Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 515
Offentligt
1624054_0001.png
April
2016
Inspiration til fordeling af
’værdighedsmilliarden’
FORSLAG TIL FORSKELLIGE FORMULERINGER
Forslagene er udsagn fra DANSKE ÆLDRERÅDs temadage i 2015 og 2016, samt fra
øvrige kilder
’Værdighed må aldrig være afhængig af normeringer, derfor er det uværdigt,
hvis personalemangel definerer plejen.’
Citat fra DANSKE ÆLDRERÅDs temadag
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 515: Henvendelse af 20/4-16 fra DANSKE ÆLDRERÅD vedr. status på ældrerådenes forslag til værdighedspolitik i ældreplejen
Udsagn om livskvalitet
Der oprettes nye aflastningspladser til
socialt udsatte ældre
Rengøring og tøjvask, der som hovedregel
i dag sker hver tredje uge, sker frem over
hver anden uge.
At bo på plejecentre sammen med
ligestillede.
Øl og rødvin som standard i stedet for
saftevand.
Støtte til socialt liv – både inde og ude.
Samtaler med kontaktpersonen skal være
på mindst 15 min. om ugen.
Den ældre med plejebehov:
er velsoigneret og klædt, som man
ønsker.
får den ernæringsmæssige og
varierede mad, som man ønsker.
får de drikkevarer, man har lyst til, så
man undgår at blive dehydreret.
får mulighed for at forlade boligen og
komme ud i naturen, hvis man ønsker
det.
kan stå op og komme i seng, når man
ønsker det.
må undgå at gå med ble, hvis man
selv – evt. med hjælp – kan gå på
toilettet.
får tid til samtaler og samvær.
Samtaler kan handle om den ældres
velbefindende og særlige forhold
omkring demens, anden etnisk
baggrund, religion, røg, alkohol og
misbrugsproblemer.
får støtte til at fortsætte et socialt liv.
får støtte i bestræbelser på at
fortsætte sin hidtidige livsstil.
får motion og underholdning, hvis det
ønskes.
Udsagn om selvbestemmelse
Fleksibel anvendelse af tiden – efter aftale
med borgeren.
Ældre skal have større valgfrihed til selv at
bestemme, hvornår de vil i bad eller have
gjort rent.
Hjemmeboende med begrænset netværk
får en særlig klippekortsordning til
mulighed for nogle ekstra timer til f.eks. en
shoppetur eller hjælp til at være vært for
familiebesøg.
Døgnrytme efter den ældres ønsker og
behov.
Så få hjælpere som muligt omkring den
ældre.
Udsagn om, kvalitet, tvær-
faglighed og sammenhæng i
plejen
Kompenserende, individuel pleje udført af
professionelle på borgerens præmisser.
En bolig der tilpasses den enkeltes behov,
med plads til ægtefælle/partner. Der findes
gæsterum til besøgene.
Personalet er uddannet/videre-uddannet til
tidlig opsporing af sygdomme hos den
enkelte patient/beboer.
Personalet og den ældre skal forstå
hinandens sprog og kultur.
En mere fleksibel hjemmepleje og mere
faste hjælpere, så ældre ikke hele tiden
skal forholde sig til nye ansigter.
Øget hjælp til ældre, der er socialt udsatte
og/eller handicappede.
Der skal være tale om en lægelig
vurdering af inkontinens, før man skal
have ble på.
Tværfagligheden skal gælde mellem
samtlige personalegrupper, der arbejder
inden for pleje- og omsorgsområdet. Det
skal også gælde mellem kommunen, de
praktiserende læger, rehabiliterings-
afdelinger og hospitaler etc.
Overskrifterne henviser til bekendtgørelse nr. 173 af 27.2.2016 om værdighedspolitikker for ældreplejen
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 515: Henvendelse af 20/4-16 fra DANSKE ÆLDRERÅD vedr. status på ældrerådenes forslag til værdighedspolitik i ældreplejen
Svage ældre, bl.a. plejehjemsbeboerne,
får hver dag hjælp og støtte til:
spiseprocessen, vask og rengøring,
toiletbesøg, rettidigt bleskift, personlig
hygiejne, påklædning, tid til socialt
samvær og positive hverdagsoplevelser.
Flere varme hænder til de svageste ældre,
eksempelvis bedre normering aften/nat på
plejecentre.
Et par timers ekstra normering i
eftermiddags- og aftentimerne på alle
byens plejehjemsafdelinger.
Mere tid i ’hjemmehjælps-pakkerne’ giver
kvalitet og selvbestemmelse for den
ældre.
Mere faglig viden hos ’de varme hænder’.
Pårørende skal kunne flytte med på
plejecenter.
I dagligdagen bør der være midler til at
den ældre kan få en tur ud i naturen,
(op-)læsning af en bog, besøg af en hund.
En kørestol er ikke et møbel, men et
transportmiddel. Den skal skiftes ud med
en stol.
Musikterapeuter, terapeuter og massører
hører også til på plejehjem.
Aktiviteter for mænd på plejehjem må
udvikles og støttes.
Også hjemmeplejen mangler aften- og
nattevagter.
Bedre og fleksible kørselsmuligheder
understøtter den ældre plejekrævendes
muligheder.
Flere sygeplejersker og terapeuter ønskes
ansat i ældreplejen.
Udsagn om mad og ernæring
Mere indbydende mad.
Den ældre får den ernæringsmæssige og
varierede mad, som man ønsker.
Den ældre får de drikkevarer, man har lyst
til, så man undgår at blive dehydreret.
Hjemmehjælpen spiser sammen med
borgeren.
På plejehjemmet spiser personalet
sammen med beboerne, og det skal ikke
være ’et pædagogisk måltid’.
Brug viden om hvordan småtspisende
ældre kan ’nødes’.
Udsagn om en værdig død
Tilbud om eksistentielle samtaler.
Den ældre tages med i dialog og
overvejelser om lindrende behandling,
ophør af behandling og evt. genoplivning.
Samtale om den ældres ønsker til, hvad
der skal ske efter at man er afgået ved
døden.
En værdig afslutning på livet ved en
styrket palliativ indsats.
Døende ældre tilsikres en medarbejder/
frivillig vågekone, hvis der ikke er
pårørende til stede.
Ansæt sygeplejerske til palliation.
Overskrifterne henviser til bekendtgørelse nr. 173 af 27.2.2016 om værdighedspolitikker for ældreplejen