SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 547
Offentligt

Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på

Forsyning Ballerups værker – konsekvenser for husholdninger

Afrapportering af delopgave 1

18. november 2015

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 1

2. Introduktion til analysen

3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker

4. Følsomhedsanalyser og usikkerheder

5. Bilag

-2-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

1. Opsummering af resultater for delopgave 1

Analysen viser, at der for husholdninger forventes at være en lille samfundsøkonomisk gevinst ved central

blødgøring af vand i Ballerups forsyningsområde, men resultatet er meget følsomt overfor usikkerheder

Formålet med analysen er at opgøre de samfunds-

økonomiske gevinster og omkostninger der vil være for

husholdninger i Forsyning Ballerups forsyningsområde ved

forskellige scenarier for produktion og levering af centralt

blødgjort vand.

Den samfundsøkonomiske analyse omfatter kort beskrevet

følgende scenarier:

Nulscenariet:

Fortsættelse af nuværende situationen, dvs. Forsyning

Ballerup påbegynder ikke blødgøring af vand og modtager

heller ikke ikke-blødgjort vand fra Hofor.

Scenarie 1:

Forsyning Ballerup påbegynder ikke blødgøring af vand, men

modtager blødgjort vand fra Hofor.

Vi har på den baggrund re-estimeret gevinsterne og

omkostningerne og tilpasset dem til de forhold, der

kendetegner Forsyning Ballerup og tilhørende

forsyningsområde.

Deloittes analyse viser, at der for husholdninger forventes at

være en lille samfundsøkonomisk gevinst ved central

blødgøring af vand i Ballerups forsyningsområde. Størrelsen

på gevinsten vurderes dog at være betydeligt mindre end

den beregnede gevinst i Cowis analyser, som er lagt til

grund for HOFORs beslutning om at blødgøre vand.

Den samfundsøkonomiske rentabilitet mht. blødgøring af

vand er således mere sårbar over for usikkerheder på de

enkelte parametre end indikeret i Cowis analyser. Det er

især af afgørende betydning, at det af Deloitte re-estimerede

niveau for besparelser på husholdningsapparater holder

nogenlunde. Hvis besparelserne på husholdningsapparater

er mere end 25 pct. ringere end re-estimeret af Deloitte, vil

der ikke længere være et samfundsøkonomisk overskud ved

central blødgøring for husholdningerne.

Der er desuden af afgørende betydning, at der ikke fore-

kommer forøget korrosion af rør, når hårdheden reduceres til

10 dH. Et brud på denne forudsætning kan underminere den

samfundsøkonomiske rentabilitet af central blødgøring.

Analysen viser under disse forudsætninger, at scenarie 2a er

det mest optimale, dvs. det er bedre at blødgøre vandet for

Ballerup som helhed end kun at modtage blødgjort vand fra

HOFOR og dermed kun i perioder opnå blødere vand for en

del af forsyningsområdet

Scenarie 2a:

Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand med Pellet-

metoden, og modtager blødgjort vand fra Hofor.

Scenarie 2b

Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand med

ionbytningsmetoden, og modtager blødgjort vand fra Hofor.

Analysen bygger videre på de samfundsøkonomiske analyser på

området som Cowi har gennemført. Deloitte har dog foretaget et

review af antagelserne gennem inddragelse af andre kilder -

herunder især en tysk og en hollandsk undersøgelse af de

tekniske og samfundsøkonomiske effekter af blødgøring, samt

drøftelser med udvalgte eksperter i husholdningsmaskiner.

-3-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

1. Opsummering af resultater for delopgave 1

Set i forhold til husholdningerne er der en mindre nettogevinst ved at Forsyning Ballerup blødgør vandet

Hvis blødgøring implementeres vil det give sig udslag i en

stigning på vandprisen på ca. 4,2 kr./m3 for pellet-metoden

hhv. 3.4 kr./m3 opgjort i køberpriser (dvs. inklusive moms

mv.), når der ses på tværs af Forsyning Ballerups værker.

Blødgøring vil kræve en investering i omegnen af 30. mio. kr.

i ny anlæg på Forsyning Ballerups fem vandværker. Når der

tages højde for, at ca. 44 % af det blødgjorte vand leveres

fra HOFOR, som kan blødgøre billigere pga. stordrifts-

fordele, vil den gennemsnitlige prisstigning blive 3,4 kr./m3

hhv. 3,0 kr./m3 .

De foreløbige resultater fra den samfundsøkonomiske

analyse viser, at der for husholdninger i Ballerups

forsyningsområde forventes at være en lille nettogevinst ved

central blødgøring af vand på ca. 1,9 kr. for hver m3 vand

husholdningerne bruger i det optimale scenarie 2a. At der er

en mindre gevinst for husholdninger ved central blødgøring

understøttes af lignende analyser foretaget af uafhængige

parter i Tyskland, Belgien, og Holland.

Størrelsen på gevinsten vurderes dog af Deloitte at være ca.

4 gange mindre end den beregnede gevinst i Cowis

analyser, som er lagt til grund for HOFORS beslutning om at

blødgøre vand. Den samfundsøkonomiske rentabilitet mht.

blødgøring af vand er således væsentlig mere sårbar over

for usikkerheder på de enkelte parametre end indikeret i

Cowis analyser. Følsomhedsanalyserne viser fx, at hvis

forbrugergevinsterne ifm. husholdningsmaskiner, midler og

rengøring er 33 pct. lavere end opgjort af Deloitte tipper den

samfundsøkonomiske balance til negativ

-4-

De totale nettogevinster viser en årlig gevinst på 1,1 mio. kr.

i scenarie 1, 6,2 mio. kr. i scenarie 2a og 4,6 mio. kr. i

scenarie 2b. Scenarie 2a er således det foretrukne scenarie.

Grunden til at scenarie 2a er bedre end scenarie 2b er, at

pellet-metoden – trods de højere anlægs- og drifts-

omkostninger – undgår de forbrugeromkostninger der er i

forhold til hjerte-kar sygdomme ved ionbytningsmetoden.

Resultaterne viser, at det – i forhold til husholdningerne – er

bedre for Ballerup, at foretage blødgøring af vandet på egne

vandværker som supplement til det blødgjorte vand fra Hofor

end at modtage og betale for blødgjort vand uden at gøre

noget selv. Scenarie 2a og 2b indebærer således større

samlede nettogevinster for husholdningerne end scenarie 1,

hvor det kun er det vandet fra Hofor, der blødgøres.

De lavere gevinster ved scenarie 1 skyldes for det første, at

fordelene bliver lavere i den del af området, der modtager

blødgjort vand fra HOFOR, fordi vandforsyningen så veksler

mellem hårdt vand fra Ballerup og blødt vand fra HOFOR.

Det fjerner den del af forbrugergevinsterne, som forudsætter

konstant blødere vand. For det andet skyldes de lavere

gevinster ved scenarie 1, at de mange husholdninger i

Ballerup, som ikke modtager vand fra HOFOR, vil gå glip af

de mindre nettofordele, der trods alt er ved blødgøring.

Det vil dog kun vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt for

Ballerup at blødgøre vandet, hvis der også er nettofordele

for erhverv, eller nettoulemperne for erhverv ikke overstiger

husholdningernes nettofordele, når der tages højde for de to

gruppers relative forbrugsandel. Dette besvares i delopg. 2.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 1

2. Introduktion til analysen

3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker

4. Følsomhedsanalyser og usikkerheder

5. Bilag

-5-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

2. Introduktion til analysen

Der foretages en analyse af 3 alternative scenarier for blødgøring af vand vs. fortsættelse uden blødgøring

Formålet med analysen er at opgøre de gevinster og

omkostninger der vil være i Forsyning Ballerups

forsyningsområde ved forskellige scenarier for blødgøring af

vand i forsyningsområdet. Forsyning Ballerup leverer cirka

3,4 mio. m3 vand til i alt 55.000 forbrugere i Ballerup

Kommune og 8.000 forbrugere i Egedal Kommune, samt til

erhvervsvirksomheder i samme områder. Godt halvdelen af

dette vand produceres på Forsyning Ballerups egne fem

vandværker, og resten købes hos HOFOR.

Baggrunden for analysen er at Forsyning Ballerup har

modtaget et høringsbrev om modtagelse af blødgjort vand

fra Hofors værker. Hvis vandet fremover blødgøres på disse

værker, vil det få en hårdhed på 10 °dH, hvilket er væsentligt

under de 15-22 °dH, som vandet fra Forsyning Ballerups

egne vandværker har. Forsyning Ballerup står derfor nu over

for en beslutning om, hvorvidt selskabets egne vandværker

ligeledes skal foretage central blødgøring af vandet for at

sikre en konstant leverance af blødt vand. Spørgsmålet er,

hvorvidt gevinsterne hos husholdninger og erhverv vil stå

mål med de ændrede anlægs- og driftsomkostninger for

Forsyning Ballerup, samt øvrige samfundsøkonomiske

omkostninger, som blødgøring vil indebære.

