Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 555
Offentligt
Visitation og behandling af
kroniske smertepatienter
Jette Højsted
Specialeansvarlig overlæge
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
1639169_0002.png
Hvorfor skal vi opleve smerter?
•
Vi oplever smerter, fordi en del af vores nervesystem er bygget til at
fortælle os om trusler mod kroppen, både udefra kommende trusler
og trusler indefra selve kroppen
•
Akutte smerter er f.eks. smerter ved et brækket ben,
blindtarmsbetændelse, en forstuvet fod, halsbetændelse, efter
operationer etc.
•
Akutte smerter er et advarselstegn
•
Akutte smerter holder op med at gøre ondt, når årsagen til smerterne
er behandlet, og vævet er helet op
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
1639169_0003.png
Akutte smerter kan blive kroniske
•
Smerte-nervesystemet har indbyggede
forstærkermekanismer, der reagerer på
smerterne – som et vækkeur, der ringer
højere og højere
•
Forandringerne indtræder meget hurtigt
efter en skade
•
Hos de fleste aftager de i takt med
helingsprocessen
•
Men hos nogle mennesker består de –
smerterne er blevet kroniske
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
1639169_0004.png
Akutte smerter
kroniske smerter
•
Vi ved ikke så meget om,
hvorfor akutte smerter hos
nogle mennesker bliver til
kroniske smerter
•
Men vi ved efterhånden en
hel del om hvad det er, der
sker i nervesystemet
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Når smerterne bliver kroniske
•
En vedvarende aktivitet i smerte-nervesystemet
•
Smertetærsklen er sænket: det gør mere ondt at få taget blodprøver
eller hvis man slår sig
•
Aktiviteten i smerte-nervesystemet er højere end normalt
•
Noget, der normalt ikke gør ondt, gør nu ondt, f.eks. blid berøring
•
Ved visse smertetilstande kan der uden varsel pludseligt komme
anfald af voldsomme smerter
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Kroniske smerter
•
Er ikke længere et advarselstegn = ikke et symptom som akutte smerter
•
Men en ændret tilstand af nervesystemet
•
Denne viden har stor betydning for hvordan man skal håndtere de
kroniske smerter
•
Man skal holde op med at beskytte kroppen
•
Man skal holde op med at lede efter årsagen
•
Man skal holde op med at lede efter den behandler, som kan fjerne
årsagen til smerterne
•
Man skal holde op med at betragte sig selv som syg, men som en person
med et handicap, der medfører visse begrænsninger
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
1639169_0007.png
Kan man se på en person, at vedkommende har
kroniske smerter?
NEJ, det kan man ikke!
Akutte smerter
•
Aktivering af det sympatiske nervesystem: Pulsstigning, blodtryks-stigning,
pupil-dilatation, svedudbrud
•
Man kan observere, at patienten har smerter
Kroniske smerter
•
Tilvænning i det sympatiske nervesystem
•
Der er sket en ændring i smertenervesystemet
•
Man kan ikke på samme måde observere, at en person har smerter
•
Derfor kan det være rigtig svært at forstå for de pårørende og dem, der skal
vurdere patienten
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
1639169_0008.png
Vores patienter
•
Patienter med kroniske ikke-maligne smertetilstande
•
Patienterne skal være ≥ 18 år
•
Smertetilstanden skal have varet mindst 6 måneder
•
Patienterne skal være færdigudredte for den tilgrundliggende sygdom
•
Patienterne skal være færdigbehandlede af de relevante medicinske
og/eller kirurgiske specialer
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Målgruppen
•
Patienter med komplekse kroniske smertetilstande, dvs.
smertetilstande, som er kompliceret af psykologiske og/eller sociale
problemer
•
Patienter med kroniske smertetilstande, hvor der er behov for særlig
viden og/eller erfaring
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Vi modtager ikke
•
•
•
•
•
•
Patienter med aktiv cancer (→ Palliativ afdeling)
Patienter med hovedpine (→ Hovedpinecentre)
Patienter med illegalt misbrug (→ Misbrugscentre)
Patienter med ukontrollabelt alkoholforbrug (→ Alkoholenhed)
Børn (→ Børneafdeling)
Patienter, som ikke er i stand til at møde i ambulatoriet (→ praktiserende
læge)
Vi bistår gerne med råd og vejledning vedrørende medikamentel
smertebehandling
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Hvor særlig viden/erfaring er nødvendig
•
Patienter, hvor behandling med neurostimulation kan være en
mulighed
•
Patienter, der er blevet afhængige af opioider (morfinpræparater)
•
Patienter, hvor behandling med cannabinoider kan overvejes
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Hurtigt vurderingsspor
•
En særlig service over for praktiserende læger
•
Tilbydes kroniske smertepatienter, hvor lægen er i tvivl om hvorvidt
den smertebehandling, som lægen tilbyder sin patient, er den
optimale
•
Patienter henvist til dette spor indkaldes hurtig (ofte < 2 måneder)
•
Primært lægefaglig vurdering, eventuelt fulgt op af et kortere
ambulant forløb med primært fokus på den medikamentelle
smertebehandling
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Monofagligt spor
•
Monofaglig behandling af patienter med simple smertetilstande
(patienter uden hverken psykologisk eller sociale problemstillinger)
•
Læge og sygeplejerske
•
Smerteklinikken, Rigshospitalet Glostrup
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Subakutte spor
•
Ambulant opfølgning af indlagte patienter
•
Efter kirurgiske indgreb med kendt høj risiko for udvikling af kroniske post-
kirurgiske smertetilstande
•
Traumepatienter med risiko for udvikling af en kronisk smertetilstand
•
Patienter med et langvarigt kompliceret postoperativ forløb med smerter af
nociceptiv og/eller neuropatisk karakter
•
Patienter, der udskrives med en opioiddosering > 60 mg morfinækvivalenter,
•
som ikke tidligere har været i behandling med opioider
•
med kendt risiko for udvikling af kroniske smerter, eller
•
hvor der i forløbet er observeret et misbrugsproblem.
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Smertecentrets patientprofil
•
•
•
•
•
Overvægt af kvinder
De fleste har svære til uudholdelige smerter
Gennemsnitsalder 40-50, flere og flere unge patienter
De fleste er på overførselsindkomst med uafklarede sociale forhold
Den største gruppe er patienter med rygsmerter (simple lænderygsmerter,
efter diskusprolaps, efter rygoperationer)
•
Desuden patienter med smerter efter operationer og traumer, f.eks.
nerveskader, whiplash-læsioner, rygmarvsskader), fibromyalgi,
nervebetændelse etc.
•
50-75% er allerede ved henvisningen i behandling med morfinpræparater
•
Ca. 20% er patienter af anden etnisk baggrund
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
1639169_0016.png
Smertecentrets patientprofil
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
PF
RP
BP
GH
VIT
SFA
RE
MH
Norm DK
SMC
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
1639169_0017.png
Bio-Psyko-Sociale Smertemodel
L n v rig / ko is es e r
a g a e r n k m rte
B lo is e
io g k
apk r
s e te
Pyo g k
s k lo is e
apk r
s e te
S c le
o ia
apk r
s e te
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Behandlingen
•
Medicinsk, psykologisk og social behandling med det formål at skabe
smertelindring i videst muligt omfang og ro omkring patienten
•
Målet er, at patienten opnår accept af sin kroniske smertetilstand for
at kunne navigere i sine nye livsvilkår og dermed opnå en forbedret
livskvalitet
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Tværfaglig behandling
•
Integreret forløb, der involverer
•
•
•
•
•
Læger (5,5)
Sygeplejersker (7)
Fysioterapeuter (2)
Psykologer (3)
Socialrådgivere (2)
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Lægens opgave
•
Hver patient har en behandlingsansvarlig læge, som følger patienten i
hele forløbet fra start til slut
•
Lægen har det overordnede ansvar for behandlingen
•
Vurdering af smertetilstanden og planlægning af forløbet
•
Medicinsk smertebehandling
•
Medicinsk behandling af depression eller angst
•
Neurostimulation
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Sygeplejerskerens opgave
•
•
•
•
•
Medicinændringer i samarbejde med lægen
Vurdering af effekt og bivirkninger til medicinen
Vejledning og information om medicinen
Information om kroniske smerter med udgangspunkt i patientens situation
Information om søvnhygiejne, kost, fordøjelse og seksualitet i relation til
smertetilstanden
•
Opfølgning og koordinering af det samlede behandlingsforløb i
smertecentret
•
Åben daglig telefontid, hvor patienten kan henvende sig ved nyopståede
problemstillinger i forbindelse med smertetilstanden
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Fysioterapeutens opgave
•
Fysioterapeuten undersøger, hvordan smertetilstanden påvirker patientens
kropsopfattelse, dagligdags aktiviteter og livsstil
•
Der tages udgangspunkt i et individuelt tilpasset aktivitetsprogram, som
indeholder:
•
•
•
•
Justering af dagligdags aktiviteter
Ændring af uhensigtsmæssige bevægemønstre
Balance mellem fysisk aktivitet og hvile
Opmærksomhed på kroppen gennem åndedrætstræning og afspænding.
•
Det aftalte aktivitetsprogram kan foregå hjemme, i træningscenter, i
svømmehal eller i naturen, alt efter hvad planen og målet er.
•
Der tilbydes endvidere kortere forløb på hold med fokus på
åndedrætstræning, normalisering af bevægelser og bassintræning.
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Psykologens opgave
•
For mange patienter er det en stor omvæltning at erkende, at smertetilstanden er
langvarig eller kronisk.
•
Samtaler med psykologen tager udgangspunkt i patientens smertetilstand og er
en støtte eller hjælp til selvhjælp, der har til formål at fremme patientens
livskvalitet.
•
Patienten får mulighed for at sætte ord på oplevelser og tanker, hvilket kan
hjælpe til, at patienten reagerer mere hensigtsmæssigt på smertetilstanden og
træffer gode valg.
•
Gruppeforløb giver mulighed for at møde og lære af andre patienter med
kroniske smerter.
•
Psykologerne støtter patienten i hvordan patienten
•
kan håndtere smerterne bedst muligt
•
bedre kan erkende og håndtere tab og forandringer
•
kan lære mere om egne reaktioner og ressourcer.
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Mindfulness-baseret stress reduktion (MBSR)
Formålet er, at patienten lærer
•
At reagere hensigtsmæssigt på oplevelser
•
At have en ikke-dømmende opmærksomhed på følelser, tanker og
kropslige fornemmelser
Målet er, at patienten opnår
•
En større følelsesmæssig tolerance
•
Øget ”resilience”/øget ”self-efficacy” i forhold til smertetilstanden
•
Mindre undgåelsesadfærd
•
Større følelsesmæssig tolerance
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
Socialrådgiverens opgave
•
Vejledning om de muligheder og begrænsninger, der er indenfor den
sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning, herunder forsørgelse,
hjælpemidler, enkeltydelser med mere
•
Socialrådgiveren kan hjælpe patienten med:
•
Vejledning om hjælpeforanstaltninger i hjemmet og på arbejdspladsen
•
Kontakt til samarbejdspartnere, primært kommunerne i forbindelse med
patientens sociale sag
•
I kompliceret sager kan socialrådgiveren deltage samtalerne i kommunalt regi
•
Vejledning til ansøgninger og klager over afgørelser
•
Støttende samtaler
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 555: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur i Region Hovedstaden den 11. maj 2016
1639169_0026.png
Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet