Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 460
Offentligt
1609985_0001.png
Mathias Seneca Jensen
Ergoterapeut studerende, PH Metropol.
25767001.
Jeg vil gerne takke for ministerens svar og takke for at have taget sig tid til at svare på min og
sundhedsudvalgets spørgsmål.
Spørgsmålet:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10. juli 2015 fra Mathias Seneca
Jensen om at skrive ergoterapeuter ind i sundhedsloven, jf. SUU alm. del – bilag 11? ”
Ministerens svar:
Ergoterapi tilbydes som en del af behandlingen og genoptræningen på sygehusene og som led i
kommunernes træningstilbud. Ergoterapi indgår således allerede som et vigtigt led i sundhedsvæsenets
behandlings- og træningstilbud.
Jeg kan supplerende oplyse, at de behandlinger, der indgår i sundhedsloven, løbende bliver vurderet
med henblik på hvilke ydelser, der skal være omfattet af tilskud. ”
Reaktion på ministerens svar på min tidligere henvendelse til sundhedsudvalget omkring at indlemme
faget, ergoterapi, i sundhedsloven via lovforslag. Jeg vil henvise til tidligere svar på samme spørgsmål.
Følgende svar og spørgsmål er hentet fra folketingens dokument samling og arkiv.
27-02-2012
Spørgsmål S 2407:
”Vil ministeren arbejde for at sikre lige tilskudsmuligheder, så borgere, der har behov for ergoterapi,
også reelt får mulighed for ergoterapeutisk behandling”
Svar:
”Ergoterapi tilbydes som en del af behandlingen og genoptræningen på sygehusene og som led i
kommunernes træningstilbud. Ergoterapi indgår med andre ord allerede som et vigtigt led i
sundhedsvæsenets behandlings- og træningstilbud.
Regeringen har ingen aktuelle planer om at lade flere end de nuværende faggrupper omfatte af
praksissektorens overenskomster.”
12-5-2010
Spørgsmål nr. 16: ”I øjeblikket er cirka 95 procent af ergoterapeuterne i Danmark ansat af det
offentlige. Dermed adskiller ergoterapeuter sig fra for eksempel fysioterapeuter, psykologer og
optikere, hvor en væsentlig større andel arbejder på andre finansielle vilkår. Ergoterapeuter i andre
lande indgår i stort omfang også i forsikrings- og sygesikringssystemer. Ergoterapeuter har i dag syv
specialer indenfor rehabilitering. Det er børn, gerontologi, senhjerneskade, håndterapi, psykiatri,
hjælpemiddelformidling og arbejdsmiljø/ergonomi. Hvad er ministerens holdning til, at der indenfor
disse specialer var mulighed for at bevilge et antal ydernumrene til privat praktiserende ergoterapeuter,
således at kommunernes fik mulighed for at kunne opfylde deres lovmæssige genoptrænings- og
rehabiliteringsforpligtelser overfor borgerne ved f.eks. at kunne henvise nogle borgere til privat
praktiserende ergoterapeuter med ydernumre?”
1
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Henvendelse af 9/3-16 fra Mathias Seneca Jensen vedr. ergoterapi i sundhedsloven
1609985_0002.png
Mathias Seneca Jensen
Ergoterapeut studerende, PH Metropol.
25767001.
”Der
er ikke planer om for nuværende at udvide kredsen af sundhedspersoner, der kan opnå
ydernummer og praktisere med offentligt tilskud.
”
08-04-2003
Spm i fuld tekst:
»Overvejer ministeren at indføre et tilsvarende tilskud via sygesikringen til borgere, der vælger
behandling af en privatpraktiserende ergoterapeut, som det, der gives til borgere, der vælger behandling
af en privatpraktiserende fysioterapeut?«
Intet svar kan findes i arkiverne.
Mønsteret fra ministeriet forekommer mig foruroligende. Det virker som om ministeriet for sundhed
ikke agter at give borger der har brug for det retten til ydelser gennem sundhedsloven. Hvilket ikke
sidder rigtigt i mine øre eller i mit sind. Når jeg tænker på de få ergoterapeuter der forsøger at være
praktiserende, ved en mere og mere groende undersøgelse via e-mail. Forekommer endnu en tendens
min foruroligende, største delen af de privat praktiserende ergoterapeuter i Danmark, nu landet med
helst uddannede ergoterapeuter, kan ikke behandle privat, men må undervise og give kurser, da en
klinik ikke kan køre fungere. Ydelserne er simpelthen ikke til det.
Tværtimod er der 95% af ergoterapeuter ansat i kommunerne og under staten. Hvilket jo er fordelagtigt
for staten, men kan også virke som om staten og ministeret forsøger at stavnsbinde ergoterapeuter til et
arbejde i det kommunale.
Jeg står derfor tilbage med flere spørgsmål til ministeren end tidligere. Så som:
1. På hvilken baggrund kan staten ikke lade ergoterapi være en aktiv og profitabel del af
sundhedsloven?
2. Hvordan kan et økonomisk argument laves for, ikke at give borgere rettigheden til
ergoterapeutiske ydelser, uden at skulle gennem kommune eller egen læge?
3. Med den støtte jeg modtog under fremlæggelsen af mit forslag for sundhedsudvalget, hvordan
kan ministeren da undlade at give mig et mere personligt og grundigt svar?
Her henviser jeg til følgende svar fra 2012;
”Ergoterapi tilbydes som en del af behandlingen og
genoptræningen på sygehusene og som led i kommunernes træningstilbud. Ergoterapi indgår
med andre ord allerede som et vigtigt led i sundhedsvæsenets behandlings- og træningstilbud”
og til det svar jeg modtog; 2015,
Ergoterapi tilbydes som en del af behandlingen og
genoptræningen på sygehusene og som led i kommunernes træningstilbud. Ergoterapi indgår
således allerede som et vigtigt led i sundhedsvæsenets behandlings- og træningstilbud”.
2
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Henvendelse af 9/3-16 fra Mathias Seneca Jensen vedr. ergoterapi i sundhedsloven
1609985_0003.png
Mathias Seneca Jensen
Ergoterapeut studerende, PH Metropol.
25767001.
4. Ang. Anden del af svaret fra ministeren; ”
Jeg kan supplerende oplyse, at de behandlinger, der
indgår i sundhedsloven, løbende bliver vurderet med henblik på hvilke ydelser, der skal være
omfattet af tilskud.”
Må jeg spørge indtil hvordan denne behovsafdækning bliver gjort? Da
under en samtale med dansk sygesikring blev fortalt det samme.
Mit lovforslag står stadig:
Henvendelses bilag fra Mathias Seneca Jensen. Bilag 11.
Kapitel 15, Ydelser.
Nuværende:
Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl.
Ændring:
Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog, ergoterapeut
m.fl.
Ny paragraf: § 67a.
Regionsrådet yder tilskud til behandling hos ergoterapeut efter lægehenvisning.
Nyt kapitel:
Kapitel 39 b
Ergoterapi m.v.
§ 140 b. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en ergoterapeut i
praksissektoren efter lægehenvisning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en ergoterapeut
efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om ergoterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af
aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om
patientens mulighed for at vælge mellem ergoterapitilbud.
Skal ændres til:
§ 228. I de tilfælde, hvor det påhviler den sikrede at udrede en del af betalingen for en ydelse i
medfør af denne lov, betaler den sikrede sin andel direkte til den sundhedsperson, der er omfattet af
overenskomst, hvorefter denne rejser krav over for regionsrådet om det tilskud, som regionsrådet skal
yde. Er sundhedspersonen ikke omfattet af en overenskomst, modtager den sikrede kontanttilskud fra
kommunalbestyrelsen efter § 224.
3
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 460: Henvendelse af 9/3-16 fra Mathias Seneca Jensen vedr. ergoterapi i sundhedsloven
1609985_0004.png
Mathias Seneca Jensen
Ergoterapeut studerende, PH Metropol.
25767001.
Stk. 2.
Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage afregningen af den del af
betalingen for en ydelse til praktiserende ergoterapeuter og fysioterapeuter, som det ikke påhviler den
sikrede at betale.
Ergoterapiydelser m.v.
§ 251 b. Bopælskommunen afholder udgifter til ergoterapiydelser efter §§ 140 og 140 b.
4