Panik før lukketid
Medicinalbranchen, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Sundhedsministeren, Kræftens
bekæmpelse, Seruminstituttet og Regionerne er gået i panik over at tilslutningen til HPV vaccinen
falder og nu er under 25 %. Kræftens bekæmpelse får et firma ”Focus” til at ringe rundt til forældre
med følgende besked: ”Din datter bliver 12 år i år, og hun skal have HPV vaccinen”.
Sundhedsministerens seneste udmelding er, at der nu skal gøres noget for at få vaccinetilslutningen
hævet. Samme sundhedsminister var imod HPV vaccinen før hun blev minister.
Kan alle disse instanser ikke forstå, at danskerne kan tænke selv? Ingen ved deres fulde fem vil lade
deres børn eller sig selv vaccinere og risikere at blive ødelagt af bivirkningerne forårsaget af en
fuldstændig unødvendig og sparsomt dokumenteret vaccine. De HPV vaccineskadede bliver
latterliggjort, negligeret, mistænkeliggjort og står fuldstændig alene med deres sygdom uden hjælp
fra vort sundhedsvæsen.
De 5 HPV centre afslutter de syge piger hurtigt og henviser dem til Center For Funktionel Lidelse
uden udredning eller behandling. Det er en kæmpe ”fadæse”, at Sundhedsvæsenet i Danmark
lægger HPV vaccineskadede under psykiatriens enfant terrible ”Funktionelle Lidelser”! Derved
undgår myndighederne, at de skadede skal have udbetalt erstatning, deres sygdom er jo psykisk, den
er ikke udløst af vaccinen!
Det burde være kendt at Merck, der har fremstillet vaccinen Gardasil, har oplyst i deres
indlægsseddel at der er over 45 bivirkninger som kan komme efter vaccinen med Gardasil og at det
forekommer i 3,2 % af tilfældene og at 1/3 af disse har alvorlige bivirkninger – alligevel skal det
danske sundhedsvæsen have beviser for, at det er Gardasil der udløser disse alvorlige bivirkninger
hos nogle af de vaccinerede. Bruges MERCKs egne tal svarer det til, at der i Danmark er ca. 20.000
ramte af bivirkningerne, heraf ca. 6-7000 så hårdt at de ligger 24-7.
Tilhængerne bliver ved med at hævde, at FDA og EMA (Sundhedsstyrelsen i USA og Europa)
udmelder, at der ikke er alvorlige bivirkninger ved Gardasil, men deres udmeldinger hviler på et falsk
grundlag. Endvidere fremføres i én uendelighed at fordelene opvejer ulemperne, dette hviler også
på et falsk grundlag.
Gardasil indeholder bl.a. aluminium adjuverende nanopartikler, og det er disse der går ind og giver
bivirkningerne ved at ramme mitochondrierne, og det giver udtalt træthed, udløser autoimmune
reaktioner, som bl.a. forstyrrer kroppens hormoner så som stofskifte og menstruation. De gravide
har øget tendens til at abortere, og de føder ofte før tid i uge 24 – 28 og yderligere er risikoen for at
få celleforandringer i livmoderhalsen forøget med 45 %, når man bliver vaccineret, hvis man har HPV
virus i kroppen.
De nanoadjuverende aluminiumpartikler er så små, at de går igennem blodkarrene ud i vævet, de
går igennem blodhjernebarrieren og ødelægger centre i hjernen, giver neurologiske
udfaldssymptomer f.eks. Guillain-Barré, og endvidere går partiklerne fra den gravide moder over
moderkagen til fosteret som kan fødes med bivirkninger i form af øget irritabilitet, dårlig sutteevne,
udtalt træthed, hudforandringer og andre. Aluminiumspartiklerne overføres også via modermælken
til barnet, således barnets symptomer gradvist bliver værre, hvis det har bivirkninger ved fødslen.
HPV vaccinen er ikke nødvendig for at undgå livmoderhalskræft, der er ingen evidens for at den
overhovedet modvirker livmoderhalskræft. HPV vaccinen er ikke undersøgt for, om den selv
forårsager kræft. Alle kvinder bør i stedet have skrab hvert 3. år fra 23 års alderen til de dør, og et
skrab hvis der er intervalblødninger.
1
Fredericia d.27/4-2016