Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 499
Offentligt
1620741_0001.png
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
I forlængelse af den megen debat og de udsendelser der har været om selvskade, vil vi gerne
invitere interesserede medlemmer af udvalget til et uformelt møde/arrangement, hvor vi kan tale
om indsatsen overfor selvskadende unge.
LMS har beskæftiget sig med området siden 2005 og har en række hjælpeforanstaltninger til
målgruppen og deres pårørende. Samtidig har vi et videnscenter og nogle projekter der arbejder
med emnet, hvor vi gerne vil dele vores viden med udvalgets medlemmer med henblik på at
diskutere hvilke indsatser, der kan laves. Både forebyggelsesmæssigt og behandlende.
I vores rådgivningstilbud mærker vi et stigende antal henvendelser om selvskade, samt en stor
frustration hos pårørende og andre omkring de unge, da de mangler viden og indsigt i emnet. Vi
oplever samtidig, at der ikke er tilbud i det offentlige system, der modsvarer de ramtes behov.
Vi håber, at det kan interessere udvalget og lægger op til, at udvalget selv kan foreslå et par
mulige datoer, hvor LMS i vores rådgivning København kunne være værter for et arrangement af
1-2 timers varighed.
Venlig hilsen
Steen Andersen
Generalsekretær
Tlf. 35200 310
[email protected]
7. april 2016
LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Dronningens Tværgade 46, st. • 1302 København K • Tlf. 3536 4913
www.lmsnyt.dk • [email protected]