Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 486
Offentligt
At sende sin demente ægtefælle på plejehjem kan være en svær beslutning - men ikke
for Kaj Nielsen, der traf beslutningen i god tid.
De skulle have levet under samme tag til deres dagens ende - i medgang og modgang. Men for en
omkring en måned siden måtte Kaj Nielsens hustru, Ulla, flytte på plejehjem. 68 år gammel.
I tirsdagens afsnit af 'Holder Danmark i live' kunne man se, hvordan Ulla på grund af
demenssygdommen Alzheimer har svært ved at huske navne, sætte ting på plads i køkkenet og
dække bord.
Siden optagelserne er Ulla flyttet på plejehjem, hvor hun nu efter en måneds tid er faldet til,
fortæller hendes mand, Kaj Nielsen, til TV 2.
- Overgangen hjemmefra og til plejehjemmet er gået over al forventning. Hun har tilpasset sig, har
det godt, og jeg besøger hende næsten hver dag, siger Kaj Nielsen.
Ikke en svær beslutning
Ulla og Kaj Nielsen mødte hinanden i 1965. De blev gift to år efter, da Kaj var 19 år gammel, men
siden har sygdommen ændret meget. Beslutningen om plejehjem har derfor været undervejs et
stykket tid, og da hygiejnen begyndte at give problemer, besluttede Kaj Nielsen, at nu var det tid.
- Det har ikke været en svær beslutning. Selvfølgelig er det blevet tomt derhjemme, men jeg ved,
at hun har det godt, og jeg har fået mere råderum og kan gøre flere ting uden at bekymre mig. Så
det er godt for begge parter, fortæller Kaj Nielsen.
Demens går ud over hukommelsen og forandrer hjernen. På grund af sin sygdom har Ulla derfor
selv haft svært ved at se, hvor påvirket hun er af den - og derfor blev hun ikke inddraget i
beslutningen om plejehjem.
- Da hun skulle flytte, havde vi indrettet det hele med møbler, som hun kender, og hun havde også
mødt flere af beboerne i forvejen. Så faldt hun i snak med dem, jeg gik lidt og kom tilbage - og så
var hun flyttet ind, siger Kaj Nielsen
Må videre med livet
Han er nu så småt ved at vende sig til, at de ting, som parret ofte var sammen om, skal han nu
gøre alene.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 486: Henvendelse af 3/4-16 fra Kaj Nielsen vedr. demens
- Når man har været sammen i så mange år, er det tomt pludselig at spise og sove alene. Men man
skal jo videre med livet, siger Kaj Nielsen og tilføjer:
- Jeg har ikke tænkt så meget over fremtiden, andet end at jeg skal opleve og gøre nogle af de ting,
som jeg ikke tidligere har kunnet såsom at rejse og gå til koncerter.
Se sygdommen i øjnene
Det er i dag syv år siden, hans kone Ulla blev udredt og fik diagnosen Alzheimer. En sygdom, som
50.000 danskere lever med på landsplan ifølge Alzheimerforeningen.
Skal Kaj Nielsen give et god råd videre til andre par i samme situation, vil han anbefale, at man
forbereder sig på sygdommens følger.
- Mit råd er at se sygdommen i øjnene og forberede sig i god det. Det, jeg har hørt og set, er, at
mange får taget en beslutning som plejehjem for sent. Man skal finde det rigtige tidspunkt, og der
skal man som pårørende nok have et puf fra andre, siger Kaj Nielsen.
TV 2 har i samarbejde med Alzheimersforeningen samlet de ti typiske tegn på demens.