Der opstilles fire scenarier for blødgøring af vand:

Nulscenariet:

Fortsættelse af situationen som den er i dag. Det vil

sige, at Forsyning Ballerup ikke påbegynder blødgøring

af vand, og at Forsyning Ballerup som hidtil modtager

ikke-blødgjort vand fra Hofor. Den gns. hårdhed vil

dermed forblive 18,4 dH for vand fra Forsyning

Ballerups værker, og 19 dH for vand fra Hofors værker.

Scenarie 1:

Forsyning Ballerup påbegynder ikke blødgøring af

vand, men modtager blødgjort vand fra Hofor. Den gns.

hårdhed vil dermed forblive 18,4 dH for vand fra Forsy-

ning Ballerups værker, og reduceres fra 19 dH til 10 dH

for vand fra Hofors værker.

Scenarie 2a:

Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand

med Pellet-metoden, og modtager blødgjort vand fra

Hofor. Den gns. hårdhed vil dermed reduceres fra 18,4

dH til 10 dH for vand fra Forsyning Ballerups værker,

og fra 19 dH til 10 dH for vand fra Hofors værker.

Scenarie 2b

Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand

med ionbytningsmetoden, og modtager blødgjort vand

fra Hofor. Den gns. hårdhed vil dermed ændres fra 18,4

dH til 10 dH for vand fra Forsyning Ballerups værker,

og fra 19 dH til 10 dH for vand fra Hofors værker.

-6-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

2. Introduktion til analysen

Analysen er afgrænset til at omfatte gevinster og omkostninger for husholdninger og erhverv i Forsyning

Ballerups eget forsyningsområde

Analysen er afgrænset til at omfatte gevinster og

omkostninger for husholdninger og erhverv i Forsyning

Ballerups eget forsyningsområde. Der er således tale om en

samfundsøkonomisk analyse for et ”mini-samfund” der

inkluderer Ballerup Kommune og den del af Egedal

kommune, som Forsyning Ballerup leverer vand til. Afgifter til

staten behandles i henhold til samfundsøkonomisk teori som

overførsler og dermed ikke som en samfundsøkonomisk

omkostning. Skatteoverførslerne bidrager dog til

positiv/negativ skatteforvridning, der medregnes.

Analysen bygger videre på de samfundsøkonomiske

analyser på området som Cowi har gennemført. Deloitte har

dog foretaget et review og justering af antagelserne ud fra

drøftelser med eksperter og inddragelse af andre kilder fra

Holland, Tyskland, Sverige og Belgien, som kort omtales

nedenfor. Vi har desuden tilpasset estimaterne til de forhold,

der kendetegner Forsyning Ballerup og forsyningsområdet.

• Den hollandske cost-benefit analyse er udført af Witteveen &

Bos (2005) og viser en samfundsøkonomisk gevinst på 20 euro

per husholdning ved reduktion af vandets hårdhed fra 13,8 til

8,4 dH, hvilket svarer til ca. 1,5-2 kr./m3 i 2015. I rapporten

fremgår ikke resultater for de enkelte C-B poster. Deloitte har

dog været i dialog med NIRAS, Witteveen & Bos som velvillligt

har givet os indsigt i deres data på de enkelte poster.

• Den tyske cost-benefit analyse af Hillenbrand (2005) finder en

samlet nettogevist på mellem 0 og 3,8 kr./m3 ved reduktion af

dH med 10. Denne analyse viser gevinster og omkostninger

per m3 for hver af de underliggende C-B poster.

-7-

• Den belgiske cost-benefit analyse finder også et positivt

nettoresultat, men da Cowi allerede inddrager denne i deres

resultater, anvendes den ikke direkte i vores analyse.

Tidsmæssigt forholder beregningerne sig til årlige gevinster

og omkostninger. Dette skyldes, at der ikke forventes en

relativ forskydning af betydning mellem disse, hvilket

overflødiggør tilbagediskontering. Anlægsinvesteringer er

fordelt over anlæggenes forventede levetid på 25 år ved

hjælp af annuisering med en rentesats på 3 pct.

Omkostninger og gevinster er opgjort i kr./m3 vand samt i

totale årlige nettogevinster.

Delopgave 1 omfatter omkostninger og gevinster for

husholdninger i forsyningsområdet, mens delopgave 2

omfatter en screening af nettoomkostningerne for erhverv

baseret på konsekvenser for de fire største vandforbrugende

erhvervsvirksomheder i forsyningsområdet. Screeningen for

erhverv er baseret på interviews med og dataindsamling fra

de fire virksomheder i forsyningsområdet, som forbruger

mest vand, eksklusive vaskerier, da disse ikke modtager

vand fra Forsyning Ballerup. De fire virksomheder er: Leo

Pharma, Novo Nordisk, Toms og BASF. Slutteligt

konsolideres de to delopgaver i et samlet resultat. Først

præsenteres de analyserede teknologier til blødgøring.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

2. Introduktion til analysen

Omkostninger og gevinster belyses for anvendelse af to forskellige teknologier til blødgøring af vand på

Forsyning Ballerups værker: pellet- og ionbytningsmetoden.

Vand kan blødgøres med flere forskellige metoder,

eksempelvis pelletmetoden, membranfiltrering, traditionel

ionbytning og CARIX ionbytning. Pelletmetoden er den mest

udbredte blødgøringsmetode i Holland, og er samtidig den

metode, som Hofor planlægger at anvende. Ionbytter-

metoden anvendes ofte på mindre anlæg, fx i virksomheder,

som har behov for blødt vand. Beregninger fra Krüger (2015)

viser umiddelbart, at ionbyttermetoden er mest omkostnings-

effektive at iværksætte for Forsyning Ballerup.

For at belyse forskellene omfatter den samfundsøkonomiske

analyse af central blødgøring i Forsyning Ballerup både

pelletmetoden (Scenarie 1 og 2a) og ionbyttermetoden

(Scenarie 2b), og metoderne beskrives derfor kort herunder.

Pelletmetoden

Skitsering af pelletmetoden. Kilde: ing.dk

Vandet får til gengæld en forøget koncentration af natrium,

ligesom ved pelletmetoden. Ved regenerering af

ionbyttermassen dannes eluat, som skal bortskaffes.

Pelletmetoden fungerer ved at basen NaOH og fint sand

tilsættes til det hårde vand. Basen hæver vandets pH,

hvormed der dannes mere karbonat, som sammen med

calciumioner udkrystalliseres på sandkornene, der dermed

bliver til pellets. Natriumindholdet stiger mens magnesium, i

modsætning til ionbyttermetoden, forbliver i vandet.

Ionbyttermetoden

Ved ionbyttermetoden bringes det hårde vand i kontakt med

en ionbyttermasse, som er mættet med natriumioner.

Calcium- og magnesiumioner bytter plads med natrium-

ionerne på ionbyttermassen, og fjernes dermed fra vandet.

-8-

Skitsering af ionbyttermetoden. Kilde: Krüger A/S

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 1

2. Introduktion til analysen

3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker

4. Følsomhedsanalyser og usikkerheder

5. Bilag

-9-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Oversigt over de forskellige gevinster og omkostninger samt justeringer af disse

De hidtidige samfundsøkonomiske analyser på området har

vist, at følgende gevinster og omkostninger skal tages i

betragtning, når de samfundsøkonomiske værdi af central

blødgøring skal opgøres i forhold til husholdninger:

•

Omkostninger til blødgøring hos vandforsyningerne

- Kombinerede drifts, anlægs og renteomkostninger

•

Forbrugergevinster:

- Levetid for husholdningsapparater og installationer

- Energiforbrug i husholdningsapparater

- Forbrug af vaskepulver

- Vedligehold (afkalkning, kemikalier)

- Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater

- Rengøring af baderum m.m.

- Forbrug til personlig hygiejne

•

Forbrugeromkostninger

- Hjertekarsygdomme

- Huller i tænderne

•

Forvridning og offentligt provenu

- Skatteforvridning

- Markedsforvridning

•

Andet

- Besparelse på rensningsanlæg mv.

For sammenligneligelighedens skyld anvender vi samme

opdeling af poster i vores samfundsøkonomiske analyse

- 10 -

Som nævnt bygger analysen videre på de samfunds-

økonomiske analyser, som Cowi har udført på området. På

baggrund af et grundigt review af Cowis og Krügers analyser

og sammenligning af resultater fra de tilsvarende analyser i

Holland (Witteveen & Bos, 2005) og Tyskland (Hillenbrand,

2004), tilpasses de enkelte poster på gevinst- og omkost-

ningssiden til Forsyning Ballerups forsyningsområde.

