Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 554
Offentligt
1638200_0001.png
SELVSKADENS PSYKOLOGI
SOCIAL SMITTE OG FOREBYGGELSE
CHRISTIANSBORG D. 25.05.16
Lotte Rubæk
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0002.png
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0003.png
Selvskade og social smitte
Definition
•
Definition af social smitte:
•
Når mindst to personer i den samme sociale gruppe skader
sig selv indenfor en 24-timers periode (Rosen & Walsh,
1989) eller statistisk signifikante grupperinger af selvskade
forekommer indenfor den samme gruppe
(Walsh & Rosen, 1985)
.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0004.png
Selvskade og social smitte
Oversigt over forskning
•
Der er i 2013 udført et litteraturstudie over al den
forskning
(år 1968-2013)
, der har studeret sammenhænge
mellem social smitte og selvskade (NSSI)
(Jarvi et al., 2013)
.
•
Man finder 16 studier, som alle peger på en
sammenhæng mellem selvskade og social smitte.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0005.png
Selvskade og social smitte
•
Smitter selve adfærden - eller er adfærden blot
overrepræsenteret i bestemte grupper af unge, der
”matcher”
hinanden med mange fælles karakteristika og
fælles sårbarheder?
•
Der er formentlig tale om en kombination af de to
årsagsforklaringer.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0006.png
Selvskade og social smitte
Fællestræk hos de unge
•
Der er evidens for, at en række faktorer øger risikoen for
selvskadende adfærd
(e.g. Jarvi et al. 2013)
:
•
At være ung, at være pige/kvinde, at være dårligt socialt/økonomisk
stillet, at lide af lavt selvværd og utilstrækkelighedsfølelse, at være i
daglig psykisk og fysisk mistrivsel, at være ensom, at lide af
depression, angst, emotionel dysregulering, posttraumatisk stress, at
have suicidale tanker og –adfærd samt at være indirekte
selvskadende (fx overforbrug af alkohol, rygning og
spiseforstyrrelser).
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0007.png
Selvskade og social smitte
Fællestræk hos de unge
•
”Lige
børn leger bedst” – og har fælles sårbarheder, der
disponerer for fælles patologier.
•
En vigtig pointe er desuden, at mange af de fælles
risikofaktorer samtidig øger modtageligheden for social
smitte / dét at lade sin adfærd påvirkes af andres adfærd
(e.g. Prinstein, 2007).
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0008.png
Selvskade og social smitte
Horisontal versus vertikal smitte
•
Vertikal smitte
•
Når en kendt person (fx Angelina Jolie) står frem med sin
selvskade, og det smitter ”ned” gennem befolkningen.
•
Horisontal smitte
•
Når selvskade smitter blandt ”ligesindede” fx i klasser,
gennem sociale medier, Youtube, pro-selvskade
hjemmesider, subkulturer.
•
En kombination
•
Når en ”højstatus”-person indenfor samme sociale gruppe
bliver
initiator.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0009.png
Selvskade og social smitte
Horisontal smitte
•
Flere undersøgelse påpeger, at det øger risikoen for
selvskade, hvis der er personer med selvskadeerfaring i
omgangskredsen:
•
En dansk undersøgelse viser, at 75 % af de selvskadende
(mod 25% af de ikke-selvskadende) unge har kendskab til
andre, som har skadet sig selv
(ViOSS, 2015).
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0010.png
Selvskade og social smitte
Direkte versus indirekte smitte
•
Det vil være relevant desuden at introducere begreberne
direkte
og en
indirekte smitteeffekt:
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0011.png
Selvskade og social smitte
Direkte smitte
•
Direkte smitte
forekommer, når en person eksponeres for
selvskade hos andre, og der direkte afledt heraf opstår en
trang og en selvskade-handling hos personen selv.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0012.png
Selvskade og social smitte
Eksempler på direkte smitte
•
Når man ser en venindes selvskadesår / -ar
•
Når en ny selvskade-trend spreder sig fra én psykiatrisk
afdeling til en anden.
•
Når man opsøger billeder af andres selvskade på
sociale medier
•
Lukkede Instagram-grupper eskalerer lige nu
•
Hashtag-bølger: #cut4zayn #cut4bieber
•
Pro-selvskade-hjemmesider
•
Selvskade-videoer på Youtube
•
For nylig et live-streamet selvmord i Frankrig
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0013.png
Selvskade og social smitte
Indirekte smitte
•
Indirekte smitte
forekommer, når en person eksponeres
for et stimuli, der øger personens sårbarhed i forhold til
selvskade, og således kan virke som udløsende faktor for
en selvskade-episode. Smitteeffekten medieres af et
”tredje
led”.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0014.png
Selvskade og social smitte
Eksempler på indirekte smitte
•
Cyber-mobning
•
Dansk undersøgelse viser, at 42% af de unge, der er blevet
mobbet på internettet det seneste år, har skadet sig selv
(mod 17% af de unge, der ikke er blevet mobbet
(Børnerådet,
2016).
•
Ideal-forskydning
•
Når fx modebladene og de sociale medier rykker barren for,
hvordan man skal se ud, hvor vellykket man skal være
socialt og hvor godt man skal klare sig akademisk.
•
Dette øger følelsen af mindreværd og utilstrækkelighed, som
igen øger risikoen for selvskade (straf for ikke at være god
nok).
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0015.png
Hvorfor smitter selvskade?
Psykologiske mekanismer
•
Ønske om at skabe et gruppefællesskab / identitet
•
fx Emo-kulturen
•
At konkurrere og vinde status
•
Fx på sociale medier: ”Månedens snit”
•
At konkurrere om at få opmærksomhed eller omsorg
•
Positiv social forstærkning
(Nock & Prinstein, 2004).
•
Fx fra behandlere, pædagoger, lærere eller ”likes” og kommentarer
på de sociale medier
•
Nedsat hæmning / normalisering
•
Når andre gør det, kan jeg også
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0016.png
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0017.png
Gevinsten
Er selvskadefællesskaber godt for noget?
•
De selvskadende unge angiver selv, at selvskade-
fællesskaber på nettet er kilde til empati og forståelse, en
værdsat identitet, hjælper dem til at mestre social og
psykologisk frustration
(Baker & Fortune, 2008)
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0018.png
Gevinsten
Er selvskadefællesskaber godt for noget?
•
Det er vigtigt, at vi forholder os nuanceret til online-
fællesskaber:
•
Mentaliseringssvage unge har lettere ved online-kontakt end face-
to-face-kontakt med andre mennesker.
•
Kontakt over sociale medier kan være den eneste kontakt, de har til
andre (reducere ensomhed).
•
For alexityme unge kan det være en befrielse at opleve andre
sætte ord på, hvordan de har det (fx på Youtube-klip). Hermed kan
de opleve, at de
selv
har fået forløsning for deres følelser.
•
Kan
støttende
online-fællesskaber bruges i behandlings-
øjemed?
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0019.png
Forebyggelse af selvskade
•
De fleste der skader sig selv, søger
ikke
hjælp, og derfor
er det vigtigt med forebyggende og tidligt opsporende
indsatser, der er implementeret der, hvor de unge er.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0020.png
Forebyggelse af selvskade
Bør finde sted på mange planer
•
Forebygge at en ung skader sig selv for første gang.
•
Forebygge at en ung fortsætter med at skade sig selv
efter
første gang.
•
Forebygge at repetitive selvskadere bliver
”svingdørs”-
patienter i psykiatrien.
•
Forebygge at repetitive selvskadere ender med at begå
selvmord.
•
Selvskade er den største prædiktor for senere selvmord
•
Selvmordsforsøg er mere end 12 gange så udbredt blandt
selvskadende ift. ikke-selvskadende unge (Cefu, 2010)
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0021.png
Forebyggelse af selvskade
Hvad mener de unge?
•
3000 unge har svaret på, hvad de mener, kan forebygge
selvskade og selvmord. De unge peger på, at
familie,
venner
og
skole
vil være de primære kilder til støtte
(Fortune
et al., 2007).
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0022.png
Forebyggelse af selvskade
Hvad anbefaler forskningen?
•
Skolebaserede
mentale sundhedsprogrammer
2007).
(Fortune et al.,
•
Hurtig, lettilgængelig
hjælp som kommer prompte efter
første selvskade-episode, reducerer signifikant fremtidig
selvskade og øvrig brug af psykiatrien efterfølgende
(Morgan
et al., 1993).
•
Lovende resultater for KAT-forebyggelsesprogrammet:
At
mestre frustrationer
(Klingman & Hochdorf, 1993)
og skole-
forebyggelsesprogrammet “The
signs of self injury”
(Muehlenkamp et al., 2010).
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0023.png
Tidlig opsporing af selvskade
Forebygger et repetitivt forløb
•
Lærere, pædagoger, etc. skal have nedskrevne
retningslinjer for, hvordan de kan få øje på selvskade – og
hvordan de skal reagere, når de opdager, at en ung
skader sig selv.
•
Børn og unge skal ses afklædte (gå i bad efter idræt,
vejes kun i undertøj hos sundhedsplejersken, etc.).
•
Venner og veninder er ofte de første, der får kendskab til,
at en ung skader sig selv: De skal vide, hvad de skal gøre
med denne viden, og have en forhåndsviden om hvad
selvskade er, og hvilke konsekvenser det har, således at
risikoen for smitte nedsættes.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0024.png
Forslag:
•
Oprettelse af
offentlige selvskade-kompetencecentre
rundt om i landet med viden indenfor:
•
Forebyggelse af selvskade (udvikling af
•
•
•
•
•
forebyggelsesprogrammer)
Tidlig opsporing
Tidlig indsats
Længerevarende behandlingsindsatser
Telefonrådgivning af professionelle / pårørende
Forebyggelse af selvmord gennem risikoscreening
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0025.png
Slutteligt
•
Forebyggelse af unges mistrivsel og selvskade bør også
ske på et mere grundlæggende politisk /
samfundsmæssigt plan, når der træffes beslutninger for,
hvilke rammer vores unge skal have, og hvilke krav der
skal stilles til dem.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 554: Oplæg fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om selvskade den 25. maj 2016
1638200_0026.png
Tak for jeres opmærksomhed