene er af rent teknisk og helt kortvarig karakter, hvilket sikres
gennem foretagelse af en forudgående registrering af, at der er tale om assisteret stofind-
tagelse, og gennem personalets skærpede overvågning af stofindtagelsen, jf. afsnit 4.1. og
4.2.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 8
4. Lovforslagets indhold
4.1. Assisteret stofindtagelse
Med lovforslaget foreslås det at ændre § 3 b, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer således,
at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til også at fastsætte nærmere regler om stof-
indtagelse i stofindtagelsesrum som nævnt i lovens § 3 b, stk. 1.
I medfør af bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om stofindtagelse i stofindtagel-
sesrum vil det blive fastsat, at stofindtagelsesrummets brugere selv skal foretage stofindta-
gelsen, idet den enkelte kommunalbestyrelse dog kan beslutte at give injektionsbrugere,
der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til
at blive assisteret af en anden person, som dog skal være 18 år eller derover, og som ikke
må være en læge, handle på en læges ansvar eller tilhøre stofindtagelsesrummets perso-
nale. Med assistance forstås i denne sammenhæng foretagelse af injektionen.
Når den assisterende person skal være 18 år eller derover, skyldes det, at man først som
18-årig har den fulde selvbestemmelsesret, og at børn og unge, som er yngre end 18 år,
ikke bør have deres gang i et stofindtagelsesrum. Aldersgrænsen svarer i øvrigt til den al-
dersgrænse, som gælder for målgruppen for stofindtagelsesrum, jf. § 3 b, stk. 1, i lov om
euforiserende stoffer. Om baggrunden for begrænsningen i forhold til læger, personer, som
handler på en læges ansvar, og personale henvises til afsnit 4.4.
Det vil endvidere blive fastsat, at det i forbindelse med den registrering, som i forvejen fore-
tages forud for hver stofindtagelse i stofindtagelsesrummene, skal registreres, hvis der er
tale om assisteret stofindtagelse. I disse tilfælde skal det tillige registreres, at brugeren er
informeret om, at assisteret stofindtagelse er forbundet med særligt store risici, og om, at
den assisterede stofindtagelse sker på brugerens eget ansvar. Desuden skal det registre-
res, at brugeren efter at have modtaget denne information har givet sit samtykke til den
assisterede stofindtagelse. Samtykket skal være udtrykkeligt, og et stiltiende samtykke vil
derfor ikke være gyldigt i denne sammenhæng. Brugeren skal således eksplicit tilkendegive
at være indforstået med den assisterede stofindtagelse. Tilkendegivelsen kan være enten
skriftlig eller mundtlig. For at der kan være tale om et gyldigt samtykke, skal brugeren af
personalet vurderes at være i stand til at forstå informationen og samtykkets betydning med
hensyn til ansvar, jf. afsnit 4.3.
Herudover vil det blive fastsat, at assisteret stofindtagelse skal ske under skærpet overvåg-
ning af kvalificeret personale.
Som ansvarlig for den social- og sundhedsfaglige indsats bør den enkelte kommune, som
opretter og driver stofindtagelsesrum eller har indgået aftale med en selvejende institution
med driftsoverenskomst med kommunen om driften af stofindtagelsesrum, tage stilling til,
hvorvidt kommunen ønsker, at der skal være adgang til assisteret stofindtagelse i det enkel-
te stofindtagelsesrum. Kommunen bør tage stilling hertil under hensyn til de lokale forhold,
herunder misbrugsmønstrene samt stofmisbrugsproblemernes omfang og betydning.
De kommuner, som måtte beslutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at
indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til at blive assisteret af en anden
person, som dog skal være 18 år eller derover, og som ikke må være en læge, handle på
en læges ansvar eller tilhøre stofindtagelsesrummets personale, må tage stilling til fastsæt-
telsen af mere specifikke regler om assisteret stofindtagelse i det enkelte stofindtagelses-
rum. F.eks. vil kommunen kunne fastsætte mere specifikke regler om, hvilke personer der
må assistere i forbindelse med assisteret stofindtagelse.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 9
I medfør af bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om stofindtagelse i stofindtagel-
sesrum vil det blive fastsat, at en kommunalbestyrelses ansøgning til Sundheds- og Æl-
dreministeriet om tilladelse til oprettelse og drift af stofindtagelsesrum skal indeholde oplys-
ning om eventuel adgang til assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrummet. Det forud-
sættes, at en ansøgnings nærmere indhold udformes under inddragelse af den lokale politi-
kreds, jf. forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012
om ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum). Politiet vil således også
blive inddraget i forbindelse med en beslutning om, at der skal være adgang til assisteret
stofindtagelse i et stofindtagelsesrum.
Det vil endvidere blive fastsat, at en kommunalbestyrelse, som beslutter, at der skal være
adgang til assisteret stofindtagelse i et stofindtagelsesrum, hvis oprettelse og drift Sund-
heds- og Ældreministeriet allerede har meddelt tilladelse til, skal give ministeriet meddelel-
se om beslutningen og om, at den er taget under inddragelse af den lokale politikreds.
4.2. Håndhævelse af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer
Den forudgående registrering af, at der er tale om assisteret stofindtagelse, og personalets
skærpede overvågning af stofindtagelsen, jf. afsnit 4.1., har bl.a. til formål at sikre, at det er
brugeren, som selv medbringer det euforiserende stof til eget forbrug, og som er i besiddel-
se af stoffet indtil foretagelsen af injektionen. Sikringen heraf betyder, at den assisterende
persons besiddelse af brugerens stof alene er af rent teknisk og helt kortvarig karakter.
En sådan rent teknisk og helt kortvarig besiddelse af et euforiserende stof vil udgøre en
overtrædelse af det forbud mod besiddelse til andre end medicinske og videnskabelige
formål, som følger af lov om euforiserende stoffers § 1, stk. 3, jf. stk. 1, og § 2, stk. 4, jf. stk.
1. Det forudsættes imidlertid med lovforslaget, at en sådan besiddelse i et kommunalt stof-
indtagelsesrum eller et stofindtagelsesrum drevet af en selvejende institution med drifts-
overenskomst med kommunen i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis besiddelsen
finder sted i forbindelse med assisteret stofindtagelse i overensstemmelse med de herom
fastsatte regler, jf. afsnit 4.1.
Når der er tale om en persons rent tekniske og helt kortvarige besiddelse i et stofindtagel-
sesrum af en af stofindtagelsesrummets brugeres stof til brugerens eget forbrug, vil politiet
altså håndhæve forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer på samme måde, som
det håndhæves, når der er tale om en brugers besiddelse til eget forbrug i og i umiddelbar
nærhed af et stofindtagelsesrum, hvis den pågældende er fyldt 18 år og som følge af et
længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængighed af det
pågældende stof, jf. afsnit 3.1.
En person, som er i rent teknisk og helt kortvarig besiddelse i et stofindtagelsesrum af en af
et stofindtagelsesrums brugers stof til brugerens eget forbrug, vil således efter politiets
konkrete skøn ikke få beslaglagt og konfiskeret stoffet, når det ud fra de foreliggende om-
stændigheder må lægges til grund, at der er tale om assisteret stofindtagelse, som finder
sted i overensstemmelse med de herom fastsatte regler, jf. afsnit 4.1.
For så vidt angår politiets håndhævelse af forbuddet mod besiddelse af euforiserende stof-
fer til andre end medicinske og videnskabelige formål i stofindtagelsesrum, vil det – som det
generelt gælder i dag – være overladt til et politifagligt skøn at forholde sig til besiddelse af
euforiserende stoffer. Da en beslutning om at give adgang til assisteret stofindtagelse i et
stofindtagelsesrum forudsættes taget under inddragelse af den lokale politikreds, jf. afsnit
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 10
4.1., vil politiet være bekendt hermed. Denne oplysning vil sammen med hensynet til at få
stofindtagelsesrummet til at fungere efter hensigten blive inddraget i det politifaglige skøn.
For så vidt angår politiets håndhævelse af forbuddet i stofindtagelsesrum, gælder i øvrigt de
almindelige regler om indgreb, orden og sikkerhed i retsplejeloven og i lov om politiets virk-
somhed.
Ændringsforslaget udelukker derfor heller ikke, at politiet som hidtil kan foretage kontrol i et
stofindtagelsesrum, eksempelvis med henblik på at sikre, at de fastsatte vilkår for oprettel-
sen og driften af stofindtagelsesrummet efterleves i praksis.
Af evalueringen af ordningen med stofindtagelsesrum, jf. afsnit 2.2., fremgår det bl.a., at der
hverken fra kommunerne eller fra anden side er rapporteret om problemer i anledning
af, at forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske og
videnskabelige formål er fastholdt samtidig med, at det forudsættes, at besiddelse af eufori-
serende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum i praksis
normalt ikke forfølges af politiet, hvis personen er fyldt 18 år og som følge af et længere og
vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende
stof. Det er en politimæssig opgave at håndhæve forbuddet mod besiddelse af euforise-
rende stoffer til andre end medicinske og videnskabelige formål. Hverken bedømmelsen af,
hvem der er personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af et
længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, vurderingen af, hvilken mængde
der kan anses for bestemt til eget forbrug, eller den nærmere fastlæggelse af området for
umiddelbar nærhed af stofindtagelsesrummet synes at have givet anledning til problemer i
praksis.
I evalueringen konkluderes det, at når håndhævelsen af forbuddet ikke synes at have givet
anledning til problemer i praksis, så skyldes det formentlig, at oprettelsen af stofindtagel-
sesrum sker efter drøftelse med politiet, som derfor er bekendt med det enkelte rums belig-
genhed og de fastsatte vilkår for oprettelsen og driften af rummet, og at politiet deltager
aktivt i møder og andet samarbejde om stofindtagelsesrummene. Hertil kommer, at hensy-
net til at få stofindtagelsesrummene til at fungere efter hensigten og hensynet til beboerne
omkring rummene bliver inddraget i de politifaglige skøn, der foretages som led i håndhæ-
velsen.
Den nye bemyndigelsesbestemmelse forventes umiddelbart heller ikke at give anledning til
væsentlige betænkeligheder i forhold til håndhævelsen af forbuddet i praksis. Forbuddet
mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske og videnskabelige formål
fastholdes samtidig med, at det forudsættes, at en persons rent tekniske og helt kortvarige
besiddelse i et stofindtagelsesrum af en af stofindtagelsesrummets brugeres stof til bruge-
rens eget forbrug i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis besiddelsen finder sted i
forbindelse med assisteret stofindtagelse i overensstemmelse med de herom fastsatte reg-
ler, jf. afsnit 4.1.
4.3. Ansvarsmæssige overvejelser
Generelt om strafansvar for personalet i stofindtagelsesrum fremgår det af forarbejderne til
lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om ændring af lov om
euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), at det forudsættes, at den almindelige drift af
stofindtagelsesrum i overensstemmelse med sundheds- og ældreministerens tilladelse ikke
vil kunne medføre strafansvar for personalet efter loven eller bekendtgørelsen om euforise-
rende stoffer, herunder for medvirken til andres overtrædelser, jf. straffelovens § 23.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 11
Særligt om ansvar i forbindelse med assisteret stofindtagelse skal bemærkes den forudgå-
ende registrering dels af, at brugeren er informeret om, at assisteret stofindtagelse er for-
bundet med særligt store risici, og om, at den assisterede stofindtagelse sker på brugerens
eget ansvar, dels af, at brugeren efter at have modtaget denne information har givet sit ud-
trykkelige samtykke til den assisterede stofindtagelse, jf. afsnit 4.1. Dette har bl.a. til formål
at sikre, at den assisterede stofindtagelse ikke giver anledning til ansvarsmæssige proble-
mer.
Samtykket betyder, at hvis den assisterende person i forbindelse med injektionen uagtsomt
tilføjer brugeren skade på legeme eller helbred eller uagtsomt forvolder brugerens død, så
vil injektionen i almindelighed være straffri.
Erstatningsretligt vil samtykket i almindelighed virke ansvarsfritagende for den assisterende
person.
Assisteret stofindtagelse, som finder sted i overensstemmelse med de herom fastsatte reg-
ler, forventes således ikke at give anledning til ansvarsmæssige problemer i hverken straf-
feretlig eller erstatningsretlig henseende.
I øvrigt kan de særligt store risici, som er forbundet med assisteret stofindtagelse, i høj grad
begrænses, hvis stofindtagelsen sker i hygiejniske omgivelser og under overvågning af
kvalificeret personale som i et stofindtagelsesrum, jf. afsnit 2.2.3. Begrænsningen af risicie-
ne skyldes, at det kvalificerede personale er i stand til at udlevere det relevante udstyr til
brug for stofindtagelsen, til at vejlede om stofindtagelsen og til at sætte ind med akut be-
handling i tilfælde af overdosis/svær forgiftning. Hertil kommer, at det kvalificerede persona-
les overvågning skal være skærpet i forbindelse med assisteret stofindtagelse, jf. afsnit 4.1.
4.4. Fagligt-etiske problemer
Selv om assisteret stofindtagelse, der finder sted i overensstemmelse med de herom fast-
satte regler, ikke forventes at give anledning til ansvarsmæssige problemer i hverken straf-
feretlig eller erstatningsretlig henseende, jf. afsnit 4.3., ville det være fagligt-etisk problema-
tisk, hvis injektionen måtte foretages af en læge eller på en læges ansvar.
Dels ville det være fagligt-etisk problematisk, hvis der af en læge eller på en læges ansvar
måtte foretages injektion af et euforiserende stof, hvis nærmere indhold og virkning er
ukendt. Dels bør injektioner, som foretages af læger eller på lægers ansvar, alene foreta-
ges som led i behandling omfattet af sundhedsloven og virksomhed omfattet af lov om au-
torisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven).
Af forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), fremgår det, at udlevering
af udstyr til brug for stofindtagelsen, vejledning herom og overvågning heraf ikke i denne
sammenhæng betragtes som behandling omfattet af sundhedsloven eller som virksomhed
omfattet af autorisationsloven. Det fremgår endvidere, at der ikke med varetagelsen af ud-
leverings-, vejlednings- og overvågningsopgaverne anses at være etableret noget sund-
hedsperson-patient forhold.
Dette skal ses i lyset af, at stofindtagelsesrum i realiteten skal kunne drives som lavtærskel-
tilbud, hvilket ikke ville harmonere med de krav om journalføring mv., der gælder i forbin-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
1572802_0012.png
Side 12
delse med behandling omfattet af sundhedsloven og virksomhed omfattet af autorisations-
loven.
Mens man i sammenhæng med stofindtagelsesrum kan betragte personalets udlevering af
udstyr til brug for stofindtagelsen, vejledning herom og overvågning heraf som ikke væren-
de behandling omfattet af sundhedsloven eller virksomhed omfattet af autorisationsloven,
ville det samme ikke være tilfældet for personalets foretagelse af injektion af et euforiseren-
de stof. Der er således en kvalitativ forskel mellem på den ene side udleverings-, vejled-
nings- og overvågningsopgaverne i et stofindtagelsesrum og på den anden side foretagel-
sen af en injektion. Den bistand, som førstnævnte opgaver er udtryk for, er indirekte i mod-
sætning til foretagelsen af en injektion.
End ikke i forbindelse med den såkaldte heroinordinationsordning, hvor der er tale om injek-
tion af lægeligt ordineret diacetylmorphin (heroin), må personalet foretage injektionen af det
ordinerede lægemiddel, hvis indhold og virkning er kendt. I ordningen består personalets
bistand i udlevering af lægemidlet og af udstyret til brug for injektionen, vejledning herom
samt overvågning heraf. Patienter indskrevet i ordningen skal selv foretage injektionen, jf.
Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af diacetylmorphin (heroin) ved opioidaf-
hængighed.
I praksis synes der ikke at være problemer med udelukkelse af personer fra heroinordinati-
onsordningen som følge af, at personalet ikke må foretage injektionen af den lægeordine-
rede heroin. På den baggrund og i lyset af, at Københavns Kommune i sin håndtering af
problemstillingen med assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum, jf. afsnit 2.2.3., heller
ikke lader personalet foretage injektionen af det af brugeren medbragte euforiserende stof,
forventes der heller ikke problemer med udelukkelse af injektionsbrugere, som ikke fysisk
er i stand til at injicere deres stoffer, fra stofindtagelsesrum med adgang til assisteret stof-
indtagelse som følge af, at personalet ikke må foretage injektionen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Konsekvenser for kommunerne
Lovforslaget kan alene få økonomiske og administrative konsekvenser for de kommuner,
som selv har valgt eller vælger at tilrettelægge den social- og sundhedsfaglige indsats så-
ledes, at stofindtagelsesrum indgår som en skadesreducerende foranstaltning i kommu-
nens samlede tilbud til personer med et stofmisbrug, og som selv måtte beslutte at give
injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof uden as-
sistance, adgang til at blive assisteret af en anden person.
Uanset de krav om forudgående registrering og skærpet overvågning af assisteret stofind-
tagelse, som vil blive stillet i medfør af den ændrede bemyndigelse i lov om euforiserende
stoffers § 3 b, stk. 2, jf. afsnit 4.1., vil størrelsen af udgifter være meget begrænset. Det
skyldes, at gruppen af injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres eufo-
riserende stof uden assistance, er relativt lille.
De administrative konsekvenser vil også være meget begrænsede. Kommunens stillingta-
gen til, hvorvidt den ønsker, at der skal være adgang til assisteret stofindtagelse i det enkel-
te stofindtagelsesrum, skal forberedes, og en beslutning herom vil i givet fald skulle medde-
les til Sundheds- og Ældreministeriet, hvortil kommer, at den forudgående registrering og
skærpede overvågning af assisteret stofindtagelse, jf. afsnit 4.1., skal tilrettelægges.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
1572802_0013.png
Side 13
5.2. Konsekvenser for regionerne
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.
5.3. Konsekvenser for staten
Af forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), fremgår det, at lovforslaget
ikke er udtryk for en forventning om, at kommuner gør brug af muligheden for at oprette og
drive stofindtagelsesrum, og at det således vil være valgfrit for kommunerne at oprette og
drive stofindtagelsesrum og at indgå aftale med en selvejende institution med driftsover-
enskomst med kommunen om driften af stofindtagelsesrum.
I lighed hermed vil det være valgfrit for de kommuner, som gør brug af muligheden for at
oprette og drive stofindtagelsesrum, også at gøre brug af muligheden for at give injektions-
brugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof uden assistance,
adgang til at blive assisteret af en anden person.
For staten har lovforslaget meget begrænsede administrative konsekvenser i form af arbej-
det forbundet med i medfør af den ændrede bemyndigelse i lov om euforiserende stoffers §
3 b, stk. 2, at fastsætte nærmere regler om stofindtagelse i stofindtagelsesrum, jf. afsnit 4.1.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
11. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
Ingen konsekvenser for
kommunerne, regionerne
eller staten.
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Meget begrænsede udgifter
til forudgående registrering
og skærpet overvågning for
kommuner, som selv har
valgt eller vælger at tilrette-
lægge den social- og sund-
hedsfaglige indsats således,
at stofindtagelsesrum indgår
som en skadesreducerende
foranstaltning i kommunens
samlede tilbud til personer
med et stofmisbrug, og som
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
1572802_0014.png
Side 14
selv måtte beslutte at give
injektionsbrugere, der ikke
fysisk er i stand til at indtage
deres euforiserende stof
uden assistance, adgang til
at blive assisteret af en an-
den person.
Ingen konsekvenser for re-
gionerne.
Ingen konsekvenser for sta-
ten.
Meget begrænsede konse-
kvenser i form af forberedel-
se af beslutning og medde-
lelse herom til Sundheds- og
Ældreministeriet samt tilret-
telæggelse af forudgående
registrering og skærpet
overvågning for kommuner,
som selv har valgt eller væl-
ger at tilrettelægge den so-
cial- og sundhedsfaglige
indsats således, at stofind-
tagelsesrum indgår som en
skadesreducerende foran-
staltning i kommunens sam-
lede tilbud til personer med
et stofmisbrug, og som selv
måtte beslutte at give injek-
tionsbrugere, der ikke fysisk
er i stand til at indtage deres
euforiserende stof uden as-
sistance, adgang til at blive
assisteret af en anden per-
son,
Ingen konsekvenser for re-
gionerne.
Meget begrænsede konse-
kvenser for staten i form af
arbejdet forbundet med fast-
sættelsen af nærmere regler
om stofindtagelse i stofind-
tagelsesrum.
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for det offentlige
Ingen konsekvenser for
kommunerne, regionerne
eller staten.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv.
Ingen.
Ingen.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
1572802_0015.png
Side 15
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af lov om euforiserende stoffers § 1, stk. 3, jf. stk. 1, og § 2, stk. 4, jf. stk. 1, at
lovlig besiddelse for visse stoffers vedkommende som udgangspunkt er udelukket her i
landet, og at lovlig besiddelse for andre stoffers vedkommende er reserveret til medicinske
og videnskabelige formål. Besiddelse af euforiserende stoffer til rusformål uden lægelig
ordination er således forbudt, og stofferne vil normalt blive søgt beslaglagt og konfiskeret, jf.
straffelovens § 75, stk. 2, og der vil normalt blive meddelt advarsel, pålagt bøde eller rejst
tiltale i overensstemmelse med retningslinjerne herom, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr.
6/2006 (rettet august 2011) om sanktionspåstande mv. i narkotikasager.
Oprettelse og drift af stofindtagelsesrum kræver derfor en særlig hjemmel, som blev etable-
ret med indsættelsen i lov om euforiserende stoffer af § 3 b, jf. lov nr. 606 af 18. juni 2012
om ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum).
