SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 568: Materiale fra høring den 7/6-2016 om behandlings- og botilbud i psykiatrien

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 568
Offentligt

NOTAT

Kontakt:

Mads Reinholdt

Leder af Kommunikation og Public affairs

Socialpædagogerne

[email protected] / 26224557

13-04-2016

Socialpædagogernes input til en national handlingsplan for

forebyggelse og bekæmpelse af vold på socialpædagogiske

arbejdspladser

Siden 2012 har der været fem drab på ansatte på socialpædagogiske arbejdspladser. Alle

fem er blevet dræbt i arbejdstiden af de mennesker de var ansat til at hjælpe og passe på.

Samtidig viser vores egne undersøgelser af vores medlemmers arbejdsvilkår, at vold er me-

get hyppigt forekommende. Mere end en tredjedel af alle socialpædagogerne er udsat for

vold inden for et år.

Socialpædagogerne har - i lighed med en række andre fagforbund - gentagne gange opfor-

dret til, at der iværksættes en national handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af

vold på socialpædagogiske arbejdspladser.

Her er ti konkrete input til arbejdet med en sådan national handlingsplan.

1. Fokus på, at borgerne visiteres til tilbud med de rette faglige kompetencer og de nød-

vendige ressourcer

Der er desværre mange eksempler på, at borgerne ikke er visiteret korrekt. En meget vigtig

forudsætning for en korrekt visitering til og for tilrettelæggelsen af støtten til borgeren er,

at der er viden om borgeren. Det er derfor vigtigt, at der er foretaget en udredning og ud-

arbejdet en handleplan for borgeren. Og det er derfor vigtigt, at ledelse og ansatte på socia-

le tilbud får indsigt i sundhedsjournaler.

Hvis borgeren i starten af en proces visiteres til det korrekte tilbud, vil det virke stærkt

voldsforebyggende. Hvis borgeren er tilstrækkeligt udredt inden visitering til socialt tilbud i

forhold til fysisk helbred, kommunikative vanskeligheder, kognitive evner, medicinering,

evt. misbrug osv., vil borgeren få den støtte og behandling, der er behov for, og dermed vil

sikkerhedsrisikoen for de ansatte også formindskes. Personalet vil være i stand til at hjælpe

borgeren, da det er afdækket, at de rette kompetencer og ressourcer er til stede på tilbud-

det.

Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med

sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 568: Materiale fra høring den 7/6-2016 om behandlings- og botilbud i psykiatrien

Side 2 af 6

Det er helt afgørende at der er den rette faglighed tilstede på de tilbud der visiteres til. Det

gælder både den socialpædagogiske faglighed, men også psykiatere og læger. Det tværfag-

lige tilbud rundt om borgeren sikrer den rette hjælp.

Lov om social service slår fast, at borgere med behov for særlig støtte skal tilbydes en hand-

leplan - en såkaldt §141-handleplan. Vi ved dog, at en udredning og en efterfølgende hand-

leplan, der angiver udvikling og formål med indsatsen mangler i rigtigt mange tilfælde. Vi

foreslår, at der strammes op lovgivningsmæssigt om dette. Dels i form af et egentligt krav

om handleplan. Og dels via krav om regelmæssig revision af handleplanen, således at det

sikres, at der er en fortsat opmærksomhed på borgerens behov og den støtte, der gives til

borgeren. I den forbindelse foreslår vi, at socialpædagoger og andet relevant personale

inddrages i udarbejdelse af handleplanen (§141-handleplan), og at den pædagogiske hand-

leplan samtænkes med den overordnede kommunale handleplan. Det vil styrke den sam-

menhængende og helhedsorienterede indsats, der er brug for, for at borgeren får den kor-

rekte hjælp, og personalet har så gode oplysninger som muligt om borgerens adfærd, reak-

tionsmønstre mv.

I dag opleves det ofte på de socialpædagogiske arbejdspladser at aktindsigten i relevante

sundhedsjournaler er svær at få. Disse oplysninger om borgeren i form af diagnose, be-

handling og adfærdsmønstre skal altid kunne skaffes, når det er borgere, der er udadreage-

rende. Vi foreslår, at disse oplysninger altid skal kunne tilgå personalet på de relevante

arbejdspladser i fx socialpsykiatrien og på forsorgshjem. I dag eksisterer der i et vist omfang

lovhjemmel til dette. Denne foreslår vi udvidet, samtidig med at der laves en oplysningsind-

sats om de muligheder der eksisterer, for at indhente relevante informationer om borger-

ne.