Omkostninger justeres først for en række faktorer:

a) Ombygning på eksisterende vandværker

b) Moms i vandafledningsbidraget betragtet som overførsel

c) Direkte værditab ved vandspild i blødgøringsprocesserne

d) Omkostninger fordelt på forbrugt vand (frem for produceret)

e) Omkostninger til arealinddragelse

Dernæst justeres for en række faktorer, der påvirker både

omkostninger og gevinster:

a) Sammensætning af boligtyper

b) Reduktion af hårdhed

c) Fremskrivning

d) Nettoafgiftsfaktor

Efterfølgende gennemgås hver forbrugerpåvirkende kategori

en efter en, og vurderes mere individuelt.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Samlet overblik over de beregnede gevinster og omkostninger

I Tabel 1 til højre præsenteres en oversigt over Deloittes

vurdering af gevinster og omkostninger for Ballerups

forsynings-område i de respektive scenarier.

Cowis estimater for gevinster og omkostninger for Hofors

forsyningsområde er vist i parentes til sammenligning. Det

bemærkes, at der er foretaget en opskalering af Cowis

gevinstestimater, så de afspejler husholdningernes fulde

fordele pr. m3 de bruger, idet vi i modsætning til Cowi også

foretager en foreløbig opgørelse af gevinsterne for erhverv (i

delopgave 2), hvorfor der ikke er behov for at trække en del

af husholdningsgevinsten ud til erhverv som Cowi gør.

Mens Cowi (2014) har reduceret husholdningernes gevinster

og omkostninger med 37 % (fordi de ”kun” forbruger 63 % af

den samlede mængde produceret blødt vand) er dette ikke

relevant for vores rapport. Vi ser i stedet på husholdninger-

nes fulde gevinster og omkostninger for hver m3 vand de

bruger og tilsvarende for erhverv. Hvor vidt blødgøring kan

betale sig afhænger af, om den samlede, vægtede

nettogevinst for de to grupper er positiv. For at kunne

sammenligne vores og Cowis estimater, er det derfor

nødvendigt at opskalere Cowis estimater for husholdninger

fra 63 % til 100 %. De oprindelige tal fra Cowi (2014) og de

opskalerede tal fremgår af bilag 2

Kombinerede drifts, anlægs og renteomkostninger er

baseret på rapporten ”Analyse af muligheder for central

blødgøring: Teknisk – økonomisk analyse” udfærdiget af

Krüger A/S i 2015 for Ballerup Forsyning samt tilpasninger

via efterfølgende dialog mellem Deloitte og Krüger.

- 11 -

Tabel 1. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m

)

Kategori

Omk. central blødgøring

Drift, anlæg og renter

Forbrugergevinster

Levetid, vaskemaskiner mv.

Energiforbrug

Forbrug af vaskepulver

Midler til vedligehold

Forbrugertid, vedligehold

Midler til afkalkning af bad

Sæbe til personlig hygiejne

Forbrugeromkostninger

Hjertekarsygdomme

Huller i tænderne

Forvridningseffekter

Skatteforvridning

Andet

Rensningsanlæg m.m.

0,06

0,06 (0,1)

-0,02

0,02

-1,8

- (-)

-1,7 (-1,7)

-1,1 (-1,9)

-1,6

2,3

0,04

0,4

2,2

0,2

2,2 (4,5)

0,04 (0,3)

1,4 (1,1)

1,0 (2,1)

2,1 (1,9)

0,2 (0,3)

0,2 (0,4)

2,2

0,04

1,4

1,0

2,1

0,2

-2,4

-3,5 (-2,4)

-3,2 (-2,0)

Scen. 1

Scen. 2a

Scen. 2b

Total, kr./m3/år

Total, mio. kr./år

0,9*

1,1

1,9 (6,6)

6,2

1,3

4,6

*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Samlet overblik over de beregnede gevinster og omkostninger

Størrelserne for de resterende kategorier er som omtalt i

introduktionen baseret på Cowi (2014), Witteveen & Bos

(2005) og Hillenbrand (2004). Der er i flere tilfælde foretaget

trianguleringer mellem de 3 studier, hvor dette findes

velbegrundet, og i enkelte tilfælde er gevinster/omkostninger

lagt til eller fjernet, hvor forholdene taler for dette.

Cowis estimat for drift, anlæg og renter for ionbytnings-

metoden samt omkostningen for hjertekarsygdomme er

hentet fra Cowi (2011), eftersom Cowi (2014) ikke inkluderer

ionbytningsteknologien. For pellet-teknologien bygger Cowi

(2014) på den mere omfattende Cowi (2011), og begge

rapporter er derfor benyttet.

Gevinster og omkostninger fra tidligere år er fremskrevet til

2015-priser.

Det fremgår af oversigten i Tabel 1 på forudgående side, at

det samlede resultat for husholdninger er en nettogevinst på

1,9 kr./m3 hhv. 1,4 kr./m3 vand for pelletmetoden (scenarie

2a) hhv. ionbyttermetoden, hvilket er betydeligt mindre end

de 6,6 kr./m3 som Cowi har estimeret for pellet-metoden i

HOFORs forsyningsområde.

De totale nettogevinster viser en årlig gevinst på 1,1 mio. kr.

i scenarie 1, 6,2 mio. kr. i scenarie 2a og 4,6 mio. kr. i

scenarie 2b. Scenarie 2a er således det foretrukne scenarie.

Grunden til at scenarie 2a er bedre end scenarie 2b er, at

pellet-metoden – trods de højere anlægs- og drifts-

omkostninger – undgår de forbrugeromkostninger ,der er i

forhold til hjerte-kar sygdomme ved ionbyttermetoden.

De samlet set lavere gevinster i scenarie 1a skyldes for det

første, at fordelene bliver lavere i den del af området, der

modtager blødgjort vand fra HOFOR, fordi vandet så vil have

skiftende hårdhed, når forsyningen veksler mellem hårdt

vand fra Ballerup og blødt vand fra HOFOR. Det fjerner den

del af forbrugergevinsterne, som forudsætter konstant

blødere vand. For det andet skyldes de samlede lavere

gevinster ved scenarie 1, at de mange husholdninger i

Ballerup, som ikke modtager vand fra HOFOR, vil gå glip af

de mindre nettofordele, der trods alt er ved blødgøring.

Det fremgår desuden af Tabel 1 samt af bilag 2, at såfremt

husholdningernes omkostninger og gevinster i Cowis

analyse blev opskrevet til deres fulde gevinst af forbruget

ville den økonomiske gevinst beregnet i vores analyse være

omtrent 1/4 af Cowis.

Hvis vores beregninger omvendt blev nedskrevet som i

Cowis analyse, ville værdien for husholdninger komme ned

omkring nul eller blive negativ. Husholdningernes netto-

fordele er således ikke i sig selv store nok til at kunne

begrunde blødgøring. Som det fremgår af resultaterne af

delopgave 2 er der netop tale om en negativ samfunds-

økonomisk nettoeffekt for de mest vandforbrugende

virksomheder. Det tilbageværende spørgsmål er derfor, om

husholdningernes gevinst opvejer det samlede tab for

erhverv inklusive de mange, mindre virksomheder som

Deloitte ikke har undersøgt konsekvenserne for.

På de følgende sider foretages en nærmere redegørelse for,

hvordan vi er kommet frem til estimaterne for husholdninger

- 12 -

for hver enkelt post under gevinster og omkostninger.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (1/4)

Hvis Forsyning Ballerup skal foretage central blødgøring af

vand, vil det kræve investeringer i blødgøringsanlæg på alle

fem vandværker. Krüger har i ”Analyse af muligheder for

central blødgøring - Teknisk – økonomisk analyse” beregnet,

hvad det samlet vil koste per m3 vand produceret på hvert af

de fem anlæg og med fire forskellige metoder, herunder

pellet- og ionbytningsmetoden. Disse beregninger inkluderer

både anlægs-, drifts- og renteomkostninger, og er bla.

baseret på anlæggenes produktionskapacitet, levetid,

energiforbrug, kemikalier og bemanding. Estimaterne for

hhv. pellet og ionbytningsmetoden med og uden

vandafledningsbidrag fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Krüger A/S’ estimerede omkostninger ved blødgøring.

Vandværk

Pellet, med vandafl.

Pellet, uden vandafl.

Ionbytning, med vandafl.

Ionbytning, uden vandafl.

Ballerup

-2,6

-2,4

-2,3

-1,9

Lautrup

-2,4

-2,2

-1,8

-1,6

Pilegården

-2,9

-2,7

-2,5

-2,2

Måløv

-2,7

-2,5

-2,2

-2

Stangkær

-4

-3,7

-3,2

-2,9

omkostningskomponent ikke kan udelades.

Eftersom det må formodes, at Forsyning Ballerup ikke

kommer til at levere differentierede priser til forbrugerne,

baseret på de forskellige omkostninger på værkerne til

blødgøring, beregner Deloitte i tabel 4 en gennemsnits-

omkostning for henholdsvis pellet- og ionbytningsmetoden

for de fem vandværker, vægtet med den solgte

vandmængde fra hvert af værkerne i 2014 vist i tabel 3.

Tabel 3. Solgt vandmængde på per værk.

Vandværk

Solgt vandmængde, m3,

tusinde

Ballerup

612

Lautrup

593

Pilegården Måløv

292

290

Stangkær

Tabel 4. Vægtede gennemsnitsomkostninger for alle værker.

Alle Forsyning Ballerups vandværker Vægtet gennemsnitsomkostning

Pellet, med vandafledning

Pellet, uden vandafledning

Ionbytning, med vandafledning

Ionbytning, uden vandafledning

-2,7

-2,4

-2,2

-1,9

Disse omkostningsestimater kan sættes i forhold til estimatet

i Cowi (2014) på 1,8 kr./m3. Til de 1,8 kr. lægges 0,6 kr. til

spildevandsbehandling, som var medregnet i Cowi (2011),

men ikke Cowi (2014), således at de fulde omkostninger

afspejles. I Cowi (2011) fastslås det, at ”alle tre metoder

bruger ekstra vand, der skal bortskaffes som spildevand” (s.

47). Cowi estimerer, at der er et vandspild på ca. 2 pct. ved

både pellet- og ionbytningsmetoden som skal produceres og

ledes til kloak ,og at den samfundsøkonomisk omkostning

herved er 0,6 kr./m3. Deloitte vurderer ligeledes, at denne

- 13 -

På Hofors værker har Cowi i 2014 estimeret, at det vil koste

1,8 kr./m3 vand for pelletmetoden, mens de i 2011

estimerede 1,5 kr./m3 for ionbytningsmetoden (svarende til

1,6 kr. i 2015). Væsentlige forskelle ligger bl.a. i, at Cowi har

anslået én ugentlig arbejdstime ved ionbytningsanlæg til at

være tilstrækkeligt, mens Krüger vurderer ti timer som

værende nødvendigt. For pelletanlæg anvender Cowi , men

det formodes, at Cowi anslår ca. 15 timer, mens Krüger

bruger 14-21 timer per uge. Krüger antager desuden knap

dobbelt så stort et energiforbrug ved begge metoder.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (2/4)

Krügers rapport udtrykker uvished om hvorvidt der skal

betales vandafledningsbidrag (omtalt som spildevandsafgift i

Krügers rapport) eller ej, og Deloitte vælger af forsigtigheds-

grunde derfor at inkludere vandafledningsbidraget. Følgeligt

vil de -2,7 kr. og -2,2 kr. fra tabel 4 blive anvendt i de videre

beregninger.

Deloitte har efter dialog med Krüger foretaget en række

justeringer i forhold til Krügers estimater. Justeringerne

gennemgås på de følgende sider i punkt a-e.

Justeringerne resulterer i en samlet vægtet pris for pellet- og

ionbyttermetoden på Forsyning Ballerups værker på hhv. 4,4

kr./m3 og 3,8 kr./m3, når der er foretaget opregning til køber-

priser som det kræves i samfundsøkonomiske analyser,

Som det fremgår af Tabel 5 til højre vil prisen yderligere blive

reduceret til 3,5 kr./m3 hhv. 3,2 kr./m3, når der tages højde

for, at 44 % af det blødgjorte vand i Ballerups forsynings-

område leveres af Hofor til en formodet pris på 2,4 kr./m3.

Tabel 5. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m

)

Kategori

Omk. central blødgøring

Drift, anlæg og renter

Forbrugergevinster

Levetid, vaskemaskiner mv

Energiforbrug

Forbrug af vaskepulver

Midler til vedligehold

Forbrugertid, vedligehold

Midler til afkalkning af bad

Sæbe til personlig hygiejne

Forbrugeromkostninger

Hjertekarsygdomme

Huller i tænderne

Forvridningseffekter

Skatteforvridning

Andet

Rensningsanlæg m.m.

0,06

0,06 (0,1)

-0,02

0,02

-1,8

- (-)

-1,7 (-1,7)

-1,1 (-1,9)

-1,6

2,3

0,04

0,4

2,2

0,2

2,2 (4,5)

0,04 (0,3)

1,4 (1,1)

1,0 (2,1)

2,1 (1,9)

0,2 (0,3)

0,2 (0,4)

2,2

0,04

1,4

1,0

2,1

0,2

-2,4

-3,5 (-2,4)

-3,2 (-2,0)

Scen. 1

Scen. 2a

Scen. 2b

Total, kr./m3/år

Total, mio. kr./år

0,9*

1,1

1,9 (6,6)

6,2

1,3

4,6

*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

- 14 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (3/4)

a) Ombygning på eksisterende vandværker

Krüger oplyser, at tilkobling af blødgøringsanlæg i de fleste

tilfælde vil nødvendiggøre ombygning af eksisterende udstyr

og/eller anlæg. Omfanget af omkostninger til ombygning vil

dog variere meget fra anlæg til anlæg, og det vil kræve

yderligere undersøgelser at estimere konkrete omkostninger

for Forsyning Ballerups enkelte anlæg. Det er således en

ekstraomkostning, der ikke er indregnet i Krügers estimater

vist i tabel 2 på forrige side. Krüger vurderer, at der vil være

tale om ekstra investeringer på mellem 25 og 100 %. Vi har

derfor valgt at opjustere anlægsomkostningsdelen med 25

%, hvilket ligger tæt op af de estimerede bygningsudgifter i

Cowi (2011). Krügers basisomkostninger for Forsyning

Ballerup forhøjes derfor med 0,2 kr./m3. Grundet det store

spænd i ekstraomkostningen på 25-100 %, foretages der i

kapitel 5 en følsomhedsanalyse, hvor der anvendes 100 %

ekstra investeringsomkostninger til ombygning.

b) Direkte værditab ved vandspild i

blødgøringsprocesserne

Det i punkt b) omtalte vandspild udgør i sig selv et tab,

eftersom Forsyning Ballerup vil skulle oppumpe og

producere ekstra vand som kompensation for det spildte.

Krüger (2015) angiver spildet ved hhv. ionbytning og

pelletmetoden for hvert anlæg. I gennemsnit er det ca. 4 %

eller 40 liter vand. Vandtabet værdiansættes med en

marginal produktionsomkostning for vand på 5,6 kr./m3,

- 15 -

hvilket derfor forøger omkostningen ved blødgøring af vand

med 0,2 kr./m3 ift. Krügers basisomkostninger for Forsyning

Ballerup.

c) Omkostninger fordelt på forbrugt vand

Beregningerne fra Krüger A/S fordeler de samlede

omkostninger ud over den producerede mængde vand.

Brugerbetalingen vil imidlertid påføres den forbrugte

mængde. Den forbrugte mængde er mindre end den

producerede mængde på grund af vandtab, og Krügers

omkostningstal opjusteres derfor med 6 %, svarende til en

gennemsnitlig stigning på cirka 0,2 kr./m3 ift. Krügers

basisomkostninger for Forsyning Ballerup.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (4/4)

d) Omkostninger til arealinddragelse

Værdien af arealet hvorpå blødgøringsanlæggene placeres

er ikke indregnet i beregningerne fra Krüger A/S. Forsyning

Ballerup oplyser, at der ved vandværkerne i Måløv og

Stangkær skal købes nyt areal, mens der ved de tre andre

vandværker er rigeligt ekstra plads, som ikke vil kunne have

anden anvendelse. Der tillægges derfor kun omkostninger til

arealinddragelse for Måløv og Stangkær.

Arealets værdi estimeres ud fra oplysninger på boliga.dk om

grundværdier for huse i de to byområder. Kvadratmeter-

værdien ganges dernæst med det antal m2 Krüger A/S har

vurderet nødvendigt for de to anlæg, hhv. 70 og 60 m2. For

hvert anlæg inkluderes et udenomsareal på 50 m2. Dette

forøger prisen per m3 forbrugt vand med 0,03 og 0,13 kr. i

hhv. Måløv og Stangkær.

Samlede omkostninger for produktion af blødgjort vand

fra Forsyning Ballerup og HOFOR

På baggrund af ovenstående justeringer, som er afstemt på

baggrund af dialog med Krüger, samt nettoafgiftsfaktoren (se

punkt i) estimeres de vægtede omkostninger til central

blødgøring på Forsyning Ballerups værker at være 4,2

kr./m3 for pellet-metoden henholdsvis 3,4 kr./m3 for

ionbytter-metoden.

I Scenarie 2a og 2b vil ca. 44 pct. af det blødgjorte vand dog

komme fra Hofor, hvilket på baggrund af Cowis analyser kan

forventes leveret til en meromkostning på 2,4 kr./m3 inkl.

omkostninger til ekstra vandforbrug og spildevand.

- 16 -

Det bemærkes, at HOFOR i samarbejde med COWI (2014)

har estimeret, at de kan levere vandet til en gennemsnitlig

meromkostning på 1,8 kr./m3. Dette estimat inkluderer dog

ikke omkostninger i forbindelse med vandspild, herunder

afledning til kloak, som COWI tidligere har opgjort til ca. 0,6

kr./m3 (se s. 13 i nærværende rapport).

Dette tillæg kan der efter Deloittes opfattelse ikke ses bort

fra, da blødgøringsmetoderne pellet og ionbytning begge vil

være forbundet med et vandspild ifm. med regenereringen af

anlæggene. Det er muligt, at noget at dette vandspild kan

recirkuleres, eller udledes direkte til havet, men heller ikke

disse alternativer vil være omkostningsfrie, ligesom det altid

vil koste noget på vandværket at producere den ekstra

mængde vand, der skal bruges til regenerering. Deloitte

afviser ikke, at omkostningerne evt. kan være lavere end de

0,6 kr./m3 hos HOFOR, men der vil helt sikkert være en

omkostning, og i fravær at et alternativt estimat for denne

tillægges de 0,6 kr./m3 fra COWI (2011).

Deloitte bemærker endvidere, at der i både COWI 2011 og

2014 er regnet med en utidssvarende nettoafgiftsfaktor på

1,17. Finansministeriet anvender i dag en nettoafgiftsfaktor

på 1,32, dvs. estimatet for den samfundsøkonomiske

anlægs- og driftsomkostning på 1,8/ kr./m3 hos HOFOR skal

opjusteres med ca. 13 pct. Deloitte har dog undladt at gøre

dette, idet forudsættes dækket af den ovenfor omtalte tillæg

på 0,6 kr./m3, der som nævnt kan reduceres, hvis HOFOR

kan finde billigere måder at komme af med spildevandet.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger – effekter der påvirker flere kategorier

Beregningerne tilpasses Forsyning Ballerups situation…

Den samlede gennemsnitlige omkostning for blødgjort vand i

Ballerups forsyningsområde bliver derfor 3,4 kr./m3 for

scenarie 2a henholdsvis 3,0 kr./m3 for scenarie 2b.

Forbrugergevinsterne og –omkostningerne i Cowi (2014)

tilpasses til Forsyning Ballerups område ved at tage hensyn

til sammensætningen af husholdningstyper, som har lidt

forskellige nettogevinster.

e) Sammensætning af boligtyper:

Gevinster og omkostninger per m3 vand hos husholdninger

er i Hofor-analysen opgjort efter hvor meget vand der

forbruges i henholdsvis enfamiliehuse (kan også benævnes

”enkeltboliger”) og etageboliger. Gevinster og omkostninger

skal derfor tilpasses til det samlede forbrug for hver

boligkategori i Forsyning Ballerups forsyningsområde. Hos

Forsyning Ballerup står enfamiliehuse for 32 % af det

samlede forbrug, mens etageboliger står for 38 %. De

tilsvarende tal i Hofors område er 11 % og 52 %.

Omkostninger og gevinster per m3 vand skaleres derfor, så

de passer til sammensætningen af forbrug i Ballerups

forsyningsområde. Sammenlignet med Cowis analyse

skaleres gevinsterne og omkostningerne derudover op, så

de afspejler de fulde effekter for husholdninger, hvoraf

32/(32+38) = 46 % afholdes i enfamiliehuse og 38/(32+38) =

54 % afholdes i etageboliger. Generelt er der en anelse

større gevinster for enfamiliehuse end for etageboliger.

Eftersom en større andel af husholdningers forbrug i

Ballerups forsyningsområde afholdes af enfamiliehuse, er

gevinsterne på denne baggrund derfor større.

- 17 -

f) Reduktion af hårdhed

Konsekvenserne af blødgøring af vand er proportionale med

hvor meget vandets hårdhed reduceres. Den seneste

analyse for Hofor antager beregningsmæssigt en reduktion

af hårdheden fra 18 °dH til 8 °dH, altså en reduktion på 10

°dH. På Forsyning Ballerups værker vil man i givet fald

reducere hårdheden til 10 °dH, men hvor stor en reduktion

der er tale om, afhænger af udgangspunktet. Hårdheden af

vandet fra Forsyning Ballerups fem vandværker er dog ikke

ens, og der beregnes derfor en gennemsnitlig hårdhed,

vægtet med de producerede mængder på hvert anlæg. Det

vægtede gennemsnit er 18,4 °dH, og der vil således blive

tale om en reduktion på 8,4 °dH. Derfor vil visse gevinster og

omkostninger kun være 84 % af størrelsen i Hofor-analysen.

Vand leveret af Hofor giver lidt større gevinster, da

reduktionen af hårdhed for denne del er fra 19 dH til 10 dH.

Tabel 6. Produceret vand og hårdhed på vandværker

Navn

Ballerup

Måløv

Stangkær

Pilegården

Lautrup

Skovvejen (Hofor)

Hanevad (Hofor)

vand, tusinde

612

290

292

593

1443

dH år 2021

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger – effekter der påvirker flere kategorier

… og justeres for generelle samfundsøkonomiske faktorer

g) Fremskrivning

For at kunne sammenligne gevinster og omkostninger

estimeret i forskellige år, fremskrives størrelser fra år før år

2015 til 2015. Dette gøres vha. prisindeksering baseret på

Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.

h) Nettoafgiftsfaktor

Omkostningen til anlæg, drift og renter er målt i faktorpriser,

dvs. priser eksklusive moms o.l. Når priserne skal indregnes

i det samlede samfundsøkonomiske resultat, ganges med

den aktuelle nettoafgiftsfaktor på 1,325 for at opregne til

køberpriser. Denne omregning fra faktorpriser til køberpriser

foretages af hensyn til, at det samfundsøkonomiske resultat

afspejler scenariets betydning for hele samfundets velfærd

målt ved borgernes forbrugsmuligheder, jf. Finansministeriet

(1999), afsnit 3.3.

Deloitte bemærker endvidere, at der i både COWI 2011 og

2014 er regnet med en utidssvarende nettoafgiftsfaktor på

1,17. Finansministeriet anvender i dag en nettoafgiftsfaktor

på 1,32, dvs. COWIs estimatetr for de samfundsøkonomiske

anlæg- og driftsomkostninger for central blødgøring skal

opjusteres med ca. 13 pct.

- 18 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Beskrivelse af de enkelte gevinster

Levetid for husholdningsapparater og installationer

Mindre kalkindhold i vandet kan betyde mindre tilkalkning af

apparater og installationer, som bruger vand. Dette kan igen

betyde, at apparaterne og installationerne skal udskiftes

sjældnere, fordi der går længere tid, før de kalker til.

Tabel 7. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m

)

Kategori

Omk. central blødgøring

Drift, anlæg og renter

Forbrugergevinster

Levetid, vaskemaskiner mv

Energiforbrug

Forbrug af vaskepulver

Midler til vedligehold

Forbrugertid, vedligehold

Midler til afkalkning af bad

Sæbe til personlig hygiejne

Forbrugeromkostninger

Hjertekarsygdomme

Huller i tænderne

Forvridningseffekter

Skatteforvridning

Andet

Rensningsanlæg m.m.

0,06

0,06 (0,1)

-0,02

0,02

-1,8

- (-)

-1,7 (-1,7)

-1,1 (-1,9)

-1,6

2,3

0,04

0,4

2,2

0,2

2,2 (4,5)

0,04 (0,3)

1,4 (1,1)

1,0 (2,1)

2,1 (1,9)

0,2 (0,3)

0,2 (0,4)

2,2

0,04

1,4

1,0

2,1

0,2

-2,4

-3,5 (-2,4)

-3,2 (-2,0)

Scen. 1

Scen. 2a

Scen. 2b

I Cowi (2014) regnes der med levetidsgevinster for

kaffemaskiner, elkedler, vaskemaskiner, opvaskemaskiner,

toiletter, vandhaner, vandvarmere og varmtvandsbeholdere.

Samtidigt regnes der dog også med en vedligeholdelses-

besparelse i form af et mindre forbrug af afkalkningsmidler

samt mindre tid brugt på afkalkning.

Når forbrugerne mindsker deres vedligeholdelse (afkalkning)

af husholdningsapparater som følge af langsommere

tilkalkning, vil den effektive tilkalkning forblive relativt

uændret, hvilket alt andet lige må betyde, at levetiden ikke

ændres. Til sammenligning indregner Witteveen & Bos

(2005) og Hillenbrand (2004) ingen levetidsbesparelser

overhovedet, kun vedligeholdelsesbesparelser. Modsat

Cowi, indregner vi derfor ikke en levetidsbesparelse for

kaffemaskiner og elkedler, hvilket mindsker den opskalerede

levetidsgevinst med 0,5 kr./m3 vand sammenlignet med

Cowis estimat.

Levetidsbesparelsen på opvaskemaskiner trækkes fra på

tilsvarende vis, eftersom Cowi (2014) allerede indregner en

besparelse på salt til opvaskemaskinens eget

blødgøringsapparat..