I henhold til § 3 b, stk. 1, kan sundheds- og ældreministeren efter ansøgning fra en kom-
munalbestyrelse meddele konkrete tilladelser til oprettelse og drift af kommunale stofindta-
gelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst
med kommunen for personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge
af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. I henhold til § 3 b, stk. 2,
fastsætter ministeren nærmere regler om stofindtagelsesrum som nævnt i stk. 1, herunder
om bl.a. hygiejniske omgivelser, overvågning af kvalificeret personale, social- og sundheds-
faglige tilbud samt afrapportering.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse til også at fastsætte nærmere regler om stofindta-
gelse i stofindtagelsesrum vil det blive fastsat:
at stofindtagelsesrummets brugere selv skal foretage stofindtagelsen, idet den enkelte
kommunalbestyrelse dog kan beslutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand
til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til at blive assisteret af
en anden person, som dog skal være 18 år eller derover, og som ikke må være en læge,
handle på en læges ansvar eller tilhøre stofindtagelsesrummets personale,
at det i forbindelse med den registrering, som i forvejen foretages forud for hver stofind-
tagelse i stofindtagelsesrummene, skal registreres, hvis der er tale om assisteret stofind-
tagelse,
at det i tilfælde af assisteret stofindtagelse skal registreres i forbindelse med den forud-
gående registrering:
o
at brugeren er informeret om, at assisteret stofindtagelse er forbundet med særligt
store risici, og om, at den assisterede stofindtagelse sker på brugerens eget ansvar,
samt
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
Side 16
o
at brugeren efter at have modtaget denne information har givet sit udtrykkelige sam-
tykke til den assisterede stofindtagelse,
at assisteret stofindtagelse skal ske under skærpet overvågning af kvalificeret personale,
at en kommunalbestyrelses ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om tilladelse til
oprettelse og drift af stofindtagelsesrum skal indeholde oplysning om eventuel adgang til
assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrummet, og
at en kommunalbestyrelse, som beslutter, at der skal være adgang til assisteret stofind-
tagelse i et stofindtagelsesrum, hvis oprettelse og drift Sundheds- og Ældreministeriet al-
lerede har meddelt tilladelse til, skal give ministeriet meddelelse om beslutningen og om,
at den er taget under inddragelse af den lokale politikreds.
Med lovforslaget, hvormed § 3 b blev indsat, forudsattes det, at besiddelse af euforiserende
stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindtagelsesrum eller et
stofindtagelsesrum drevet af en selvejende institution med driftsoverenskomst med kom-
munen i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis den pågældende er fyldt 18 år og
som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk af-
hængighed af det pågældende stof.
Med lovforslaget om at bemyndige sundheds- og ældreministeren til at fastsætte nærmere
regler om stofindtagelse i stofindtagelsesrum forudsættes det, at selv om en rent teknisk og
helt kortvarig besiddelse af et euforiserende stof vil udgøre en overtrædelse af lov om eufo-
riserende stoffers forbud mod besiddelse til andre end medicinske og videnskabelige for-
mål, så vil besiddelsen i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis der er tale om besid-
delse i et kommunalt stofindtagelsesrum eller et stofindtagelsesrum drevet af en selvejende
institution med driftsoverenskomst med kommunen, og besiddelsen finder sted i forbindelse
med assisteret stofindtagelse i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, herunder særligt afsnit 4.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Bestemmelser i medfør af den med loven ændrede bemyndigelse i § 3 b, stk. 2, forventes
fastsat, således at de kan træde i kraft samtidig med eller hurtigst muligt efter lovens ikraft-
trædelse.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at den dog ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Fæ-
røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 62: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum), fra sundheds- og ældreministeren
1572802_0017.png
Side 17
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008, som
ændret ved lov nr. 163 af 28. februar 2012
og lov nr. 606 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændring:
§ 3 b.
Sundheds- og ældreministeren kan
efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse
meddele konkrete tilladelser til oprettelse og
drift af kommunale stofindtagelsesrum og
stofindtagelsesrum drevet af selvejende
institutioner med driftsoverenskomst med
kommunen for personer på 18 år eller der-
over med en stærk afhængighed som følge
af et længere og vedvarende misbrug af
euforiserende stoffer.
Stk. 2.
Sundheds- og ældreministeren fast-
sætter nærmere regler om stofindtagelses-
rum som nævnt i stk. 1, herunder om bl.a.
hygiejniske omgivelser, overvågning af kva-
lificeret personale, social- og sundhedsfag-
lige tilbud samt afrapportering.
1.
I
§ 3 b, stk. 2,
indsættes efter ”persona-
le,”: ”stofindtagelse,”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anord-
ning sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.