København juni 2016
Til Sundheds- og ældreudvalget
I en artikel på Medscape Medical News i 2015 anfører Joshua Safer, MD, (director of
endocrinology education at Boston University School of Medicine), at der er sket et
paradigmeskift I behandlingen af transpersoner. Han fremhæver, at
"Gender identity, broadly
speaking, is a durable biological phenomenon that even from birth we cannot change, So, if
gender is a biological phenomenon, treating transgenderism medically rather than as a
psychological issue represents the "best treatment option" and is "fabulously successful,"
Det
fremhæves at der er overbevisende biologisk evidens for kønidentiteten.
Dr. Safer er medlem af det amerikanske ’Endocrine Society’ som er i gang med at revidere
retningslinjerne fra 2009 for den medicinske behandling af transkønnede
Et lignende paradigmeskift er også nødvendigt i Danmark, som det fremgår af vedlagte Notat
”Om Sundhedsstyrelsens behandlingsvejledning for transkønnede og den praksis for behandling
der foregår på Sexologisk Klinik”, der påpeger, at behandlingen af transpersoner har stået i
stampe i 75 år, indebærer invalide og ubegrundede behandlingsforløb på i gennemsnit 6 og 8
år og 34 interviews med medarbejdere på Sexologisk Klinik og med udtalt klientutilfredshed til
følge. Sundhedsstyrelsens ”Vejledning for behandling af transkønnede” blev senest revideret i
2014, men fastholdt status quo.
Med baggrund i Sundheds- og ældreudvalgets beretning over beslutningsforslag B 7 - Samling:
2015-16 – ’om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste’, indebærer at transkønnethed
ikke betragtes som en sygdom, endsige en psykiatrisk sygdom. Derfor en helt ny vejledning
påkrævet, der gør op med ’vanebehandlingen’ af transkønnede på Sexologisk Klinik og baserer
sig på princippet om informeret samtykke, hvorved området kan betragtes som et specialområde
som så mange andre. Samtidigt bør § 115 i Sundhedsloven, (En person kan efter ansøgning få
tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen
transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne
heraf) fjernes som overflødig og yderligt begrænsende for den transkønnede.
Med venlig hilsen
Lisa Andersen
Prof. emeritus