Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 500
Offentligt
1620742_0001.png
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET
REJSERAPPORT
STUDIETUR TIL NEW ZEALAND
Tid:
Sted:
Deltagere:
4. - 12. marts 2016
Wellington og Auckland, New Zealand
Liselott Blixt (formand – DF)
Flemming Møller Mortensen (næstformand - S)
Karin Gaardsted (S)
Susanne Eilersen (DF)
Jeppe Jakobsen (DF)
Jane Heitmann (V)
Carolina Magdalene Maier (ALT)
Jonas Dahl (SF)
Ane Elmose og Hanne Schmidt fra Udvalgssekretariatet
6. april 2016
U
Ledsaget af:
1. Formål
Formålet med studieturen var at lære af erfaringerne fra New Zealand, bl.a.
inden for følgende områder:
A. Medicinudgifter og prioritering
B. Arbejdet med den nye sundhedsstrategi og de strategiske mål for
sundhedsvæsenet
C. Ældrepleje og demens
D. Forebyggelse
Udvalget havde som forberedelse af studieturen udarbejdet en oversigt over
emner delegationen ønskede at drøfte. Oversigten er vedlagt som bilag 1.
2. Væsentligste punkter fra besøget
På et møde mandag morgen gav Sundhedsministeriet delegationen en
oversigt over sundhedsvæsenet i New Zealand. Oversigten er vedlagt som
bilag 2.
En af de udfordringer for sundhedsvæsenet der blev fremhævet, var de høje
forventninger til adgangen til sundhedssystemet og kvaliteten af
behandlingen, kombineret med en befolkning der lever længere og har mere
komplekse helbredsproblemer - men også har det bedre længere op i årene.
I New Zealand har man i en længere periode fokuseret på konsolidering i den
offentlige sektor, da der i en årrække forud var mange og store omvæltninger i
den offentlige sektor. Dette har givet sundhedssektoren en god arbejdsro,
men der blev også udtrykt ønske om, at der nu skal tages fat på en
effektivisering.
Ad A. Medicinudgifter og prioritering
Udover møder med sundhedsministeren, repræsentanter fra
Sundhedsministeriet og «District Health Boards» samt Sundhedsudvalget i
New Zealand, hvor emnet blev drøftet, holdt delegationen møde med
Pharmac (Pharmaceutical Management Agency).
Pharmac er en styrelse (government agency), der træffer beslutning om
hvilken medicin, der skal modtage offentlig støtte i New Zealand. Pharmac
blev etableret i 1993, hvor medicinpriserne i New Zealand var 1/3 højere end i
Australien. I dag er medicinpriserne i New Zealand halvt så høje som i
Australien og Pharmac gav udtryk for, at have spillet en meget aktiv og
bevidst rolle i denne udvikling.
Pharmac har et 3-delt formål:
1/5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 500: Rejserapport fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur til New Zealand den 4.-12. marts 2016
1. Opnå og sikre «best value»
2. Introducere ny medicin
3. Vurdere indkøb af medicinsk udstyr (denne del af opgaven er ny)
Pharmac udarbejder 4 gange om året en liste over den medicin man i New
Zealand vil købe. De enkelte firmaers (den enkelte medicins) placering på
listen er fortrolig, da det er selve konkurrence-elementet som er medvirkende
til, at man kan opnå en lav pris – i visse tilfælde en rabat på op til 80 %. Det er
afgørende for systemet og dets succes, at Pharmac kan træffe beslutningerne
og kan holdes ansvarlig, og at der er en bred politisk opbakning til dette.
Pharmac har modeller til at forudse medicinske behov i fremtiden, men har
også meget fokus på reelle forbedringer af f.eks. kræftpatienters behandling i
forbindelse med introduktion af ny medicin. På mødet med ministeren gav han
udtryk for, at Pharmac-modellen bliver mere og mere central for New Zealand.
Desuden vil personlig medicin der er skræddersyet til den enkelte patient, og
anvendelsen af ny teknologi også ændre sundhedsvæsenet i New Zealand
fremover, og lægge pres på udgifterne.
Visse højt-specialiserede behandlinger tager man til Australien for at få. Der
var også en forvetning om, at man i fremtiden vil kunne varetage flere
funktioner udenfor hospitalerne, som dermed vil få færre penge i fremtiden.
Ad B. Arbejdet med den nye sundhedsstrategi og de strategiske mål for
sundhedsvæsenet
Målstyring blev introduceret i New Zealand i 90’erne og målene på
sundhedsområdet i 2007. En oversigt over de nuværende mål er vedlagt som
bilag 3. Status på målene rapporteres kvartalsvist. Ministeriet gav udtryk for,
at målene har givet en klar retning for arbejdet i sundhedsvæsenet.
Selve sundhedsstrategien udarbejdes på baggrund af sundhedsloven, hvor
det er et krav, at der formuleres en strategi. Den «gamle» strategi er 15 år, og
man er ved at formulere en ny, der bliver lanceret senere i 2016. Der bliver
følgende temaer i den nye strategi:
1. People powered (borgeren i centrum)
2. Closer to home (mere fokus på primærsektoren)
3. Value and high performance (effektivitet)
4. One team (samarbejde på tværs) Sundhedsministeriet fremhævede,
at der på regeringsniveau var blevet taget initiativ til at sikre tvær-
sektoralt samarbejde for 5 år siden, og det havde givet et godt
samarbejde mellem de enkelte sektorer.
5. Smart system (anvendelse af (ny) teknologi)
Der er politisk enighed om, at sundhedsvæsenet skal forandres så det i
højere grad kan håndtere de udfordringer, man står overfor. I den proces er
de sundhedsprofessionelle særligt vigtige at få inddraget.
Strategien vil ikke blive evalueret efter traditionelle metoder, da det tager for
lang tid og er for dyrt. I stedet har man tanker om et årligt symposium, hvor
man drøfter, hvad der virker, og hvad der med fordel kan forbedres.
Ad C. Ældrepleje og demens
Delegationen holdt møde med Alzheimerforeningen i New Zealand og
besøgte Sprott House, der er et plejehjem med en demens-sektion.
Alzheimerforeningen introducerede de forskellige plejemuligheder, men
efterlyste data og viden om, hvor god demensplejen i New Zealand egentlig
er. Ift. brug af GPS m.m. oplyste de, at der pga. naturen i New Zealand er
2/5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 500: Rejserapport fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur til New Zealand den 4.-12. marts 2016
1620742_0003.png
meget gode «search-and-rescue» muligheder, som man typisk også gør brug
af, hvis diffuse eller demente personer forsvinder. Som noget nyt er det
praktiserende læger i New Zealand, der diagnosticerer demens. Det har
tidligere være et specialistområde, og der er fortsat en vis skepsis blandt de
praktiserende læger overfor opgaven.
Delegationen orienterede Alzheimerforeningen om den danske demensplan.
Under besøget på Sprott House, fremhævede de især bemandingen (24
senge til demente og 112 plejere i alt på hele plejehjemmet), som
forudsætning for den høje kvalitet og gode pleje. Man betaler selv for opholdet
- prisen afhænger af ens formue - og staten subsidierer op til 160 NZD om
dagen for demens-patienterne.
Der er en lokal læge tilknyttet plejehjemmet, og man betaler ekstra, hvis man
fortsat ønsker at være tilknyttet sin egen doktor «hjemmefra».
Ad D. Forebyggelse
Forebyggelsesindsatsen i New Zealand har været særlig markant ift. rygning.
Rygning opfattes som den største risikofaktor hvad angår sundhed, og man
har indført en skat på cigaretter, der stiger med 10% årligt. Alligevel ryger 15
% af befolkningen dagligt («regular daily smokers»). Der er en relativt stor
ulighed i sundhed i New Zealand, hvor især maorierne (den oprindelige
befolkning) har en markant dårligere sundhedstilstand end andre
befolkningsgrupper. Det kommer også til udtryk i antallet af rygere, hvor ca.
1/3 af maorierne ryger.
Butikker der sælger tobak til unge under 18 år, risikerer store bøder, og alle
hospitaler og fængsler i New Zealand er røgfrie, fængslerne siden 2011.
Samtidig er det dog tilladt at dyrke op til 15 kg tobak på egen jord til eget
forbrug.
Der er formuleret et generelt mål om et røgfrit New Zealand i 2025.
3. Opfølgning
Udvalget evaluerede turen på et møde i SUU den 5. april, hvorefter
rejserapporten blev godkendt skriftligt.
Der var generelt stor tilfredshed med udbyttet af turen. Delegationen kunne i
løbet af ugen konstatere, at der på trods af afstanden er mange ligheder i
befolkningsgrundlag, levevis samt de udfordringer sundhedsvæsenet står
overfor, og til dels også i den måde disse udfordringer tackles på.
Der var ønske om i højere grad at dyrke og facilitere samarbejdet med New
Zealand og gøre andre sundhedsaktører opmærksomme på de store ligheder.
Konkret vil udvalget sende et opfølgende brev til Sundhedsudvalget i New
Zealand med opfordring til at udveksle erfaringer på udvalgte områder af
særlig fælles interesse såsom transkønnede, medicinpriser og medicinsk
cannabis. Samtidig vil udvalget sende rejserapporten til sundheds- og
ældreministeren til orientering og fremhæve lighederne.
Udvalget fremhævede endelig de områder, hvor vi i Danmark kan lære af
New Zealand. Det drejer sig særligt om dels lægedækningen i landdistrikter,
hvor man i en
mobil sundhedsbus,
i samarbejde med det lokale
sundhedspersonale f.eks. kan foretage mindre, planlagte operationer og dels
forebyggelse som skitseret ovenfor. Desuden var der i New Zealand stort
fokus på sundhedstilstanden blandt socialt udsatte grupper som f.eks. den
oprindelige befolkning maorierne.
3/5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 500: Rejserapport fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur til New Zealand den 4.-12. marts 2016
1620742_0004.png
Program for studieturen er omdelt på SUU alm. del – bilag 449 og
præsentationerne fra studieturen er omdelt på SUU alm. del – bilag 483.
Bilag 1
The Danish Parliamentary Health Committee
Topics for discussion for the visit to New Zealand 6 – 11 March
2016
The new NZ health care strategy scheduled for launch later
in 2016:
All New Zealanders live well, stay well, get well.
Political strategic areas and foreseen initiatives?
What are the focus areas in the health care system in New
Zealand?
- How are the six annual health targets determined and by
whom?
- Do they have an effect? How are they measured? What are
the deliverables?
The 2015/2016 NZ health targets:
- Shorter waiting times in hospital emergency rooms
- Greater access to elective surgery
- Faster treatment of cancer
- Increased immunisation
- Improve help for smoking cessation
- More cardiac and diabetes check
What are the experiences with the privatisation/liberalisation
of the health care system in New Zealand? - What topics
have surrounded the political debate about private
contracting in the health care system?
What are the government’s priorities in relation to medical
and pharmaceutical expenses?
-
How are the experiences with PHARMAC as a prioritisation
agency?
How is preventive health measures incorporated in the
health care system?
- What are the experiences with preventive initiatives in
regards to alcohol and tobacco amongst young people?
What has been done to address health inequality and
disproportional risk of obesity, alcohol abuse, diabetes and
asthma etc. as a result of socio-economic conditions in
remote areas?
- What are the lessons to be learned from initiatives such as:
- Pathways to pacific Health and Wellbeing 2014-2018
- Services to Improve Access (SIA) and Mobile Services
4/5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 500: Rejserapport fra Sundheds- og Ældreudvalgets studietur til New Zealand den 4.-12. marts 2016
-
Closer Care / Care closer to home
What has been done to address the shortages of doctors in
remote areas?
What are the lessons to be learned from the Papillomavirus
(HPV) immunisation programme?
- What has been done to deal with side-effects and damages
caused by HPV vaccines?
How widespread are alternative/natural treatments in New
Zealand?
- How is it perceived in the established health care system,
and are there any public and private collaboration? Especially
acupuncture has had a foothold in Denmark.
What is the status on medical cannabis in NZ also in regards
to the legal basis?
To what extent are welfare technologies applied in elder
care? – What are the experiences with the national
implementation of interRAi?
What are the lessons to be learned from:
- New Zealand Framework for Dementia Care 2013
- Improving Lives of People with Dementia 2014
What lessons have been learned since the design of palliative
care strategy in 2001?
5/5