Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 4. februar 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1601954
Dok. nr.: 9705
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 235 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 235:
”Agter ministeren at indkalde Folketingets partier til en drøftelse eller orientering
omkring de specialer som fremover kun skal være et enkelt sted i landet, eller ligger
ministeren inde med en oversigt over disse planer? Såfremt dette er tilfældet, bedes
ministeren oversende denne oversigt til Folketinget? Og hvilke overvejelser gør mini-
steren sig i forhold til at sikre at faglighed og geografi afvejes i disse beslutninger?”
Svar:
Jf. Sundhedsloven § 208, er det Sundhedsstyrelsen, der har beføjelser til at fastsætte
krav til de specialiserede behandlinger på sygehusene, herunder til placeringen af dis-
se.
Til brug for Sundhedsstyrelsens vurderinger indhenter styrelsen rådgivning om faglige
forhold, geografiske hensyn mv. fra bl.a. de faglige miljøer, regioner og Det Rådgi-
vende Udvalg for Specialeplanlægning.
Sundhedsstyrelsen er aktuelt i gang med en revision af specialeplanen, hvor regioner
og private sygehuse ansøger om varetagelse af specialiserede behandlinger. En ende-
ligt, revideret specialeplan forventes at foreligge ved årsskiftet 2016/2017. Sund-
hedsstyrelsen har derfor overfor ministeriet oplyst, at der ikke på nuværende tids-
punkt foreligger en sådan oversigt, som spørgeren efterlyser.
Såfremt Sundheds- og Ældreudvalget måtte have ønske herom, vil jeg naturligvis ger-
ne tage initiativ til et møde, hvor udvalget kan få en orientering om specialeplanen og
processen for den igangværende revision fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen