SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 509: Præsentation fra Tillidsrepræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstadens foretræde den 19. april 2016 om arbejdsmiljø, travlhed og sengelukninger på hospitalerne

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 509
Offentligt

Region hovedstadens fællestillidsrepræsentanter for Sygeplejersker

og Radiografer. Foretræde i Folketingets Sundheds- og ældreudvalg

d.19. april 2016.

Indledning ved Helene Miltemburg.

Tak fordi vi måtte komme!

Vil gerne fortælle om hverdagen på landets hospitaler set med sygeplejerskeøjne. Vi re-

præsenterer sygeplejerskerne på hospitaler i Region Hovedstaden, men vores historier er

repræsentative for hele landet. Derfor er vi her – det er en landspolitisk udfordring. Vi har

sygeplejerskebrillerne på, men vores kolleger fra andre faggrupper vil kunne fortælle

samme historier.

Vi vil gerne starte med noget positivt: Det er godt, at I nu har taget fat på diskussionen

omkring prioritering. Sundhedsvæsenet er mere end medicin, og det er vigtigt at I tør sige,

at når der ikke er råd til alt, så er der heller ikke råd til al medicin.

Medicin er en vigtig del af et behandlingsforløb, men det er plejen bestemt også.

Mangel på ressourcer truer patientsikkerheden – ved Jørn Nørby Thomasen

Og så det, vi egentlig kommer for at sige: hverdagen på hospitalerne er så presset, at det

går ud over kvaliteten af behandlingen, af plejen og personalets arbejdsmiljø.

Og når I taler om et sundhedsvæsen i verdensklasse, så er der virkelig langt fra ord til vo-

res hverdag.

Vi vil gerne komme med et eksempel fra forleden:

Sygeplejersken møder i nattevagt på en medicinsk afdeling normeret til 20 senge, der er 22

patienter indlagt, dvs. 2 patienter i overbelægning. Sygeplejersken er ung og nyuddannet

hun skal være i nattevagten sammen med én Social og sundheds assistent fra vikarkorp-

set. 3 af patienterne er akut dårlige, 5 andre er delirøse, som kan være livstruende tilstand

og hvor patienterne typisk er meget urolige, og de kræver ofte konstant opsyn.

Den vagthavende yngre læge, reagerede ved at spørge sygeplejersken om følgende:

”jamen…hvad skal vi stille op?....”

Denne reaktion beror sikkert på en magtesløshed, over de manglende ressourcer til at va-

retage pleje og behandling på en faglig forsvarlig måde.

Sådanne oplevelser holder man ikke til i længden. Den selvsamme sygeplejerske er nu

sygemeldt pga. arbejdsrelateret stress.

Det er Afdelingernes økonomi, der er bestemmende for personalenormeringerne og

fremmødet, også i aften og nattetimerne.

Desværre bestemmes personalefremmødet ikke ud fra den plejetyngden og de plejebehov

der er hos patienterne. Behovet for sygepleje minimeres ikke i aften og nattetimerne. Sy-

geplejerskerne får ansvaret for alt for mange patienter, hertil kommer at en stor del af kon-

takten til de pårørende foregår i aftentimerne.

Sygeplejerskernes Fællestillidsrepræsentanter Foretræde for Folketingets Sundheds- og ældreudvalg.

Side 1

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 509: Præsentation fra Tillidsrepræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstadens foretræde den 19. april 2016 om arbejdsmiljø, travlhed og sengelukninger på hospitalerne

Der tales meget om at inddrage pårørende og patienter, men når en sygeplejerske

skal forholde sig til mange patienter, læse journaler og dokumentere– så er der

ikke megen tid til at lytte til patienterne de pårørende.

I Region Hovedstaden har man strategien

”Ventet

og velkommen”

Dvs. Patienterne og de

pårørende skal føle sig ventet og velkommen,

inddrages i behandlingsforløbet.

Det er en meget fornuftig og rigtig strategi, som desværre kan være svær at leve op til i

virkeligheden.

At det er svært at leve op til patienternes og de pårørendes forventninger viser sig i den

landsdækkende undersøgelser af patient oplevelser og ikke mindst i udviklingen af pati-

ent klager over sundhedspersonaler. Det vil Karin komme ind på lige afslutningsvist.

”Personaleflugt” - Sygdom og afskedigelser. Ved Karin Tidemand Cardoso

I det offentlige rum er det den generelle opfattelse at Sundhedsvæsnet aldrig har fået så

mange økonomiske midler som nu.

Der er vi i princippet enige i, men når vi samtidig skal sparre 2% årlig + de årlige besparel-

ser som vi har en forventning om bliver omkring 50 millioner kroner alene for Bispebjerg

Frederiksberg hospital i 2017, bliver omkostningerne per patient faldende.

Sygeplejerskerne kan ikke fastholde den samme faglige standart som tidligere, dette med-

fører at patientsikkerheden ikke kan forblive optimal.

Når politikkerne ikke vil anerkende at der mangler sygeplejersker til at udføre en sygeple-

je der lever op til jeres (politikkernes, borgernes, pårørende, patienters) forventninger om

et sundhedsvæsen i verdensklasse, nedbryder det sygeplejerskerne, de bliver syge og for-

svinder ud af faget. Specielt de yngre, nyuddannede ønsker ikke at lægge navn og helbred

til et arbejdsmiljø der bliver forringet ligefremt proportionalt med nedskæringerne.

Eksempel: En ung nyuddannet sygeplejerske er i nattevagt med 3 vikar sygeplejersker på

en hjertemedicinsk afdeling. Det er en af hendes første nattevagter som ansvarshavende.

Sygeplejersken følte ikke hun var tilstrækkeligt kompetent med hendes minimale erfaring

til at varetage opgaven med 3 vikarer, selvom hun var oplært efter afdelingens oplærings-

program. Den efterfølgende dag blev sygeplejersken sygemeldt med akut stress.

Sygeplejersken bliver efterfølgende indkaldt til tjenstlig samtale med en advarsel om, at

ved yderligere fravær, kan driften ikke bærer det og det vil kunne få ansættelsesretlige

konsekvenser. Sygeplejersken valgte at opsige sin stilling og har nu forladt faget.

Hvis udviklingen forsætter, bliver den største udfordring i sundhedsvæsnet ikke medicin-

priser, demografi eller nye behandlingsformer. Det bliver manglen på sygeplejersker.

Løsning: Plejetyngdenormeringer frem for økonomistyring.

Sygeplejerskernes Fællestillidsrepræsentanter Foretræde for Folketingets Sundheds- og ældreudvalg.

Side 2

Styring & DRG takster – ved Helene Miltemburg

Sundhedsvæsenet er bygget op om specialer og den lægefaglige behandling. Det

er den, der udløser DRG koder og penge til de enkelte afdelinger, hospitaler og regioner.

Men et godt patientforløb er også omsorg og pleje, og det er ofte de opgaver som sygeple-

jerskerne udfører, der prioriteres bort.

DRG systemet fungerer ikke efter hensigten som styringsredskab.

Et eksempel:

En ældre medicinsk patient har ofte flere konkurrerende sygdomme og et meget plejekræ-

vende indlæggelsesforløb.

Vi skal nå hele vejen rundt om patientens mange sundhedsmæssige problemstillinger,

herunder opfølgning, inddrage patienten og de pårørende i behandlingen og holde tæt

kontakt med hjemkommunen inden udskrivelsen. Patienten undgår derved at blive gen-

indlagt unødigt. Dette kræver tid, erfaring og overblik.

Når der på grund af tidspres og nødvendige prioriteringer – udskrives patienter for hur-

tigt til eget hjem, sker det ofte at vedkommende må genindlægges kort tid efter – hvilket

betyder at DRG systemet faktisk belønner forløbet højere, fordi der nu er tale om to for-

skellige indlæggelser.

Konsekvensen er, at vi får en dårligere kvalitet til en dyrere pris. Fordi der ikke er råd til at

give den bedste og billigste behandling i første omgang.

Det må kunne gøres bedre, så vi har råd til at gøre det rigtigt – første gang!

Måske skal vi i stedet investere os ud af besparelserne?

Som vil betyde færre genindlæggelser, og bedre overgange mellem hospital og hjem.

Patient pårørende klager - ved Karin Tidemand Cardoso

I det offentlige rum er det den generelle opfattelse at vi har verdens bedste sundhedsvæ-

sen. De forventninger patienter og pårørende har, kan sygeplejerskerne ikke leve op til.

Eksempel: En sygeplejerske er i aftenvagt på en almindelig travl aftenvagt. Der er en dø-

dende patient hvor familien er samlet omkring. De spørger om, hvorfor patienten ikke

ligger på en specialmadras som kan forhindre liggesår. Sygeplejersken forklarer at hun har

forsøgt at bestille en specialmadras men at der ikke er flere ledige på hospitalet. At hun vil

noterer til dagvagterne at de igen skal prøve at bestille en specialmadras.

Efterfølgende klager pårørende til afdelingsledelsen over manglende omsorg fra sygeple-

jerskens side. Sygeplejersken bliver kaldt til tjenstlig samtale og får en skriftlig advarsel.

Sygeplejerskernes Fællestillidsrepræsentanter Foretræde for Folketingets Sundheds- og ældreudvalg.

Side 3

Hvis vi i fremtiden skal have veluddannet sygeplejersker til at udfører sygepleje-

faglige opgaver for patienterne, skal vi have ordentlige arbejdsvilkår så der ikke

bliver klaget over sygeplejersken konsekvensfrit, med de arbejdsretlige konse-

kvenser en klage kan få.

Ligeledes er det ikke hensigtsmæssigt at hvis klagen går til Patient Sikkerhedsstyrelsen, at

der kan gå op til 5 år før sygeplejersken bliver bekendtgjort med klagen.

Løsning: Det ville være hensigtsmæssigt at der blev ændret i forretningsgangen således at

klageren tilbydes dialog hvor sygeplejersken medvirker. Hvis klageren ikke ønsker dialog

bliver klagen afvist og klagen bruges til læring.

En kort Opsummering af vores budskaber – ved Jørn Nørby Thomasen



En gennemgang af klagesystemet, så medarbejderne også behandles OK.

Gentænk den måde, der bevilges penge på og styres i sundhedsvæsenet. Der skal

være råd til at gøre det rigtigt i første omgang. Kvalitet skal belønnes.

Et godt patientforløb også er god pleje – og en god indlæggelse er også pleje i yder-

timerne. Det er regionernes ansvar, men de løser de opgaver, I giver dem økonomi

til. Vi kan ikke spare os til en ordentlig kvalitet – det er jer, der bestemmer: Lad be-

villingerne følge ambitionerne!



Overbelægning er ikke kun senge og patienter på gangene. Det er også overbelæg-

ning, hvis der ikke er personale svarende til antallet af patienter.

Politikerne kan vælge at vedtage og indføre minimumsnormeringer for plejepersonalet,

således der sikres et minimumsfremmøde af personale, og derved sikres grundlaget for

den faglige forsvarlighed og patientsikkerhed.

Tak for jeres tid og lydhørhed! Vi uddyber meget gerne ovenstående.

Venlig hilsen

Jørn Nørby Thomasen

DSR Fællestillidsrepræsentant

for sygeplejersker og radiografer

Sygeplejerske, Adm. D

[email protected]

Tlf. 35 31 34 37 / mob.22 68 74 25

Karin Tidemand Cardoso

DSR Fællestillidsrepræsentant suppleant

for sygeplejersker og radiografer

Anæstesisygeplejerske, Adm. D

[email protected]

Tlf.35 31 33 94 / mob. 22 68 74 25



Helene Miltenburg

DSR Fællestillidsrepræsentant

for sygeplejersker og radiografer

Sygeplejerske Mail:

[email protected]

Sygeplejerskernes Fællestillidsrepræsentanter Foretræde for Folketingets Sundheds- og ældreudvalg.

Side 4