Arbejdstilsynets vejledning siger klart, at man ikke må arbejde alene med en borger, når der

er kendt risiko for vold. Denne vejledning overtrædes dagligt på mange arbejdspladser. Det

handler også om for få ressourcer til at efterleve vejledningen. Der skal være de rette res-

sourcer til stede til at vejledningen ikke overtrædes, da det sætter personalets liv og førlig-

hed på spil. For at understrege vejledningens alvor og sikre bedre sanktioner ved ikke-

efterlevelse, foreslår vi, at vejledningen skrives ind i en ny voldsbekendtgørelse.

2. Styrket tværgående indsats mellem kommuner og regioner og forskellige behandlings-

tilbud og bosteder

Det er vigtigt, at der skabes rammer om forpligtende partnerskaber mellem de professio-

nelle aktører, da sammenhæng og koordinering af indsatsen er tvingende nødvendig, for at

optimere forholdene for borgerne og sikkerheden for personalet, specielt indenfor psyki-

atrien.

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien indeholder regler om udskrivnings- og koordinati-

onsaftaler. Hvis en psykiatrisk patient efter udskrivning ikke vil søge den behandling eller de

sociale tilbud, der er nødvendig for borgerens helbred, er det overlægens ansvar at indgå

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 568: Materiale fra høring den 7/6-2016 om behandlings- og botilbud i psykiatrien

Side 3 af 6

en aftale mellem borger, psykisk afdeling og øvrige relevante aktører - herunder sociale

tilbud. Denne mulighed bruges sjældent. Vi foreslår, at lægerne forpligtes til at lave opfølg-

ning efter en udskrivning, herunder at der løbende sker overvejelser om at tilbyde andre

former for behandling end medicinsk behandling.

Der skal sikres en helhedsindsats gennem et tæt koordineret samarbejde imellem visite-

rende kommuner, sundhedsområdet og det sociale område. Der må ikke ske en ansvarsfra-

skrivelse, når en borger sendes rundt i de forskellige systemer. Herunder er brugen af hand-

leplaner et væsentligt styrings- og koordineringsredskab.

3. Flere ressourcer til arbejdstilsynet og målrettet indsats på de socialpædagogiske ar-

bejdspladser

Det er væsentligt at fastholde og udvikle Arbejdstilsynets rolle og tilsyn med døgntilbud.

Det er endvidere vigtigt, at udbrede viden om lovgivning og Arbejdstilsynets vejledning om

alene-arbejde. Og det er vigtigt at stramme op på praksis via sanktioner, når reglerne om

alene-arbejde ikke overholdes.

Arbejdstilsynet har i en årrække prioriteret særlige tilsynsbesøg, bl.a. målrettet døgntilbud.

Disse tilsyn er faldet bort i forbindelse med finansloven 2016. Arbejdstilsynet har nu indført

en ny form for tilsynsbesøg (udvidet risikobaserede tilsyn), hvor tilsynet i 2016 bl.a. har

fokus på døgntilbud. Vi foreslår, at der findes midler fremadrettet til at fastholde indsatsen

i forhold til døgntilbud, hvor forekomsten af vold er meget stor.

Vi ved at Arbejdstilsynets vejledning om alene-arbejde langt fra overholdes. Arbejdstilsynet

har strammet op på praksis, og giver i videre udstrækning påbud, når de ansatte udfører

alene-arbejde, hvor der er risiko for vold. Fx stilles der krav om risikovurderinger og alarm.

Men der er stadig arbejdspladser, som ikke får tilrettelagt og organiseret arbejdet i over-

ensstemmelse hermed. Vi foreslår derfor, at der bliver en strammere håndhævelse og hår-

dere sanktioner i forhold til arbejdspladser, hvor medarbejderne arbejder alene med borge-

re, og hvor der er en kendt risiko for vold.

4. Socialtilsynet skal også kigge på arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed

Med oprettelsen af Socialtilsynet har man skabt en struktur, der skaber værdi i forhold til at

vurdere og optimere kvaliteten af den sociale indsats. Denne struktur kunne med fordel

også bruges til i højere grad at se på arbejdssikkerhed for personalet.

Det kan få fatale konsekvenser for både borger og personale, hvis en borger visiteres til et

tilbud, hvor der er en forventning om, at de ansatte kan understøtte borgerens behov, og

det rent faktisk ikke er tilfældet. Vi foreslår, at Socialtilsynet får endnu større fokus på deres

opgave med at sikre, at der overensstemmelse mellem beskrivelsen af den ydelse, som

tilbuddet kan levere, og de ressourcer (antal medarbejdere og medarbejdernes kompeten-

cer), der reelt er på arbejdspladsen.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 568: Materiale fra høring den 7/6-2016 om behandlings- og botilbud i psykiatrien

Side 4 af 6

Vi foreslår også, at Socialtilsynet får øget fokus på løbende at se på antallet af medarbejde-

re og kompetencerne på det enkelte tilbud, sammenholdt med den voldsrisiko, der er på

arbejdspladsen. Dette gælder både generelt men også i forhold til vagtplanlægning, alene-

arbejde og arbejdstid.

Vi foreslår at Socialtilsynets opgaver skal udvikles, så der sker et tæt samarbejde og en erfa-

ringsudveksling med de lokale tilsynscentre fra Arbejdstilsynet og andre tilsynsmyndighe-

der, såsom embedslægen. Socialtilsynet får aktuelt data om magtanvendelser, en række

oplysninger (fx kvalifikationer, sygefravær, personaleskift) om de ansatte på arbejdspladsen

og hvilke borgergrupper, der er visiteret til tilbuddet m.v. Disse oplysninger kan med fordel

anvendes med henblik på et samarbejde med Arbejdstilsynet til at forebygge og bekæmpe

vold.

Vi foreslår, at der etableres en Taskforce til kommuner og regioner i regi af Socialtilsynet,

der har en faglig pædagogisk tilgang til forebyggelse af vold og konfliktnedtrapning, som

kan rykke ud på arbejdspladser med kort varsel, hvor der er store og aktuelle udfordringer

med vold og udadreagerende adfærd.

5. Retningslinjer for risikovurderinger af udadreagerende borgere

Risikovurderinger er et vigtigt redskab til at identificere og forebygge vold og trusler. Vi

foreslår, at alle socialpædagogiske tilbud skal have en fastlagt strategi for, hvordan de an-

satte agerer overfor den konkrete borger i tilfælde af meget højt stressniveau og udadrea-

gerende adfærd. Konkrete og praksisrettede retningslinjer for risikovurderinger af udadrea-

gerende borgere vil være en gevinst i forebyggelse af voldsepisoder.

Retningslinjerne skal anvendes systematisk af alle arbejdspladser med risiko for vold. I ret-

ningslinjerne bør indgå et borgerperspektiv. Borgerne kan nemlig med fordel inddrages i

den forebyggende indsats. Ofte kender borgerne selv egne ”faresignaler”. Vi foreslår, at der

gennemføres borgerkonferencer, hvor medarbejdere, og hvis muligt borgeren selv, sam-

men lægger en forebyggende plan. Det kendes fra demensområdet.

Risikovurderingerne vil se meget forskellige ud i indhold og form, da de skal tilpasses mål-

gruppen. Men der bør være en fælles ramme for, hvad risikovurderingen skal forholde sig

til, ligesom ledelsens rolle i forhold til at sætte retning og sikre en kultur, hvor der tales

åbent om sikkerhed og faglighed kan betones.

6. Økonomiske incitamenter til forebyggelse

Der bør indføres økonomiske incitamenter for kommuner og regioner, der gennemfører

voldsforebyggende og voldsbekæmpende indsatser med dokumenteret effekt. Finansierin-

gen kan fx tages fra den arbejdsskadeafgift, som arbejdsgiverne er pålagt i forbindelse med

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 568: Materiale fra høring den 7/6-2016 om behandlings- og botilbud i psykiatrien

Side 5 af 6

arbejdsskaderne. Det var oprindeligt tanken, at arbejdsskadeafgiften skulle gå tilbage til

arbejdsmiljø og arbejdsskadesystemet, men det er aldrig sket.

7. Fokus på voldsforebyggelse og voldshåndtering i pædagoguddannelsen

Der skal ske en evaluering af, om de pædagogstuderendes læring om ”konflikt- og voldsfo-

rebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd” har den ønskede effekt. Vi-

dens- og færdighedsmål på området er placeret i 2. praktikperiode på den ny pædagogud-

dannelse. Undervisningen og vejledningen i dette foregår således dels på praktikstedet,

hvor praktikvejlederen er forpligtet på den faglige formidling og sparring, og dels på uddan-

nelsesstedet i forbindelse med blandt andet studiedage, hvor de studerende kaldes ind fra

praktikken. I år vil der blive foretaget en evaluering af, hvorvidt studerende, der har bestået

2. praktikperiode, har fået:

a) væsentlig viden om kompetenceområdet

b) har gjort sig væsentlige erfaringer med samme.

Vi foreslår, at evalueringen tages meget alvorligt og skulle det vise sig at forløbet ikke er

tilfredsstillende, at det opprioriteres øjeblikkeligt.

8. Øget efteruddannelse af ansatte udsat for særlig voldsrisiko

Mere efteruddannelse til ansatte, der arbejder med borgere, hvor der er en særlig voldsri-

siko, er en af nøglerne til at forebygge og bekæmpe volden. Vi foreslår, at der sættes ind på

flere felter:

a) Der skal kompetenceudvikles på kendskab til sygdomsdiagnoser.

b) Der skal kompetenceudvikles på arbejdet med mennesker i særligt udsatte positioner,

hvad enten vi taler viden om dobbeltdiagnoser, psykisk sårbarhed, medicinering, eller selv-

destruktiv og udadreagerende adfærd.

c) Der skal kompetenceudvikles på mødet med borgeren, fx konkrete metoder til at støtte

borgere med helt særlige udfordringer, konflikthåndtering og metoder til at undgå konflikt-

situationer.

d) Der kompetenceudvikles i forhold til skriftlig dokumentation og beskrivelse af borgerens

problemstillinger. Svag skriftlig dokumentation kan få betydning for refleksionen over, om

den faglige tilgang imødekommer borgerens behov. Desuden kan det få betydning for sam-

arbejdet omkring borgeren, hvis dokumentationen og skriftligheden ikke er tilstrækkelig.

e) Den faglige ledelse har afgørende betydning for den voldsforebyggende indsats, derfor

skal der afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af lederne i relevant omfang.

9. Øget brug af supervision for ansatte udsat for særlig voldsrisiko

Vi foreslår, at der sikres bedre adgang til supervision og sparring i nødvendigt omfang –

både intern og ekstern supervision. Supervision kan forebygge voldsepisoder, idet individu-

el og tavs viden om virkningsfulde metoder overfor borgeren kan deles og sættes i spil.

Ligeledes kan supervision og sparring forebygge konsekvenserne af de belastninger, der vil

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 568: Materiale fra høring den 7/6-2016 om behandlings- og botilbud i psykiatrien

Side 6 af 6

opstå i løbet af en arbejdsuge, når ansatte arbejder med mennesker i udsatte positioner og

en øget voldsrisiko.

10. Mere forskning og bedre videnspredning om voldsforebyggelse og voldshåndtering

Der er behov for mere praksisnær forskning om, hvad der virker voldsforebyggende, og der

er behov for bedre videnspredning og effektuering af den viden, der findes. Der er ganske

få studier på området. Fx forskning i form af interventioner til forbedring af samarbejde og

kommunikation bl.a. med henblik på forebyggelse af aggressive og krænkende handlinger.

Vi indgår gerne i samarbejde med etablerede forskningsinstitutioner med henblik på udar-

bejdelse af forskningsprojekter.

Det er allerede viden om, at den fysiske indretning kan spille en stor rolle for, hvordan en

voldsepisode udvikler sig. Lys- og lydforhold, brug af farver, snævre rum osv. kan vise sig at

være uhensigtsmæssig, når det handler om at rumme borgere med komplekse problemstil-

linger. Vi foreslår, at denne viden formidles fx via idékatalog, der inspirerer til indretning af

boliger, som forebygger konflikter og vold.

Arbejdsskadeanmeldelsessystem, EASY, der i dag bruges til anmeldelse af arbejdsskader er i

foråret 2015 blevet opdateret, så det nu er muligt at registrere, at skaden skyldes vold. Der

pågår aktuelt et arbejde med at modernisere EASY. Vi foreslår, at det udbygges med et

”havarikommission-modul”, der skal fungere som et værktøj til arbejdspladsens egen bear-

bejdning af voldsepisoden, ved at kunne identificere problemfelter og udarbejde hand-

lingsplan for at undgå og forebygge vold fremadrettet.