Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 472
Offentligt
Den 18. marts 2016
EN SIDSTE MULIGHED
(
ÅBENT BREV TIL SUNDHEDS
-
OG ÆLDREMINISTER SOPHIE LØHDE
)
JENS FR. REHFELD
En del patienter med invaliderende skader og sygdomme i bevægeapparatet
ender i kørestol og afhængighed af andres hjælp. Mange af dem ønsker et mere
selvhjulpent og evt. kørestolsfrit liv med bevaret arbejdsevne. Den mulighed
eksisterer ved intensiv og individfokuseret muskelgenoptræning her i landet.
Men kendskabet til behandlingen er begrænset.
Jens Fr. Rehfeld er professor og overlæge i klinisk biokemi.
Det danske sundhedsvæsen fungerer ganske godt. Både primærsektoren med
praktiserende læger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre m.v.;
lokale og regionale hospitaler og de højt specialiserede universitetssygehuse fungerer
rationelt i sammenligning med mange andre landes sundhedsvæsener. Samtidig er den
frie adgang for befolkningen til sundhedsydelser og behandling en uvurderlig og human
del af dansk velfærd. Men sundhedsvæsenet skal hele tiden fornyes, da nye
behandlingsmuligheder udvikles løbende. Og så skal det også kunne håndtere de
frustrationer, som patienter ind imellem oplever.
1
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 472: Henvendelse af 18/3-16 fra Øfeldt Centrene vedr. behandlingsmuligheder
I et lille land vil der til enhver tid være specifikke behandlinger udviklet i andre lande,
som endnu ikke er eller umiddelbart kan implementeres. Det kan dreje sig om
behandlinger af både almindelige og sjældne sygdomme, fx specielle former for kræft.
Undertiden får danske patienter endnu en mulighed for behandling i udlandet. Hos
nogle virker den nye behandling, hos andre ikke. Men håbet og blot det at få afprøvet
endnu en mulighed er vigtigt.
Inden for landets grænser findes imidlertid også ’sidste’ muligheder. Bl.a. ved de meget
udbredte sygdomme i bevægeapparatet med fx spasticitet, rygsygdomme og kroniske
muskelsmerter. Symptomerne kan skyldes hjerne- og rygmarvsskader eller defekte
knogler og led. Det er sygdomme, som ofte er svært invaliderende og smertefulde: Fra
hjerneskader, som er medfødte eller opståede under vanskelige fødsler; trafikskader;
krigslæsioner og hjerneblødninger; folkesygdommen ’dårlig ryg’ med dens forskellige
årsager; dissemineret sklerose; til de mindre alvorlige, men svært generende ’frossen’
skulder og ’tennisalbue’ m.v. Det almindelige danske sundhedsvæsen håndterer i stort
omfang patienter med de sygdomme i specialinstitutioner, hos alment praktiserende
læger og speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktorer. Men hos en mindre og tung
gruppe af patienterne virker den gængse behandling ikke. Den gruppe har imidlertid
endnu en mulighed for behandling herhjemme, nemlig i optræningscentre opbygget
gennem mange år af den autodidakte Teddy Øfeldt i samråd med læger. Alle patienter
hos Teddy Øfeldt er lægehenviste. Det er imidlertid afgørende at vide, at hidtil har ca.
90 % af de henviste patienter tidligere gennemgået den gængse behandling i det
almindelige sundhedsvæsen hos fysioterapeuter, kiropraktorer og speciallæger uden
virkning.
2
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 472: Henvendelse af 18/3-16 fra Øfeldt Centrene vedr. behandlingsmuligheder
Øfeldt Centrene er ikke et konkurrerende alternativ til fysioterapi eller kiropraktik.
Behandlingen er derimod et anderledes, men logisk supplement, som giver en
yderligere mulighed til en række patienter. Behandlingen er baseret på almen
muskelfysiologi. Nogle eksempler belyser det:
Det første er en soldat, der i 2006 i Helmand-provinsen blev ramt af en Taleban-
snigskyttes kugle i venstre hjernehalvdel. Han overlevede mirakuløst, men i svært
handicappet tilstand. Han var hospitalsindlagt i et år og søgte siden genoptræning på
Center for Hjerneskade, Kurhuset i Dianalund og i kommunal fysioterapi. Da
behandlingerne ikke kunne gøre mere for ham, søgte patienten til udlandet. Han fik
stamcelleindsprøjtninger i Thailand og trykkammerbehandling i USA. Det kostede
patienten og hans familie 0,5 mio. kr. Patienten har hele tiden følt behov for intensiv
træning. Derfor brugte han en væsentlig del af sin krigsskadeerstatning på at oprette et
træningscenter for sig selv og andre handicappede veteraner i håb om at komme ud af
kørestolen. Men centret måtte lukke af økonomiske grunde. Tilfældigt hørte han
derefter om Øfeldt Centrenes behandling. Han så det som en måske sidste mulighed
og er nu efter 8 måneders træning begyndt at komme ud af kørestolen og at gå med
støtte. Selvsagt ønsker patienten, at også andre veteraner får en tilsvarende chance på
Øfeldt Centrene.
Det næste eksempel er en patient, der i 2002 fik diagnosen dissemineret sklerose.
Først i 2006 fik han gangbesvær, og det tiltog. Diagnosen blev herefter ’progressiv
sklerose’. Fra 2008 fik han medicin og blev henvist til lokal fysioterapeutisk holdtræning
samt fik kørestol og rollator af sin kommune. Fysioterapien havde ingen særlig virkning.
3
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 472: Henvendelse af 18/3-16 fra Øfeldt Centrene vedr. behandlingsmuligheder
Patienten hørte imidlertid tilfældigt fra en bekendt om Øfeldt Centrene og fik sin læge til
at skrive en henvisning. Den individ-fokuserede og intensive optræning på Centrene
med en fast træningsterapeut gav gradvist patienten en bedre og stabil gangfunktion.
Den har han fastholdt med to ugentlige træningsbehandlinger. Sklerosen har gennem
adskillige år været stabil, gangfunktionen er uændret stabil, og – særlig vigtigt –
patienten har kunnet fastholde sit arbejde. Den vedholdende og intensive træning af
både den beskrevne patient og andre sklerosepatienter i Centrene kan tilsyneladende
over
en
årrække
bremse
progressionen
i
sygdommen
og
stabilisere
muskelfunktionerne på et niveau, hvor arbejdsdueligheden bevares.
Det tredje eksempel er ligeledes en yngre mand, der fik kvæstet bl.a. tre af rygsøjlens
hvirvler i en trafikulykke. Efterfølgende blev stålstænger indopereret for at stabilisere
rygsøjlen. Men den oprindelige rygmarvsskade fra ulykken lammede musklerne i begge
ben og resulterede desuden i inkontinens pga. utilstrækkelig lukkemuskelfunktion i
urinblære og endetarm. Patienten var længe indlagt til genoptræning på Fysiurgisk
Hospital i Hornbæk. Fysioterapien havde imidlertid ingen virkning på ben- og
lukkemuskler, så genoptræningen i Hornbæk centrerede sig efterhånden om at
håndtere kørestolen bedst muligt. Patienten havde efter udskrivningen svært ved at
acceptere, at der ikke kunne gøres mere for hans fastlåste kørestols- og inkontinens-
situation.
Ad
kringlede
veje
fandt
han
oplysninger
om
Øfeldt
Centrenes
optræningsbehandling. Han kom her i gang med intensiv og individuelt designet
træning af ben- og sædemuskulatur. Behandlingen virkede ikke blot på benmusklerne,
men gav også en bemærkelsesværdig sidegevinst på tarmens og blærens
lukkemuskler, så inkontinensen forsvandt. Alene det er i sig selv et afgørende løft i
4
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 472: Henvendelse af 18/3-16 fra Øfeldt Centrene vedr. behandlingsmuligheder
livskvalitet og arbejdsduelighed. Behandlingen er fortsat og har resulteret i, at
kontinensen fastholdes, at patienten nu kan bøje benene og sidde opret uden tidligere
skævheder. Desuden er muskelsmerterne i ryggen forsvundet, og patientens tilknytning
til arbejdsmarkedet fastholdt.
Det sidste eksempel er en 40-årig chef for en hospitalsafdeling. Han fik svære
rygsmerter på grund af en ’bajonet’-forskydning af rygsøjlens lændedel, men havde
ingen diskusprolaps. Efter et par ugers hospitalsindlæggelse og fysioterapi forsvandt
forskydning og smerter. Men de vendte tilbage ved genoptagelse af det daglige
arbejde. En fysiurg foranstaltede herefter tre måneders permanent strækbehandling i
hjemmet. Det fjernede sideforskydningen, men svækkede samtidig rygmuskulaturen i
en sådan grad, at rygforskydning og smerter omgående vendte tilbage. Efter yderligere
�½ års virkningsløs turne til speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktorer med særlig
interesse for dårlige rygge, og med et stigende forbrug af smertestillende medicin,
erkendte patienten, at han ikke kunne bestride sit arbejde tilfredsstillende. Et kort notat
om Øfeldt-behandlingen i
Ugeskrift for Læger
gav imidlertid håb om endnu en mulighed.
Tre måneders intensiv Øfeldt-genoptræning af rygmusklerne stabiliserede rygsøjlen,
fjernede stort set muskelsmerterne og overflødiggjorde smertestillende medicin.
Vedligeholdelsestræning en til to gange ugentligt har siden forebygget tilbagefald og
sikret arbejdsevnen i årevis.
Fællesnævneren for de fire sygdomsforløb er yngre patienter, der pga. skader i
’bevægeapparatet’ (knogler, muskler, led med tilhørende nerver og bindevæv)
invalideres og gennemgår langvarige behandlinger i det traditionelle sundhedsvæsen –
5
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 472: Henvendelse af 18/3-16 fra Øfeldt Centrene vedr. behandlingsmuligheder
uden særlig virkning. De er såkaldt ’tunge’ patienter. Ad tilfældige veje hører de om den
intensive og individ-designede genoptræningsbehandling i Øfeldt Centrene. Og den
viser sig at virke. Årsagen til, at den virker, er ikke mirakuløs, men har solide
fysiologiske og patofysiologiske grunde. Patienterne bliver ikke helbredt for den
grundlæggende skade, men den intensive genoptræning forbedrer deres situation så
afgørende, at de bliver selvhjulpne. I et vist og undertiden i fuldt omfang kan de
genoptage arbejdet og desuden klare sig helt eller delvist uden støtte af offentlige
midler. De fire forløb beskriver forskellige skader eller sygdomme, som er
karakteristiske for patienterne på Øfeldt Centrene. Og der er mange af dem. De er
individuelt farvede af den enkelte patients skade eller sygdom og situation. Derfor
designes genoptræningsprogrammet individuelt for hver patient. Det hedder nu
’personalized medicine’ og er blevet et mantra også for vor tids sygdomsbehandling
med fx lægemidler.
Øfeldt Centrene har gennem årene behandlet mere end 10.000 patienter og behandler
ca. 500 patienter om ugen. Der er ingen holdtræning. Hver patient har sin egen
træningsterapeut, hvad der er afgørende for behandlingens effektivitet. Afgørende for
gennemførelsen af behandlingen er også patienternes motivation. Den er stor, fordi 90
% af patienterne som nævnt har gennemgået det almindelige sundhedsvæsens
behandling, oplevet den som virkningsløs og alligevel haft overskud til at finde en
anden behandling. Det skal igen understreges, at alle patienterne henvises af en læge,
som deler patientens ønske om yderligere en mulighed, når traditionel behandling ikke
virker. Hidtil har mere end 1200 læger henvist patienter til Øfeldt-behandlingen.
6
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 472: Henvendelse af 18/3-16 fra Øfeldt Centrene vedr. behandlingsmuligheder
Sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk er Øfeldt-behandlingen en oplagt gevinst.
For det første kan hundredevis af ’tunge’ patienter hvert år få et afgørende løft i deres
livssituation og -kvalitet. Mange bliver selvhjulpne og mere eller mindre uafhængige af
institutioner og medhjælp. Men desuden – og ikke mindst – får mange det så meget
bedre, at de kan fastholde et arbejde. Så økonomisk er Øfeldt-behandlingen
overordentlig lønsom for samfundet. Vi almindelige danskere må kunne forvente, at
folkevalgte politikere både på landsplan og lokalt kan tænke samfundsmæssigt ud over
snævre regionale og kommunale sundhedsbudgetter. Kassetænkning kan og har
desværre allerede ødelagt en del menneskers liv og helbred. Hertil kommer
velfærdssamfundets pligt til at hjælpe unge tilskadekomne, fx den invaliderede soldat
fra Afghanistan eller den forulykkede bilist.
Da Øfeldt-behandlingen både er en helbredsmæssig succes for ’tunge’ handicappede
patienter og samtidig er samfundsøkonomisk lønsomt, burde alt vel være godt? Det er
det desværre ikke. Centrene er ved at blive økonomisk strangulerede af offentlige
myndigheder. Det skyldes flere irrationelle forhold, der kan sammenfattes i følgende
punkter:
Det er en misforståelse hos mange kommunale og regionale myndigheder og
embedsmænd (ja såmænd langt op i Sundhedsministeriet), at den særlige
behandling af tunge handicappede patienter, som Øfeldt Centrene har udviklet,
også kan varetages af lokale fysioterapeutiske klinikker. Det kan den ikke. Selvsyn
på stedet af såvel Øfeldt-behandling som fysioterapi vil demonstrere forskellen.
7
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 472: Henvendelse af 18/3-16 fra Øfeldt Centrene vedr. behandlingsmuligheder
Jævnfør (igen, igen) at 90 % af patienterne hos Øfeldt allerede har gennemgået
fysioterapeutisk behandling uden virkning.
Det er en misforståelse hos mange fysioterapeuter, at Øfeldt Centrene er i
konkurrence med fysioterapeutiske klinikker. Det er de ikke. Øfeldt Centrene
konkurrerer ikke. De giver derimod komplementære tilbud til handicappede
patienter, hos hvem den gængse fysioterapi ikke har virket. Alle må lære at se
Øfeldt-behandlingen som en måske sidste mulighed for disse patienter.
Det er nationalt set skævt, at Øfeldt-behandlingen kun findes på Østsjælland.
Myndighederne bør sammen med Øfeldt Centrene arbejde på etablering af
behandlingscentre i Jylland og på Fyn. I den forbindelse skal det oplyses, at
træningsterapeuterne på Øfeldt Centrene gennemgår en treårig elevuddannelse
med
lægebaseret
undervisning og eksamination
i anatomi, fysiologi og
sygdomslære. Det er vigtigt, at denne uddannelse bliver autoriseret, hvis
behandlingen skal udbredes.
Det er ikke mindst vigtigt, at regionerne nu indgår konstruktive forhandlinger om en
overenskomst med Øfeldt Centrene. Ikke for Centrenes skyld. Men for de i forvejen
hårdt ramte handicappede, der i den grad har brug for og fortjener den særlige
behandlingsmulighed. Måske deres sidste.
Det er ønskeligt, at det almindelige sundhedsvæsen får større kendskab til den
mulighed, som Øfeldt-behandlingen giver. Det kunne resultere i tidligere henvisning,
så kostbar tid og omkostninger for patienter og samfund ikke spildes. Det er ikke
hensigtsmæssigt (eller hensynsfuldt), at så mange tunge patienter først skal
gennem en langvarig, virkningsløs behandling, før de oplever fremgang og udsigt til
et tåleligt liv.
8
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 472: Henvendelse af 18/3-16 fra Øfeldt Centrene vedr. behandlingsmuligheder
Vi danskere er opflaskede med den erkendelse, at Danmark er et lille land uden særlige
naturresurser eller rigdomme. Vi er også belært om, at forudsætningen for at opretholde
en høj levestandard og et højt velfærdsniveau er opfindsomhed og kreativitet. Der er
brug for originale opfindere, innovative iværksættere og kreative ildsjæle. Heldigvis
rummer dansk erhvervs- og universitetsliv mange eksempler på opfindelser og
opdagelser, der er blevet omsat til lønsom industri, eksport og meningsfyldt arbejde.
Men industri og produktiv vækst sikrer langtfra velstand og velfærd alene. Landets
infrastruktur er afgørende for både erhvervslivets og det offentliges trivsel.
Infrastrukturen omfatter ikke mindst uddannelses-, forsknings- og sundhedssektoren.
Men også her er der hele tiden brug for nye opdagelse og nye initiativer; bl.a. til at
forebygge og begrænse sygdomme og skader.
Øfeldt-behandlingen med opbygning af to genoptræningscentre illustrerer det hele:
Opfindsomhed, innovation og dynamik. Der er etableret en ny uddannelse i
genoptræningsterapi og skabt arbejdspladser for nye træningsterapeuter. Men frem for
alt er der med en anderledes behandling skabt en yderligere mulighed for os
almindelige mennesker med skader og sygdomme i det bevægeapparat, som vores liv
og arbejde er så afhængig af.
JENS FR. REHFELD
Kopi:
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden.
Regionsrådsformand Jens Stenbæk, Region Sjælland.
9