- 19 -

Total, kr./m3/år

Total, mio. kr./år

0,9*

1,1

1,9 (6,6)

6,2

1,3

4,6

*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Beskrivelse af de enkelte gevinster

Levetid for husholdningsapparater og installationer

(fortsat…)

Dette mindsker den opskalerede levetidsgevinst med cirka

1,1 kr./m3 vand

Vaskemaskiner forventes derimod at få en levetidsgevinst,

eftersom afkalkning af disse er mindre tilgængelig. Med et

lavere kalkindhold vil forbrugere sjældnere opleve, at

vaskemaskinen ikke virker, og vil derfor og sjældnere

udskifte den. I Cowi (2014) antages det dog, at den eneste

grund til udskiftning af vaskemaskiner er tilkalkning.

I en følsomhedsanalyse anfører Cowi dog, at der kan være

andre grunde til at maskinen udskiftes, eksempelvis at

kalkuafhængige dele, såsom elektroniske dele, går i stykker.

Forbrugere kan desuden også tænkes at udskifte

vaskemaskinen, for at få en ny model. Fx viser flere

undersøgelser, at det ‒ henset til det lavere energiforbrug

som kan opnås med en ny model ‒ allerede kan betale sig at

udskifte vaskemaskiner efter ca. 10 år.

I forlængelse af ovenstående finder vi, at det er mest

relevant at antage, at tilkalkning er én af årsagerne til

udskiftning af vaskemaskiner, men at det ikke er den eneste

grund til udskiftning af vaskemaskiner, og derfor mindskes

den opskalerede levetidsgevinst fra 1 til 0,5 kr./m3 vand

(som indgår som en del af den totale gevinst ikategorien

”Levetid for husholdningsapparater og installationer”).

Toiletter og vandhaner antages ligeledes at blive udskiftet af

andre årsager end tilkalkning, fx for at få et mere moderne

design eller ved restaurering, og den opskalerede

levetidsgevinst mindskes med 0,5 kr./m3 vand.

Dog vil der være en vedligeholdelsesbesparelse i form af

sjældnere fjernelse af kalk fra cisternen. 1/3 af levetids-

gevinsten på 0,5 kr./m3 er derfor medregnet som mål for den

sparede vedligeholdelse.

Den resterende levetidsgevinst i denne kategori på 1,9

kr./m3 vand udgøres således af forlænget levetid på

vandvarmere, varmtvandsbeholdere og vaskemaskiner,

samt en tillagt gevinst fra vedligeholdelsesbesparelse for

toiletter.

- 20 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Beskrivelse af de enkelte gevinster

Energiforbrug i husholdningsapparater

Energiforbruget i husholdningsapparater er i Cowi (2014)

vurderet til at kunne reduceres med 5 %, fordi mindre

tilkalkning betyder større energieffektivitet. Man kan dog

argumentere for, at siden der indregnes mindre vedlige-

holdelse af opvaskemaskiner, elkedler og kaffemaskiner, vil

tilkalkningen af disse apparater være den samme, og derfor

vil der ikke være en energigevinst. For vaskemaskiner, hvor

det ikke antages at blødere vand vil føre til mindre vedlige-

holdelse, vil der dog være en gevinst på energiforbruget.

Cowis estimat er desuden baseret på en elpris på 0,54 kr.

per kWh ekskl. afgifter, hvilket er knapt dobbelt så højt som

den gennemsnitlige elpris ekskl. afgifter fra år 2000 til 2015

og mere end dobbelt så højt som prisen fra 2014 til 2015

(ens.dk). Hillenbrand (2004) estimerer en energibesparelse

på 0,31 kr./m3. Witteveen & Bos (2005) udelader denne

energibesparelse.

På denne baggrund vurderer Deloitte, at den i Cowi (2014)

estimerede energibesparelse på 0,2 kr./m3 før skalering skal

justeres ift. energiprisen fra år 2000-2015 samt ift. at det kun

er vaskemaskiner der får denne besparelse. Opskaleret til

gevinsten ved en hel m3 vand er energibesparelsen dermed

0,04 kr./m3.

Forbrug af vaskepulver

Mængden af vaskepulver kan og bør mindskes, når vandet

er blødere, jf. vaskepulverproducenters vejledninger. I Cowi

(2014) vurderes denne besparelse at være 40 % ved

sænkning på 10 dH, hvilket giver en besparelse på 0,8

kr./m3 vand, og 1,3 kr. efter opskalering til fuld gevinst.

Estimatet i Hillenbrand (2004) er lidt mindre med 0,75 kr./m3

vand, når 2004-tallet er fremskrevet, men det er stadig ikke

langt fra. I Witteveen & Bos (2005) antages en

vaskepulverbesparelse på 42 % ved en sænkning på 10 dH,

hvilket ligger meget tæt op af de 40 %. De 0,8 kr. (opskaleret

1,3 kr.) beholdes derfor i nærværende rapport.

I scenarie 1 vil hårdheden i vandet svinge mellem 18,4 i

gennemsnit i Forsyning Ballerups leverancer og 10 i Hofors.

Forbrugerne forventes ikke at tilpasse sig hårdheden på de

forskellige tidspunkter, og de vil derfor være nødt til konstant

at bruge en vaskepulvermængde svarende til hårdt vand.

Der vil derfor ingen gevinst være for vaskepulver i scenarie

1. Omvendt kan man argumentere for, at der ligefrem skulle

være en omkostning forbundet med den meget svingende

hårdhedsgrad, eftersom en stor sæbemængde benyttet til

blødt vand ifølge Teknologisk Institut kan efterlade

sæberester i tøjet ligesom sæbebakken i vaskemaskinen

kan skumme over.

- 21 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Beskrivelse af de enkelte gevinster

Afkalkningsmidler og kemikalier til vedligehold af

husholdningsapparater

I denne kategori er mindre forbrug af opvaskemaskinesalt og

afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler inkluderet.

Besparelsen til varmtvandsbeholdere er derimod trukket fra,

eftersom der allerede er indregnet en levetidsgevinst for

varmtvandsbeholdere. Beregningen af vedligeholdelses-

besparelsen for varmtvandsbeholdere er ikke vist i Cowi

(2014). Denne størrelse kan dog isoleres ved at beregne

besparelsen på opvaskemaskinesalt ud fra et pris-

gennemsnit fra fire online forhandlere på 14 kr. per kg, en

antagelse om et månedligt forbrug på 1 kg per

opvaskemaskine og fire personer per opvaskemaskine.

Witteveen & Bos estimerer, at en reduktion på 10 dH

mindsker saltbehovet i opvaskemaskiner med 65,5 %, og

sammen med det årlige forbrug per person i Forsyning

Ballerups område på 35 m3 kan besparelsen på

opvaskemaskinesalt beregnes til 0,8 kr./m3.

På lignende vis beregnes besparelsen til kalkfjerner til

elkedler og kaffemaskiner. Dette gøres dog ud fra

oplysninger i Cowi (2011), til 0,4 kr./m3. Besparelserne på

salt og kalkfjerner summerer til 1,0 kr./m3, og denne sum re-

skaleres ikke, da det er en direkte beregnet gevinst. Modsat

Cowi (2014) indregnes således ikke vedligeholdelses-

besparelse på varmtvandsbeholdere, fordi der allerede er

indregnet en levetidsgevinst for dette produkt.

- 22 -

I scenarie 1 er der ligeledes en besparelse på kalkfjerner,

men der er ikke nogen besparelse på opvaskemaskinesalt.

Dette skyldes, at forbrugerne ‒ ligesom når de doserer sæbe

til vaskemaskinen ‒ ikke forventes at have løbende

kendskab til vandets hårdhed. De er derfor nødt til hele tiden

at have indstillet opvaskemaskinens egen blødgører til hårdt

vand, og derved mistes besparelsen på opvaskemaskine-

salt

Forbrugertid på vedligehold

Med en mindsket kalkmængde tilkalkes elkedler og

kaffemaskiner langsommere, og derfor vil forbrugere kunne

vedligeholde mindre. Denne kategori regnes også med i

Witteveen & Bos (2005), og der antages en tidsbesparelse

på 67 til 74 %, hvilket er lidt over de cirka 45 %

tidsbesparelse i Cowi (2011). Kategorien er ikke med i

Hillenbrand (2004). Deloitte vurderer, at den generelle

tilpasning af gevinsten beskrevet på side 16 til 17 er

tilstrækkelig for denne kategori.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Beskrivelse af de enkelte gevinster

Rengøringsmidler til afkalkning af badeværelser

Blødere vand betyder mindre kalk i badeværelser, og

dermed mindre forbrug af kalkfjerner i badeværelser. Cowi

(2011) vurderer 33 % mindre mængde, hvilket er en

besparelse på 0,2 kr./m3 vand efter skalering. Witteveen &

Bos estimerer 58 % mindre forbrug og Hillenbrand (2004)

estimerer en besparelse på 0,05 kr./m3 vand. Cowis estimat

ligger således i midten af estimaterne fra Holland og

Tyskland, og ændres ikke, ud over de generelle tilpasninger

beskrevet på side 16 til 17.

Sæbe og shampoo til personlig hygiejne

Ved brusebad og håndvask vil mængden af sæbe og

shampoo kunne mindskes, hvis vandet bliver blødere. Den

opskalerede besparelse hos Cowi (2014) er 0,4 kr./m3

baseret på en mindskelse på 17 %. Hillenbrand (2004)

estimerer besparelsen til at være 0,03 kr./m3 mens

Witteveen & Bos (2015) ikke indregner denne effekt. Deloitte

benytter et gennemsnit mellem estimaterne fra Hillenbrand

(2004) og Cowi (2014) (begge fremskrevet til 2015) på 0,2

kr./m3. I scenarie 1 forventes forbrugeren igen ikke at have

løbende kendskab til vandets hårdhed, og derfor vil de ikke

kunne tilvænne sig at bruge mindre sæbe og shampoo.

- 23 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Beskrivelse af de enkelte omkostninger

Hjertekarsygdomme

Ved blødgøring med ionbyttermetoden reduceres indholdet

af magnesium-ioner i vandet, som forbrugerne efterfølgende

drikker. Dette kan have sundhedsmæssige konsekvenser,

og WHO (2009) refererer til konsensus blandt eksperter om

magnesiums beskyttende virkning mod hjertekarsygdomme.

Cowi (2011) baserer et estimat på -1,2 kr./m3 på Rygaard et

al. Witteveen (2005) og Hillenbrand (2004) inkluderer ikke

sundhedsomkostninger, men disse studier er også fra før

WHO (2009). Der er ikke grundlag for at justere estimatet på

-1,2 kr./m3, ud over at fremskrive det til en 2015-pris på 1,25

kr./m3, opskalere det til fordele ved 100 % af en m3 vand og

vægte omkostningen sammen med nulomkostningen på

denne post for vandet fra Hofor. Ved pellet-metoden

reduceres indHoldet af magnesium-ioner ikke, og

omkostningen er derfor nul i scenarie 1 og 2a.

Huller i tænderne

WHO (2009) konkluderer at de fleste voksne i i-lande ikke

indtager den fornødne mængde calcium og/eller

magnesium. Det kan derfor medføre en sundhedsmæssig

risiko at mindske kalkindholdet i drikkevand. Arvin (2010)

estimerer omkostningen til at være 0,2 € per m3, hvilket i

Cowi (2011) konverteres til 1,3 kr./m3. Grundet manglende

information om decimaler, er der ikke grundlag for at ændre

de 1,3 kr./m3, ud over de generelle justeringer beskrevet på

side 16 til 17, som opjusterer til 1,7 kr./m3. For

ionbytningsmetoden udfældes der lidt mindre kalk ift.

pelletmetoden.

- 24 -

Tabel 8. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m

)

Kategori

Omk. central blødgøring

Drift, anlæg og renter

Forbrugergevinster

Levetid, vaskemaskiner mv

Energiforbrug

Forbrug af vaskepulver

Midler til vedligehold

Forbrugertid, vedligehold

Midler til afkalkning af bad

Sæbe til personlig hygiejne

Forbrugeromkostninger

Hjertekarsygdomme

Huller i tænderne

Forvridningseffekter

Skatteforvridning

Andet

Rensningsanlæg m.m.

0,06

0,06 (0,1)

-0,02

0,02

-1,8

- (-)

-1,7 (-1,7)

-1,1 (-1,9)

-1,6

2,3

0,04

0,4

2,2

0,2

2,2 (4,5)

0,04 (0,3)

1,4 (1,1)

1,0 (2,1)

2,1 (1,9)

0,2 (0,3)

0,2 (0,4)

2,2

0,04

1,4

1,0

2,1

0,2

-2,4

-3,5 (-2,4)

-3,2 (-2,0)

Scen. 1

Scen. 2a

Scen. 2b

Total, kr./m3/år

Total, mio. kr./år

0,9*

1,1

1,9 (6,6)

6,2

1,3

4,6

*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Forvridningseffekter

Skatteforvridning

Skatteforvridningseffekter medregnes når en ændret aktivitet

medfører en ændring i det offentlige provenu. Hvis provenu-

effekten er negativ vil det offentlige skulle indkræve andre

skatter for at opnå balance, hvilket antages at have en

negativt samfundsøkonomisk effekt på 20 pct. af provenu-

effekten, da de øgede skatter mindsker arbejdsudbuddet –

og omvendt hvis provenueffekten er positiv.

Blødgøring af vand vil øge det offentliges indtægter fra vand-

værker, idet de øger eget forbrug af vand og dermed

betaling af spildevandsafledningsbidrag, som indeholder

afgifter, samt øger elforbruget, der ligeledes medfører øget

afgiftsbetaling.

Afgiftsindtægten fra private forbrugeres elforbrug vil derimod

mindskes, men denne effekt er relativt set mindre

Blødere vand vil desuden medføre mindre forbrug af

husholdningsmaskiner og midler til vedligeholdelse og

rengøring, hvilket påvirker det offentliges momsregnskab.

Pengene som private sparer på dette område, antages

imidlertid at blive forbrugt på andre momsbelagte varer,

hvorfor disse effekter går nogenlunde lige op.

Samlet set går positive og negative skatteforvridnings-

effekter går næsten lige op, og har en beskeden størrelse på

0,02 kr./m3, bortset fra i scenarie 1, hvor påvirkningen er -

0,02.

Tabel 9. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m

)

Kategori

Omk. central blødgøring

Drift, anlæg og renter

Forbrugergevinster

Levetid, vaskemaskiner mv

Energiforbrug

Forbrug af vaskepulver

Midler til vedligehold

Forbrugertid, vedligehold

Midler til afkalkning af bad

Sæbe til personlig hygiejne

Forbrugeromkostninger

Hjertekarsygdomme

Huller i tænderne

Forvridningseffekter

Skatteforvridning

Andet

Rensningsanlæg m.m.

0,06

0,06 (0,1)

-0,02

0,02

-1,8

- (-)

-1,7 (-1,7)

-1,1 (-1,9)

-1,6

2,3

0,04

0,4

2,2

0,2

2,2 (4,5)

0,04 (0,3)

1,4 (1,1)

1,0 (2,1)

2,1 (1,9)

0,2 (0,3)

0,2 (0,4)

2,2

0,04

1,4

1,0

2,1

0,2

-2,4

-3,5 (-2,4)

-3,2 (-2,0)

Scen. 1

Scen. 2a

Scen. 2b

Total, kr./m3/år

Total, mio. kr./år

0,9*

1,1

1,9 (6,6)

6,2

1,3

4,6

*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

- 25 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

3. Gevinster og omkostninger

Andre forhold

Besparelse på rensningsanlæg m.m.

Der bruges en mindre mængde vaskepulver og udledes

derfor mindre fosfor til rensningsanlæg. Dette giver

besparelser, og der spares mest hvis man har meget kemisk

rensning. Hos Forsyning Ballerup er der mere biologisk

rensning end benyttet i beregningerne for i Cowi (2011), og

besparelsen er derfor mindre på Forsyning Ballerups anlæg.

Besparelsen hos Forsyning Ballerup opgøres til 0,06 kr./m3

vand. Besparelser for rensningsanlæg er i sidste ende en

besparelse for borgerne, og derfor regnes effekten ind her.

Miljøbesparelser er også medregnet i Cowi (2014), men er

kun på 0,01 kr./m3. Miljøbesparelsen summeres med

besparelsen på rensningsanlæg.

Tabel 10. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m

)

Kategori

Omk. central blødgøring

Drift, anlæg og renter

Forbrugergevinster

Levetid, vaskemaskiner mv

Energiforbrug

Forbrug af vaskepulver

Midler til vedligehold

Forbrugertid, vedligehold

Midler til afkalkning af bad

Sæbe til personlig hygiejne

Forbrugeromkostninger

Hjertekarsygdomme

Huller i tænderne

Forvridningseffekter

Skatteforvridning

Andet

Rensningsanlæg m.m.

0,06

0,06 (0,1)

-0,02

0,02

-1,8

- (-)

-1,7 (-1,7)

-1,1 (-1,9)

-1,6

2,3

0,04

0,4

2,2

0,2

2,2 (4,5)

0,04 (0,3)

1,4 (1,1)

1,0 (2,1)

2,1 (1,9)

0,2 (0,3)

0,2 (0,4)

2,2

0,04

1,4

1,0

2,1

0,2

-2,4

-3,5 (-2,4)

-3,2 (-2,0)

Scen. 1

Scen. 2a

Scen. 2b

Total, kr./m3/år

Total, mio. kr./år

0,9*

1,1

1,9 (6,6)

6,2

1,3

4,6

*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor

- 26 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 1

2. Introduktion til analysen

3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker

4. Følsomhedsanalyser og usikkerheder

5. Bilag

- 27 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

5. Følsomhedsanalyser og usikkerheder

Følsomhedsanalyserne viser, at der er en mindre risiko, at der er ikke opnås en positiv nettogevinst

På bagrund af en ikke ubetydelig usikkerhed om visse af

omkostningerne og gevinsterne ved scenarierne, har vi

udført nedenstående følsomhedsanalyser:

1. Omkostning til ombygning af eksisterende anlæg sættes

til 0 pct. hhv. 100 pct. af øvrige anlægsomkostninger i

stedet for hovedantagelsen på 25 pct.

