Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 520
Offentligt
1626167_0001.png
København, den 21. april 2016
Til Folketingets Sundheds-
indenrigsrigsministeren
og
Ældreudvalg,
Social-
og
Indenrigsudvalg
samt
Social-
og
Vedrørende Social- og indenrigsministerens svar på Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs spørgsmål nr.
300 om ventetider på behandling på de 3 regionale Centre for Seksuelt Misbrugte af 15. februar 2016,
sagsnr. 2016 – 1639.
Vi henvender os til jer som opfølgning efter vores foretræde for begge udvalg i februar 2016. Efterfølgende
stillede Sundheds- og Ældreudvalget en række spørgsmål til social- og indenrigsministeren, blandt andet
Spm. 300: ”Vil ministeren oplyse, hvad ventetiderne er på behandling på de 3 regionale Centre for Seksuelt
Misbrugte?”.
Social- og indenrigsministeren har oplyst som svar, at ventetiden på psykologbehandling i CSM Øst skulle
være ca. 3 måneder.
Denne besvarelse er desværre ikke en retvisende beskrivelse af den nuværende situation. Som det givet er jer
bekendt, er begrebet "ventetider" forbundet med en række metode-diskussioner. I dette tilfælde burde svaret
fra ministerens side nok have været mere tydeligt omkring metodevalg og dets betydning, hvis ministeren
havde ønsket at afgive et retvisende grundlag for den politiske behandling af spørgsmålet.
Hvis spørgsmålet til CSM Øst havde været ”Hvad er den aktuelle ventetid for psykologbehandling på CSM
Øst?”, så havde svaret ifølge leder af CSM Øst været ca. 1,5 år. I stedet har Socialstyrelsen spurgt til
ventetiden for de 5 senest visiterede til behandling. Baggrunden for, at de sidst visiterede til behandling ikke
havde så lang ventetid, er, at CSM Øst udvidede behandlingskapaciteten markant i perioden januar til april
2015. Men det afspejler desværre ikke den nuværende situation, hvor der er 85 personer på ventelisten.
Vi håber, at ovenstående informationer vil indgå i udvalgenes kommende politiske behandling af
spørgsmålet, og vi vil gerne gentage vores opfordring til
1. At behandlingskapaciteten på landsplan kommer op på 780 pladser, som er den faglige vurdering af
behovet for behandlingskapacitet. Pt. er behandlingskapaciteten på landsplan kun cirka 300,
2. At en eventuel decentralisering kommer til at ske på betryggende vis, ved at der stilles krav om antal
behandlingspladser, af en bestemt kvalitet og med tilhørende budget,
3. Og, at den specifikke psykologordning for voksne med senfølger efter sexuelle overgreb i
barndommen, der blev lukket som en konsekvens af satspuljeforliget for 2016, bliver genoprettet
indtil behandlingskapaciteten på landsplan når et fagligt forsvarligt niveau.
Joan-Søstrene står naturligvis til rådighed, såfremt der måtte være et ønske om at få ovenstående uddybet.
Med venlig hilsen
Joan-Søstrene
Joan-Søstrene
c/o Danner, Nansensgade 1
1366
København K
[email protected]
www.joan-soestrene.dk
Telefon 33 14 74 84
Åbningstider mandag og torsdag 18.00-20.30