Fra:
Sendt:
26. maj 2016 19:12
Til:
Emne:
Demente patienter og tvangsbehandling.
Hej Mattias.
Jeg lovede at skrive til dig efter vores samtale på Brøndbyøster torv tidligere i dag.
Jeg hedder Louise Riley og er under uddannelse til anæstesisygeplejerske.
Jeg har under min uddannelse flere gange stået i situationer med demente patienter der på det kraftigste
har modsat sig at skulle bedøves og opereres til indgreb der var nødvendige for at patienten ville få bedre
førlighed eller mindre smerter og gener af deres fysiske lidelse.
Jeg har følt at jeg begik overgreb på disse patienter, for at de kunne få foretaget det der var nødvendigt og
besluttede mig for at undersøge området nærmere i min afsluttende opgave i uddannelsen.
Jeg fandt ud af, at daværende sundhedsminister Bertel Haarder i 2011 rettede henvendelse til Det Etiske
Råd med en forespørgsel om Rådets anbefalinger på området.
Rådet lavede en udtalelse der anbefalede at der skulle indføres tvangsbehandling a inhabile Demente
patienter i stil med den lovgivning der ligger på psykiatriområdet, og at det er omsorgssvigt at undlade
dette.
Udtalelsen ligger på Det Etiske Råd´s hjemmeside med titlen – Sygdomsbehandling af inhabile demente.
Ifølge dansk lovgivning på området er det i sygehusvæsenet under sundhedslovgivningen ikke ikke tilladt
for sundhedspersonale at tvangsbehandle demente patienter (LBK nr 1202 af 14/11/2014 kapitel 5),
Og i vejledningen til sundhedsloven for sundhedsprofessionelle, understreges det at ” hvis en patient i ord
eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, er der uanset samtykke fra værge eller
pårørende, ikke hjemmel til at gennemføre behandlingen med tvang”. ( VEJ nr 161 af 16/9/1998 under
samtykke til behandling, 2.1.2.1 Varigt inhabile ).
Det der undrer mig nu, er om der er fulgt op på udtalelsen fra Det Etiske Råd?
Lovgivningen ikke er ændret, og sundhedspersonale føler sig ofte fanget i det etiske dilemma mellem at
følge gældende lovgivning og undlade at behandle den demente patient, der ikke forstår hvorfor
behandlingen er nødvendig, eller kan overskue konsekvenserne af deres værgren, eller at følge
lægeløftet/omsorgspligten og behandle patienten alligevel.
Oftest har disse svært demente patienter hverken pårørende, værge eller plejepersonale med sig ned på
operationsgangen.
Der findes lov på tvangsbehandling indenfor psykiatrien og indenfor socialområdet, men ikke indenfor
sundhedsområdet.
Så den demente patient som personalet godt må ex børste tænder på med let tvang på et bosted må ikke
få børstet tænder med let tvang, hvis vedkommende skulle blive indlagt.
Resultatet ville blive dårlige tænder og smerter for patienten under en indlæggelse.
Norsk lovgivning på området giver tilladelse til tvangsbehandling af inhabile demente, og der er
retningslinier for hvordan dette bør foregå, samt klagemuligheder får både patient og pårørende.
Så jeg håber at i har mulighed for at følge op på Udtalelsen fra Det Etiske Råd, om ikke andet så for at få en
diskussion om hvordan behandlingen af landets svageste patientgruppe bør varetages.