‒ Jf. mailkorrespondance med Krüger A/S, er der stor usikkerhed

i denne meromkostning.

Tabel 11. Resultat af følsomhedsanalyser (nettogevinst kr./m3)

Føslsomhedsparameter

0 % tillæg for ombygning af

eksisterende anlæg

100 % tillæg for ombygning af

eksisterende anlæg

25 % reduktion af FB samlede

anlægs- og driftsomkostninger

25 % forøgelse af FB samlede

anlægs- og driftsomkostninger

Vand fra Hofor koster 1,8 kr./m3

Vand fra Hofor koster 3,0 kr./m3

33 % reduktion af alle forbruger-

gevinster ifm. husholdnings-

maskiner, midler og rengøring

33 % forøgelse af alle forbruger-

gevinster ifm. husholdnings-

maskiner, midler og rengøring

Ingen omkostninger til hjerte-

kar-sygdomme

Scen. 1

Scen. 2a

Scen. 2b

0,9

1,5

0,3

2,1

1,3

2,5

1,3

2,2

1,6

1,5

0,9

1,9

0,8

1,6

1,1

2. De samlede anlægs- og driftsomkostninger til blødgøring

hos Forsyning Ballerup sættes til -25 pct. hhv. +25 pct.

sammenlignet med hovedantagelserne

3. Vandet fra Hofors anlæg koster hhv. 1,8 og 3,0 kr. i

stedet for 2,4 kr./m3grundet usikkerhed om indregning af

omk. til spildevandsrensning samt omk. til produktion af

ekstra vand m.m.

4. De samlede forbrugergevinster ifm. husholdnings-

maskiner, midler og rengøring sættes til -33 pct. hhv. +33

pct. sammenlignet med hovedantagelserne

‒ Jf. overvejelserne på side 18-25 er der generelt betydelige

usikkerheder omkring disse gevinster

-0,6

-0,4

-1,0

2,5

4,2

3,7

0,9

1,9

2,4

5. Ingen hjerte-kar omkostning, dvs. omkostningen på 1,1

kr./m3 for Scenarie 2b (ionbytning) trækkes ud

‒ Selvom der er konsensus i WHO om at denne omkostning

eksisterer, er den svær at kvantificere.

Som det fremgår af tabel 11 vil en 33 pct. reduktion af

forbrugergevinsterne kunne tippe den samlede samfunds-

økonomiske effekt til negativ for husholdninger, mens de

øvrige analyserede følsomheder ikke ændrer på, at den

samlede effekt er positiv.

- 28 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

5. Følsomhedsanalyser og usikkerheder

Korrosion af rør er en væsentlig usikkerhedsfaktor som Deloitte ikke har gennemført nærmere analyser af

Følsomhedsanalyserne viser desuden, at konklusionen om

at scenarie 2a er at foretrække frem for 2b afhænger af, at

der forventes at være en sundhedsomkostning i form af flere

hjerte-karsygdomme, når magnesiumindholdet i vandet

mindskes ved ionbyttermetoden. Hvis der ses bort fra denne

omkostning er scenarie 2b (ionbyttermetoden) den

samfundsøkonomisk foretrukne. Der er dog belæg for, at

denne omkostning skal medtages med en positiv værdi. Men

hvis den er under 0,6 kr./m3 er scenarie 2b at foretrække.

Udover de gennemførte følsomhedsanalyser bør

opmærksomheden også henledes på en anden meget vigtig

usikkerhedsfaktor som Deloitte ikke har undersøgt nærmere.

Det er således i alle de gennemførte samfundsøkonomiske

analyser på området (inkl. Deloittes) antaget, at det blødere

vand ikke vil føre til korrosion og dermed dysfunktionalitet

eller hurtigere nedslidning af vandrør hverken hos

forsyningerne eller husholdningerne og virksomhederne.

Det er ellers en velkendt effekt, at meget blødt vand kan

medføre øget korrosion af vandrør. HOFOR vurderer, at

deres undersøgelser giver belæg for, at når hårdheds-

graden ikke reduceres til mindre end 10 dH, vil der ikke

forekomme korrosion i betydeligt omfang. Netop derfor er

det valgt ikke at blødgøre vandet til mindre end 10 dH.

Det er vigtigt, at denne forudsætning holder; ellers vil det i

sig selv kunne underminere den samfundsøkonomiske

rentabilitet af central blødgøring.

- 29 -

Der er ikke medtaget eventuelle effekter mht.

knogleskørhed i analysen. Ifølge WHO viser mange

undersøgelser sammenhæng mellem øget calciumindtag

og forøgelse af knoglemassen blandt unge samt

mindskelse af knogleskørhed blandt ældre, særligt for de

der i forvejen har et lavt indtag. WHO nævner dog ikke

noget om, at det er kritisk vigtigt med højt calcium-indtag

via drikkevand. En stor del af calciumindtaget kommer

således fra madvarer.

I Cowi (2011) angives det på baggrund af WHO, at

pelletmetoden ”potentielt kan give lidt større risiko for

knogleskørhed, hvilket dog ikke har kunnet kvantificeres”.

Der opereres heler ikke med tab ifm. knogleskørhed i de

samfundsøkonomiske analyser af blødgøring af vand i

andre lande. Det hollandske og tyske studie omtaler ikke

knogleskørhed, mens Det belgiske studie, ligesom Cowi,

vurderer, at effekten ikke kan kvantificeres.

På den baggrund kunne det fremadrettet overvejes at

foretage en nærmere sundhedsmæssig vurdering, af om

blødgøring efter pellet-metoden vil udgøre en så betydelig

påvirkning af danske forbrugeres calciumindtag, at det kan

have en sundhedsskadelig effekt mht. knogleskørhed.

Afhængigt af udfaldet af sådanne undersøgelser, kan det

overvejes at foretage samfundsøkonomisk kvantificering af

effekterne mht. knogleskørhed.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Indhold

1. Opsummering af resultater for delopgave 1

2. Introduktion til analysen

3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker

4. Følsomhedsanalyser

5. Bilag

- 30 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Bilag 1

Litteraturliste

Arvin (2010): Caries og drikkevandskvalitet, Danva

Høstmøde

Cowi (2014): Samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring

af vand til husholdninger i Hofor’s ejerkommuner

Cowi (2011): Central blødgøring af drikkevand (udgivet af

Miljøministeriet)

Hillenbrand (2004): Ökologische und ökonomische

Bewertung der zentralen Enthärtung von Trinkwasser

Krüger (2015): ”Analyse af muligheder for central

blødgøring: Teknisk – økonomisk analyse” udfærdiget af

Krüger A/S i 2015.

Teknologisk Institut: Interview med Jørgen Baadsgaard-

Jensen

Witteveen & Bos (2005): Hard of zacht? MKBA

drinkwaterontharding

- 31 -

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Bilag 2

Skalerede og uskalerede effekter for Cowi sammenlignet med Deloittes estimater

Deloitte

(100 %)

Cowi, skaleret

(63 %)

Cowi, uskaleret

(100 %)

Kategori

Investering og drift

Drift, anlæg og renter

Forbrugergevinster

Levetid

Energiforbrug

Forbrug af vaskepulver

Vedligehold

Forbrugertid på vedligehold

Rengøring

Forbrug til personlig hyg.

Forbrugeromkostninger

Hjertekarsygdomme

Huller i tænderne

Forvridning og off. prov.

Skatteforvridning

Markedsforvridning

Andet

Rensningsanlæg m.m.

Pellet

-3,5

Ionbytn.

-3,2

Pellet

-2,4

Pellet

-2,4

2,3

0,04

1,4

1,0

2,1

0,2

2,2

0,04

1,4

1,0

2,1

0,2

2.9

0,2

0,7

1,3

1,2

0,2

0,3

4,5

0,3

1,1

2,1

1,9

0,3

0,4

0,0

-1,7

-1,1

-1,6

-1,1

-1,7

0,2

0,06

0,1

Total

1,9

1,3

- 32 -

3,2

6,6

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 547: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S vedr. central blødgøring af drikkevand

Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed

Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes

strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre

projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.

Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes

kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.

Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet

kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen

for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale

netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores

kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert

medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til

www.deloitte.com/about

for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche

Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.

- 33 -