Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Dato: 18. april 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsnr.: 1603823
Dok. nr.: 47274
Kære medlemmer af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Jeg har tidligere den 3. september 2015 orienteret udvalget om, at mit ministerium,
inden jeg blev minister, har igangsat en undersøgelse af en praksis i forhold til kom-
munernes – nu Udbetaling Danmarks – og Patientombuddets behandling af sager om
udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven.
Sagen drejer sig om, hvorvidt personer, der har fået udbetalt det såkaldte mini-
mumsbeløb på 1.050 kr., der udbetales efter personer født før 1. april 1957, har mu-
lighed for at få genoptaget deres sag og få udbetalt et eventuelt højere beløb efter
det formueafhængige regelsæt.
Reglerne er sådan, at personer, der afholder udgifterne til en begravelse efter sund-
hedslovens § 160, har ret til begravelseshjælp. Udgifterne afholdes af afdødes bo-
pælskommune. Størrelsen på hjælpen afhænger af afdødes alder, ægteskabelige sta-
tus og formue. Borgere født før 1. april 1957 får dog altid som minimum udbetalt et
beløb på 1.050 kr. uanset formue.
Kommuner og Patientombuddet (som klageinstans) har i en årrække haft en praksis,
hvorefter borgere, der har ansøgt om minimumsbeløbet, afskæres fra efterfølgende
at indgive en ny ansøgning med henblik på udbetaling af størst mulig begravelses-
hjælp beregnet på baggrund af afdødes formue og ægteskabelige status.
Mit ministerium har indhentet et responsum fra Kammeradvokaten, som konklude-
rer, at den førnævnte praksis
ikke
er lovlig.
Jeg vil nu bede mit ministerium om at kontakte landets kommuner, Udbetaling Dan-
mark og Styrelsen for Patientsikkerhed herom.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at ministeriet fortsat afventer Kammeradvokatens responsum
om forældelsesreglernes betydning for borgernes mulighed for udbetaling af et evt.
højere beløb med tilbagevirkende kraft.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde