SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 450
Offentligt

NATIONAL UNDERSØGELSE AF

FORHOLDENE PÅ PLEJECENTRE

MARTS 2016

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

National undersøgelse af forholdene på plejecentre

Udarbejdet af:

Sundheds- og Ældreministeriet

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

Udgivet af:

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Telefon: 72 26 90 00

E-post

[email protected]

EAN –lokationsnummer: 5798000362055

Grafisk design:

1508 A/S

Udgivelsesår:

2016

ISBN:

978-87-7601-359-2 (udgives kun elektronisk)

Publikationen er tilgængelig på

http://www.sum.dk

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Indhold

Kapitel 1. Introduktion til undersøgelsen ............................................................................................................. 6

1.1. Indledning .................................................................................................................................................... 6

1.2. Om undersøgelsen ...................................................................................................................................... 7

1.3. Undersøgelsens opdeling ............................................................................................................................ 8

1.3.1. Kapitlerne i undersøgelsen ....................................................................................................................... 8

1.4. Konklusioner i undersøgelsen ..................................................................................................................... 9

1.5. Større initiativer på ældreområdet ............................................................................................................. 11

Kapitel 2. Lovgivningsmæssige rammer ........................................................................................................... 13

2.1. Boformer på plejeboligområdet.................................................................................................................. 13

2.1.1. Almene plejeboliger ................................................................................................................................ 13

2.1.2. Plejehjem ................................................................................................................................................ 14

2.1.3. Friplejeboliger ......................................................................................................................................... 14

2.2. Visitation til plejebolig ................................................................................................................................ 14

2.2.1. Frit valg af plejebolig ............................................................................................................................... 14

2.2.2. Plejeboliggarantien ................................................................................................................................. 15

2.3. Hjemmehjælp og hjemmesygepleje ........................................................................................................... 15

2.3.1. Hjemmehjælp ......................................................................................................................................... 15

2.3.2. Rehabiliteringsforløb ............................................................................................................................... 16

2.3.3. Genoptræning og vedligeholdelsestræning ............................................................................................ 16

2.3.4. Kvalitetsstandarder ................................................................................................................................. 17

2.3.5. Værdighedspolitikker .............................................................................................................................. 17

2.3.6. Hjemmesygepleje ................................................................................................................................... 17

2.3.7. Udlicitering af plejen ............................................................................................................................... 18

2.4. Tilsyn ......................................................................................................................................................... 18

2.4.1. Socialfagligt tilsyn ................................................................................................................................... 18

2.4.2. Tilsyn med friplejeboliger ........................................................................................................................ 19

2.4.3. Sundhedsfagligt tilsyn ............................................................................................................................. 20

Kapitel 3. Fakta................................................................................................................................................. 21

3.1. Plejecenterområdet ................................................................................................................................... 21

3.1.1. Udviklingen i antallet af ældre................................................................................................................. 21

3.1.2. Antal pladser........................................................................................................................................... 21

3.1.3. Antal beboere ......................................................................................................................................... 22

3.1.4. Belægningsgraden ................................................................................................................................. 22

3.1.5. Gennemsnitligt ophold i plejebolig .......................................................................................................... 23

3.1.6. Andelen af mænd og kvinder .................................................................................................................. 23

3.1.7. Alder ved indflytning .............................................................................................................................. 23

3.1.8. Beboernes civilstand .............................................................................................................................. 24

3.2. Sundhedsdata ........................................................................................................................................... 24

3.2.1. Udvalgte kroniske sygdomme ................................................................................................................. 25

3.2.2. Personer med demens ........................................................................................................................... 26

3.2.3. Medicinforbrug ........................................................................................................................................ 27

3.2.4. Indlæggelser ........................................................................................................................................... 28

3.2.5. Forebyggelige indlæggelser ................................................................................................................... 28

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

3.2.6. Akutte genindlæggelser.......................................................................................................................... 29

3.2.7. Kontakten til almen praktiserende læge ................................................................................................. 30

3.2.8. Aktivitet................................................................................................................................................... 30

Kapitel 4. Organisering af plejen ...................................................................................................................... 32

4.1. Beboere med demens ............................................................................................................................... 32

4.2. Beboernes trivsel....................................................................................................................................... 34

4.3. Plejen og omsorgen .................................................................................................................................. 35

4.3.1. Soverutiner ............................................................................................................................................. 36

4.3.2. Måltiderne .............................................................................................................................................. 37

4.3.3. Baderutiner ............................................................................................................................................. 38

4.4. Beboernes tilfredshed med hjælpen .......................................................................................................... 38

4.5. Aktiv hverdag ............................................................................................................................................ 40

4.6. Madservice og ernæring............................................................................................................................ 42

4.6.1. Ernæringsrigtig mad ............................................................................................................................... 42

4.6.2. Madproduktionen.................................................................................................................................... 44

4.7. De fysiske rammer ................................................................................................................................... 45

4.7.1. Boliger til beboere med demens ............................................................................................................. 46

4.7.2. Særlige botilbud ..................................................................................................................................... 46

4.8. Velfærdsteknologi...................................................................................................................................... 47

4.8.1. Personer med demens ........................................................................................................................... 48

4.8.2. Dokumentation og IT .............................................................................................................................. 49

Kapitel 5. Sundhedsfaglig behandling .............................................................................................................. 50

5.1. Hjemmesygeplejen .................................................................................................................................... 51

5.2. Medicinhåndtering ..................................................................................................................................... 52

5.3. Samarbejdet med praktiserende læger og sygehus .................................................................................. 53

5.3.1. Samarbejde med praktiserende læger ................................................................................................... 53

5.3.2. Samarbejde med sygehus ...................................................................................................................... 56

Kapitel 6. Personalets uddannelse ................................................................................................................... 57

6.1. Oversigt over uddannelsesfordelingen ..................................................................................................... 58

6.1.1. Social- og sundhedshjælpere ................................................................................................................. 59

6.1.2. Andelen af social- og sundhedshjælpere på plejecentrene .................................................................... 60

6.1.3. Social- og sundhedsassistenter............................................................................................................. 60

6.1.4. Andelen af social- og sundhedsassistenter på plejecentrene ................................................................. 61

6.1.5. Andelen af social- og sundhedshjælpere ift. social- og sundhedsassistenter......................................... 61

6.1.6. Sygeplejersker....................................................................................................................................... 62

6.1.7. Andelen af sygeplejersker på plejecentrene ........................................................................................... 63

6.1.8. Elever og studerende ............................................................................................................................. 65

6.1.9. Ufaglært personale ................................................................................................................................. 65

6.2. Efteruddannelse og kompetenceudvikling ................................................................................................. 66

Kapitel 7. Normering og vikardækning ............................................................................................................. 67

7.1. Bemandingen ............................................................................................................................................ 68

7.2. Vagttyper og mødetidspunkter .................................................................................................................. 69

7.2.1. Gennemsnitlig normering ....................................................................................................................... 69

7.2.2. Dagvagter............................................................................................................................................... 70

7.2.3. Aftenvagter ............................................................................................................................................. 70

7.2.4. Nattevagter ............................................................................................................................................. 70

7.3. Forhold af væsentlig betydning for normeringen ....................................................................................... 71

7.3.1. Madproduktionen.................................................................................................................................... 71

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

7.3.2. Plejecentre med køkkenpersonale ......................................................................................................... 72

7.3.3. Plejecentre uden køkkenpersonale ........................................................................................................ 72

7.3.4. Rengøring og tøjvask.............................................................................................................................. 73

7.3.5. Plejecentre, hvor rengøringspersonalet varetager alt rengøring ............................................................. 73

7.3.6. Plejecentre, hvor rengøringspersonale og plejepersonale er fælles om rengøring ................................. 73

7.3.7. Tøjvask ................................................................................................................................................... 73

7.4. Fravær og vikardækning ............................................................................................................................ 74

7.4.1. Kommunernes brug af vikarordninger .................................................................................................... 74

7.4.2. Kommunernes udgifter til eksterne vikarer ............................................................................................. 76

7.4.3 Årsager til vikardækning .......................................................................................................................... 76

7.4.4. Praksis for vikardækning ........................................................................................................................ 77

Kapitel 8. Magtanvendelse ............................................................................................................................... 78

8.1. Lovgivning på magtanvendelsesområdet .................................................................................................. 78

8.1.1. Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige døråbnere .................................................................... 79

8.1.2. Fastholdelse ........................................................................................................................................... 79

8.1.3. Tilbageholdelse ...................................................................................................................................... 80

8.1.4. Anvendelse af stofseler .......................................................................................................................... 80

8.1.5. Flytning uden samtykke .......................................................................................................................... 80

8.2. Ankestyrelsens undersøgelse af magtanvendelse på socialområdet ........................................................ 81

Kapitel 9. Pårørende og frivillige ...................................................................................................................... 84

9.1. Pårørende som samarbejdspart ............................................................................................................... 84

9.2. Pårørendepolitikker ................................................................................................................................... 84

9.3. Demenskonsulenter ................................................................................................................................... 85

9.4. Private aktører ........................................................................................................................................... 85

9.5 Ældreråd ..................................................................................................................................................... 85

9.6. Frivillige på plejecentre .............................................................................................................................. 85

9.7. Kommunale retningslinjer for inddragelse af frivillige ................................................................................. 86

Bilag 1: Litteraturliste ........................................................................................................................................ 87

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 1. Introduktion til undersøgelsen

1.1. Indledning

I denne undersøgelse beskrives forholdene på plejecentre i Danmark. Formålet med un-

dersøgelsen er at give et samlet opdateret billede af viden om forholdene og indsatserne

på plejecentre for ældre borgere over 65 år. Baggrunden for undersøgelsen er, at Folke-

tingets Socialudvalg i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag ”B43 om For-

slag til folketingsbeslutning om en national undersøgelse af plejeboligenheder” i marts

måned 2015 besluttede, at der skulle udarbejdes en undersøgelse af plejecentre.

Boks. 1.1. Beretning om en national undersøgelse af plejeboligenheder

Det fremgår af beretningen for B43, at undersøgelsen skal afdække følgende områder:



Beboernes trivsel, bemanding og normering, herunder personalenormering pr. ældre,

og normering fordelt over døgnet på de enkelte vagter



Faglighed hos plejepersonalet, herunder andelen af social- og sundhedsfagligt uddan-

net personale i de forskellige kategorier samt omfanget af brugen af ufaglært personale

og vikarer



Hvorledes og i hvilket omfang personalets ressourcer anvendes bedst muligt i forhold til

plejeopgaver, fx i forhold til it-understøttelse, dokumentation og effektivisering af admi-

nistrative opgaver



De daglige rutiner og aktiviteter, herunder om rutinerne og aktiviteterne tager udgangs-

punkt i den enkelte beboers behov og ønsker



De fysiske rammer



Kvalitet og tilgængelighed af sundhedsfaglige kompetencer



Kost



Medicinforbrug



Anvendelsen af magt



De pårørendes vilkår

Undersøgelsen skal desuden ”inddrage forholdene for den relativt store del af beboerne, der

lider af demenssygdomme, særligt set i relation til den specifikke faglighed og normering, som

denne gruppe kræver”.

Beretning afgivet af Socialudvalget den 26. marts 2015

Danskerne lever generelt længere og er mere ressourcestærke end tidligere generationer,

når det kommer til sundhed, økonomi, socialt netværk og fritidsaktiviteter. Den kommende

generation af ældre forventes derfor at være mere aktive og tage et større ansvar for de-

res helbred og for den alderdom, de ønsker at have. Selvom gruppen af ressourcestærke

ældre forventes at vokse, vil der samtidig også være flere ældre, som ikke kan klare sig

selv. Det er ældre, som har behov for omfattende pleje og behandling, fx fordi de er

svækket af alderen eller på grund af langvarige og ofte komplekse sygdomme. Det gælder

blandt andet gruppen af personer med moderat eller svær demens, som ofte har behov

for hjælp til en række funktioner som mad- og væskeindtag, personlig hygiejne og toilet-

besøg m.v., og hvis hukommelses- og adfærdsforstyrrelser fx i form af aggressiv eller

apatisk adfærd stiller særlige krav til personalet og de arbejdsmetoder, der anvendes i

plejen. Det er derfor vigtigt, at de social- og sundhedsfaglige indsatser, personalets kvali-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

fikationer og de fysiske omgivelser skaber de bedst mulige rammer for beboernes trivsel

og selvbestemmelse.

Der er løbende blevet udarbejdet analyser, der skal sætte fokus på forholdene for ældre,

herunder ældre på plejecentrene. Blandt andet kom Ældrekommissionen i 2012 med en

rapport om ”Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem”

. Til brug for kommissionens

arbejde udarbejdede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en analyse af om-

sorgen og livskvaliteten i plejeboligen. Formålet med undersøgelsen var at afdækkede,

om plejen og omsorgsindsatsen på et plejecenter bidrager til at forbedre beboerens livs-

kvalitet. Derudover har Ankestyrelsen i 2015 foretaget en undersøgelse af kommunernes

håndtering af reglerne om magtanvendelse i serviceloven i forhold til personer med de-

mens, og der gennemføres løbende nationale undersøgelser af brugertilfredsheden blandt

modtagere af hjemmehjælp.

Samtidig er der igangsat en lang række initiativer, som skal forbedre forholdene for ældre,

herunder beboere på plejecentre. Som opfølgning på Ældrekommissionens rapport blev

igangsat et program om livskvalitet og selvbestemmelse finansieret via satspuljeaftalen for

2012. Senest er der med finansloven for 2016 afsat i alt 3,4 milliarder kr. i 2016 på sund-

heds- og ældreområdet. Det omfatter blandt andet en milliard kr. årligt fremover til en me-

re værdig ældrepleje i kommunerne, 470 mio. kr. til en national handlingsplan for demens,

1,2 mia. kr. til en handlingsplan for ældremedicinske patienter samt indførelse af faste læ-

ger på plejecentre.

1.2. Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på nyere eksisterende viden og indsatser på plejecenterområ-

det i Danmark. Derudover har Ankestyrelsen, til brug for undersøgelsen, udarbejdet en

kortlægning, som afdækker medarbejdernes uddannelsesbaggrund, omfanget af sygefra-

vær, normering og brugen af vikarer m.v. på plejecentrene.

Ankestyrelsens kortlægning baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets

kommuner samt en caseundersøgelse af 12 udvalgte plejecentre som supplement til

spørgeskemaundersøgelsen. Det vil fremgå af undersøgelsen, hvornår et afsnit eller op-

lysninger baseres på resultatet af Ankestyrelsens kortlægning. For en beskrivelse af bag-

grundsdata og de enkelte casebeskrivelser henvises til bilag 2 i Ankestyrelsens kortlæg-

ning af plejeboligområdet. Ankestyrelsens kortlægning kan hentes her:

Ankestyrelsen

Målgruppen for undersøgelsen er borgere, der er fyldt 65 år, som bor på et plejecenter.

Selvom der findes forskellige boformer for ældre i form af plejehjem efter serviceloven,

plejeboliger efter almenboliglovgivningen og friplejeboliger efter friplejeboligloven, anven-

des begrebet plejecenter som en fælles betegnelse for alle boformerne. Hele området om-

tales plejecenterområdet og den enkelte bolig omtales som plejeboligen. I de kapitler hvor

det er nødvendigt at kunne skelne mellem de forskellige boformer, anvendes den i lovgiv-

Med finanslovsaftalen for 2011 blev det besluttet at nedsætte en kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebo-

lig og plejehjem (Ældrekommissionen). Kommissionen afrapporterede i 2012 med rapporten ”Livskvalitet og selvbestem-

melse på plejehjem”.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

ningen anvendte betegnelse for boligerne, dvs. henholdsvis plejehjem, plejeboliger eller

friplejeboliger.

Beboere med demens og deres behov beskrives løbende i de relevante kapitler. Derud-

over henvises der til arbejdet med den nationale handlingsplan for demens, som blev be-

sluttet i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2016. Undersøgelsen har fokus på

indsatsen og forholdene på plejecentre og omfatter derved ikke indsatsen på sygehus og

hos de alment praktiserende læger og speciallæger. Der henvises til arbejdet med hand-

lingsplanen for den ældremedicinske patient, som blev besluttet i forbindelse med finans-

lovsforhandlingerne for 2016 samt udvalget for det nære og sammenhængende sund-

hedsvæsen, som blev besluttet i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regio-

nernes økonomi for 2016.

1.3. Undersøgelsens opdeling

Undersøgelsen er foruden dette indledende kapitel inddelt i otte kapitler, der kommer

rundt om de temaer, der er oplistet i Socialudvalgets beretning over B 43. Kapitlerne inde-

holder en beskrivelse af relevante initiativer, der er igangsat på området.

1.3.1. Kapitlerne i undersøgelsen



Kapitel 2: Lovgivningsmæssige rammer.

Kapitlet beskriver de lovgivningsmæssige

rammer for plejecenterområdet efter almenboligloven, friplejeboligloven, serviceloven

og sundhedsloven m.v., som kommunerne skal tilrettelægge indsatsen indenfor.

Kapitel 3: Fakta.

Kapitlet beskriver relevant fakta om plejecenterområdet. Det drejer

sig blandt andet om antallet af pladser, antal beboere, gennemsnitlige botid på et ple-

jecenter. Endvidere beskrives beboernes sundhedstilstand ud fra relevant data.

Kapitel 4: Plejen og omsorgen.

Kapitlet beskriver plejen og aktiviteterne på plejecen-

trene, herunder mad og ernæring, de fysiske rammer og brugen af velfærdsteknologi.

Derudover beskrives beboernes egen oplevelse af deres trivsel og livskvalitet.

Kapitel 5: Sundhedsfaglig behandling.

Kapitlet beskriver den sundhedsfaglige indsats

på plejecentrene, herunder medicinhåndtering og samarbejdet med de alment prakti-

serende læger samt sygehusene.

Kapitel 6: Personalets uddannelse.

Kapitlet beskriver personalets opgaver, uddannel-

sesmæssige baggrund og efteruddannelse.

Kapitel 7: Bemandingen.

Kapitlet beskriver de personalemæssige ressourcer i form af

normeringen og vikardækningen på 12 udvalgte plejecentre.

Kapitel 8: Magtanvendelse.

Kapitlet beskriver rammerne for magtanvendelse samt

kommunernes håndtering af servicelovens magtanvendelsesregler over for personer

med demens.

Kapitel 9: Pårørende og frivillige.

Kapitlet sætter fokus på de pårørendes rolle samt

brugen af frivillige på plejecentrene.



SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

1.4. Konklusioner i undersøgelsen

Der boede ca. 40.800 borgere på 65 år og derover på et plejecenter i 2015 svarende til

ca. 3,8 pct. af gruppen af ældre på 65 år og derover. Beboerne på plejecentrene bor der

ofte i kort tid, og i gennemsnit er beboelsestiden 2 år og 8 måneder. Ud over et stort be-

hov for omsorg og pleje har mange af beboerne forskellige og ofte komplekse kroniske li-

delser samt en større kontakt til sundhedsvæsnet end øvrige ældre. Ældre, der på bor

plejecenter, har et højere medicinforbrug, større kontakt til egen læge, og flere indlæggel-

ser end jævnaldrende, som ikke bor på plejecenter. Kontakten til sundhedsvæsenet er

dog mindre for beboere på plejecentre end for borgere, som ikke bor på plejecenter, men

som modtager hjemmesygepleje og hjemmehjælp.

De fleste ældre, der bor på plejecenter, er tilfredse med den pleje, de modtager. En un-

dersøgelse, som SFI udarbejdede for Ældrekommissionen i 2012 om omsorg og livskvali-

tet i plejeboligen viser, at indflytningen på et plejecenter generelt løfter beboernes livskva-

litet. Forbedringen af livskvaliteten hænger sammen med beboerens helbredsmæssige

forhold. Jo dårligere funktionsevne, jo større er forbedringen af livskvaliteten ved at flytte

på plejecenter.

Ankestyrelsen har udarbejdet en kortlægning af plejeboligområdet, herunder en caseun-

dersøgelse på 12 plejecentre. Caseundersøgelsen viser, at der er forskel på, hvordan de

enkelte plejecentre organiserer og udfører plejen og omsorgen for beboerne. Overordnet

tilrettelægges plejen omkring en fast døgnrytme med udgangspunkt i beboernes soveruti-

ner og måltider. Tidsrummet fra beboerne hjælpes op om morgenen til, at de beboere,

som ønsker det, sover til middag efter frokost, beskrives af personalet som det travleste

tidspunkt i løbet af dagen.

Aftenrutinerne påbegyndes på tværs af de 12 plejecentre ved 19-tiden, og som udgangs-

punkt er beboerne hjulpet i seng inden nattevagten møder ind kl. 23. De fleste centre er

fleksible, hvis borgerne ønsker at sove på et andet tidspunkt. Fleksibiliteten gælder også i

forhold til tidspunktet for måltiderne, som kan tilpasses beboernes behov, selvom de som

udgangspunkt serveres på fastlagte tidspunkter og i centrenes fællesarealer.

Et af de områder, hvor der er størst forskel på plejecentrene, er omfanget af de aktiviteter,

der sættes i gang for beboerne. Nogle steder arrangeres en lang række aktiviteter på dag-

lig basis, enkelte steder er der ansat aktivitetsmedarbejdere, mens aktiviteterne andre

steder er mere begrænset. Aktiviteter kan omfatte busture, fælles madlavning, motion

m.v.

Mad og ernæring har stor betydning for beboernes helbred og livskvalitet. Ankestyrelsens

caseundersøgelse af 12 plejecentre viser, at plejecentrene har fokus på at servere særlig

næringsrig kost til småtspisende beboere. Plejecentre, der råder over egne køkkener, pe-

ger desuden på, at madproduktion kan have en positiv effekt på beboernes appetit.

Ca. 40 pct. af beboerne på plejecentre er diagnosticeret med demens. Det præcise antal

kendes dog ikke med sikkerhed, og der tales ofte om et ukendt mørketal på området. Per-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

sonalet på plejecentrene oplever generelt, at beboerne har et stort plejebehov og kom-

plekse problemstillinger, hvoraf demens udgør en særlig problemstilling for mange.

Ifølge Ankestyrelsen udgør social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassisten-

ter langt den største andel af medarbejderne ansat på landets plejecentre. Derudover har

langt de fleste kommuner sygeplejersker på de enkelte plejecentre. Knap en tredjedel af

kommunerne har ikke ansat ufaglærte på deres plejecentre, mens ufaglærte udgør mel-

lem nul og fem pct. af plejepersonalet i ca. en tredjedel af kommunerne. I langt hovedpar-

ten af de resterende kommuner udgør ufaglært personale mellem fem til ti pct. Der er dog

enkelte kommuner, hvor ufaglærte udgør en større andel.

Ankestyrelsen har ikke foretaget en opgørelse af den gennemsnitlige personalenormering

på landets plejecentre. Dette skyldes, ifølge Ankestyrelsen, at man ikke kan foretage en

sammenligning af normeringen på tværs af landets plejecentre, idet der i praksis ikke ope-

reres med en ensartet definition af, hvilke arbejdsopgaver og medarbejdergrupper der

indgår i et plejecenters normering. Derudover varierer normeringen hen over døgnet. Her-

til kommer, at plejecentrene er organiseret meget forskelligt, hvad angår personalesam-

mensætning, mødetidspunkter og opgaveløsning.

Ankestyrelsen har i stedet belyst normeringen via caseundersøgelsen, hvor der er mulig-

hed for at medtage og beskrive de underliggende forhold, der har betydning for normerin-

gen på de enkelte plejecentre. Caseundersøgelsen viser, at der er stor forskel på norme-

ringen på de forskellige plejecentre og på normeringen på de forskellige vagter. Variatio-

nen i normeringen afspejler det skiftende aktivitetsniveau på plejecentrene i løbet af døg-

net. På dagvagter i hverdage er der i gennemsnit 3,4 beboere pr. medarbejder på de 12

plejecentre i caseundersøgelsen. På aftenvagter er der i gennemsnit 6,7 beboere pr.

medarbejder og på nattevagter er der i gennemsnit 24,2 beboere pr. medarbejder. Der er

dog ikke en direkte sammenhæng mellem normeringen, og hvor mange personalemæssi-

ge ressourcer der er til rådighed for de borgernære plejeopgaver. Dette afhænger bl.a. af,

hvorvidt plejepersonalet skal varetage opgaver som rengøring, tøjvask og madlavning.

Ankestyrelsen offentliggjorde i 2015 en undersøgelse af kommunernes håndtering af

magtanvendelsesreglerne over for borgere med demens. Undersøgelsen viser blandt an-

det, at halvdelen af de trufne afgørelser ikke er i overensstemmelse med regler og prak-

sis. Dette skyldes hovedsageligt et mangelfuldt oplysningsgrundlag. Derudover viser un-

dersøgelsen, at kommunerne og særligt medarbejderne efterlyser mere viden om brug af

magtanvendelsen og forståelsen for formålet, vigtigheden og konsekvensen af registrering

af magtanvendelsen. Hertil kommer, at flere kommuner peger på, at plejepersonalet har

vanskeligt ved at vurdere, hvor grænsen går mellem omsorg og magtanvendelse.

Pårørende og frivillige spiller en stor rolle for beboerne på plejecentrene. Flere kommuner

har udarbejdet pårørendepolitikker, som skal skabe klare rammer for et godt samarbejde.

De pårørende er ofte dem, som kender de ældre bedst, og som har viden om, hvilke va-

ner, ønsker og behov de har. Derudover spiller frivillige også en vigtig rolle på plejecen-

trene. Undersøgelsen viser, at alle kommuner i høj eller nogen grad gør brug af frivillige.

Ofte arrangerer de frivillige forskellige aktiviteter for beboerne. Det kan fx være gåture,

filmklub eller besøgsvenner m.v.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

1.5. Større initiativer på ældreområdet



Værdighedspolitikker

Kommunerne skal fremover udarbej-

de og offentliggøre værdighedspoli-

tikker på ældreområdet, som beskri-

ver kommunernes overordnede vær-

dier og prioriteringer. Værdighedspo-

litikkerne skal forholde sig til 5 cen-

trale områder i ældreplejen: 1) Livs-

kvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kva-

litet, tværfaglighed og sammenhæng

i plejen, 4) mad og ernæring og 5) en

værdig død.

Værdighedsmilliarden

Med finansloven for 2016 afsættes i

alt 1 mia. kr. årligt til kommunerne til

at understøtte implementeringen af

værdighedspolitikkerne lokalt. Mid-

lerne kan bl.a. anvendes til ansættel-

se af personale og kompetenceud-

vikling med fokus på at understøtte

arbejdet med værdighed i ældreple-

jen.

National handlingsplan for

demens

Med satspuljeaftalen for 2016 afsæt-

tes i alt 470 mio. kr. over fire år til en

national handlingsplan for demens.

Handlingsplanen har tre overordnede

målsætninger: 1) Danmark skal være

et demensvenligt land, hvor menne-

sker med demens kan leve et vær-

digt og trygt liv. 2) Behandling og ple-

je af personer med demens skal tage

udgangspunkt i den enkeltes behov

og værdier og tilbydes i sammen-

hængende forløb med fokus på fore-

byggelse, tidlig indsats, nyeste viden

og øget forskningsindsats. 3) Pårø-

rende skal inddrages aktivt og samti-

dig have mere støtte i livet som pårø-

rende.



National handlingsplan for den

ældre medicinske patient

I finanslovsaftalen for 2016 afsættes

320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr.

årligt fra 2017 og varigt herefter til en

national handlingsplan for den ældre

medicinske patient. Initiativet består

af en akutpakke målrettet nedbrin-

gelse af overbelægning på sygehu-

sene samt en langsigtet handlings-

plan bl.a. med fokus på styrkede

kompetencer i kommuner og almen

praksis.

Udvalget om det nære og sam-

menhængende sundhedsvæsen

Som opfølgning på aftalerne om

kommunernes og regionernes øko-

nomi for 2016 har regeringen nedsat

et udvalg under Sundheds- og Æl-

dreministeriet med deltagelse af KL,

Danske Regioner, Social- og Inden-

rigsministeriet og Finansministeriet.

Udvalget skal komme med forslag til

en plan for udbygning af det nære og

sammenhængende sundhedsvæsen.

Formålet er at sikre, at patienter op-

lever sammenhæng i deres behand-

lingsforløb på tværs af sygehuse,

kommuner og praktiserende læger.

Livskvalitetspuljen

I satspuljeaftalen for 2016 afsættes i

alt 20 mio. kr. til en pulje til at øge

livskvaliteten på plejehjem og i pleje-

boliger. Midler kan eksempelvis gå til

naturoplevelser eller kulturelle aktivi-

teter med sang, musik og dans, det

gode måltid, aktiviteter med besøgs-

hund på plejecentre m.v.



SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre



Faste læger på plejecentre

I forbindelse med satspuljeaftalen for

2016 var der enighed om at indføre

en ordning, hvor beboerne på pleje-

centrene er tilmeldt en alment prakti-

serende læge, der har sin faste gang

på plejecentret. Der afsættes i alt

100 mio. kr. til, at kommunerne i en

indkøringsfase kan honorere de fast-

tilknyttede læger for at yde generel

sundhedsfaglig rådgivning til perso-

nalet på plejecentret.

I sikre hænder

Med satspuljeaftalen for 2016 afsæt-

tes i alt 14 mio. kr. til udbredelse af

erfaringerne fra pilotprojektet ”I sikre

hænder” til flere kommuner. Formålet

er at forebygge utilsigtede hændelser

som fx tryksår, medicineringsfejl og

infektioner.

Demensegnede plejeboliger

Med satspuljeaftalen for 2015 blev

der afsat i alt 50 mio. kr. til mere de-

mensegnede plejeboliger. Størstede-

len af beløbet går til en ansøgnings-

pulje til kommunerne til demensegnet

ombygning og indretning af plejecen-

tre.

Redskab til målrettet pleje af de-

mente

Med satspuljeaftalen for 2015 blev

der afsat i alt 14,5 mio. kr. til afprøv-

ning af et redskab til personer med

demens (BPSD-systemet). Projekts

formål er at øge livskvaliteten for be-

boere i plejeboliger, som mistrives

som følge af deres demenssygdom.

Demensrejseholdet

Med satspuljeaftalen for 2015 blev

der afsat i alt 20 mio. kr. til etablering

af demensrejsehold, som skal ud-

danne demensnøglepersoner på ud-

valgte plejecentre. Rejseholdet skal

styrke medarbejdernes viden om

demens og pleje af demente.



Udvikling af bedre rammer om det

gode måltid for ældre

I forbindelse med satspuljeaftalen for

2015 blev der afsat i alt 11 mio. kr. til

en ansøgningspulje til kommunerne

til udvikling af bedre rammer omkring

måltiderne til ældre.

Ældremilliarden

I finanslovsaftalen for 2014 blev der

afsat 1 mia. kr. årligt på finansloven

til ældreområdet. Midlerne skal løfte

ældreplejen, hvor der er størst behov

i den enkelte kommune.

Program om Livskvalitet og selv-

bestemmelse på plejehjem

Med satspuljeaftalen for 2012 blev

der afsat i alt 30 mio. kr. til opfølg-

ning på Ældrekommissionens rapport

om Livskvalitet og selvbestemmelse

på plejehjem. Der blev igangsat et

program, der skal styrke plejehjems-

beboernes livskvalitet og selvbe-

stemmelse, bl.a. gennem udvikling af

kompetenceudviklingsforløb for mel-

lemlederne og medarbejderne samt

initiativer, der har fokus på den pal-

liative pleje, kontinensplejen og ind-

dragelse af frivillige

Aftale om tilsyn

Regeringen har i februar 2016 ind-

gået en bred politisk aftale om om-

lægning af Styrelsen for Patientsik-

kerheds tilsyn med behandlingsste-

der til et risikobaseret tilsyn. Heraf

følger bl.a., at de lovbestemte tilba-

gevendende tilsyn med plejehjem

m.v. afløses af et proaktivt risikoba-

seret tilsyn med alle behandlingsste-

der på sundhedsområdet, hvor der

udføres sundhedsfaglig behandling.

Tilsynet med behandlingssteder bli-

ver baseret på en datadrevet risiko-

vurdering af, hvor faren for patient-

sikkerheden er størst. Tilsynet bliver

gebyrfinansieret. Ændring af tilsynet

kræver lovændring.



SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 2. Lovgivningsmæssige rammer

Afsnittet beskriver de lovgivningsmæssige rammer for plejecenterområdet, herunder de

forskellige boformer, visitationen til plejebolig, hjælp efter serviceloven og sundhedsloven.

Desuden vil både det socialfaglige og sundhedsfaglige tilsyn med plejeboliger blive be-

skrevet. Formålet er at beskrive kommunernes lovgivningsmæssige ansvar og opgave i

forbindelse med tilrettelæggelsen og udførelsen af plejen af ældre på plejecentre. Regler-

ne omkring magtanvendelse beskrives i kapitel 8.

Reglerne på plejecenterområdet sondrer mellem botilbud og servicetilbud. Reglerne om

botilbuddet, dvs. selve plejeboligbygningerne, er således adskilt fra reglerne om service-

tilbuddet, dvs. den hjælp og støtte, borgeren kan modtage i forbindelse med botilbuddet,

fx hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Nedenfor beskrives først reglerne for de forskellige

boformer på plejecenterområdet, og dernæst reglerne for den hjælp borgeren kan modta-

ge.

2.1. Boformer på plejeboligområdet

Plejecenterområdet omfatter tre typer af boformer: 1) Almene Plejeboliger, 2) Plejehjem

og 3) Friplejeboliger. Nedenfor beskrives de tre boformer.

2.1.1. Almene plejeboliger

Almene ældreboliger etableres efter almenboligloven. Almene ældreboliger kan opføres

og drives af almene boligorganisationer, selvejende institutioner og kommuner. Herudover

kan regionerne opføre/drive almene ældreboliger, der indrettes med henblik på at betjene

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er som

udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der har anvisningsretten til de almene ældreboliger,

uanset hvem der ejer boligerne.

Almene plejeboliger er almene ældreboliger, som har tilknyttet servicearealer, der anven-

des til omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale til betjening af beboernes

særlige behov. Servicearealerne er indrettet i umiddelbar tilknytning til plejeboligerne med

henblik på at betjene beboerne i disse boliger. De almene plejeboliger kan alene anvises

til personer med et særligt omfattende plejebehov. Beboerne i almene plejeboliger er leje-

re efter lov om leje af almene boliger.

Der stilles en række krav til almene ældreboliger, herunder plejeboliger, i forhold til ud-

formning, indretning og mulighed for at tilkalde hjælp. Indretningen af almene ældreboliger

skal være særligt egnet til ældre og personer med handicap. Boligerne skal have eget toi-

let og bad, og som udgangspunkt skal der være køkken i boligerne. En del af boligernes

areal kan indrettes som fælles boligareal. Der kan således etableres opholdsrum, køkken,

hobbyrum eller lignende til fælles brug for beboerne i ældreboligerne. Derudover skal der

fra den enkelte ældrebolig kunne tilkaldes hurtig hjælp fx i tilfælde af sygdom, uheld eller

lignende, så beboernes tryghed øges. I afsnit 4.7. om de fysiske rammer beskrives for-

skellige boligtilbud til personer med demens.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

2.1.2. Plejehjem

Med ældreboliglovens vedtagelse i 1987 (nuværende almenboliglov) opføres der ikke

længere nye plejehjem efter servicelovens § 192. I stedet opføres boligerne som almene

plejeboliger efter almenboligloven, jf. ovenstående afsnit. De eksisterende plejehjem,

etableret før 1987, drives dog fortsat efter serviceloven.

Beboere i plejehjem efter servicelovens § 192 er ikke lejere. De rettigheder og pligter, der

gælder efter lov om leje af almene boliger, gælder ikke for beboere i plejehjem efter ser-

vicelovens § 192. Med lejerrettighedsbekendtgørelsen er der dog indført en række be-

stemmelser, der sikrer beboerne i plejehjem en række af de rettigheder, som gælder for

lejere i plejeboliger. Ligeledes er reglerne om betaling for boligen på plejehjemmet søgt

indrettet, så beboerne er lige så gunstigt stillet, som hvis de boede i en plejebolig.

2.1.3. Friplejeboliger

Privates adgang til at oprette og drive private boliger for personer med behov for omfat-

tende service og pleje efter serviceloven er reguleret i lov om friplejeboliger. Som ud-

gangspunkt indgår friplejeboliger ikke i den kommunale forsyningsforpligtelse, men med

ændringen af friplejeboligloven fra den 1. juli 2015 kan det aftales med kommunalbesty-

relsen, at denne får anvisningsret til en eller flere boliger i en friplejeboligbebyggelse.

En friplejebolig er en privat udlejningsbolig. Efter friplejeboligloven fra 2007 har fonde,

herunder selvejende institutioner og andre private leverandører, haft adgang til at etablere

og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud. Friplejeboliger

udvider således borgerens frie valg mellem kommunale og private plejeboliger. Boligerne

skal ikke drives i en bestemt selskabsform, men friplejeboligleverandøren skal være certi-

ficeret af Sundhedsstyrelsen til at levere hjemmehjælp efter servicelovens § 83, jf. § lov

om friplejeboliger § 5. Derudover kan friplejeboligleverandører certificeres til at levere an-

dre ydelser efter serviceloven. Friplejeboliger kan etableres med og uden offentlig støtte

ved nybyggeri eller ombygning. Endvidere kan friplejeboliger uden offentlig støtte etable-

res ved køb eller leje af lokaler eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme, der be-

bos af beboere med plejebehov. Friplejeboliger skal opfylde de samme krav til udstyr og

udformning, som gælder for almene plejeboliger.

2.2. Visitation til plejebolig

Anvisningen af en plads i en plejebolig foretages af kommunalbestyrelsen på baggrund af

en konkret og individuel vurdering af borgerens boligmæssige, sociale, økonomiske, psy-

kiske og fysiske situation. Plejeboligerne bliver tildelt efter behov. Kommunalbestyrelsen

skal således anvise plejeboligen til den borger, der har størst behov for den pågældende

bolig.

Hvis kommunalbestyrelsen afslår at visitere en borger til en plejebolig, kan borgeren klage

over afgørelsen til Ankestyrelsen.

2.2.1. Frit valg af plejebolig

Borgere, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig, har ret til frit at vælge en

plejebolig. Der gælder også en ret til at medtage en ægtefælle, samlever eller registreret

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

partner. Derfor skal den bolig, som kommunalbestyrelsen anviser, være egnet til to perso-

ner, hvis borgeren ønsker det.

Retten til frit valg gælder uanset boligens beliggenhed. Borgere, som ønsker at flytte i en

plejebolig i en anden kommune, har således ret til at få anvist en plejebolig på lige fod

med tilflytningskommunens egne borgere. Det forudsætter dog, at borgeren både opfylder

betingelserne for at blive visiteret til en plejebolig i fraflytningskommunen og tilflytnings-

kommunen (dobbeltvisitation).

En borger, der er visiteret til en plejebolig, har ret til at vælge en friplejebolig i borgerens

opholdskommune eller i en anden kommune efter friplejeboliglovens regler. Friplejeboliger

er ikke omfattet af reglerne om dobbeltvisitation ved flytning over kommunegrænser, som

det er tilfældet ved frit valg af en plejebolig jf. ovenfor. Friplejeboligleverandøren har dog

mulighed for at afvise en ansøger. Borgerens ret til at vælge en friplejebolig er desuden

betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere alle de ydelser, som op-

holdskommunen har truffet afgørelse om, at borgeren skal tilbydes.

2.2.2. Plejeboliggarantien

Ældre, som er optaget på en generel venteliste til en plejebolig, har som følge af plejebo-

liggarantien krav på et tilbud om en bolig senest to måneder efter optagelse på venteli-

sten.

Garantien gælder ikke, såfremt borgeren efter reglerne om frit valg af plejebolig, har valgt

et bestemt plejecenter enten i bopælskommunen eller i en anden kommune. I dette tilfæl-

de optages borgeren på en specifik venteliste til det konkrete plejecenter.

2.3. Hjemmehjælp og hjemmesygepleje

Borgere i plejeboliger kan modtage flere af servicelovens tilbud afhængig af den enkelte

borgers behov og funktionsniveau. Derudover modtager en stor del af borgerne i plejebo-

liger sundhedsfaglige indsatser. I dette afsnit beskrives reglerne for hjemmehjælp, herun-

der rehabiliteringsforløb, genoptræning og vedligeholdelsestræning samt hjemmesygeple-

je, som er hovedydelserne for størstedelen af beboerne på plejecentre

2.3.1. Hjemmehjælp

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjemmehjælp efter servicelovens § 83 til borgere som

på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Formålet med hjemmehjælp er at bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske

færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne eller særlige sociale problemer. Hjemmehjælpen skal dermed ikke kun kompensere

for væsentlige følger af nedsat funktionsevne, men også - i det omfang det er muligt -

fremme den enkeltes muligheder for at leve et liv med bedst mulig funktionsevne.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Som element i hjælpen indgår et aktiverende sigte. Hjemmehjælpen skal betragtes som

hjælp til selvhjælp, dvs. som supplerende hjælp til de opgaver, som modtageren midlerti-

digt eller varigt er ude af stand til eller kun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd.

Hjemmehjælp omfatter:



Personlig hjælp og pleje (personlig pleje)



Hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (praktisk hjælp)



Madservice

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjemmehjælp til den enkelte

modtager af hjælpen. Målfastsættelsen skal skabe klarhed omkring formålet med den

konkrete hjemmehjælp i forhold til den enkelte borger, fremme en fokuseret og koordine-

ret indsats fra de involverede medarbejdere samt lette en opfølgning på hjælpen set i for-

hold til målene. Fastsættelsen af mål bør i videst muligt omfang ske i samarbejde med

borgeren.

2.3.2. Rehabiliteringsforløb

Kommunalbestyrelsen skal forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp efter ser-

vicelovens § 83 vurdere, om et rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a vil kunne

forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Vur-

deringen skal være konkret og individuel og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer

og behov. Det forudsættes, at også beboere i plejeboliger kan have gavn af et rehabilite-

ringsforløb. Kommunalbestyrelsen skal under rehabiliteringsforløbet tilbyde den nødven-

dige hjælp og støtte. Endvidere skal kommunalbestyrelsen vurdere borgerens behov for

hjælp efter § 83 i forbindelse med afslutningen af et rehabiliteringsforløb, herunder hvis

borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet – uanset årsagen til dette.

Formålet med rehabiliteringsforløb er at bidrage til at gøre borgeren mere selvhjulpen. Det

er vigtigt, at hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for den enkelte borger og reelt bidra-

ger til en mere selvstændig hverdag for borgeren – med mere livskvalitet til følge. Kom-

munalbestyrelsen skal i samarbejde med borgeren, der modtager rehabiliteringsforløbet,

fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet. Det er borgerens egne mål og behov,

som er omdrejningspunktet for arbejdet med målfastlæggelsen.

2.3.3. Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kommunalbestyrelsen skal efter sundhedslovens § 140 tilbyde genoptræning til personer,

der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning.

Genoptræningen sker på baggrund af en genoptræningsplan, som udarbejdes af sygehu-

set senest ved udskrivningen, jf. sundhedslovens § 84.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter serviceloven tilbyde genoptræning til afhjælp-

ning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning

til en sygehusindlæggelse, jf. servicelovens § 86, stk. 1. Genoptræningstilbuddet gives

med henblik på så vidt muligt at bringe borgeren op på det funktionsniveau, som den på-

gældende havde inden sygdommen.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Efter servicelovens § 86, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at

vedligeholde

fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Vedligeholdelsestræning

gives til borgere, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne

vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

2.3.4. Kvalitetsstandarder

Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for per-

sonlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb og kommunal genoptræning og vedli-

geholdelsestræning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86. Kvalitetsstandarden skal inde-

holde generel information til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis

de får behov for hjælp efter disse bestemmelser, og en beskrivelse af det serviceniveau,

kommunalbestyrelsen har fastsat efter disse bestemmelser. Kvalitetsstandarden beskriver

således den lokale udmøntning af disse bestemmelser i serviceloven.

Uanset den fastsatte kvalitetsstandard og det vedtagne serviceniveau i kommunen skal

hjælpen efter serviceloven til den enkelte borger dog altid tildeles på baggrund af en kon-

kret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger.

2.3.5. Værdighedspolitikker

Fra den 1. marts 2016 skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om en værdighedspo-

litik for den kommunale ældrepleje jf. servicelovens § 81 a. Værdighedspolitikken skal be-

skrive de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.,

som gives efter serviceloven til personer over folkepensionsalderen. Det fremgår af be-

kendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen, at kommunalbestyrelsen som mi-

nimum skal beskrive, hvordan kommunernes ældrepleje i forhold til plejen og omsorgen

for den enkelte ældre kan understøtte 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tvær-

faglighed og sammenhæng i plejen, 4) mad og ernæring og 5) en værdig død.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre værdighedspolitikken på kommunens hjemme-

side. Den første værdighedspolitik skal offentliggøres senest den 1. juli 2016. Herefter

skal kommunalbestyrelsen indenfor det første år i den kommunale valgperiode vedtage en

værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje.

2.3.6. Hjemmesygepleje

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

lægehenvisning til borgere med ophold i kommunen, jf. sundhedslovens § 138. Det følger

af bekendtgørelsen om hjemmesygepleje, at hjemmesygeplejen skal omfatte:



Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patien-

tens behov.



Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde i samarbejde med lægelig og

social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor.

Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed samt yde sy-

gepleje og behandling, rehabilitering og palliativ pleje til patienter, der har behov for det.

Hjemmesygepleje ydes til patienter i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygepleje-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

faglig indsats er påkrævet. Målet er at skabe mulighed for, at patienten kan blive i eget

hjem, herunder plejebolig m.v., hvad enten der er tale om sygdom af midlertidig eller kro-

nisk art, forskellige handicap eller situationer, hvor døden er nært forestående, når det ud

fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes forsvarligt.

2.3.7. Udlicitering af plejen

Beboere på plejecentre er ikke omfattet af reglen om borgerens frie valg af leverandør af

hjemmehjælp efter servicelovens § 91, jf. servicelovens § 93. Beboerne på plejecentre

kan derved ikke vælge en privat leverandør på samme måde, som modtagere af hjemme-

hjælp, der ikke bor på plejecenter, kan.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at inddrage private leverandører ved udførelse af opga-

ver efter serviceloven. Efter servicelovens § 4, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen opfylde

sit forsyningsansvar efter serviceloven ved brug af egne tilbud og ved at samarbejde med

andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Det følger endvidere af lovgivningen om hjemmesygepleje, at kommunalbestyrelsen kan

tilrettelægge hjemmesygeplejen blandt andet ved at indgå aftale med private leverandører

om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen.

Kommunalbestyrelsen har derved mulighed for at udlicitere driften af ydelserne på et ple-

jecenter til private leverandører. Ansvaret for tildeling af ydelserne påhviler kommunalbe-

styrelsen og kan ikke overdrages til private leverandører. Kommunalbestyrelsen har såle-

des det overordnede ansvar for opgavevaretagelse, også i tilfælde, hvor opgaverne vare-

tages af private leverandører. Kommunalbestyrelsen vil derved skulle føre tilsyn med, at

borgerne får den ydelse, de har krav på i henhold til den afgørelse, der er truffet om tilde-

ling af ydelsen. Kommunalbestyrelsen har desuden fortsat forsyningsansvaret.

2.4. Tilsyn

2.4.1. Socialfagligt tilsyn

Der gælder særlige regler om tilsyn med hjemmehjælp efter servicelovens § 83, rehabilite-

ringsforløb efter servicelovens § 83 a og genoptræning og vedligeholdelsestræning efter

servicelovens § 86, jf. servicelovens § 151. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor

plejecentret er beliggende, har pligt til at føre tilsyn med, om hjemmehjælp, rehabiliterings-

forløb og genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommunen løses i overensstemmel-

se med de afgørelser, der er truffet, og i henhold til den enkelte kommunes vedtagne kva-

litetsstandarder.

Kommunalbestyrelsen skal aktivt, opsøgende og systematisk føre tilsyn med, at borgerne

får den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet – både fagligt og øko-

nomisk - som man har besluttet, der skal være i kommunen. I de tilfælde, hvor opgaverne

på et plejecenter udføres af private, påhviler det ligeledes kommunalbestyrelsen at føre

tilsyn med den, der udfører opgaven. Tilsynspligten indebærer, at kommunalbestyrelsen

har pligt til at reagere, hvis medlemmerne får informationer om, at der er - eller kan være -

grundlag for kritik.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Som led i ovennævnte tilsynsforpligtigelse skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage

mindst ét uanmeldt tilsyn på plejecentre, jf. servicelovens § 151, stk. 2. Tilsynspligten

gælder i forhold til alle beboere, der modtager visiterede serviceydelser. Tilsynet må ikke

udføres af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. Målet for tilsynet

er, at kommunalbestyrelsen – blandt andet via beboernes oplysninger – dels kan sikre, at

beboerne får den hjælp, som de har krav på og dels at sikre, at hjælpen udføres på en or-

dentlig måde. Tilsynsbesøgene er således medvirkende til, at kommunalbestyrelsen kan

foretage en løbende og systematisk opfølgning på indsatserne.

Kommunalbestyrelsen skal derudover føre et personrettet tilsyn med den hjælp, som

kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte borger, jf. servicelo-

vens § 148. Udgangspunktet for det personrettede tilsyn er den enkelte borgers situation.

Det personrettede tilsyn udføres af kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret

borgeren efter serviceloven. Det gælder også, hvis borgeren er visiteret til et tilbud i en

anden kommune.

Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen

fortsat opfylder sit formål samt være opmærksom på, om der er behov for at yde andre

former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt

muligt i samarbejde med denne.

2.4.2. Tilsyn med friplejeboliger

Pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn i friplejeboliger påhviler kommunalbe-

styrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne er beliggende. Kommunalbestyrelsen har

en tilsvarende forpligtelse til at føre tilsyn med friplejeboliger, som de har til at føre tilsyn

med plejehjem, plejeboliger m.v., herunder en pligt til årligt at foretage mindst ét uanmeldt

tilsynsbesøg i friplejeboligerne.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at informere borgeren, hvis den ved tilsynsbesøget kon-

staterer, at den pågældende ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har

krav på. Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen orientere den kommune, der har truffet

afgørelse om service og pleje efter serviceloven, hvis denne ikke er identisk med belig-

genhedskommunen.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele friplejeboligleverandøren påbud om at

bringe forholdene i orden, så borgeren modtager den hjælp, som denne, efter afgørelsen,

har krav på. Kommunalbestyrelsen skal påse, om friplejeboligleverandøren har efterkom-

met påbuddet og bragt forholdene i orden. Virkningen af, at friplejeboligleverandøren ikke

efterkommer kommunalbestyrelsens påbud og fortsat ikke leverer hjælpen i overens-

stemmelse med afgørelsen er, at kommunalbestyrelsen skal underrette Sundhedsstyrel-

sen, der tager stilling til, om friplejeboligleverandørens certifikation til at drive friplejeboli-

gen skal tilbagekaldes.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

2.4.3. Sundhedsfagligt tilsyn

Det følger af § 219 i sundhedsloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sund-

hedsstyrelsen) som udgangspunkt én gang årligt skal gennemføre et uanmeldt tilsynsbe-

søg vedrørende de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v. omfattet af lov om social

service, i plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger

for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Til-

synet omfatter indsatsen over for de svage, ældre beboere og lejere, der modtager kom-

munale serviceydelser.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i vejledning om tilsyn med plejehjem, plejeboligbebyg-

gelser og tilsvarende boligenheder fastsat nærmere regler om indholdet af de (1) sund-

hedsadministrative, (2) sundhedsfaglige og (3) sundhedsrelaterede opgaver, der indgår i

tilsynet med de sundhedsmæssige forhold.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal påse, at der følges op på eventuelle kritisable

sundhedsmæssige forhold, der måtte være konstateret ved tilsynsbesøg. Det er den

kommunale myndigheds ansvar, at der bliver rettet op på eventuelle kritisable,

sundhedsmæssige forhold, der måtte være blevet påvist under det sundhedsfaglige til-

synsbesøg.

Det enkelte plejehjem m.v. og kommunen skal offentliggøre Styrelsen for Patientsikker-

heds tilsynsrapport vedrørende det seneste tilsyn på sin hjemmeside, hvis plejehjemmet

m.v. har en hjemmeside. Plejehjemmet m.v. og kommunen skal desuden offentliggøre til-

synsrapporten umiddelbart tilgængeligt på plejehjemmet m.v. i samme periode.

Der er i februar 2016 indgået en bred politisk aftale om omlægning af Styrelsen for Pati-

entsikkerheds tilsyn med behandlingssteder til et gebyrfinansieret risikobaseret tilsyn.

Heraf følger bl.a., at de lovbestemte tilbagevendende sundhedsfaglige tilsyn med pleje-

hjem m.v. afløses af et proaktivt risikobaseret tilsyn med alle behandlingssteder på sund-

hedsområdet, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling.

Ved en risikobaseret tilgang til tilsynsopgaven bliver der udvalgt temaer, risikoområder og

behandlingssteder ud fra en datadrevet risikovurdering af, hvor der er de største risici for

patientsikkerheden. Eksempler på temaer kan være sektorovergange, fejlmedicinering og

præhospital virksomhed. De tematiserede tilsynsbesøg vil kunne spænde fra tilbundsgå-

ende tilsyn med et lille antal nærmere udvalgte behandlingssteder på baggrund af fastsat-

te målepunkter til tilsyn af mere afgrænset karakter på et stort udsnit af behandlingssteder

inden for et bestemt behandlingsområde. Yderligere vil tilsynsbesøg kunne rette sig mod

udvalgte patientforløb, hvor der er flere aktører og flere temaer inddraget.

Styrelsen skal som led i tilsynet påse, at der følges op på eventuelle kritisable forhold, der

måtte være konstateret de steder, hvor der foretages tilsynsbesøg.

Sundheds- og ældreministeren har i februar 2016 sendt et lovforslag i høring, der bl.a. in-

deholder en retlig udmøntning af den politiske aftale.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 3. Fakta

Kapitlet beskriver relevante fakta om plejecenterområdet, herunder antal pladser, antal

beboere, gennemsnitlig opholdstid i plejebolig og belægningsgrad. Endvidere vil beboer-

nes sundhedsdata blive beskrevet, herunder fx indlæggelseshyppighed på sygehus, brug

af praktiserende læge, kroniske sygdomme og medicinforbrug m.v.

3.1. Plejecenterområdet

Som det blev beskrevet i kapitel 2, skelnes der lovgivningsmæssigt mellem plejehjem, ple-

jeboliger og friplejeboliger. Nye boliger etableres som plejeboliger eller friplejeboliger, og

der sker en løbende udfasning af plejehjemmene.

3.1.1. Udviklingen i antallet af ældre

Antallet af ældre der er fyldt 65 år eller derover er steget betydeligt fra 2011 til 2016 fra ca.

934.000 i 2011 til ca. 1.074.000 i 2016, jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1.

Folketal pr. 1. januar, personer der er fyldt 65 eller derover (Antal).

2011

2012

435.203

532.881

968.084

2013

451.952

547.849

999.801

2014

466.184

560.550

1.026.734

2015

478.818

572.311

1.051.129

2016

490.746

583.676

1.074.422

Udvikling fra 2011 -

2016

+17,7 pct.

+12,9 pct.

+15 pct.

Mænd

Kvinder

I alt

416.784

516.997

933.781

Kilde: Danmarks Statistik, FOLK2, 11.02.16

3.1.2. Antal pladser

Udviklingen i antallet af pladser i de forskellige boformer fremgår af tabel 3.2. Heraf frem-

går, at der er en stigning i antallet af pladser i plejeboliger og friplejeboliger og en ned-

gang i antallet af pladser på plejehjem. Det fremgår af tabel 3.2, at der i alt var ca. 45.700

pladser på plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger i 2015. Antallet af pladser er steget

med ca. 2,6 pct. fra 2011 til 2015.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Tabel 3.2.

Antal plejehjemspladser, plejeboliger og friplejeboliger (Antal),

2011

Plejehjem

Plejeboliger fortrinsvis til ældre

Friplejeboliger

I alt

7.546

36.550

447

44.543

2012

6.907

37.527

495

44.929

2013

5.704

38.423

647

44.774

2014

5.064

39.601

685

45.350

2015

4.937

40.068

717

45.722

Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Danmarks Statistik i én uge i løbet af det pågældende år. Tallene er således udtryk for antallet af plad-

ser i den pågældende uge for dataindsamlingen og dækker ikke over et gennemsnit over året. Med henblik på kvalitetssikring det enkelte år

rettes henvendelse til de kommuner, hvor tallene ikke forekommer Danmarks Statistik sandsynlige, bl.a. på grund af store forskelle til tallene

fra forrige år. Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år, og opgørelsen er derfor forbundet med en

vis usikkerhed. Antal boliger og antal beboere kan ikke uden videre sammenlignes, da de opgøres på forskellig måde. Syddjurs Kommune

har i 2014 ikke indberettet, tal for 2013 er anvendt.

Kilde: Danmarks Statistik, RESP01, 10.02.16.

3.1.3. Antal beboere

Afsnittet viser antallet af beboere, der er fyldt 65 år eller derover på plejehjem, plejeboliger

og friplejeboliger i 2015. Det ses af tabel 3.3., at der i 2015 var ca. 40.800 beboere, og at

antallet af beboere, der er fyldt 65 år eller derover, er steget med ca. 2 pct. på fire år.

Tabel 3.3.

Antal beboere i plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger, der er fyldt 65 år eller derover (Antal).

2011

Plejehjem

Plejeboliger fortrinsvis til ældre

Friplejeboliger

I alt

6.830

32.761

378

39.969

2012

6.270

33.335

403

40.008

2013

5.126

34.094

531

39.751

2014

4.438

34.959

600

39.997

2015

4.411

35.744

624

40.779

Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Danmarks Statistik i én uge i løbet af det pågældende år. Tallene er således udtryk for antallet af be-

boere i den pågældende uge for dataindsamlingen og dækker ikke over et gennemsnit over året. Med henblik på kvalitetssikring det enkelte

år rettes henvendelse til de kommuner, hvor tallene ikke forekommer Danmarks Statistik sandsynlige, bl.a. på grund af store forskelle til tal-

lene fra forrige år. Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år og opgørelsen er derfor forbundet med

en vis usikkerhed. Antal boliger og antal pladser kan ikke uden videre sammenlignes, da de opgøres på forskellig måde. Syddjurs Kommune

har i 2014 ikke indberettet tal, tal for 2013 er anvendt. Personer med uoplyst alder er ikke taget med i tabellen.

Kilde: Danmarks Statistik, RESI01, 10.02.16. Antal boliger og antal beboere

Sammenholdt med antallet af ældre, der er fyldt 65 år eller derover, jf. tabel 3.1, fremgår

det, at 4,3 pct. af borgerne, der var fyldt 65 år eller derover i 2011, boede i plejebolig. I

2015 var tallet faldet til 3,8 pct.

3.1.4. Belægningsgraden

Det er ikke muligt se, hvor stor belægningsgraden er på plejecentrene ved at sammenlig-

ne data i tabel 3.2. med tabel 3.3. Dette skyldes, at tabel 3.2. omfatter antallet af pladser

på hele plejeboligområdet uanset beboernes alder, hvorimod tabel 3.3. er afgrænset til

antal beboere, der er fyldt 65 år og derover.

Belægningsgraden på plejecentrene belyses i den landsdækkende spørgeskemaunder-

søgelse, som Ankestyrelsens har gennemført i kommunerne. Undersøgelsen viser, at den

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

gennemsnitlige belægningsgrad på landsplan er 95 pct. 80 pct. af kommunerne angiver at

have en belægningsgrad på 95 pct. eller mere. Det bemærkes, at friplejeboliger ikke ind-

går i Ankestyrelsens undersøgelse.

3.1.5. Gennemsnitligt ophold i plejebolig

Beboerne bor ofte kort tid i en plejebolig. Beboerne bor i gennemsnit ca. 2 år og 8 måne-

der i plejeboligen. Knap en tredjedel bor mindre end et år i en plejebolig. Der er stor for-

skel på den gennemsnitlige opholdstid for mænd og kvinder. Kvinder bor i gennemsnit

34,7 måneder i en plejebolig, mens mænd i gennemsnit bor 27,1 måneder, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4.

Andel ældre (65 år og derover) der bor i plejebolig eller på plejehjem 1, 2 eller flere år. (Pct.)

0-1 år

Kvinder

Mænd

Alle

29,3

37,1

32,0

1-2 år

17,9

18,2

18,0

> 2 år

52,9

44,7

50,0

Gennemsnit antal mdr.

34,7

27,1

32,0

Anm.: Indflytning i 2011 og gennemsnitlig botid (fraflytninger 2011-2013). Den gennemsnitlige levetid i en plejebolig er beregnet på baggrund af

fraflytninger som følge af dødsfald i perioden 2011-2013.

Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets Boligstatistiske database

3.1.6. Andelen af mænd og kvinder

Langt hovedparten af beboerne på plejecentre er kvinder. I 2014 var 68 pct. af alle bebo-

erne kvinder og 32 pct. af beboerne mænd

Aldersfordelingen for borgere, der er fyldt 65 år eller derover, som bor på plejehjem, i ple-

jebolig eller friplejebolig fremgår af tabel 3.5. Tabel 3.5. viser, at godt 42 pct. af beboerne i

2014 var mellem 81 og 90 år.

Det gælder generelt, at de mandlige beboere på plejecentrene er yngre end kvinderne.

Godt 45 pct. af mændene er mellem 65 og 80 år, mens hovedparten af kvinderne er over

86 år.

Tabel 3.5.

Aldersfordeling for nuværende beboere i plejebolig, plejehjem og friplejebolig (65 år og derover) primo 2014 (Pct.)

65-70

Kvinder

Mænd

Alle

6,2

14,6

8,9

71-75

7,4

14,7

9,8

76-80

12,1

16,1

13,4

81-85

18,7

19,1

18,8

86-90

25,4

19,7

23,6

91-95

21,0

12,1

18,2

96-100

7,9

3,2

6,4

>100

1,2

0,5

1,0

Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets Boligstatistiske database

3.1.7. Alder ved indflytning

I år 2013 var den gennemsnitlige indflytningsalder i en plejebolig på 83,7 år. Indflytnings-

alderen for mænd er generelt lavere, end for kvinder. I 2013 var kvinder således i gen-

nemsnit tre år ældre end mænd ved indflytning i en plejebolig, jf. figur 3.1.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Figur 3.1.

Udvikling i gennemsnitsalder ved indflytning i plejebolig eller plejehjem (65 år eller derover)

Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets Boligstatistiske database

3.1.8. Beboernes civilstand

16,7 pct. af beboerne i plejebolig var gift, jf. tabel 3.6. Der er stor forskel mellem mænd og

kvinder. Godt 10 pct. af kvinderne var gift, mens andelen af gifte mænd var på næsten 30

pct. Over 2/3 af kvinderne var enker, mens kun godt 1/3 af mændene var enkemænd. Det

skal også bemærkes, at en relativt stor del af mændene, godt 17 pct., var ugifte, hvor det

samme gjorde sig gældende for 7,7 pct. af kvinderne.

Tabel 3.6.

Beboerfordeling (65 år og derover) i plejeboliger og plejehjem på civilstand, primo 2014 (Pct.)

Kvinder

Enke/Enkemand

Fraskilt

Gift

Ugift

Samlet antal beboere

67,9

13,8

10,6

7,7

26.579

Mænd

35,6

17,7

29,5

17,1

12.528

Alle

57,6

15,0

16,7

10,7

39.107

Kilde: Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets Boligstatistiske database

3.2. Sundhedsdata

I de resterende afsnit i kapitel 3 beskrives beboernes sundhedsmæssige forhold via op-

lysninger om udvalgte kroniske sygdomme, demens, medicinforbrug, indlæggelser på sy-

gehus, forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og kontakten til alment praktiserende

læger. Beboerne i plejeboliger sammenlignes med gruppen af ældre, der ikke bor på i ple-

jebolig.

Gruppen, der bor i en plejebolig, er afgrænset til borgere (over 65 år), der pr. 1. januar

2014 har bopæl på en adresse (jf. CPR-registeret), som kommunerne har indberettet som

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Boligstatiske database.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

en plejebolig

. Gruppen, der ikke bor i plejebolig, omfatter således borgere, der pr. 1. ja-

nuar 2014, ikke har bopæl på en adresse, der er indberettet som en plejebolig. Denne

metodiske afgrænsning afviger fra ovenstående afsnit 3.1, der er baseret på oplysninger

fra statistikbanken i Danmarks Statistiks samt Udlændinge- Integrations- og Boligministe-

riets Boligstatistiske database. Opgørelserne er derfor ikke nødvendigvis fuldt ud sam-

menlignelige. Den anvendte plejeboligpopulation er afgrænset til borgere, der ikke er dø-

de, forsvundne eller udflyttet i løbet af opgørelsesåret (dvs. pr. 1. januar 2015, jf. CPR-

registeret). Formålet med dette er at sikre sammenlignelighed. ”Terminale patienter” ud-

gør en særlig gruppe, hvis forbrug af sundhedsvæsenet er væsentligt højere i forhold til

den øvrige befolkning. Disse borgere bør derfor analyseres særskilt. Der er således tale

om en mindre population end i de ovenstående afsnit 3.1. Derudover bemærkes det, at

data vedrørende plejeboliger alene er baseret på de oplysninger, som kommunerne har

indberettet til Sundhedsdatastyrelsen. Plejeboliger, som ikke administreres af kommunen,

kan indgå i opgørelsen, hvis kommunen har indberettet dem. Sundhedsdatastyrelsen har

ikke aktivt kontaktet friplejeboliger/selvejede institutioner. Det er dermed en kommunal

beslutning, hvorvidt data for friboliger og selvejede institutioner indgår i data.

3.2.1. Udvalgte kroniske sygdomme

Afsnittet viser, om beboerne i plejeboliger har udvalgte kroniske sygdomme. Tabel 3.7 vi-

ser, at ca. 50 pct. af beboerne i en plejebolig var diagnosticeret med en eller flere kroniske

sygdomme (diabetes 1, diabetes 2, KOL, astma, osteoporose, leddegigt eller hjertesvigt).

Ses der på fordelingen i forhold til køn, så havde 48 pct. af kvinderne ikke en kronisk syg-

dom, 36 pct. af kvinderne havde en kronisk sygdom og 16 pct. af kvinderne havde mindst

to kroniske sygdomme. Lidt færre af mændene led af en kronisk sygdom. 54 pct. af mæn-

dene havde ingen kroniske sygdomme, en tredjedel af mændene havde en kronisk syg-

dom og 13 pct. af mændene havde to eller flere kroniske sygdomme.

Tabel 3.7.

Plejehjemsbeboeres status vedr. udvalgte kroniske sygdomme pr. 1. januar 2014 (for beboere der fortsat er aktive pr. 1. januar 2015,

jf. CPR-registeret). (Pct., antal).

Kvinder

Mænd

Antal kroniske sygdomme

2 eller flere syge-

2 eller flere syg-

Ingen sygdomme

1 sygdom

Ingen sygdomme

1 sygdom

domme

65-69 år

4,1

4,4

12,2

10,9

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90-94 år

95 + år

11,6

17,8

25,3

22,4

6,4

12,2

20,2

27,9

21,1

8,3

6,8

13,2

28,6

18,7

5,3

15,4

16,3

19,4

19,7

12,8

4,1

17,2

21,6

20,4

12,1

2,8

13,7

19,4

20,6

22,9

10,7

1,9

I alt

48,1 (7.576)

35,7 (5.621)

16,2 (2.545)

53,7 (3.694)

32,9 (2.263)

13,4 (918)

Anm.: Antal kroniske sygdomme er summen af følgende sygdomme 7 sygdomme: diabetes 1, diabetes 2, KOL, astma, osteoporose, ledde-

gigt, hjertesvigt. Afrundet til nærmeste hundrede. Borgere fra Næstved og Rudersdal Kommuner indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er

indberettet plejeboligoplysninger fra disse kommuner.

Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske li-

delser (RUKS), CPR-registeret og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 2014-15 af Sundhedsdatastyrelsen.

Jævnfør kommunale indberetninger om plejeboliger til Sundhedsdatastyrelsen 2014-2015

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

3.2.2. Personer med demens

I 2014 var omkring 35.100 borgere, der er fyldt 65 år eller derover, diagnosticeret med

demens

. Antallet omfatter personer, der er diagnosticeret og registreret i register for Ud-

valgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS). Det præcise antal af per-

soner med demens kendes dog ikke med sikkerhed, og der tales ofte om et ukendt mør-

ketal på området. Samlet set havde ca. 42 pct. af beboerne i plejebolig en demensdiag-

nose.

Der er ikke stor forskel på kønnene, når der ses på andelen af beboere med en demens-

diagnose, jf. tabel 3.8. I 2014 havde ca. 44 pct. af de kvindelige beboere en demensdiag-

nose, mens ca. 40 pct. af de mandlige beboere havde en demensdiagnose. Til sammen-

ligning havde kun ca. 2,1 pct. af kvinderne, der ikke bor i plejebolig en demensdiagnose

og 1,7 pct. af mændene, der ikke bor i en plejebolig havde en demensdiagnose.

Andelen af beboere med en demensdiagnose er størst for de 75 til 89-årige, hvor ca. 50

pct. af beboerne har en demensdiagnose.

Tabel 3.8.

Borgernes demensstatus pr. 1. januar 2014 i pct. (for borgere der fortsat er aktive pr. 1. januar 2015, jf. CPR-registeret.)

Plejebolig

Kvinder

Ikke

Demente

64,5

Demente

35,5

Mænd

Ikke

demente

66,79

Demente

33,21

Kvinder

Ikke

Demente

99,5

Demente

0,5

Ikke plejebolig

Mænd

Ikke

demente

99,36

Demente

0,64

65-69 år

70-74 år

57,28

42,72

62,38

37,62

98,95

1,05

98,76

1,24

75-79 år

49,61

50,39

56,12

43,88

97,81

2,19

97,77

2,23

80-84 år

49,62

50,38

52,01

47,99

95,62

4,98

96,02

3,98

85-89 år

52,44

47,56

57,18

42,82

93,54

6,46

94,59

5,41

90-94 år

61,15

38,85

67,97

32,03

91,99

8,01

94,76

5,24

95+ år

76,24

23,76

84,12

15,88

93,06

6,94

95,66

4,34

I alt

56,37

43,63

60,1

39,9

97,88

2,12

98,28

1,72

Anm.: Borgere fra Næstved og Rudersdal kommuner indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse

kommuner.

Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidel-

ser (RUKS), CPR-registeret og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 2014-15 af Sundhedsdatastyrelsen.

Knap 40 pct. af alle borgere med en demensdiagnose, der er fyldt 65 år eller derover, bor

i plejebolig, jf. figur 3.2, mens godt en tredjedel bor alene og godt en fjerdedel sammen

med andre voksne.

Personer indgår først i RUKS-registret, når der er indsamlet en vis mængde information. Personer, der ikke har været i

kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, indgår ikke i opgørelsen. Antal-

let af personer med demens i denne opgørelse kan derfor være lavere i forhold til andre opgørelser. Samtidig er metoden til

opgørelse af demente afhængig af registreringspraksis og praksis for diagnostik. Der kan således være tale om et mørketal

på området. Det vides det ikke, hvorvidt de identificerede demente i denne opgørelse er repræsentative for den samlede

population af demente i landet.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Figur 3.2.

Bolig status for borgere med demens på 65 år og derover pr. 1. januar 2014

Plebolig

Alen e

Med andre voksne

Anm.:Der er afgrænset til borgere på 65 år

og derover med en gyldig bopælskommu-

ne og -vej pr. 1. januar 2014.

Borgere fra Næstved og Rudersdal kom-

muner indgår ikke i opgørelserne, da der

ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra

disse kommuner

Kategorien ’Bor alene’ omfatter borgere,

der pr. 1. januar 2014 ikke deler adresse

med andre voksne borgere (18 år og der-

over) jævnfør CPR-registeret.

Kategorien ’Bor sammen med andre voks-

ne’ omfatter borgere, der pr. 1. januar

2014 deler adresse med minimum én an-

den voksen (18 år og derover).

Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræks-

algoritmer til brug for dannelsen af Regi-

ster for Udvalgte Kroniske Sygdomme og

svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-

registeret og kommunale indberetninger af

plejeboligoplysninger indsamlet 2014-15 af

Sundhedsdatastyrelsen.

3.2.3. Medicinforbrug

I dette afsnit belyses medicinforbruget blandt ældre i en plejebolig. Tabel 3.9. viser det

gennemsnitlige antal definerede døgndoser (DDD) pr. person pr. dag

. Opgørelsen omfat-

ter den medicin, som borgeren har købt på recept via apoteker i 2014. I tabellen sammen-

lignes medicinforbruget hos ældre der bor i en plejebolig med ældre, der ikke bor i en ple-

jebolig. Det fremgår af tabellen, at en beboer i en plejebolig får næsten dobbelt så meget

medicin, som borgere, der ikke bor i en plejebolig. Mænd og kvinder, der bor på et pleje-

center, får stort set lige meget medicin.Derudover fremgår det af tabel 3.9., at der er en

tendens til, at yngre plejeboligbeboere får mere medicin sammenlignet med de ældste

plejeboligbeboere over 90 år.

Tabel 3.9.

Gennemsnitligt samlet antal definerede døgndoser (DDD) pr. person pr. dag, plejeboligstatus, køn og alder 2014

Plejebolig

Kvinder

Gennemsnit

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90-94 år

95+ år

I alt

7,1

6,8

6,9

6,7

6,4

5,9

5,1

6,3

Mænd

Gennemsnit

6,9

6,5

6,3

5,6

5,1

6,5

Kvinder

Gennemsnit

2,8

3,4

4,1

4,6

4,8

4,4

3,6

Ikke plejebolig

Mænd

Gennemsnit

3,2

3,7

4,2

4,6

4,4

3,7

Anm.: Medicinforbruget er opgjort ved den samlet defineret døgndosis (DDD). Opgørelsen dækker over den medicin som borgeren har købt

på recept i 2014. DDD er en fast måleenhed tilknyttet en bestemt administrationsvej men uafhængig af pris, pakningsstørrelse og styrke, og

benyttes ved opgørelse af mængdeforbruget af lægemidler. DDD defineres som: Den antaget gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis pr. døgn

for en voksen person, der får lægemidlet på dets hovedindikation.

Borgere fra Næstved og Rudersdal kommuner indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse kommuner.

Borgere der er døde/udrejste/forsvundne, jf. CPR-registeret pr. 1. januar 2015, er ikke med i opgørelsen.

Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret 20. januar 2016, CPR-registeret samt kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet i peri-

oden 2014-2015 af Sundhedsdatastyrelsen.

Defineret Døgn Dosis (DDD) er en mængdeenhed, der benyttes til sammenligning af lægemiddelforbrug. DDD fastsættes

ud fra en antaget gennemsnitlig vedligeholdelsesdosis pr. døgn for en voksen person, som får lægemidlet på dets hovedin-

dikation. En DDD er således en statistisk måleenhed og afspejler ikke nødvendigvis den faktiske dosis, som gives til en pa-

tient på en bestemt indikation. DDD-værdien for et lægemiddel fastsættes af en ekspertgruppe fra WHO og angives i forhold

til administrationsvej/lægemiddelform.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

3.2.4. Indlæggelser

Beboerne i plejebolig har gennemsnitligt en højere indlæggelseshyppighed i forhold til

borgere, der ikke bor på i plejebolig, jf. tabel 3.10. I gennemsnit var der blandt plejebolig-

beboerne 481 indlæggelser pr. tusind beboere i 2014, mens der for borgere, der er fyldt

65 år eller derover, der ikke boede i plejebolig, var 367 indlæggelser pr. tusind borgere.

Hvis man ser nærmere på tallene, så er det især de yngre beboere i plejeboligerne under

85 år, der bliver indlagt på sygehus i højere grad end jævnaldrene, som ikke bor i plejebo-

lig. Udviklingen vender, når der ses på gruppen over 85 år, hvor ældre over 85 som ikke

bor på i plejebolig har betydeligt flere indlæggelser sammenlignet med ældre over 85 år,

der bor i plejebolig.

Tabel 3.10.

Indlæggelseshyppighed, plejeboligstatus og alder 2014

Plejebolig

Indlæggelser pr. tusind

651

610

536

526

441

385

311

481

Ikke plejebolig

Indlæggelser pr. tusind

280

344

416

486

529

563

542

367

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90-94 år

95+ år

I alt

Anm.: Borgere fra Næstved og Rudersdal kommuner indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse

kommuner. Borgere der er døde/udrejste/forsvundne, jf. CPR-registeret pr. 1. januar 2015, er ikke med i opgørelsen. Omfatter offentligt finan-

sierede indlæggelser som nøgletallene i Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Indlæggelser er afrundet til nærme-

ste hundrede. ”I alt” er ligeledes afrundet til nærmeste hundrede og kan derfor afvige fra summen af indlæggelser. Indlæggelser pr. tusind er

beregnet pba. ikke-afrundede tal.

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), CPR-registeret samt kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet i perioden

2014-2015 af Sundhedsdatastyrelsen.

3.2.5. Forebyggelige indlæggelser

Andelen af forebyggelige indlæggelser er markant højere blandt ældre, der bor i plejebolig

sammenlignet med ældre, der ikke bor i plejebolig

. Således er der i gennemsnit 126 fore-

byggelige indlæggelser pr. 1.000 beboere i plejebolig og 47 forebyggelige indlæggelser

pr. 1.000 borgere, der ikke bor i plejebolig. Blandt beboere i plejeboliger er der flest fore-

byggelige indlæggelser pr. tusind beboere blandt de 70 til 84 årige.

Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år med en af følgende diagnosegrupper: Dehydrering,

forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale

og plejemæssige forhold og/eller tryksår.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Tabel 3.11.

Forebyggelige indlæggelser i 2014, fordelt på plejeboligstatus og alder.

Plejebolig

Forebyggelige

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90-94 år

95+ år

I alt

indlæggelser pr. tusind

126

141

137

134

127

110

126

Ikke plejebolig

Forebyggelige

indlæggelser pr. tusind

101

102

132

Anm.: Borgere fra Næstved og Rudersdal kommuner indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse

kommuner. Borgere der er døde/udrejste/forsvundne, jf. CPR-registeret pr. 1. januar 2015, er ikke med i opgørelsen. Forebyggelige indlæg-

gelser er afgrænset til indlæggelser på offentlige sygehuse og følger definitionen for indikatoren Forebyggelige indlæggelser i ’Indblik i sund-

hedsvæsnets resultater 2015’.

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), CPR-registeret samt kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet i perioden

2014-2015 af Sundhedsdatastyrelsen

3.2.6. Akutte genindlæggelser

Overordnet har den yngre gruppe af beboere i plejebolig en højere genindlæggelsesfre-

kvens end ældre beboere, jf. tabel 3.12. Ses der på indlæggelsesfrekvensen i forhold til

ældre, der ikke bor i plejebolig, så er forskellen størst i de yngste aldersgrupper og de

ældste aldersgrupper. Dette er en afspejling af, at antallet af genindlæggelser generelt

falder med stigende alder for borgere over 74 år, der bor i plejebolig, hvorimod antallet af

genindlæggelser er stigende med alderen for borgere, der ikke bor i plejebolig

Tabel 3.12.

Akutte genindlæggelser i 2014. Fordelt efter plejeboligstatus og alder

Plejebolig

Genindlæggelsesfrekvens

Ikke plejebolig

Genindlæggelsesfrekvens

65-69 år

12,7

6,9

70-74 år

14,2

7,4

75-79 år

10,5

8,5

80-84 år

11,3

9,3

85-89 år

9,9

10,2

90-94 år

8,6

10,4

95+ år

10,2

Anm.: Borgere fra Næstved og Rudersdal kommuner indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse

kommuner. Borgere der er døde/udrejste/forsvundne, jf. CPR-registeret pr. 1. januar 2015, er ikke med i opgørelsen. Genindlæggelsesfre-

kvensen er andelen af indlæggelser der fører til en akut genindlæggelse. Akutte genindlæggelser er afgrænset til indlæggelser på offentlige

syGehuse og følger definitionen for indikatoren Somatiske Genindlæggelser i INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2015.

Kilde: Landspatientregisteret, CPR-registeret samt kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet i perioden 2014-2015 af

Sundhedsdatastyrelsen.

En (somatisk) genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: 1) Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden

30 dage efter forrige indlæggelse, 2) Indlæggelsen starter akut, 3) Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning

fra et andet sygehus eller sygehusafsnit, og 4) Patienten må på indlæggelsestidspunktet ikke have en kræft- eller ulykkesdi-

agnose.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

3.2.7. Kontakten til almen praktiserende læge

I gennemsnit havde plejeboligbeboerne 22,3 kontakter til almen praktiserende læge i

2014, mens gennemsnittet for borgere, der er 65 år eller derover, der ikke bor i plejebolig i

2014 var 11,6 kontakter, jf. tabel 3.13. Forskellen er stødt faldende med alderen. Dette er

en afspejling af, at antallet af kontakter pr. borger, der ikke bor i plejebolig, stiger stødt

med alderen.

Tabel 3.13.

Samlet kontakt til almen praksis, plejeboligstatus og alder 2014

Plejebolig

Kontakter pr. borger

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90-94 år

95+ år

I alt

22,7

23,4

23,1

22,5

21,4

19,7

22,3

Ikke plejebolig

Kontakter pr. borger

9,2

10,8

14,9

16,2

16,6

16,2

11,6

Anm.: Borgere fra Næstved og Rudersdal kommuner indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse

kommuner. Borgere der er døde/udrejste/forsvundne, jf. CPR-registeret pr. 1. januar 2015, er ikke med i opgørelsen. Definitionen af kontakt

følger definitionen af kontakter til almen praksis i dagstid fra Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Kontakter er af-

rundet til nærmeste hundrede. ”I alt” er ligeledes afrundet til nærmeste hundrede og kan derfor afvige fra summen af kontakter. Kontakter pr.

borger er beregnet pba. ikke-afrundede tal.

Kilde: Sygesikringsregisteret, CPR-registeret samt kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet i perioden 2014-2015 af

Sundhedsdatastyrelsen.

3.2.8. Aktivitet

Borgere der er fyldt 65 år eller derover, der modtager ydelser i form af plejebolig, hjem-

mesygepleje og hjemmehjælp og som samtidig har aktiviteter i forhold til sygehus og al-

men praktiserende læger (almen praksis) fremgår af tabel 3.14. Modtagere af flere ydelser

registreres kun et sted. Modtagerne henføres først i kategorien plejebolig, dernæst til

hjemmesygepleje, så personlig pleje og endelig praktisk hjælp.

Tabel 3.14.

Antal borgere fra 65+ og deres aktivitet fordelt på sygehus-aktivitet og almen praksis-aktivitet

Sygehus-aktivitet

Antal pr. borger

Kommunal

kontakt*

Plejebolig

Antal

borgere

19.700

Ambulante

kontakter

3,5

Indlæggelser

0,7

Akutte

Ind-

læggelser

0,7

Forebyggelige

indlæggelser

0,2

Gen-

indlæggelses

frekvens

12,4

Almen praksis-

aktivitet

Antal pr. borger

Almen

praksis

kontakter

Almen

praksis

fysiske

kontakter

Udgifter

Kr. pr. borger

Sygehus

udgifter**

40.428

Ydelses

honorar

almen

praksis

2.579

Hjemme-

82.200

8,4

1,1

0,9

0,2

10,7

76.128

2.631

sygepleje

Personlig

9.300

5,3

0,6

0,5

0,1

8,0

43.322

1.877

pleje

Praktisk

16.300

4,6

0,3

0,2

5,9

26.205

1.929

hjælp

Anm.: *Kommunal kontakt er klassificeret således, at modtagerne kun tælles med i én gruppe. Modtagere af flere ydelser forsøges først henført

til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, og personlig pleje og endelig praktisk hjælp. ** Sygehusudgifter dækker både over ambulante kon-

takter og indlæggelser. Antal borgere er afrundet til nærmeste hundrede. Opgørelsen dækker over 60 kommuner. De resterende kommuner er

fravalg grundet manglende eller mangelfulde data vedr. kommunal kontakt.

Kilde: CPR-registret, landspatientregistret (DRG-grupperet), Landspatientregistret, Sygesikringsregistret, de reviderede udtræksalgoritmer

(marts 2015) til dannelsen af registret for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Elektronisk OmsorgsJournaldata

fra kommunerne samt kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet 2014-15 af Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsdatastyrel-

sen

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Det fremgår af tabellen, at plejeboligbeboere i gennemsnit har færre ambulante kontakter

end borgere, der modtager ydelser som ikke bor i plejebolig. Beboere i plejeboliger har

også færre indlæggelser og akutte indlæggelser end borgere, der ikke bor i plejebolig og

får hjemmesygepleje. Hvis man ser på de samlede sygehusudgifter pr. borger, så er ud-

giften til en borger i plejebolig ca. 40.000 kr. Udgiften til en borger, der ikke bor i plejebo-

lig, og får hjemmesygepleje, er ca. 76.000 kr., udgiften til en borger, der ikke bor i plejebo-

lig og får personlig pleje, er ca. 43.000 kr. og udgiften til en borger, der ikke bor i plejebolig

og får praktisk hjælp, er ca. 26.000 kr.

Beboere i plejeboliger er den gruppe med mest kontakt til alment praktiserende læge, dog

er de fleste kontakter ikke af fysisk karakter. Hvis man sammenligner ydelseshonoraret til

almen praksis pr. borger, var den derfor større for borgere, der ikke bor i plejebolig og får

hjemmesygepleje, end for borgere der bor i plejebolig. Ydelseshonoraret pr. borger er no-

get mindre for borgere, som ikke bor i plejebolig og får personlig pleje og praktisk hjælp.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 4. Organisering af plejen

Beboerne i plejeboliger har et omfattende plejebehov, som betyder, at de er afhængige af

hjælp til en lang række daglige gøremål. Derfor er det vigtigt, at de daglige rutiner og akti-

viteter tilrettelægges med respekt for beboernes mulighed for at bestemme over deres

egen hverdag og bevare deres dagsrytme. Samtidig skal forholdene og indsatserne i ple-

jeboligerne ske med udgangspunkt i den enkelte ældres behov og situation samt støtte op

om beboernes trivsel og livskvalitet. I dette kapitel beskrives plejen og omsorgen i plejebo-

ligerne. Desuden beskrives aktiviteterne i plejeboligerne, mad og ernæring, samt de fysi-

ske rammer og velfærdsteknologi.

4.1. Beboere med demens

Ankestyrelsens caseundersøgelse viser, at medarbejdere og ledere oplever, at beboerne

generelt er blevet ’dårligere’ og har et større plejebehov, når de kommer på plejecenter i

dag sammenlignet med tidligere. Ifølge undersøgelsen tilskrives dette blandt andet en ud-

vikling, hvor mange borgere udskyder indflytning på plejecenter længst muligt. Samtlige

adspurgte plejecentre i caseundersøgelsen beretter i forlængelse heraf om en stadig me-

re kompleks beboergruppe, hvor demens udgør en særlig stor problemstilling for mange.

Gennemgående gives der udtryk for, at langt størstedelen af beboerne på disse centre

har demensudfordringer i en eller anden udstrækning. Dette kan udmønte sig i alt fra min-

dre udfordrende hukommelsesvanskeligheder til urolig og udadreagerende adfærd blandt

beboerne, som nødvendiggør særlige pædagogiske indsatser, herunder brug af af-

skærmning. Håndteringen af demensproblematikker er således i høj grad et vilkår i den

daglige opgavehåndtering.

Håndtering af mennesker med demens på ordinære afsnit

”Vi kan godt mærke, at vi er nødt til at arbejde med en anden indsats med borgere, som har den

her udfordring, for der er mange af dem, som har en adfærd, som gør, at de skal skærmes, eller vi

har brug for at lave en særlig pædagogisk indsats. Det er et paradigmeskifte, som er blevet meget

tydeligt de sidste par år, og som vi ikke har været vant til tidligere”.

Plejecenterleder, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

Demens er en samlebetegnelse for tilstande, hvor de mentale og kognitive færdigheder er

svækket af sygdom, hvoraf Alzheimers sygdom er den hyppigste. Borgere med demens

oplever bl.a. hukommelsesbesvær, ændringer i sociale kompetencer og personlighed

samt svigt i andre kognitive funktioner som fx sprog, rumlig opfattelse, overblik og døm-

mekraft.

Den daglige pleje og omsorgsindsats er således de vigtigste elementer i demente borge-

res forløb. Borgere med demens kan have behov for hjælp til spisning, af- og påklædning,

personlig hygiejne, toiletbesøg, m.v.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Personer med demens mister efterhånden kogni-

tive færdigheder og sproget forringes, hvilket gør,

at de får sværere ved at kommunikere med omgi-

velserne. Derfor er der udviklet mange ikke-

medicinske behandlinger og metoder til pleje og

omsorg inden for demensområdet. Nogle af de

hyppigst anvendte er socialpædagogiske metoder

til forebyggelse af magtanvendelse, personcentre-

ret omsorg, reminiscens og Marte Meo. Det er

kommunikationsmæssige og psykologiske be-

handlingsmetoder, der tager udgangspunkt i de

problemer, personer med demens har – fx pro-

blemer med at orientere sig, huske og opretholde

et billede af sig selv og sin livshistorie.

Generelt giver medarbejderne i caseundersøgel-

sen udtryk for, at de oplever sig fagligt klædt på til

at håndtere demensproblematikker på de ordinæ-

re afsnit. Det bliver dog flere steder italesat som

en udfordring at finde tid både på de ordinære af-

snit og de særlige pladser til at skærme beboere

med demens i tilstrækkelig grad og til at give dem

den en-til-en-kontakt, som kan give beboeren ro.

Boks 4.1. Demensrejseholdet

Demensrejseholdet er sammensat af

faglige specialister og tilbyder kompe-

tence– og organisationsudviklingsfor-

løb til udvalgte plejecentre for at styr-

ke demensindsatsen. Gennem læ-

ringsgrupper klædes udvalgte medar-

bejde på til at kunne yde den rette

indsats overfor den enkelte borger og

de pårørende. De udvalgte medar-

bejdere oplæres i at forbedre den

daglige pleje for demente beboere.

Medarbejderne får viden om specifik-

ke indsatser i forhold til omsorg og

pleje af beboere med demens, samt

hvordan plejepersonalet kan støtte de

pårørende i fortsat at være fx mand,

kone, søster, søn osv. De udvalgte

medarbejdere vil efterfølgende funge-

re som ”demensnøglepersoner” på

plejehjemmene. Det vil sige, at de vil

fungere som sparringspartnere for de

øvrige medarbejdere og vil, i tæt

samarbejde med demenskoordinato-

rer og ledere, kunne rådgive og vejle-

de de øvrige medarbejdere i forhold til

specifikke problemstillinger hos be-

boere med demens.

Satspuljeaftalen for 2015

Boks 4.2. National handlingsplan for demens

Den nationale handlingsplan for demens har tre overordnede målsætninger:

1) Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et

værdigt og trygt liv.

2) Behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes

behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på forebyggelse, tid-

lig indsats, nyeste viden og øget forskningsindsats.

3) Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende.

Udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for demens tager afsæt i en bred og inddragende

proces, hvor bl.a. prioriteter og perspektiver fra kommuner, regioner, fagpersonale og personer

med demens og deres pårørende inddrages – både nationalt og internationalt.

Handlingsplanen forventes bl.a. at behandle temaer som tidlig opsporing og bedre udredning af

demente med henblik på at kunne sætte ind med den rette behandling og pleje af borgere med

demens, støtte og rådgivning af pårørende til demente, som både belastes af praktiske og følel-

sesmæssige forhold, fokus på demensegnede boliger for at sikre demente borgeres trivsel og let-

te medarbejdernes arbejde, kompetenceudvikling af personale, så medarbejderne har de rette

forudsætninger for at forstå og håndtere de særlige behov, som ældre med demens har samt

forskning på området for at opnå generel mere viden.

Satspuljeaftalen for 2016

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

4.2. Beboernes trivsel

Der er flere faktorer, som har betydning for svage ældres livskvalitet. Det handler blandt

andet om at føle sig tryg i hverdagen, at have samvær med andre, at kunne deltage i akti-

viteter og ture samt have mulighed for at vedligeholde og styrke fysiske og psykiske fær-

digheder. Indsatsen på plejecentrene bør således understøtte, at den enkelte ældre i vi-

dest muligt omfang kan fortsætte sin hidtidige livsstil og gøre – eller få hjælp til at gøre –

nogle af de ting, der har betydning for den ældres livskvalitet.

Generelt løfter indflytningen i en plejebolig beboernes livskvalitet, og langt hovedparten af

beboerne har en høj livskvalitet. Det viser en

Boks 4.3. Livskvalitet og selvbestemmel-

undersøgelse, som SFI foretog i 2012 for

se på plejehjem

Ældrekommissionen.

Undersøgelsen byggede på ASCOT-

metoden (Adult Social Care Outcomes Tool-

kit), som er et redskab til at måle, om plejen

og omsorgen bidrager til beboernes livskvali-

tet. Denne metode kombinerer interviews

med observationsstudier af den ældres dag-

ligdag. Både beboeren selv og den medar-

bejder, som kender beboeren bedst, er ble-

vet interviewet. I tilfælde hvor beboeren, fx

på grund af svær demens ikke kunne indgå i

et meningsfyldt interview, blev en pårørende

interviewet.

I undersøgelsen blev der set på beboernes

livskvalitet ud fra otte behovskriterier: Kontrol

over dagliglivet, personlig pleje og velbefin-

dende, mad og drikke, tryghed, social kon-

takt, aktiviteter, boligen og værdighed.

I februar 2012 offentliggjorde Ældrekom-

missionen deres rapport om livskvalitet og

selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem.

Kommissionen fremlagde 43 anbefalinger

til, hvordan livskvaliteten for beboere på ple-

jehjem kan øges. Anbefalingerne tog ud-

gangspunkt kommissionens fem grundlæg-

gende værdier for plejen og omsorgen på

plejehjem.



Værdi nr. 1: Indflydelse på eget liv



Værdi nr. 2: Respekt for forskellighed



Værdi nr. 3: Medmenneskeligheden i

fokus



Værdi nr. 4: Gode oplevelser hver dag



Værdi nr. 5: En værdig afslutning på li-

vet

Kommissionen om Livskvalitet og Selvbe-

stemmelse i Plejebolig og Plejehjem (Æl-

drekommissionen), blev nedsat i forbindelse

med finansloven for 2011. Formand for

kommissionen var direktør i Ældre Sagen,

Bjarne Hastrup.

Undersøgelsen viste, at størstedelen af beboerne fik dækket deres omsorgsrelaterede

behov i plejeboligen, og at hovedparten af beboerne havde en høj livskvalitet. Inden for de

otte behovskriterier oplevede:



89 pct., at plejeboligen er tilstrækkelig og komfortabel



95 pct. at deres behov for personlig pleje blev dækket



79 pct. at de får den mad og drikke, de ønsker og på de tidspunkter, der passer dem



87 pct. føler sig trygge i det daglige



73 pct. har så megen social kontakt, de ønsker og med mennesker, som de kan lide



74 pct. oplevede, at de i tilstrækkeligt omfang kunne bruge deres tid med at



gøre ting, som de sætter pris på og nyder



77 pct. at have tilstrækkelig kontrol over det daglige liv og



88 pct. at den måde plejen og omsorgen bliver givet på, hjælper dem til at leve et

værdigt liv

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Beboernes livskvalitet blev markant bedre ved at flytte i plejebolig. Undersøgelsen viste,

at livskvaliteten især blev bedre i forhold til de mere basale behov, som omfatter boligen

og personlig pleje. Mad og drikke, tryghed og oplevelsen af at have kontrol over sin hver-

dag blev også forbedret væsentligt ved at flytte i plejebolig. Desuden viste undersøgelsen,

at det var mere vanskeligt at forbedre beboernes livskvalitet i forhold til social kontakt og

aktiviteter.

Hvor meget beboernes livskvalitet blev forbedret ved at flytte i plejebolig hang især sam-

men med de helbredsrelaterede forhold. Jo dårligere funktionsevne eller jo flere proble-

mer med hukommelsen, jo større var forbedringen i livskvalitet ved at flytte i plejebolig.

Beboernes livskvalitet påvirkedes især af helbredstilstanden, funktionsevnen og af hvor

hyppigt, de fik besøg. Der var ingen statistisk signifikant forskel på mænd og kvinders

livskvalitet

4.3. Plejen og omsorgen

Formålet med hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig

selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Boks 4.4. Mere værdighed i ældreplejen

Kommunerne skal fremover formulere og offentliggøre en værdighedspolitik, hvor den enkelte

kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Den kommunale

værdighedspolitik vil tydeliggøre over for ældre borgere og deres pårørende, hvad der prioriteres og

kan forventes i den pågældende kommune. I udarbejdelsen af en kommunal værdighedspolitik skal

kommunalbestyrelsen sikre, at de lokale ældreråd og øvrige relevante parter inddrages. Værdig-

hedspolitikkerne skal forholde sig til 5 centrale områder i ældreplejen: 1)

Livskvalitet, 2) selvbe-

stemmelse, 3) kvalitet, 4) tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 5) mad og ernæring og 5) en

værdig død.

Den første værdighedspolitik godkendes af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens

hjemmeside i første halvår af 2016. Kommunalbestyrelsen vedtager herefter en ny værdighedspoli-

tik i det første år af hver valgperiode gældende for de efterfølgende fire år.

For at understøtte kommunernes arbejde med udbredelsen og implementeringen af en værdig-

hedspolitik i kommunerne tilføres kommunerne fremover i alt 1 mia. kr. årligt til en mere værdig

ældrepleje. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og til kompetenceudvikling med fokus på at

understøtte arbejdet med værdighed i ældreplejen m.v. Dette skal ske ud fra en vurdering i den en-

kelte kommune af, hvor behovet er størst lokalt.

Finansloven for 2016

Plejen og omsorgen til beboerne på plejecentre ydes som hjemmehjælp jf. servicelovens

§ 83, og kan fx omfatte morgentoilette, mund-, tand-, protesehygiejne, bad, personlig hy-

giejne, barbering, hudpleje, på- og afklædning, toiletbesøg og hjælp til indtagelse af mad

og drikke. Plejen tildeles på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte

beboers behov og forudsætninger. Plejen tager udgangspunkt i de lokalt fastsatte kvali-

tetsstandarder, som kommunen har vedtaget, og organiseres ofte på baggrund af en fast

døgnrytme, som overordnet tager udgangspunkt i beboernes soverutiner og måltider.

SFI (2012): Omsorg og livskvalitet i plejeboligen

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Nedenfor beskrives eksempler på daglige rutiner på plejecentre på baggrund af Ankesty-

relsens caseundersøgelse på 12 centre. Der henvises til bilag 2 i Ankestyrelsens kortlæg-

ning af plejeboligområdet for en beskrivelse af de enkelte plejecentre.

4.3.1. Soverutiner

Ankestyrelsens caseundersøgelse viser, at dagvagtens første opgave er at hjælpe bebo-

erne op af sengen. Størstedelen af plejepersonalet på en dagvagt møder ind kl. 07, og i

umiddelbar forlængelse heraf begynder arbejdet med at hjælpe beboerne med deres

morgenrutiner. Der kan være stor forskel på, i hvor høj grad beboerne har behov for hjælp

til at stå op. Nogle beboere har et godt fysisk funktionsniveau, mens andre er afhængige

af hjælp fra plejepersonalet. Tidspunktet for, hvornår denne del af morgenrutinen er over-

stået, varierer alt afhængigt af det enkelte plejecenters bemanding og graden af beboer-

nes selvhjulpen-hed.

Samtlige plejecentre beskriver tidsrummet fra kl. 07 og frem til at beboerne er hjulpet op,

som en særlig spidsbelastningsperiode. Det skyldes, at mange beboere har et ønske om

at komme tidligt op, og flere gerne så snart personalet møder ind. På flere plejecentre bli-

ver det beskrevet, at nogle af beboerne ligger og venter på at blive hjulpet op, når perso-

nalet møder ind. Nogle plejecentre forsøger at imødekomme behovet ved at tilrettelægge

opgaven mere fleksibelt, eksempelvis ved at bede nattevagten om at hjælpe de beboere,

som gerne vil op, førend dagvagten møder ind.

Enkelte steder bliver det dog italesat som en udfordring, som er svær at imødekomme in-

den for rammerne af plejecentrets ressourcer og organisering. Dette fremgår af nedenstå-

ende citat fra en medarbejder fra et af plejecentrene i caseundersøgelsen. Medarbejderen

fortæller i forlængelse af citatet, at nattevagten som udgangspunkt ikke hjælper beboere

op om morgenen, medmindre der er en særlig grund til det, som eksempelvis at beboerne

skal tidligt afsted til undersøgelse på sygehus.

Beboere, der vågner før, dagvagten møder ind

”Jeg har været i nattevagt nogle gange. Den ene gang tænkte jeg ”hold da op, er kl. ikke snart

syv, hvad skal jeg dog lave?” Når det så er sagt, har jeg også prøvet at være i en nattevagt, hvor

jeg tænkte ”hold da op, dagvagten kommer om lidt, og jeg skal ind og skrive på alle sammen”,

for der havde været masse beboere, der ringede. Man er to nattevagter til xx antal beboere, og

hvis jeg den dag var blevet bedt om at tage tre beboere op i hele huset, så havde jeg ikke nået

det”.

Medarbejder, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet 2016

Efter frokost sover mange beboere til middag, og mange af beboerne får hjælp af perso-

nalet til at komme i seng. Samtlige plejecentre beskriver tidsrummet fra morgenvagten

møder ind til beboere, som ønsker at sove er hjulpet i seng, som det travleste tidsrum i

løbet af dagen. På mange af de 12 plejecentre arbejder man derfor med en højere be-

manding frem til dette tidspunkt på dagen, hvorefter flere medarbejdere får fri. Som ud-

gangspunkt er alle beboere hjulpet op efter deres middagslur, inden aftenvagten møder

ind.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

På tværs af plejecentrene begynder man at hjælpe beboere i seng fra ved 19-tiden, hvor

de første beboere begynder at blive trætte. De fleste plejecentre har organiseret deres ar-

bejdsgang på aftenvagter ud fra den præmis, at beboerne som udgangspunkt skal være

hjulpet i seng, inden nattevagten møder ind. På langt de fleste plejecentre er der tale om

et vejledende tidspunkt, som tilpasses afhængig af beboernes individuelle ønsker. Skulle

beboerne således ønske at komme senere i seng, bliver de hjulpet af nattevagten. På et

enkelt plejecenter ligger det derimod mere eller mindre fast, at alle beboere er hjulpet i

seng inden kl. 23, hvor nattevagten tager over.

4.3.2. Måltiderne

Spisesituationerne på tværs af de 12 plejecentre, som Ankestyrelsen har undersøgt, er

meget ens. På alle centrene bliver henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad serve-

ret på faste tidspunkter i løbet af dagen. Tidspunkterne er dog vejledende for alle måltider,

og kan som udgangspunkt tilpasses beboerne ønsker. Derudover kan beboerne selv væl-

ge, om de ønsker at spise måltidet i egen bolig eller sammen med plejecentrets øvrige

beboere i fællesarealerne. De beboere, som har behov for hjælp fra personalet i forbin-

delse med madsituationen, vil som oftest få serveret deres måltider på fællesarealerne.

Morgenmad bliver alle steder serveret i umiddelbar forlængelse af, at beboerne er blevet

hjulpet ud af sengen, og de fleste beboere vælger at spise morgenmad sammen med de

øvrige beboere på plejecentrenes fællesarealer. Der er få variationer i, hvad der serveres

til morgenmad på plejecentrene, men på alle centrene har beboerne mulighed for at væl-

ge mellem en række traditionelle morgenmadsprodukter, som fx øllebrød, havregrød,

brød, yoghurt og lignende.

Frokost bliver de fleste steder serveret i tidsrummet mellem kl. 11 og 12 og langt de fleste

beboere vælger at spise frokost på dette tidspunkt. Det er meget forskelligt, hvad beboer-

ne på de 12 plejecentre får tilbudt til frokost. Nogle plejecentre serverer varm mad, som

enten produceres i centrenes egne køkkener eller bliver leveret udefra. Andre plejecentre

serverer kold mad, som oftest smørrebrød. Dette bliver på alle plejecentre anrettet af-

hængigt af den enkelte borgers behov.

Aftensmad bliver de fleste steder serveret i tidsrummet mellem kl. 17 og 18. Ligesom med

frokosten er der stor forskel blandt plejecentrene på, hvad beboerne bliver tilbudt til af-

tensmad, og om der er tale om varm eller kold mad. For både frokost og aftensmad gæl-

der, at beboerne får serveret de retter, som plejecentrets madplan foreskriver. På pleje-

centre med egen køkkenproduktion har beboerne mulighed for at få indflydelse på tilrette-

læggelsen af fremtidige madplaner. Dette lader sig ikke gøre på samme vis på de pleje-

centre, som får leveret halv- eller helfabrikerede retter udefra. I afsnit 4.6 beskrives mad-

produktionen på plejecentrene og ernæring til ”småt spisende” ældre.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

4.3.3. Baderutiner

Ankestyrelsens caseundersøgelse på 12 plejecentre viser, at størstedelen af beboerne

som udgangspunkt har én ugentlig badedag, medmindre beboerne ønsker flere eller fær-

re, samt efter behov. Gennemgående for centrene er, at de forsøger at imødekomme be-

boernes individuelle ønsker vedrørende hyppighed og tidspunkt for bad. På flere af pleje-

centrene indebærer det, at en del af beboerne får hjælp til bad oftere, end den kommuna-

le kvalitetsstandard foreskriver. Der er imidlertid væsentlige forskelle på de kommunale

kvalitetsstandarder vedrørende bad. Flere af de interviewede plejecentre angiver, at kvali-

tetsstandarden i deres kommune lyder på ét ugentligt bad, mens der i den anden ende af

skalaen er et plejecenter, der angiver, at borgerne ifølge den kommunale kvalitetsstan-

dard har ret til fem ugentlige bade.

Boks 4.5. Livskvalitetspuljen

Langt de fleste steder giver plejepersona-

let udtryk for, at det vil kunne lade sig gøre

at komme i bad hver dag, men at det er

sjældent, at beboere ytrer ønske om dag-

lige bade. Flere steder tilføjes det dog

samtidig, at det kun er beboere, der er så

selvhjulpne, at det ikke bliver for tidskræ-

vende, som kan få hjælp til bad hver dag

eller hyppigere, end kvalitetsstandarden

foreskriver.

Som udgangspunkt planlægges beboer-

nes bade at ligge på hverdagsdagvagter,

hvor der er flest personaler på arbejde. De

fleste steder foregår bade i weekender og

på aftenvagter som udgangspunkt kun ved

særlige behov. Blandt de deltagende ple-

jecentre er der dog steder, hvor nogle be-

boere fast kommer i bad under aftenvag-

ten, fordi de pågældende beboere trives

bedst med dette.

Med livskvalitetspuljen er der afsat midler til, at

kommunerne og frivillige organisationer kan

igangsætte aktiviteter, som skal bidrage til at

styrke den personlige og sociale trivsel blandt

ældre på plejehjem og i plejeboliger - og som

kan forebygge ensomhed og social isolering.

Aktiviteterne skal tilrettelægges med udgangs-

punkt i beboernes behov og muligheder. Der

kan fx arrangeres aktiviteter, som skal give be-

boerne gode oplevelser og socialt samvær på

plejehjemmet, herunder gode måltider, som

smager og dufter, naturoplevelser eller kulturel-

le aktiviteter med sang, musik og dans m.v. Der

kan også tilknyttes oplevelsesmedarbejdere (for

eksempel en operasanger eller en kok), som

har til opgave at være en del af hverdagen og

skabe gode oplevelser og livsglæde blandt be-

boerne. Eller der kan tilrettelægges aktiviteter

med besøgshunde på plejecentre, som kan

stimulere og aktivere beboernes følelser og ly-

sten til at kommunikere. Det kan fx være rele-

vant i forhold til personer med demens.

Satspuljeaftalen for 2016

4.4. Beboernes tilfredshed med hjælpen

Størstedelen af de ældre, der bor på plejecenter er tilfredse med den hjælp, de modtager.

Det fremgår af brugertilfredshedsundersøgelserne, der foretages hvert andet år blandt

ældre, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje. Undersøgelserne blev aftalt i for-

bindelse med kommuneøkonomiaftalen for 2006 og er blevet foretaget siden 2007 hvoref-

ter den er blevet gennemført hvert andet år siden 2009. Respondenterne er tilfældigt ud-

valgt og således repræsentativ for den danske befolkning, der modtager praktisk hjælp og

personlig pleje.

Den nyeste brugertilfredshedsundersøgelse blev offentliggjort i 2015. Af undersøgelsen

fremgår, at 85 pct. af beboerne på plejecentrene har svaret, at de samlet set er tilfredse

eller meget tilfredse med den praktiske hjælp, mens 7 pct. er utilfredse/meget utilfredse

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

med hjælpen. Også i forhold til personlig pleje er der overvejende tilfredshed blandt mod-

tagerne. 86 pct. er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med plejen på plejecentrene,

mens 9 pct. er utilfredse/meget utilfredse med den pleje, de modtager. Andelen af tilfredse

modtagere på plejecenter er steget ca. 5 pct. point i forhold til undersøgelsen i 2013, jf.

tabel 4.1.

Tabel 4.1.

Udviklingen i andelen af modtagere i plejebolig, der har svaret tilfreds eller meget tilfreds vedrørende kvaliteten i hjælpen. (Pct., an-

tal)

Praktisk hjælp

2007

2008

2009

2011

2013

2015

88 (183)

88 (146)

87 (84)

89 (163)

85 (151)

85 (269)

Personlig pleje

91(136)

89 (99)

89 (58)

92 (125)

81 (105)

86 (209)

Kilde: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem.

Anm.: Antallet af respondenter er indsat i parentes

Beboerne er generelt tilfredse med hjælpens ensartethed uanset, hvem der kommer i

borgerens hjem. Henholdsvis 77 pct. og 78 pct. blandt borgere på plejecenter er tilfredse

eller meget tilfredse med den praktiske hjælp og den personlig plejes ensartethed. I for-

hold til undersøgelsen i 2013 er tilfredshedsgraden stigende blandt plejecenterbeboere, jf.

tabel 4.2.

Tabel 4.2.

Udviklingen i andelen af modtagere i plejebolig, der har svaret tilfreds eller meget tilfreds vedr. hjælpens ensartethed. (Pct., antal)

Praktisk hjælp

2007

2008

2009

2011

2013

2015

82 (165)

75 (119)

75 (69)

78 (128)

74 (121)

77 (231)

Personlig pleje

81 (117)

77 (75)

83 (50)

81 (98)

74 (82)

78 (177)

Kilde: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Anm.: Antallet af respondenter er indsat i parentes

Blandt beboere på plejecentre er henholdsvis 75 pct. og 72 pct. meget tilfredse eller til-

fredse med antallet af forskellige medarbejdere. I alt er henholdsvis 14 pct. og 16 pct. util-

fredse/meget utilfredse med antallet af hjælpere, der yder praktiske hjælp og personlig

pleje på plejecenter. Tilfredsheden er steget løbende siden 2007, jf. tabel 4.3.

Brugertilfredshedsundersøgelsen for 2015 blev foretaget af EPINION for Sundheds- og Ældreministeriet og offentliggjort i

slutningen af 2015. Undersøgelsen så på følgende 5 indikatorer: Tilfredshed med hjælpens kvalitet, tilfredshed med hjæl-

pens stabilitet, tilfredshed med antal forskellige hjælpere, kendskabet til ordningen om frit valg af leverandør af hjemme-

hjælp og kendskabet til ordningen om fleksibel hjemmehjælp

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Tabel 4.3.

Udviklingen i andelen af modtagere i plejebolig, der har svaret tilfreds eller meget tilfreds vedr. antallet af medarbejdere. (Pct., antal)

Praktisk hjælp

2007

2008

2009

2011

2013

2015

70 (141)

71 (110)

69 ((64)

68 (112)

69 (118)

75 (224)

Personlig pleje

72 (104)

76 (81)

77 (49)

74 (97)

71 (87)

72 (170)

Kilde: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Anm.: Antallet af respondenter er indsat i parentes

Størstedelen af beboerne i plejebolig svarende til 91 pct., er tilfredse eller meget tilfredse

med medarbejdernes støtte til at gøre vedkommende så selvhjulpen som muligt ift. den

personlige pleje, mens 84 pct. er tilfredse med støtten til at gøre vedkommende så selv-

hjulpen som muligt i forhold til praktiske gøremål, jf. tabel 4.4. Sammenlignes tallene gen-

nem årene er der er en stigning blandt plejehjemsbeboerne tilfredshed med medarbejder-

nes støtte, jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4.

Udviklingen i andelen af borgere i plejehjem/- bolig, der har svaret tilfreds eller meget tilfreds med medarbejdernes støtte. Pct.

Praktisk hjælp

2011

2013

2015

82 (97)

75 (89)

84 (183)

Personlig pleje

84 (82)

76 (71)

91 (168)

Anm.: Antallet af respondenter er indsat i parentes

Kilde: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Dette understøttes af, at 45 pct. af plejehjemsbeboerne vurderer, at de er blevet mere el-

ler meget mere selvhjulpne i forhold til daglige gøremål, jf. tabel 4.5. 39 pct. vurderer, at

deres evne til at klare sig selv i forhold til de daglige gøremål er uændret. Der er således

en stigning på 19 procentpoint af beboerne, der bor i et plejecenter, der vurderer, at de er

blevet mere selvhjulpne fra 2013 til 2015.

Tabel 4.5.

Udviklingen i andelen af borgere, der har svaret, at de er blevet mere eller meget mere selvhjulpne. Pct.

Beboere i plejebolig/plejehjem

2011

2013

2015

Kilde: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem.

Anm.: Antallet af respondenter er indsat i parentes

15 (27)

26 (46)

45 (123)

4.5. Aktiv hverdag

Det er vigtigt for beboernes livskvalitet, at hverdagen på plejecentrene indeholder mere

end den personlige pleje, og at aktiviteterne i dagligdagen understøtter beboerne i et ak-

tivt liv. SFI’s undersøgelse om ”Omsorg og Livskvalitet i Plejeboligen” viser, at et varieret

udbud af aktiviteter er et af de områder på plejecentrene, hvor der er størst mulighed for

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

at forbedre beboernes livskvalitet. Samtidig er det vigtigt at vedligeholde de færdigheder,

som beboerne havde før de kom på plejecentret

Ifølge Ankestyrelsens caseundersøgelse er organiseringen af aktiviteter et af de steder,

hvor der er de største forskelle at spore mellem de 12 plejecentre. Med aktiviteter menes

både planlagte og spontane aktiviteter, aktiviteter uden for og inden for centrets matrikel

samt aktiviteter, der foregår i grupper eller én til én. Ankestyrelsen beskriver, at det de fle-

ste steder er plejepersonalet, som er hovedansvarlige for at arrangere aktiviteter i daglig-

dagen. Alle 12 interviewede plejecentre har faste, planlagte fællesaktiviteter, som beboer-

ne kan vælge at deltage i. Der er dog stor variation i omfanget af disse planlagte aktivite-

ter. Nogle steder berettes om en lang række aktiviteter på daglig basis, mens omfanget

andre steder er mere begrænset. Et eksempel på et mere begrænset aktivitetstilbud kan

være, at de planlagte fællesaktiviteter er begrænset til sang og bevægelse af en times va-

righed tre gange ugentligt, en ugentlig frokostcafe samt mindre gudtjenester en gang må-

nedligt. Mens man på andre plejecentre har udvidede aktivitetstilbud og eksempelvis her-

udover tilbyder endagsture ud af huset og sommerhusferier.

Der er ligeledes stor variation plejecentrene imellem i forhold til, hvor meget tid der afsæt-

tes til en-til-en-aktiviteter med beboerne. Nogle steder prioriteres det højt og er en del af

dagligdagen, mens der andre steder berettes, at det kun forekommer i meget begrænset

omfang. Nogle steder er der i høj grad plads til spontane aktiviteter, mens spontane aktivi-

teter ikke forekommer andre steder.

På nogle centre er der ansat aktivitetsmedarbejdere til at arrangere aktiviteter for beboer-

ne, som ikke indgår i den daglige pleje. Et sted er der eksempelvis ansat to medarbejdere

i fleksjob i hver otte timer om ugen. Medarbejderne står for at arrangere aktiviteter to timer

dagligt mandag til torsdag. Et andet plejecenter har to aktivitetsmedarbejdere hver ansat

18 timer ugentligt i tidsbegrænsede stillinger. De arrangerer aktiviteter dagligt i tidsrummet

15 og 20 og er ansat med et vagtskema, der medfører, at der altid er en af dem på arbej-

de i weekenden.

Enkelte plejecentre har tilknyttet et dagcenter, der som udgangspunkt er tiltænkt kommu-

nens ældre borgere, som ikke bor på plejecenter, men som plejecentrets beboere også

har mulighed for at benytte. Dagcentrene er organisatorisk adskilt fra resten af plejecen-

tret med eget budget, personale og ledelse.

Aktiviteter for beboere på plejecentre kan fx være:



Højtlæsning eller at se tv sammen



Frokostcafé



Busture



Madlavning såsom syltning, kagebagning og bolsjekogning



Klub ”kun for kvinder” eller ”kun for mænd”

SFI (2012): Omsorg og livskvalitet i plejeboligen

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre



Motion i form af eksempelvis cykling, petanque eller en tur i svømmehallen

Gudstjeneste

Musik fremført af frivillige tilknyttet centret

Gåture og indkøb

Banko, lotteri og andre spil

Gennemgående for de 12 case plejecentre er, at udbuddet af aktiviteter er langt større i

hverdagene end i weekender, ligesom aktiviteter flere steder også er begrænset til dag-

vagterne. Dels er beboerne vågne i dette tidsrum, dels er der ikke personale nok på af-

tenvagten til, at der kan igangsættes aktiviteter. På nogle plejecentre, hvor der også er et

bredt udbud af aktiviteter, giver plejepersonalet udtryk for, at udbuddet af aktiviteter i de-

res optik er tilstrækkeligt, mens personalet andre steder oplever, at beboerne jævnligt ef-

terspørger aktiviteter, som de ikke har ressourcer til at tilbyde.

4.6. Madservice og ernæring

Kommunerne tilbyder madservice til personer, der bor på plejecenter. Kommunen skal,

med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af borgerens behov vurdere, hvor-

vidt der er behov for eksempelvis en særlig diæt.

SFI’s undersøgelse af ”Omsorg og livskvalitet i plejeboligen” viste, at mad og drikke har

stor betydning for beboernes livskvalitet. Undersøgelsen viser endvidere, at mad og drikke

er et af de områder, hvor der er potentiale for at forbedre beboernes livskvalitet.

Mad og måltidssituationer har ifølge SFI’s undersøgelse en væsentlig betydning for de

ældre i forhold til psykosociale og identitetsmæssige aspekter. Ifølge Ældrekommissionen

kommer de identitetsmæssige aspekter bl.a. til udtryk ved, at tilberedning af mad, indkøb

og lignende ofte har været en stor del af de ældres hverdagsliv. Det kan derfor opleves

som et tab af livskvalitet for ældre, hvis de ikke længere har indflydelse på dette. Derud-

over har Ældrekommissionen konkluderet, at beboernes livskvalitet kan forbedres, hvis

maden både smager og dufter godt. Endvidere kan et fokus på rammerne for måltidet, ek-

sempelvis bordopdækning, samvær og de ældres indflydelse på måltidets sammensæt-

ning, bidrage til en positiv indflydelse på de ældres livskvalitet og trivsel

4.6.1. Ernæringsrigtig mad

Mange svage ældre er undervægtige eller småt spisende og har behov for ernæringsrigtig

og velsmagende mad. Det er derfor vigtigt både at sikre ernæringsrigtig og velsmagende

mad samt at skabe gode og hyggelige rammer for ældres måltider, som giver lyst til at

spise.

Undervægt blandt ældre på plejecentre er et problem, idet undervægt har indflydelse på

ældres funktionsevne. Mellem 15 og 20 pct. af de ældre, der bor i plejebolig eller modta-

ger hjemme, er undervægtige, og op til halvdelen af ældre, der bor i plejebolig eller mod-

SFI (2012) ’Omsorg og livskvalitet i plejeboligen’

SFI (2012) ’Omsorg og livskvalitet i plejeboligen’ og Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og pleje-

bolig (2012)’Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem’

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

tager hjemmepleje oplever et ikke planlagt vægttab. Denne gruppe betegnes ofte som

småt spisende og undervægtige ældre.

Boks 4.6. Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis

I 2015 blev der udarbejdet en række anbefalinger vedrørende muligheder for samarbejde om er-

næringsindsatser på tværs af fagligheder og sektorer. Anbefalingerne henvender sig til regioner

og kommuners social- og sundhedsfaglige personale, der arbejder med ældre, der har oplevet et

uplanlagt vægttab. Anbefalingerne omfatter blandt andet opsporing og iværksættelse af relevant

ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab og tab af fysisk funktionsevne, der modtager

hjemmepleje eller bor i plejebolig.

Hent anbefalingerne på:

Faglige anbefalinger til ældre med uplanlagt vægttab

I 2013 har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter og faglige miljøer vurderet,

hvilke validerende systematiske værktøjer kommuner og de almen praktiserende læger bør an-

vende i kontakten med den ældre medicinske patient til tidlig opsporing og systematisk identifika-

tion af sygdomstegn, fysisk funktionsnedsættelse og ernæringstilstanden. Anbefalingerne er

sammenfattet i rapporten ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktions-

niveau og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”, og omfatter blandt andet værktøjer

til hverdagsobservationer hos borgeren og læring og refleksion i hjemmeplejen.

Hent anbefalingerne på:

Værktøjer til tidlig opsporing

Derudover hører næsten 35 pct. af de ældre, der bor i plejebolig m.v., under kategorierne

lidt eller meget overvægtig (svarende til et BMI på 25+ og 30+). Et højt BMI forekommer

dermed næsten lige så hyppigt som hos andre ældre. Som hos andre ældre ses der også

her en høj forekomst af fedme-relaterede sygdomme (bl.a. diabetes og hjertekarsygdom-

me). Det skal bemærkes, at ældre med højt BMI ikke alene har den bedste overlevelse

men også den bedste livskvalitet, når der sammenlignes med ældre med lavt BMI

Det er således vigtigt, at den kost, der tilbydes ældre, tilpasses den enkeltes behov og

evne til at spise, og bidrager til at sygdomsrisikoen mindskes. Mange undervægtige ældre

har fx behov for måltider med et højt energiniveau og mange proteiner, som bidrager til at

bevare og opbygge muskelmasse. Derudover medvirker en rigtig kostsammensætning til

at give beboerne mere energi og lyst til at deltage i aktiviteter i plejeboligen

Ifølge anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen sker vurderingen af er-

næringstilstanden bedst ved hjælp af oplysninger om (ændring i) kostindtag og nylig

vægtudvikling. Konkret anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre vejes ca. en gang om må-

neden og efter sygdom. Herudover er det vigtigt at indsamle oplysninger om forekomsten

af forskellige risikofaktorer, der også kan have en mulig negativ indflydelse på ernærings-

tilstanden. Blandt de vigtigste risikofaktorer er tygge- og synkeproblemer samt afhængig-

hed af hjælp til at spise. Tygge- og synkeproblemer hænger oftest sammen med beboe-

Socialstyrelsen (2013) ’National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen

Socialstyrelsen (2013) ’National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen og ’Æl-

drekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem (2012)’Livskvalitet og selvbe-

stemmelse på plejehjem’

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

rens tandstatus. Dårlig tandstatus gør det van-

skeligt at spise og kan dermed føre til, at bebo-

eren bliver underernæret.

Ved systematisk og regelmæssigt at screene

for ændringer i vægt og andre risikofaktorer bli-

ver det muligt at afdække den ældres ernæ-

ringstilstand og i tide iværksætte den rette er-

næringsindsats på baggrund af en systematise-

ret, individuel vurdering

Ankestyrelsens undersøgelse viser, at pleje-

centrene har fokus på at håndtere de mange

småt spisende beboere ved at servere særlig

næringsrig kost og gennem månedlige vejnin-

ger. Plejecentre, der råder over egne køkkener

og køkkenpersonale, peger desuden på, at

madproduktion på centret kan have en positiv

effekt på småt spisende beboere, idet duften af

køkkenets madlavning påvirker beboernes ap-

petit.

Boks 4.7. National handlingsplan for

måltider og ernæring til ældre i

hjemmeplejen og

plejeboligen

I 2013 blev der udarbejdet en hand-

lingsplan med en række konkrete anbe-

falinger til madservice til kommunerne,

der skal være med til at øge opmærk-

somheden på måltidets betydning for

ældres sundhed og livskvalitet. Hand-

lingsplanens 5 anbefalinger omfatter:

Udarbejdelse af en mad- og måltidspoli-

tik, systematisk ernæringsvurdering af

ældre, at tage udgangspunkt i den æl-

dres ønsker til måltidet, at der arbejdes

tværsektorielt omkring ernæringsindsats

til ældre samt kompetenceudvikling af

faggrupper omkring ældre i forhold til

måltider og ernæring.

Hent handlingsplanen på:

National

handlingsplan

4.6.2. Madproduktionen

Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse viser, at der er tre forskellige modeller for,

hvordan madproduktion foregår på landets plejecentre. Maden bliver enten lavet fra bun-

den på selve plejecentret, leveret udefra færdigforarbejdet eller leveret som halvfabrikere-

de retter, som skal tilberedes på plejecentret.

Tabel 4.6. viser, at der er en lille overvægt af kommuner, som får leveret færdigforarbejdet

mad i høj og i nogen grad. Dette gør sig gældende for 66 pct. Spørger man kommunerne,

i hvilken udstrækning de får leveret halvfabrikerede retter, angiver 45 pct., at dette gør sig

gældende i høj eller nogen grad, mens 54 pct. angiver, at dette gør sig gældende i mindre

grad eller slet ikke. Spørger man kommunerne, i hvilken grad maden planlægges og tilbe-

deredes lokalt på plejecentrene angiver halvdelen, at dette gør sig gældende i høj eller

nogen grad, mens den anden halvdel angiver, at dette gør sig gældende i ringe grad eller

slet ikke. Et vigtigt forbehold ved denne besvarelse er dog, at spørgsmålet er formuleret

således, at kommunerne ikke kan svare, at maden tilberedes fra bunden, uden samtidig

også at svare, at beboerne inddrages i madplanen, hvorfor den reelle andel, der laver

mad fra bunden, kan være højere.

Den mindst udbredte model er således leveringen af halvfabrikerede retter, som skal tilbe-

redes på plejecentret. Her angiver 45 pct., at de i høj eller nogen grad gør brug af denne

model. Flere plejecentre gør dog brug af flere af modellerne på samme tid.

Socialstyrelsen (2013) ’National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen’

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Tabel 4.6.

Kommunen bedes angive, i hvilken grad madproduktionen på plejecentre i kommunen fordeler sig på følgende tre former for mad-

produktion (Antal, pct.).

I høj grad

I hvilken grad produceres kosten til borgere på plejehjem og på

plejecentre i et fælles centralt køkken og leveres færdigforar-

bejdet?

I hvilken grad tilberedes halvfabrikerede retter på plejehjem og

på plejecentre?

I hvilken grad planlægges madplan med borgerne og tilberedes

fra bunden på plejehjem og på plejecentre?

33 (34)

I nogen grad

31 (32)

I mindre grad

15 (15)

Slet ikke

18 (19)

I alt

97 (100)

8 (8)

36 (37)

39 (40)

14 (14)

97 (100)

26 (27)

22 (23)

29 (30)

20 (21)

97 (100)

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet, januar 2016

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 97 kommuner har besvaret spørgsmålet. Kommunerne er blevet bedt

om at besvare de enkelte svarkategorier særskilt i forhold til at angive, i hvilken grad madproduktionen på plejecentre i kommunen fordeler sig

på tre former for madproduktion blandt kommunale, selvejende og privatdrevne plejecentre. Tabellen angiver antal og pct.er i parentes. Kom-

munerne er blevet bedt om at inkludere kommunale, selvejende og privatdrevne plejecentre i deres besvarelse af spørgsmålet. Kommunernes

besvarelser kan være forbundet med en vis usikkerhed, idet det ikke vides, om alle kommuner har adgang til de pågældende oplysninger ved-

rørende de selvejende og privatdrevne plejecentre. Således kan der være kommuner, der har undladt at inkludere selvejende og privatdrevne

plejecentre i deres besvarelse, selvom disse plejecentertyper eksisterer i kommunen.

Et vigtigt forbehold ved denne besvarelse er dog, at spørgsmålet er formuleret således, at kommunerne ikke kan svare, at maden tilberedes

fra bunden, uden samtidig også at svare, at beboerne inddrages i madplanen, hvorfor den reelle andel kan være højere.

4.7. De fysiske rammer

Indretningen af et plejecenter har stor betydning for beboernes trivsel og livskvalitet, og

det er derfor vigtigt, at der sikres nogle gode og trygge rammer. De fysiske rammer bør

kunne tilpasses den enkelte beboer, så der er plads til beboernes forskellighed og behov.

Det fremgår af Ældrekommissionens rapport, at det både er de særlige hensyn til indret-

ningen af plejebolig og omgivelserne omkring boligerne, der har betydning for beboernes

trivsel og livskvalitet. Ældrekommissionen anbefaler derfor, at nye plejecentre bør place-

res, hvor der er liv, og der bør være tilgængelige udearealer tæt på bygningerne, hvor be-

boerne kan færdes sikkert og trygt.

Boks 4.8. Modelprogram for plejeboliger

Byggeprogrammet, ”Modelprogram for plejeboliger”, blev præsenteret i 2010. Hovedbudskabet i

modelprogrammet er, at fremtidens plejeboliger skal tage udgangspunkt i begrebet hjemlighed,

således at boligen både er tryg og hjemlig for beboeren, og samtidig er en sund og velfungeren-

de arbejdsplads for plejepersonalet. I den forbindelse er der stort fokus på dementes behov for

indretning af boligerne.

Modelprogrammet er særlig velegnet for kommunerne, når de er i dialog med rådgivere, arkitek-

ter, pårørende og andre aktører på plejeboligområdet om, hvordan plejeboligcentrets skal desig-

nes.

Modelprogrammet for plejeboliger kan her:

Modelprogram

Ældrekommissionen, Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem (2012) ’Livskvalitet og

selvbestemmelse på plejehjem’ og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010) ’Modelprogram for plejeboliger’

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

4.7.1. Boliger til beboere med demens

Det fremtidige behov for plejeboliger afhænger af en række forhold, herunder den demo-

grafiske udvikling og udviklingen i de ældres helbredstilstand og funktionsevne.

Det må dog forventes, at en betydelig andel af beboerne også i fremtiden vil lide af de-

menssygdomme.

Personer med demens er meget forskellige og har derfor også forskellige behov i forhold

til boligindretning. Derfor er der både behov for at arbejde med meget specialiserede til-

bud til denne gruppe og med at sikre, at de øvrige plejeboliger også er egnede til perso-

ner med demens i forskellig grad.

4.7.2. Særlige botilbud

Ifølge Udlændinge-, Integration og Boligministeriet er der i alt 6.037 skærmede enheder

på landsplan, der kan betegnes som særligt indrettede boliger til personer med demens.

De særlige botilbud til personer med demens har udviklet sig løbende gennem årene i takt

med det forøgede fokus på området. Samtidig er der, som nævnt ovenfor, forskel på de

behov, som personer med demens har i forhold til boligindretningen, idet demenssyg-

domme har forskellige sværhedsgrader.

4.7.2.1. Skærmede enheder

En vis del af plejeboliger til demente er i dag indrettet som skærmede enheder, der defi-

neres som ”en mindre afgrænset enhed med overskuelige rammer med et mindre antal

medbeboere og med en fast stab af veluddannet personale”. Formålet med de skærmede

enheder til personer med demens er at skabe et trygt miljø, hvor der både kan ydes den

rette pleje og omsorg og anvendes relevante socialpædagogiske metoder i indsatsen.

Skærmede enheder tilbydes hovedsageligt til de udadreagerende personer med demens,

der har helt særlige behov, hvad angår bolig, pleje og omsorg.

4.7.2.2. Leve- og bomiljøer

En stor del af de almene plejeboliger, der er opført inden for de sidste 15 år er indrettet

som mindre boenheder, de såkaldte ’leve- og bomiljøer’, der bl.a. anses som velegnet

som boliger til personer med demens. Ved leve- og bomiljøer forstås en mindre gruppe af

individuelle boliger og et fællesareal med køkken og opholdsstue. Ofte er boligerne fysisk

placeret i en ring omkring fællesarealer, hvilket giver stor tryghed for personen med de-

mens, som frit kan gå ud i fællesarealet, når dørene åbnes fra egen bolig. Tanken er, at

beboerne på plejecentret indgår i en form for bofællesskab, hvor fælles mad og fælles so-

ciale aktiviteter prioriteres højt.

Boks 4.9. Plejeboliger til borgere med demens

Statens Byggeforskningsinstitut har i deres anvisning om indretning af plejeboliger for personer

med demens fra 2015

peget på tre overordnede tiltag i de fysiske omgivelser, der kan øge velbe-

findendet hos personer med demenssygdomme og medvirke til at mindske urolig og aggressiv

adfærd, depression og deraf følgende medicinforbrug: 1)

Bygge små overskuelige, genkendelige

og skærmede miljøer, hvor personen med demens lettere kan orientere sig. 2) Skabe rige, men

samtidig afpassede, sanseoplevelser ved hjælp af lys, lyd, farver, dufte og materialer og 3) Sikre

gode muligheder for at komme udendørs og i kontakt med dags- og sollys, naturen, planter, vind

og vejr

SBI-anvisning 259 – plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål:

Anvisningerne kan findes her:

Plejeboliger til borgere med demens

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

4.8. Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi kan være alt fra robotstøvsugere, GPS’er til personer med demens el-

ler vasketoiletter. Brugen af velfærdsteknologi i plejen af ældre vil i mange tilfælde kunne

understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne og uafhængige i hverdagen. Endvidere

kan de velfærdsteknologiske løsninger medvirke til at skabe et bedre arbejdsmiljø for ple-

je- og omsorgspersonalet fx ved at aflaste personalet ved tunge løft samt frigøre ressour-

cer. Der er derfor i stigende grad fokus på, hvordan man i fremtiden kan understøtte so-

ciale indsatser med forskellige former for velfærdsteknologi og digitalisering

Boks 4.10. Strategi for digital velfærd

Strategien ”Digital

velfærd, En lettere hverdag’

skal bidrage til at øge brugen af teknologi og digi-

talisering på de store velfærdsområder. Et af de syv fokusområder i strategien er ”Velfærdstek-

nologi i Pleje og Omsorg”, som omfatter handicapområdet og ældreområdet. Som led i strategi-

en er der iværksat udbredelse af fire velfærdsteknologiske løsninger.



Hjælp til løft:

Forflytningsteknologi (fx lifte monteret på skinner i loftet, badestole på hjul

mv.) hvor forflytning af borgere foretages af én medarbejder i stedet for to medarbejdere

de steder, hvor det er muligt.



Vasketoiletter:

Toilet med skylle/tørre funktion, som styres af brugeren, og har en positiv

indvirkning på borgernes selvhjulpenhed og værdighed.



Bedre brug af hjælpemidler:

Øget fokus på om hjælpemidler kan øge borgernes selv-

hjulpenhed og mindske behovet for personlig pleje og praktisk hjælp.



Spiserobotter:

Borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder kan med en spise-

robot indtage måltider ved egen hjælp eller med mindre hjælp fra andre.

Digital velfærd – en lettere hverdag (Fælles offentlig strategi for digital velfærd 2013-2020)

Find strategien her:

Strategi for digital velfærd

KL offentliggjorde i juni 2015 en statusmåling på det fælleskommunale program for udbre-

delse af velfærdsteknologi. Siden baselinemålingen i 2014 er der generelt sket en positiv

udvikling i implementering af programmets fire indsatser. Det bemærkes, at det ikke frem-

går af KLs status, hvor teknologierne er implementeret. Det kan således både være på

plejecentre og uden for plejecentrene: Der fremgår bl.a. følgende af KL’s statusmåling:



Loftlifte: Der er samlet set indkøbt ca. 25.900 loftlifte i kommunerne per 1. januar

2015 på ældreområdet. Siden 2014 er der indkøbt ca. 1.750 loftlifte.



Vasketoiletter: Der er samlet set indkøbt 3.360 vasketoiletter i kommunerne per 1.

januar 2015 på ældreområdet. Siden 2014 er der indkøbt 786 vasketoiletter



Spiserobotter: Der er ligeledes sket en øget anvendelse af spiserobotter i kommu-

nerne, om end der stadig er tale om relativt få eksemplarer. Der er samlet set ind-

købt 86 spiserobotter i kommunerne per 1. januar på ældreområdet. Siden 2014 er

der indkøbt 52 spiserobotter, jf. tabel 4.7.



Bedre brug af hjælpemidler: Denne kategori var ikke medtaget i baselinemålingen

for 2014, hvorfor målingen i 2015 fungerer som baseline for indsatsområdet. Det

Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL (2013) ’Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 – Digital

velfærd, En lettere hverdag’

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

er dog allerede nu muligt at konstatere, at kommunerne integrerer implementerin-

gen af denne indsats i deres øvrige arbejde med hverdagsrehabilitering

Langt størstedelen af landets kommuner i gang eller har implementeret en eller flere vel-

færdsteknologier. Det er særligt i de store kommuner som København, Aarhus og Oden-

se, at der arbejdes med velfærdsteknologi, hvor særlige enheder afprøver og implemente-

rer teknologier på det sociale område.

Tabel 4.7.

Indkøb og ibrugtagning af velfærdsteknologi på ældreområdet pr. 1. januar 2015

Indkøbte

Loftlifte

Elektroniske bade/toiletstole

Vasketoiletter

Toiletsædeløftere

Spiserobotter

25.873

6.648

3.360

458

Ibrugtagne

24.394

6.145

2407

418

Udvikling i indkøb fra 2014-

1.744

4.264

786

-28

Anm.: 90 kommuner har bidraget med data

Kilde: KL, Statusmåling, juni 2015: ’Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi’ Oplysningerne i Tabellen er sat sam-

men af data indhentet fra forskellige skemaer i KL’s statusmåling.

4.8.1. Personer med demens

Velfærdsteknologi til personer med demens har til formål at kompensere for demensrela-

terede problemer med fx hukommelse og orientering. Samtidig kan velfærdsteknologi og-

så bidrage til at forebygge skader og øge sikkerheden og trygheden i dagligdagen. Der-

udover kan velfærdsteknologi aflaste personalet, og hvis de bruges rigtigt, bidrage til at

gøre personer med demens mindre afhængige af hjælp og kontrol fx i form af bl.a. natlige

tilsyn af medarbejderne på plejecentret.

Der findes mange forskellige typer af velfærdsteknologi, som har til formål, at kompensere

for de færdigheder, der gradvist forsvinder ved demens, og som gør det lettere at holde

styr på hverdagen og håndtere glemsomhed eller nedsat stedsans. Derudover findes der

også teknologier, som kan mindske social uro og skabe mere glæde og bedre livskvalitet

for personer med demens. Det mest kendte eksempel er robotsælen ”Paro”. Derudover

findes en række teknologier til personer med demens i form af forskellige alarm- og pejle-

systemer, som kan skabe tryghed og sikkerhed. Alarmsystemerne kan bruges til at gøre

medarbejderne opmærksomme, hvis en beboer er ved at forlade plejeboligen, er faldet el-

ler på anden måde har brug for hjælp. Et andet eksempel på velfærdsteknologi er sensor-

gulve. Sensorgulvene har flere funktioner. Der bliver fx tændt et lys over sengen, hvis be-

boeren træder ud af sengen om natten. Det mindsker risikoen for fald. I det tilfælde en

beboer falder, udløses en alarm til personalet. Sensorgulve kan derved medvirke til, at

beboerne ikke forstyrres i deres nattesøvn, som ved besøgsrunder, og at medarbejderne

hurtigt bliver gjort opmærksom på, at en beboer er faldet.

KL (juni 2015)’Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi – statusmåling’

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

4.8.2. Dokumentation og IT

Ifølge Ankestyrelsens kortlægning indgår der en række dokumentationsopgaver i pleje-

personalets daglige opgaveløsning. Langt de fleste steder foregår dokumentationsarbej-

det løbende mellem personalets øvrige arbejdsopgaver. Blandt de plejecentre som Anke-

styrelsen har interviewet er der ikke afsat tid til dokumentationsopgaven i det daglige ar-

bejde, medmindre der er tale om en særlig stor opgave som fx en række ophobede sager

eller implementeringen af nye systemer, som eksempelvis Det Fælles Medicinkort (FMK).

På alle plejecentrene er dokumentationsopgaverne IT-understøttet af et journalsystem

som eksempelvis ”Care” eller ”Avaleo”. Derudover er det forskelligt, hvordan centrene har

valgt at IT-understøtte dokumentationsopgaverne. Nogle plejecentre anvender iPads i de-

res daglige dokumentationspraksis, således at dokumentationen kan foretages samtidig

med eller i umiddelbar forlængelse af, at en dokumentationskrævende plejeopgave udfø-

res. På andre plejecentre arbejder man med stationære computere, som er placeret i en-

ten personalestuer eller i kontorer til formålet.

Generelt peges der på tværs af caseplejecentre og medarbejdergrupper på dokumentati-

on som en tidskrævende, men samtidig også nødvendig og værdifuld arbejdsopgave. På

en række centre peger medarbejderne på, at der ofte er uklarhed om plejecentrets doku-

mentationspraksis, herunder særligt hvor bagatelgrænsen går for, hvad der skal doku-

menteres. Et eksempel herpå kan være, hvorvidt en almindelig rift skal dokumenteres el-

ler hvor meget, der skal dokumenteres i forbindelse med et vagtskifte.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 5. Sundhedsfaglig behandling

Mange ældre på plejecentrene har et komplekst sygdomsbillede med mange forskellige

symptomer. Som det fremgår af kapitel 3 er cirka halvdelen af beboerne i en plejebolig di-

agnosticeret med en eller flere kroniske sygdomme. Medicinforbruget opgjort ved den

samlede definerede døgndosis er næsten dobbelt så høj for borgere over 65 år, som bor i

plejebolig i forhold til borgere i samme alder, der ikke bor i plejebolig. Hertil kommer, at

beboere i plejeboliger har en højere indlæggelseshyppighed i forhold til borgere, der ikke

bor i en plejebolig. Der er således behov for at sikre, at de rette kompetencer og faglig vi-

den er til stede i den kommunale sygepleje og behandling. Det gælder bl.a. i forhold til at

identificere tidlige tegn på sygdomme og sikre den nødvendige behandling i samarbejde

med den almen praktiserende læge og sygehusene.

Der er en særlig udfordring i forhold til personer med demens, idet disse gradvist mister

evnen til selv at tage vare på deres eget helbred. Derfor er der behov for, at personalet

har den rette viden og metoder til at vurdere deres sundhedstilstand. Den største gruppe

af personer med demens er ældre, og mange har eller er i risiko for at få andre sygdom-

me, men ofte har de svært ved at give udtryk for fysiske symptomer som fx smerter, delir,

inkontinens og forstoppelse. Det er derfor vigtigt, at personalet har fokus på tegn på

symptomer og sygdom i den daglige pleje og omsorg med henblik på at forebygge eller

hindre udviklingen af andre sygdomme, der kan true helbredet. Derudover er det vigtigt, at

have fokus på forebyggelse af fald, fejlernæring, dårlig tand- og mundhygiejne samt

søvnproblemer og døgnrytmeforstyrrelser.

Boks 5.1. Den ældre medicinske patient

Der er igangsat et arbejde med en handlingsplan for den ældre medicinske patient, som skal sik-

re en konkret og målrettet indsats mod bl.a. overbelægning på de medicinske sygehusafdelinger.

Samtidig skal handlingsplanen bidrage til bedre vilkår og mere sammenhængende forløb for pa-

tienterne fx i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset. Arbejdet er tilrettelagt i to faser. Første

fase er en akutpakke, som blev offentliggjort i februar 2016 og indeholder en række indsatser,

som skal nedbringe overbelægningen på sygehusene.

Et af initiativerne i akutpakken mod overbelægning er at udbrede erfaringerne fra projekt ”Sikkert

Patientflow”, som er afprøvet på 12 akutsygehuse. Et styrket samarbejde på tværs af sygehuset

giver en bedre planlægning af den enkelte patients samlede forløb, så patienterne kan blive ind-

lagt på de afdelinger, hvor der er plads, og at der sker et frivilligt udlån af personale til de travle-

ste afdelinger. Akutpakken rummer også penge til at ansætte flere læger og sygeplejersker ude

på afdelingerne og udvide åbningstider i eksempelvis ambulatorier.

I anden fase udarbejdes en mere langsigtet handlingsplan med fokus på bl.a. styrkede kompe-

tencer i kommuner og hos almen praktiserende læger. Den endelige handlingsplan for den ældre

medicinske patient forventes færdig i foråret 2016.

Finansloven for 2016 og Aftale om akutpakke mod overbelægning 2016

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

5.1. Hjemmesygeplejen

Hjemmesygeplejen spiller en central rolle i forhold til at sikre den rette sundhedsfaglige

behandling af borgere på plejecentre. Læger kan henvise borgere til den kommunale

hjemmesygepleje, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt for at imødekomme den or-

dinerede behandling, herunder lægemiddelbehandling.

Det er kommunens ansvar, at den kommunale hjemmesygepleje tilrettelægges således,

at de behov for hjemmesygepleje, der opstår i lokalsamfundet, kan imødekommes - uan-

set om kommunen yder hjemmesygepleje ved aftaler med private leverandører eller ved

egne ansatte.

Hjemmesygeplejen kan fx:



Udføre sygepleje, rehabilitering og palliativ pleje i forløb af forskellig varighed,

blandt andet til borgere med kroniske lidelser, alvorligt syge og døende.



Udføre lægeordinerede behandlingsopgaver



Observere patientens tilstand og effekten af sygepleje og behandling



Yde borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at

bevare og styrke den enkelte borgers og grupper af borgeres sundhed

Den kommunale hjemmesygepleje varetager typisk planlagte opgaver, som kan være bå-

de almene, det vil sige, at de kan varetages af det meste personale i hjemmesygeplejen,

og særlige, hvilket vil sige, at de kræver særlige

Boks 5.2. Tidlig opsporing af syg-

kompetencer hos personalet i hjemmesygeplejen.

domstegn hos ældre medicinske pa-

Typisk har kommunerne ansat hjemmesygeple-

tienter

jersker med særlige kompetencer inden for sår-

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2013

pleje og demens.

Der er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at

hjemmesygeplejen udføres af autoriserede syge-

plejersker og andre personalegrupper med de

nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Det er en afgørende forudsætning for kvaliteten i

opgavevaretagelsen og patientsikkerheden i

hjemmesygeplejen, at sundhedspersonalet har

de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at

løse opgaverne inden for hjemmesygeplejens

opgaveområde.

Derudover har de fleste kommuner inden for de

senere år oprettet akutfunktioner i hjemmesyge-

plejen, som er målrettet patienter med komplekse

pleje- og behandlingsbehov, fx efter behandling

på sygehus, og som kræver, at personalet kan

agere og træffe selvstændige beslutninger i en

uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Akutfunktio-

ner er organiseret forskelligt i de enkelte kommu-

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos

ældre medicinske patienter – værktøjer

til hverdagsobservationer,

som inde-

holder 1) værktøjer til hverdagsobser-

vationer hos borgeren, 2) værktøjer til

læring og refleksion i hjemmeplejen,

samt 3) værktøjer og tests til kvalifice-

ring af hverdagsobservationerne hos

borgeren. Værktøjerne tager udgangs-

punkt i Sundhedsstyrelsens opfattelse

af, at hjemmesygeplejen har en rolle i

forhold til at understøtte hjemmeplejen

og personalet på plejecentre ift. den

sundhedsfaglige udredning og behand-

ling af deres borgere/beboere. Værktø-

jerne skal understøtte at hjemmeple-

jen, hjemmesygeplejen samt persona-

let på plejecentrene reagerer på tidlige

tegn på sygdom. Derudover skal de

understøtter en mere kvalificeret dialog

med den alment praktiserende læge.

Find rapporten her:

Tidlig opsporing

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

ner, men oftest som udkørende teams, der leverer sygepleje i borgerens eget hjem, her-

under i plejebolig, og/eller som midlertidige døgnophold på en særlig kommunal enhed –

oftest i tilknytning til et plejecenter.

5.2. Medicinhåndtering

Hjælp til borgerne til imødekommelse af medicinsk behandling ordineret af lægen og

håndtering af medicin af hensyn til borgernes sikkerhed er en vigtig opgave for hjemme-

sygeplejen. Det gælder også borgere på plejecentre.

Det er lægerne, som har kompetencen til at ordinere medicin til borgerne. Lægemiddelor-

dinationen er et tilbud om behandling, som borgeren skal sige ja eller nej til på linje med

anden behandling.

En læge kan således henvise borgeren til den kommunale hjemmesygepleje, hvis lægen

vurderer, at det er nødvendigt for at imødekomme den ordinerede medicinbehandling,

herunder også i forhold til patientsikkerhedsmæssige overvejelser. Herefter vurderer og

fastlægger hjemmesygeplejen, hvordan borgeren skal tilbydes at modtage hjælp til sin

medicin.

Hjemmesygeplejens bistand til håndtering af medicin har til formål at sikre, at borgeren får

sin medicin i de rigtige doser på de rigtige tidspunkter, og dermed ikke kommer til at lide

skade/overlast grundet forkert eller mangelfuld anvendelse af medicin. Dette vedrører og-

så hjælp til håndtering af medicin, som der kan være vanskeligheder med at varetage

selv, fx øjendråber. Der kan dermed være flere årsager til, at en borger har behov for

hjælp til medicinen.

Sundhedspersoner skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke. I Sundheds-

styrelsens (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) vejledning om ordination og håndtering af

lægemidler

angives hvilke forhold, sundhedspersonalet bør iagttage og overveje i for-

hold til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Vejledningen har også som formål at sik-

re en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af medicin. I vejled-

ning om ordination og håndtering af lægemidler henvises til programmet Fælles Medicin

Kort (FMK). FMK indeholder oplysninger om aktuel lægemiddelbehandling og givne vac-

ciner for alle borgere. FMK benyttes i hele sundhedsvæsenet – på sygehuse, blandt prak-

tiserende læger og kommuner, hjemmesygeplejen. Oplysninger om borgerens aktuelle

lægemiddelbehandling betyder, at der haves et ens og opdateret billede af borgernes me-

dicinering, med henblik på at yde behandling og for håndtering af medicin. Dette giver en

bedre behandling og øget sikkerhed for borgerne.

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med medicinhåndtering på plejehjem m.v. Det fremgår af

Sundhedsstyrelsens landsrapport for tilsyn med plejehjem for 2014

, at der har været en

positiv udvikling inden for en række af tilsynets områder. Sundhedsstyrelsen gav dog fort-

Vejledning nr. 9079 af 12. februar 2015.

Sundhedsstyrelsen (2015)’Tilsyn med plejehjem – Landsrapport for 2014’

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

sat mange anmærkninger i forhold til medicinhåndtering og dokumentation i de sygepleje-

faglige optegnelser (journalføring), som er væsentlige for patientsikkerheden

Boks 5.3. Styrkelse af medicinhåndteringen

I 2014 blev projektet ”Patientsikker Kommune”, også kaldet ”I Sikre Hænder”, igangsat. I projek-

tet deltager 5 kommuner - Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Thisted og Viborg kommuner.

Formålet med projektet er at tilrettelægge arbejdsgange, som kan styrke behandlingen og pati-

entsikkerheden. Indsatsen i projektet har fokus på medicinhåndtering, forebyggelse af tryksår,

infektioner og andre utilsigtede hændelser og sker ved brug af eksisterende sundhedsfaglig vi-

den, men hvor denne viden integreres i de daglige rutiner for ydelse af hjælp og pleje til borger-

ne. Erfaringerne fra de fem kommuner, der deltager i projektet ”I Sikre Hænder”, viser, at en stor

andel af de utilsigtede hændelser, bl.a. i forhold til medicinering, kan undgås. Metoderne og de

opnåede erfaringer fra ”I Sikre Hænder” skal udbredes, så ikke kun få borgere får mere sikker

medicinhåndtering. De 5 deltagende kommuner i projektet er nu i gang med udbredelse i egen

kommune, fx til andre hjemmesygeplejedistrikter, plejebolig m.v. end de der har medvirket i pro-

jektet. Med satspuljeaftalen for 2016 er der afsat i alt 14 mio. kr. til udbredelse af erfaringerne fra

pilotprojektet ”I sikre hænder” til flere kommuner. Erfaringerne fra de fem kommuner, der delta-

ger i projektet, viser, at en stor andel af tryksår, medicineringsfejl, infektioner og andre utilsigtede

hændelser og skader, kan undgås ved, at den eksisterende viden tages i brug og integreres i de

daglige rutiner omkring borgerne.

Yderligere information om projektet kan findes her:

I sikre hænder

5.3. Samarbejdet med praktiserende læger og sygehus

Det forventes, at der fremover vil være flere borgere, der lever med en kronisk lidelse, og

som har regelmæssig kontakt flere sektorer i sundhedsvæsenet på samme tid. Det stiller

krav til sundhedsvæsenet om at sikre sammenhængende forløb for borgerne på tværs af

sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Der findes allerede en række redskaber,

som fx sundhedsaftalerne, der har til formål at understøtte et koordineret samarbejde mel-

lem kommunerne og sygehusene. I de næste to afsnit belyses plejecentrenes organise-

ring af samarbejdet med sygehusene og de alment praktiserende læger på baggrund af

Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse.

5.3.1. Samarbejde med praktiserende læger

Som led i Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem m.v. indgår det som et må-

lepunkt, om ledelsen har sikret, at der er en skriftlig instruks for samarbejdet med den be-

handlende læge.

Personalets samarbejde med beboernes praktiserende læger skal medvirke til at sikre

den rette sundhedsfaglige behandling af beboerne på plejecentre. Det gælder både i for-

hold beboernes generelle sundhedstilstand og eventuelle behandling samt medicinering.

Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse viser, at der i langt de fleste kommuner er

skriftlige retningslinjer for, hvordan personalet generelt skal samarbejde med den praktise-

rende læge. 85 pct. af kommunerne svarer, at de har skriftlige retningslinjer på alle pleje-

Sundhedsstyrelsens tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed i plejebolig gennemførte i 2014 i alt 719 plejeboligstilsyn

og indsamlede i alt 2.228 stikprøver, hovedsageligt hos beboere med komplekse plejebehov.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

centre, mens 9 pct. af kommunerne svarer, at de ikke har skriftlige retningslinjer for sam-

arbejdet med praktiserende læge på nogen af deres plejecentre, jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1.

Har kommunen på de enkelte plejecentre skriftlige retningslinjer for, hvordan personalet generelt skal samarbejde med praktiseren-

de læger? (Pct.)

Antal kommuner

Pct.

Ja, på alle

Ja, på mere end halvdelen

Ja, på mindre end halvdelen

Ja, på enkelte

På ingen plejecentre.

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 96 kommuner har besvaret spørgsmålet. Der kan være forskel på, om

de kommuner, der har selvejende og privatdrevne plejecentre, har indregnet disse i besvarelsen.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

De kommuner, der har angivet ikke at have skriftlige retningslinjer for samarbejdet med

praktiserende læge, har haft mulighed for at angive, hvad årsagen er. Begrundelserne er,

at samarbejdet er velfungerende, og at der derfor ikke vurderes at være et behov for

skriftlige retningslinjer.

5.3.1.1. Faste læger på plejecentre

Indførelse af fast tilknyttede praktiserende læger på plejecentre kan medvirke til at forbed-

re den sundhedsfaglige behandling af beboerne. I nedenstående tabel 5.2 fremgår kom-

munernes besvarelser af, i hvilket omfang der er tilknyttet en fast læge på de enkelte ple-

jecentre. Det skal bemærkes, at alle borgere er tilknyttet en praktiserende læge. Beboerne

på plejecenter er således allerede ved indflytningen tilknyttet en praktiserende læge, som

måske har kendt den ældre og dennes sygehistorie i længere tid.

Et pilotprojekt med syv plejecentre, hvor beboerne var tilmeldt en alment praktiserende

læge, der havde sin faste gang på plejecentrene, har vist positive resultater. En analyse

viste bl.a. en reduktion i forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og kortidsindlæg-

gelser for beboerne på de syv plejecentre med en fast tilknyttet læge i forhold til beboere

på øvrige plejecentre. Analysen viste desuden, at der på de syv plejecentre skete en re-

ducering i udskrivelse af den receptpligtige medicin, og at kontakten til lægevagten blev

reduceret. Læger, plejecentre og pårørende, der var involveret i projektet, gav udtryk for

at være yderst tilfredse med ordningen, ligesom der blev givet udtryk for, at samarbejdet

mellem lægerne og personalet var blevet forbedret

Weatherall, Cecilie Dohlmann, Heidi Hesselberg Lauritzen, Anne Toft Hansen og Tina Termansen (SFI:2014): Evaluering

af ”fast tilknyttede læger på plejecentre”

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Tabel 5.2.

I hvilket omfang er der tilknyttet en fast læge på de enkelte plejecentre? (Pct.)

Antal kommuner

Pct.

Ja, på alle

Ja, på mere end halvdelen

Ja, på mindre end halvdelen

Ja, på enkelte

På ingen plejecentre

I alt

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 96 kommuner har besvaret spørgsmålet. Det anta-

ges, at kommunernes besvarelser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privat-

drevne. Det kan dog være behæftet med en vis usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse op-lysninger

for selvejende og privatdrevne plejecentre.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

Størstedelen af kommunerne i Ankestyrelsens nationale spørgeskemaundersøgelse, sva-

rende til 90 pct., svarer, at de ikke har en fast tilknyttet læge på nogen af deres plejecen-

tre. 1 pct., svarende til én kommune, svarer, at de har en fast læge tilknyttet på samtlige

plejecentre, 1 pct. svarer, at de har det på mindre end halvdelen af deres plejecentre, og 8

pct. af kommunerne svarer, at de har det på enkelte af deres plejecentre.

I Ankestyrelsens nationale spørgeskemaundersøgelse har kommunerne haft mulighed for

at uddybe, hvorfor de enten har eller ikke har fast tilknyttede læger på deres plejecentre.

Kommunerne har forskellige begrundelser for, hvorfor de ikke har fast tilknyttede læger på

deres plejecentre. Det er udbredt, at kommunerne begrunder det med borgerens frie valg

og selvbestemmelse samt fordelen i, at lægen har et kendskab til patienten, som går forud

for vedkommendes indflytning på plejecenter. Andre er mere positivt stemt over for en så-

dan løsning, men er grundet forskellige årsager ikke kommet i gang. Dette kan være af

økonomiske årsager eller vanskeligheder med at indgå aftale med Praktiserende Lægers

Organisation (PLO), men en mere udbredt begrundelse ligger i rekrutteringsvanskelighe-

der.

Endelig er der også kommuner, der afventer erfaringer fra andre kommuner, før de vil

sætte et sådan samarbejde i gang. Blandt de kommuner, der har valgt at have fast tilknyt-

tede læger, uddyber en af kommunerne det på følgende måde:

Fasttilknyttede læger

Formålet var primært at reducere antallet af indlæggelser. Hertil ønskedes at;



reducere kontakten til lægevagten



forbedre medicinhåndtering



forbedre samarbejdet mellem personaler og læger



forbedre brugertilfredshed / skabe tryghed for de ældre”.

Medarbejder, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet 2016

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Boks 5.4. Landsdækkende ordning med læger på plejecentre

På baggrund af forsøgsprojektet med fast tilknyttede læger indføres en landsdækkende ordning

med faste læger på plejecentrene. Ordningen skal forbedre den sundhedsfaglige behandling af

beboere på plejecentre, fx reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og

korttidsindlæggelser samt forbedre medicinhåndteringen m.m. Ordningen indebærer, at beboere

på plejecentre bliver tilbudt en læge med relevant uddannelse (almen medicin, geriatri), som er

fast tilknyttet plejecentret. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en anden læge inden for

rammerne af reglerne om valg og skift af læge. Den fast tilknyttede læge varetager behandlingen

af den enkelte beboer.

Derudover er der afsat midler til at kommunerne i en indkøringsfase honorere de fasttilknyttede

læger for at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret, herunder fx råd-

givning ift. medicinhåndtering.

Satspuljeaftalen for 2016

5.3.2. Samarbejde med sygehus

Ankestyrelsen har spurgt kommunerne, om de har skriftlige retningslinjer for, hvordan

personalet generelt skal samarbejde med sygehuse. Det har langt de fleste kommuner,

idet 82 pct. af kommunerne svarer, at de har det på alle deres plejecentre, 2 pct. har sva-

ret, at de har det på mere end halvdelen, og 1 pct., svarende til én kommune, har svaret,

at de har det på enkelte plejecentre. 15 pct. af kommunerne har ikke skriftlige retningslin-

jer for samarbejdet med sygehuse på nogen af deres plejecentre.

Blandt de kommuner, der

ikke

har skriftlige retningslinjer for samarbejdet med sygehuse,

er der bred variation i begrundelserne for hvorfor. Flere af kommunerne begrunder det

med, at der ikke er behov for skriftlige retningslinjer, fordi samarbejdet allerede fungerer.

Tabel 5.3.

Har kommunen på de enkelte plejecentre skriftlige retningslinjer for, hvordan personalet generelt skal samarbejde

med sygehuse

Antal Kommuner

Pct.

Ja, på alle

Ja, på mere end halvdelen

Ja, på mindre end halvdelen

Ja, på enkelte

På ingen

I alt

100

Anm.:Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 96 kommuner har be-svaret spørgsmålet. Der kan

være forskel på, om de kommuner, der har selvejende og privatdrevne plejecentre, har indregnet disse i besvarelsen.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejehjemsområdet

Nogle begrunder det med, at sundhedsaftalerne tjener en sådan funktion

. En kommune

begrunder det med, at det er vanskeligt at udarbejde den slags retningslinjer, idet samar-

bejdet vedrører mange forskellige sygehusafdelinger og henvendelsestyper.

En sundhedsaftale er en lovpligtig aftale, der indgås mellem region og kommuner med henblik på at sikre sammenhæng i

patientforløb, der går på tværs af region og kommune.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Boks 5.5. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Som opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi for 2016 og aftalen om regionernes øko-

nomi for 2016 har regeringen nedsat et udvalg under Sundheds- og Ældreministeriet med delta-

gelse af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Social- og Indenrigsministeriet og

Finansministeriet. Udvalget skal komme med forslag, der skal understøtte, at behandlingen af

patientgrupper med forløb på tværs af sektorer sker sammenhængende, borgernært, omkost-

ningseffektivt og er af høj kvalitet. Herunder særligt for følgende patientgrupper:



Ældre medicinske patienter



Patienter med kroniske sygdomme



Patienter med psykiske lidelser, herunder dobbeltbelastede

Udvalget skal komme med forslag til en styrkelse af indsatsen på følgende områder:



Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor.



Rette kompetencer til rette opgaver



Ensartet kvalitet over hele landet



Bedre digital understøttelse og brug af data

Kommissorium for udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 2016

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 6. Personalets uddannelse

Ældre med behov for hjælp, pleje og omsorg skal mødes af et fagligt kvalificeret persona-

le, som har de rette kompetencer til at varetage plejen, omsorgen og behandlingen af be-

boerne. Det gælder ikke mindst for ældre med demens, hvor det er vigtigt, at personalet

har forudsætninger og viden til at sætte ind med den rette behandling og pleje for at imø-

dekomme de særlige behov, som ældre med demens har.

Dette kapitel beskriver personalet på plejecentrene, deres uddannelsesmæssige bag-

grund, efteruddannelse og fordelingen af medarbejdergrupper på landets plejecentre. Der

er tale om medarbejdere, der arbejder med opgaver direkte relateret til beboerne og ad-

gangen til sundhedsfaglige ressourcer i form af eksempelvis medicinske og sygeplejefag-

lige kompetencer. Både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er autoriserede

sundhedspersoner.

Fordelingen af medarbejdergrupper er baseret på oplysninger fra de enkelte kommuner i

Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse, og det bemærkes, at der kan være forskellige

måder at opgøre tallene på. Flere kommuner har i kommentarfeltet gjort opmærksom på,

at de ikke har været i stand til at trække de nøjagtige tal, hvorfor angivelserne i flere tilfæl-

de er baseret på et skøn. Ydermere kan der være forskellig praksis i forhold til, om kom-

munerne eksempelvis har inkluderet ledere, medarbejdere i fleksjob og timelønnede

medarbejdere i deres opgørelser over uddannelsesfordeling blandt medarbejdere.

6.1. Oversigt over uddannelsesfordelingen

Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse viser, at alle kommuner

har social- og

sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere ansat på deres plejecentre.

Langt de fleste af kommunerne (svarende til 94 pct.) har sygeplejersker ansat på pleje-

centre i kommunen, og godt halvdelen (svarende til 56 pct.) har fysioterapeuter ansat. So-

cialpædagoger og pædagoger er ansat på plejecentre i godt en tredjedel af kommunerne

(svarende til 36 pct.). Næsten 70 pct. af kommunerne oplyser endvidere, at de har ufag-

lært personale ansat på et eller flere af deres plejecentre, jf. tabel 6.1. Det bemærkes, at

der i opgørelsen ikke skelnes mellem, om kommunerne anvender de pågældende fag-

grupper på alle deres plejecentre eller blot på enkelte.

Der indgår i alt 94 kommunerne i oversigten

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Tabel 6.1.

Oversigt over uddannelsesfordelingen blandt medarbejdere på plejecentre på landsplan (Pct.)

Den pct.vise andel af kom-

muner, der oplyser, at den

pågældende faggruppe er

på plejecentre i kommunen

Sygeplejersker

Social- og sundhedsassistenter

Social- og sundhedshjælpere

Fysioterapeuter

Socialpædagoger/pædagoger

Køkkenpersonale, rengøringspersonale m.v.

Ikke-faglært personale

Elever og studerende

100

Den pct.vise andel af

kommuner, der oplyser,

at den pågældende fag-

gruppe ikke er på pleje-

centre i kommunen

Pct. i alt

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 94 kommuner indgår i tabellen. En kommune har ikke besvaret hele

spørgeskemaet. En kommune har ikke besvaret dette spørgsmål. En kommune har svaret, at sygeplejersker udgør 100 pct. af medarbejdere

på plejecentre i kommunen. Dette svar virker usandsynligt. Kommunens besvarelse er derfor taget ud. En kommune har svaret 0 i alle svarka-

tegorier. Denne besvarelse er ligeledes taget ud. Kommunernes pct.vise andele kan være afrundet. Kommunernes besvarelser er opgjort på

undersøgelsestidspunktet. Dvs.. 4. kvartal 2015. Den pct.vise andel af faggrupper kan være opgjort på ét eller flere plejecentre. Det antages,

at kommunernes besvarelser er baseret på en opgørelse af uddannelsesfordelingen på kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privat-

drevne. Det kan dog være behæftet med en vis usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse oplysninger for selvejende og

privatdrevne plejecentre.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

6.1.1. Social- og sundhedshjælpere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en erhvervsuddannelse med en varighed på 1

år og 7 måneder, inklusiv �½ års grundforløb. Adgangskravet til uddannelsen er et karak-

tergennemsnit på 02 i dansk og matematik ved prøverne i 9. eller 10. klasse, samt at ele-

ven er vurderet uddannelsesparat.

Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, som består af både skoleun-

dervisning og praktik. Det faglige indhold i uddannelsen tilrettelægges i vidt omfang af det

faglige udvalg, som er nedsat af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på området.

Det er det faglige udvalgs ansvar og opgave til enhver tid at vurdere uddannelsernes ind-

hold matcher arbejdsmarkedets behov.

Social- og sundshjælperen har kompetencer til at udføre pleje og rehabiliterende opgaver

i hjemmepleje, på plejecenter, i dagcenter/aktivitetscenter og lignende med henblik på at

vedligeholde og udvikle borgeren ressourcer. Social- og sundhedshjælperen arbejder in-

den for følgende kompetenceområder:



Borgerrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Personlig og praktisk hjælp

Omsorg og pleje

Aktivitet og rehabilitering

Kommunikation og dokumentation af observationer hos borgeren

Koordinering og administration

Social- og sundhedshjælpere arbejder med omsorgsopgaver, yder pleje og praktisk bi-

stand som fx sengeredning, personlig pleje og hygiejne, rengøring, indkøb og lignende.

Hertil kommer, at de har færdigheder i at observere og genkende symptomer på ændrede

trivsels- og sundhedstilstande. Social- og sundhedshjælperen skal kunne redegøre for og

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

dokumentere disse iagttagelser. Social- og sundhedshjælpere arbejder ud fra en sund-

hedsfremmende og sygdomsforebyggende tilgang til borgeren.

6.1.2. Andelen af social- og sundhedshjælpere på plejecentrene

Ifølge Ankestyrelsens undersøgelse svarer størstedelen af kommunerne, at social- og

sundhedshjælpere udgør over 30 pct. og op til 60 pct. af det samlede personale på deres

plejecentre. Nærmere bestemt angiver 34 pct. af kommunerne, at andelen af social- og

sundhedshjælpere udgør over 30 og op til 40 pct. af det samlede personale, 26 pct. angi-

ver, at social- og sundhedshjælpere udgør over 40 og op til 50 pct. af det samlede perso-

nale, og 21 pct. af kommunerne angiver, at de udgør over 50 og op til 60 pct. af det sam-

lede personale, jf. tabel 6.2. Der er således stor forskel på, hvor stor en andel social- og

sundhedshjælperne udgør af det samlede personale i kommunerne.

Tabel 6.2.

Den pct.vise andel af social- og sundhedshjælpere på plejecentre (Pct.)

Pct.vis andel social- og sundhedshjælpere

Antal kommuner

0 til 10

>10 til 20

>20 til 30

>30 til 40

>40 til 50

>50 til 60

>60 til 70

>70 til 80

I alt

Pct.

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 94 kommuner indgår i tabellen. En kommune har ikke besvaret hele

spørgeskemaet. En kommune har ikke besvaret dette spørgsmål. En kommune har svaret, at sygeplejersker udgør 100 pct. af medarbejdere

på plejecentre i kommunen. Dette svar virker usandsynligt, hvorfor kommunens besvarelse er taget ud. En kommune har svaret 0 i alle svar-

kategorier. Denne besvarelse er ligeledes taget ud. Kommunernes pct.vise andele kan være afrundet. Det antages, at kommunernes besva-

relser er baseret på en opgørelse af uddannelsesfordelingen på kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privatdrevne. Det kan dog

være behæftet med en vis usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse oplysninger for selvejende og privatdrevne pleje-

centre.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

6.1.3. Social- og sundhedsassistenter

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er specialet i social- og sundhedsuddannelsen

og bygger oven på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Uddannelsen har en varig-

hed på 1 år og 8 måneder. Efter gennemført uddannelse til social- og sundhedshjælper

(trin 1) kan man optages direkte på uddannelsen til social- og sundhedsassistent (trin 2).

Social- og sundhedsassistenter opnår kompetencer til som autoriserede sundhedsperso-

ner, at udføre sygepleje, rehabiliterende og genoptrænende opgaver på hospitaler, pleje-

hjem, hjemmepleje og i psykiatrien. Social- og sundhedsassistenten varetager medicin-

administration efter gældende lovgivning. Social- og sundhedsassistenten arbejder inden

for følgende kompetenceområder:



Borger og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Personlig hjælp og støtte til egenomsorg

Sygepleje

Rehabilitering

Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion

Koordinering og administration

Social- og sundhedsassistenten indgår i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde

omkring borger og patient og medvirker til at sikre et sammenhængende patient og bor-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

gerforløb. Social- og sundhedsassistentens arbejdsområde er at identificere og udføre sy-

geplejeopgaver, samt reagere på observerede ændringer i borger/patientens sygdomstil-

stand. Social- og sundhedsassistenten arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme

af de hyppigst forekommende sygdomme og funktionsnedsættelser hos borger og patient.

Gennem arbejdsmarkedsuddannelser har såvel social- og sundhedshjælpere som social-

og sundhedsassistenter mulighed for at efteruddanne og opkvalificere sig inde for pleje og

omsorgsarbejdet.

6.1.4. Andelen af social- og sundhedsassistenter på plejecentrene

Ifølge Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse svarer størstedelen af kommunerne, at

social- og sundhedsassistenter udgør over 20 og op til 40 pct. af personalet på deres ple-

jecentre. 45 pct. af kommunerne svarer, at social- og sundhedsassistenter udgør over 20

pct. og op til 30 pct. af personalet på alle kommunens plejecentre. 32 pct. af kommunerne

svarer, at social- og sundhedsassistenter udgør over 30 pct. og op til 40 pct. af plejecen-

terpersonalet på kommunens plejecentre. Der er således stor forskel på, hvor stor en an-

del social- og sundhedsassistenter udgør af det samlede personale i kommunerne.

Tabel 6.3.

Den pct.vise andel af social- og sundhedsassistenter på plejecentre (Pct.)

Pct.vis andel social- og sundhedsassistenter

Antal kommuner

0 til 10

>10 til 20

>20 til 30

>30 til 40

>40 til 50

I alt

Pct.

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 94 kommuner indgår i tabellen. En kommune har ikke besvaret hele

spørgeskemaet. En kommune har ikke besvaret dette spørgsmål. En kommune har svaret, at sygeplejersker udgør 100 pct. af medarbejdere på

plejecentre i kommunen. Dette svar virker usandsynligt. Kommunens besvarelse er derfor taget ud. En kommune har svaret 0 i alle svarkatego-

rier. Denne besvarelse er ligeledes taget ud. Kommunernes pct.vise andele kan være afrundet. Det antages, at kommunernes besvarelser er

baseret på en opgørelse af uddannelsesfordelingen på kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privatdrevne. Det kan dog være behæftet

med en vis usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse oplysninger for selvejende og privatdrevne plejecentre

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

6.1.5. Andelen af social- og sundhedshjælpere ift. social- og sund-

hedsassistenter

Social- og sundhedshjælpere udgør en større andel af det samlede personale i kommu-

nerne end social- og sundhedsassistenter. Hvor andelen af social- og sundhedsassisten-

ter udgør over 30 pct. af det samlede personale i 42 pct. af kommunerne, udgør social- og

sundhedshjælpere over 30 pct. i hele 89 pct. af kommunerne.

Flertallet af kommunerne angiver således, at personalesammensætningen fordeler sig

med en overvægt af social- og sundhedshjælpere sammenlignet med social- og sund-

hedsassistenter. Opgørelsen tager dog ikke højde for antallet af plejecentre i hver kom-

mune og dermed antallet af medarbejdere, og viser derfor ikke, hvilken medarbejdergrup-

pe der er størst antalsmæssigt. Den viser alene, hvor stor en andel kommunerne svarer,

at de to faggrupper hver især udgør af den samlede medarbejdergruppe.

Der er ligeledes en betydelig variation i fordelingen mellem social- og sundhedshjælpere

og social- og sundhedsassistenter på de 12 plejecentre, som Ankestyrelsen har inter-

viewet. Samtidig udgør social- og sundhedshjælpere også her en større andel af det sam-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

lede personale end social- og sundhedsassistenter. På et enkelt plejecenter er der en li-

gelig fordeling mellem de to faggrupper, på tre plejecentre er der flere social- og sund-

hedsassistenter end social- og sundhedshjælpere, og på otte plejecentre er der flere soci-

al- og sundhedshjælpere end social- og sundhedsassistenter. Samlet set er der ifølge de

tal, som de 12 plejecentre i caseundersøgelsen har angivet, 168 social- og sundhedsassi-

stenter på tværs af de 12 centre, mens der er 237 social- og sundhedshjælpere.

Der gives dog udtryk for et øget behov for de medicinske kompetencer, som social- og

sundhedsassistenter besidder. Mens social- og sundhedshjælpere er uddannet til at yde

praktisk hjælp, omsorg og pleje af ældre mennesker, indebærer uddannelsen som social-

og sundhedsassistent også sygeplejefaglige kompetencer og et fokus på personer med

diverse sygdomme, handicap og psykiatriske problemstillinger. Det øgede behov for soci-

al- og sundhedsassistenter kobles sammen med øgede krav om dokumentation og en

øget kompleksitet i beboernes helbredsproblematikker. I et af interviewene udtrykker en

centerleder det således:

Øget behov for assistentkompetencer

Det er meget plejekrævende beboere, vi har, fysisk og psykisk. De er komplekse, de har et kom-

plekst sygdomsbillede, og det, synes vi, gør, at der er brug for øgede kompetencer. Vi kan også

godt se, at det her med at blive indlagt på sygehuset, det er man ikke i så lang tid, som man var

for bare få år tilbage, og når man kommer hjem, er man ikke færdigbehandlet. Så er der en mas-

se ting, der skal tages hånd om.

Plejecenter, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

På to af plejecentrene, som har deltaget i caseundersøgelsen, betyder det, at der er truffet

en ledelsesmæssig beslutning om, at når social- og sundhedshjælpere fratræder, besæt-

tes stillingen med en social- og sundhedsassistent i det omfang, det er muligt. To steder

beretter ledelsen, at social- og sundhedshjælpere tilbydes orlov til efteruddannelse til so-

cial- og sundhedsassistenter. Der kan således, ifølge Ankestyrelsen, være en formodning

om, at fordelingen mellem de to faggrupper vil ændre sig over de kommende år.

Opskoling af social- og sundhedshjælpere

Vi har en målsætning, der hedder, at halvdelen af medarbejderstaben skal være assistentuddan-

net. Vi har en overvægt af social- og sundhedshjælpere, fordi det er svært at rekruttere social- og

sundhedsassistenter. Vi har rigtig meget fokus på at få de social- og sundhedshjælpere, vi har

ansat, til at videreuddanne sig, og vi giver dem orlov til at videreuddanne sig til social- og sund-

hedsassistenter.

Plejecenterleder, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

Langt de fleste steder er der en intention om at have assistentkompetencer til rådighed

under alle vagter, og langt de fleste steder berettes også, at dette lader sig gøre i praksis.

I aften- og weekendvagter kan der flere steder være tale om en flyverfunktion, hvor én as-

sistent dækker hele plejecentret.

6.1.6. Sygeplejersker

Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, som tager 3�½ år. Ad-

gangskravene til uddannelsen er en gymnasial eksamen eller fire specifikke enkeltfag og

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

erhvervserfaring eller social- og sundhedsuddannelsen og specifikke adgangskrav. Syge-

plejersker tilhører gruppen af autoriserede sundhedspersoner.

Efter afsluttet grundududdannelse er sygeplejerskerne kvalificeret til at udføre, formidle og

lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende

som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. Sygeplejerskerne fungerer selv-

stændigt med eget kompetenceområde og indgår i et tæt tværfagligt og tværprofessionelt

samarbejde med andet sundhedsfagligt personale. Sygeplejerskerne er nøglepersoner i

forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem regionens sygehuse, de private klinikker,

de praktiserende læger og kommunen. Hjemmesygeplejerskens kerneområder er at være

en væsentlig bidragsyder i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. De er om-

drejningspunktet i relation til borgere med komplekse og sammensatte behov, herunder at

understøtte og lede borgerforløb, så borgerne oplever sammenhæng og koordinering i de

leverede sygeplejefaglige indsatser.

Det er kommunalbestyrelserne, som har det overordnede ansvar for at sikre, at hjemme-

sygeplejen har de nødvendige uddannelsesmæssige- og ledelsesmæssige kvalifikationer,

så arbejdstilrettelæggelsen kan tilgodese patientsikkerheden. Ledelsen af hjemmesyge-

plejen har ansvaret for, at personalet har de fornødne kompetencer til at udføre sygeple-

jen, herunder at udføre de behandlingsopgaver som varetages efter henvisning fra lægen.

Der findes ikke en specialsygeplejerskeuddannelse, der udelukkende er målrettet opgaver

i hjemmesygeplejen, men der tilbydes en række diplomkurser både i sygepleje til specifik-

ke patientgrupper og i mere tværgående emner.

6.1.7. Andelen af sygeplejersker på plejecentrene

I den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er kommunerne blevet bedt om at angi-

ve, i hvilket omfang de har sygeplejersker på de enkelte plejecentre.

Langt de fleste kommuner har sygeplejersker på de enkelte plejecentre, jf. tabel 6.4. 84

pct. af kommunerne har sygeplejersker på alle plejecentre, mens 8 pct. svarer, at de har

på mere end halvdelen. 4 pct. af kommunerne angiver ikke at have sygeplejersker på no-

gen af deres plejecentre, og 3 pct. svarer, at de har på enkelte. Der kan dog være forskel-

lige tolkninger af spørgsmålet blandt kommunerne. Der kan være kommuner, som ude-

lukkende har svaret ift. sygeplejersker ansat af de enkelte plejecentre, mens der kan være

andre kommuner, som også har inkluderet sygeplejersker, der arbejder på tværs af kom-

munens plejecentre. Desuden kan der være kommuner, der i besvarelsen har inkluderet

plejecenterledelsen, som ikke sjældent har sygeplejefaglig baggrund.

Tabel 6.4.

I hvilket omfang er der sygeplejersker på de enkelte plejecentre (Pct.)

Antal kommuner

Pct.

Ja, på alle

Ja, på mere end halvdelen

Ja, på mindre end halvdelen

Ja, på enkelte

På ingen plejecentre

I alt

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 96 kommuner har besvaret spørgsmålet. Det antages, at kommuner-

nes besvarelser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privatdrevne. Det kan dog være behæftet

med en vis usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse oplysninger for selvejende og privatdrevne plejecentre

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Det, at der ikke er sygeplejersker ansat på de enkelte plejecentre, er ikke ensbetydende

med, at der ikke er sygeplejefaglige kompetencer tilknyttet plejecentrene. Kommunerne

har således også angivet, om de har sygeplejersker til at varetage sygeplejeydelser efter

§ 138 i sundhedsloven på plejecentre. 96 pct. af kommunerne angiver, at de har sygeple-

jersker til at varetage sygeplejerydelser efter § 138 i sundhedsloven på plejecentre, mens

4 pct. af kommunerne angiver, at de ikke har sygeplejersker til at varetage sygeplejeydel-

ser efter § 138 i sundhedsloven på deres plejecentre jf. tabel 6.5. Af disse 4 pct., svaren-

de til fire kommuner, har én af kommunerne uddybet sit svar med, at ”Opgaven varetages

af hjemmeplejen - med uddannede sygeplejersker”.

Det fremgår af Ankestyrelsens undersøgelse, at der i de resterende tre kommuner, der

har svaret nej uden at uddybe deres svar, kan være tale om, at de sygeplejefaglige ydel-

ser varetages af social- og sundhedsassistenter.

Tabel 6.45

Har kommunen sygeplejersker til at varetage sygeplejeydelser efter § 138 i sundhedsloven på plejecentre?

(Pct.)

Antal kommuner

Pct.

Nej

I alt

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 96 kommuner har besvaret spørgsmålet. Det anta-ges, at kommu-

nernes besvarelser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privatdrevne. Det kan dog være behæftet

med en vis usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse oplysninger for selvejende og privatdrevne plejecentre

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

Det fremgår af Ankestyrelsens caseundersøgelse af de 12 forskellige plejecentre, at langt

de fleste plejecentre har egne sygeplejersker ansat på selve plejecentret. Blandt de pleje-

centre, der har egen sygeplejerske, varierer antallet af sygeplejersker betydeligt. Flere

steder har man én sygeplejerske tilknyttet (udover plejecenterlederen, som flere steder

har sygeplejefaglig baggrund), mens man et enkelt sted har ti sygeplejersker. Et center

har sin egen sygeplejerske kombineret med, at der kommer en sygeplejerske fra et andet

plejecenter en dag om ugen.

En udbredt organiseringsform på de plejecentre, der har egen sygeplejerske, er, at syge-

plejersken/sygeplejerskerne arbejder på hverdagsdagvagter, mens man i øvrige tidsrum

trækker på udkørende sygeplejersker ved behov. Det er dog ikke alle steder, at der er mu-

lighed for at tilkalde sygeplejerske døgnet rundt. Andre steder er der en ansvarshavende

sygeplejerske til hele plejecentret i aftentimerne.

På to af plejecentrene har man ikke egen sygeplejerske, men trækker i stedet på en sy-

geplejerske, der er ansat i kommunen til at dække flere plejecentre. På det ene af disse

plejecentre er der tilknyttet en fast sygplejerske i dagtimerne, som er ansat i kommunen.

Sygeplejersken kommer tre gange ugentligt, og kan derudover tilkaldes ved akut behov.

På et andet plejecenter er der ligeledes en fast tilknyttet sygeplejerske, men her kommer

sygeplejersken én gang ugentligt. Dette plejecenter har med sine 24 pladser halvt så

mange pladser som det andet plejecenter, der har 50 pladser.

I henhold til sundhedslovens § 138 er kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

6.1.8. Elever og studerende

Ankestyrelsens spørgeskema undersøgelse viser, at elever og studerende i langt største-

delen af kommunerne (90 pct.) udgør op til 10 pct. af den samlede personalesammen-

sætning. I seks pct. af kommunerne udgør elever og studerende mere end 10 og op til 15

pct. I tre pct. af kommunerne udgør denne medarbejdergruppe mere end 15 og op til 25

pct. af den samlede personalesammensætning. Endeligt viser tabel 6.6., at 23 pct. af

kommunerne ikke gør brug af elever og studerende på deres plejecentre. Dette er dog ik-

ke et udtryk for, at en fjerdedel af kommunerne ikke har elever og studerende på deres

plejecentre. Besvarelserne skal ses i lyset af, at flere kommuner kan have besvaret

spørgsmålet ud fra den andel af medarbejdere, som indgår som årsværk i pleje- og om-

sorgsopgaven, hvilke elever og studerende normalt ikke gør.

Tabel 6.6.

Den pct.vise andel elever og studerende på plejecentre (Pct.)

Pct.vis andel elever og studerende

Antal kommuner

>0 til 5

>5 til 10

>10 til 15

>15 til 20

>20 til 25

I alt

Pct.

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 94 kommuner indgår i tabellen. En kommune har ikke besvaret hele

spørgeskemaet. En kommune har ikke besvaret dette spørgsmål. En kommune har svaret, at sygeplejersker udgør 100 pct. af medarbejdere

på plejecentre i kommunen. Dette svar virker usandsynligt. Kommunens besvarelse er derfor taget ud. En kommune har svaret 0 i alle svar-

kategorier. Denne besvarelse er ligeledes taget ud. Kommunernes pct.vise andele kan være afrundet. Det antages, at kommunernes besva-

relser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privatdrevne. Det kan dog være behæftet med en vis

usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse oplysninger for selvejende og privatdrevne plejecentre

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

6.1.9. Ufaglært personale

Knap en tredjedel af kommunerne (32 pct.) har ikke ufaglærte ansat på deres plejecentre,

mens ufaglært personale udgør over nul og op til fem pct. af plejecenterpersonalet i godt

en tredjedel (37 pct.) af kommunerne. I 26 pct. af kommunerne udgør ufaglært personale

over fem og op til ti pct. af personalet på plejecentrene, mens de i fem pct. af kommuner-

ne udgør mere end ti pct. af det samlede personale på plejecentrene. Heraf udgør ufag-

lært personale 25 pct. af personalet på kommunens plejecentre i en enkelt kommune, jf.

tabel 6.7.

Tabel 6.7

Den pct.vise fordeling af ikke-faglært personale på plejecentre (Pct.)

Pct.vis andel ikke-fagligt personale

Antal kommuner

>0 til 5

>5 til 10

>10 til 15

>15 til 20

>20 til 25

I alt

Pct.

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 94 kommuner indgår i tabellen. En kommune har ikke besvaret hele

spørgeskemaet. En kommune har ikke besvaret dette spørgsmål. En kommune har svaret, at sygeplejersker udgør 100 pct. af medarbejdere

på plejecentre i kommunen. Dette svar virker usandsynligt. Kommunens besvarelse er derfor taget ud. En kommune har svaret 0 i alle svar-

kategorier. Denne besvarelse er ligeledes taget ud. Kommunernes pct.vise andele kan være afrundet. Det antages, at kommunernes besva-

relser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privatdrevne. Det kan dog være behæftet med en vis

usikkerhed, om der er kommuner, der også har adgang til disse oplysninger for selvejende og privatdrevne plejecentre.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

I forbindelse med opgørelsen af ufaglærte medarbejdere er det vigtigt at være opmærk-

som på, at kommunerne har haft forskellig praksis i opgørelsen af fordelingen. I nogle

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

kommuner har man indregnet timelønnet personale og vikarer, mens man i andre kom-

muner har taget udgangspunkt i fastansat personale. Dette har betydning for omfanget af

ufaglært personale, idet andelen af ufaglært personale i en del kommuner øges, når ikke-

fastansat personale medregnes.

6.2. Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Som en del af Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse er kommunerne blevet spurgt til

deres praksis i forhold til efteruddannelse af personalet på plejecentrene.

Undersøgelsen viser, at de fleste af kommunerne (78 pct.) har specielt tilrettelagt under-

visning for alle nyansatte medarbejdere på deres plejecentre. Kun godt en tredjedel af

kommunerne har skriftlige retningslinjer for efteruddannelse af medarbejderne på deres

plejecentre. De fleste kommuner (85 pct.) har dog særligt prioriterede områder for efter-

uddannelsesforløb for medarbejdere på deres plejecentre. De prioriterede områder omfat-

ter en lang række temaer, hvoraf en del af disse er gennemgående for en stor del af

kommunerne. De særligt gennemgående temaer er:



Demens

Rehabilitering

Medicinhåndtering

Dokumentation

Forflytning

Kost og ernæring

Tidlig opsporing af sygdom

De 12 plejecentre, som indgår i Ankestyrelsens caseundersøgelse, bekræfter, at de har

haft fokus på de samme gennemgående temaer som på landsplan i forbindelse med de-

res kompetenceudvikling og efteruddannelse de seneste to år. Derudover er palliation

forholdsvis fremtrædende tema hos case plejecentrene, idet tre af de 12 plejecentre har

angivet dette som et kompetenceudviklingstema i 2014.

Her kan både være tale om ekstern undervisning, hvor udefrakommende forestår under-

visningen, eller intern undervisning, hvor personer ansat på plejecentret eller konsulenter i

kommunen forestår undervisningen.

I overensstemmelse med den nationale spørgeskemaundersøgelse er især demens et

fremtrædende kompetenceudviklingstema hos caseplejecentrene, idet syv ud af de 12

plejecentre angiver at have haft dette som kompetenceudviklingsmæssigt fokus inden for

de seneste år. Dette skal ifølge Ankestyrelsen ses i sammenhæng med, at der gennem-

gående berettes om en tiltagende mere kompleks beboergruppe, hvor flere og flere bebo-

ere lider af demens.

Palliation som begreb henviser til en pallitativ indsats. En palliativ indsats har til hensigt at fremme livskvalitet for alvorligt

syge og døende personer og deres pårørende.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Demens

”Demens har været et kompetenceudviklingsmæssigt fokus. Før var der mange beboere, der gik

deres vej, og der var meget uro og larm på gangene. Nu er der meget mere ro, selvom centret

har fået flere demente beboere. Det tror jeg er i og med, at vi er blevet fagligt dygtigere, at vi har

været på de kurser, vi har, og at vi har fået egen sygeplejerske, som er meget inde over medici-

nen og gør, hvad hun kan for at skabe ro for beboerne. Vi er blevet bedre til at læse beboernes

signaler og kropssprog. Tidligere benyttede vi os af en demenskoordinator. Det gør vi ikke længe-

re, for nu kan vi klare det selv”.

Medarbejder, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

På samtlige af de 12 besøgte plejecentre angives, at enten alle eller de fleste af de med-

arbejdere, der deltager i plejen, har været på kursus, temadag eller efteruddannelse i

2014. Ofte foregår kompetenceudviklingen af hele personalegruppen på én gang eller ved

at sende flere medarbejdere ad gangen på kursus med henblik på efterfølgende videns-

deling.

Fire af de interviewede plejecentre bruger nøglepersoner eller ressourcepersoner. Her er

tale om medarbejdere med særlig viden om et bestemt tema, som de er ansvarlige for at

vidensdele med resten af personalegruppen. Et sted har de nøglepersoner inden for alle

de temaer, som centret har særlig fokus på, mens der på de resterende tre plejecentre er

nøglepersoner specifikt på demensområdet. Nogle steder benyttes disse nøglepersoner

aktivt i forhold til vidensdeling, mens de et sted snarere har karakter af medarbejdere med

særlig uddannelse inden for området.

Nøglepersoner på demensområdet

”Vores leder på demensområdet udarbejdede for tre år siden en demensstrategi sammen med

ledelsen. Vi havde i et par år arbejdet med en Task force fra demensenheden, bestående af spe-

cielt uddannet personale, som kunne komme ud og hjælpe os med de svære situationer. Men det

gjorde jo, at demensenhederne manglede disse medarbejderes kompetencer hos sig selv, så vi

havde brug for at få den viden bredt ud på flere personer. Derfor blev der lavet en demensstrate-

gi og lagt en plan for, hvor mange enheder der hver især skulle sende hvor mange personer af-

sted, sådan at hver enhed har X antal personer, der har en særlig viden om demens. For vores

vedkommende endte vi på syv eller otte personer, og vi har den syvende afsted på kursus nu.

Det er et AMU-kursus på 21 dage suppleret med tre dages undervisning omkring Tom Kitwood.

De bliver undervist af demenskonsulent, som vi har købt til den opgave. Og så indgår de i et net-

værk sammen med Task forcen. Task forcen kommer ud på plejecentret en gang om måneden

og arbejder med ressourcepersonerne her om, hvad er det for nogle borgere, vi har udfordringer

med. Task forcen kommer med andre briller og tilbyder faglig sparring på en anden måde. Når de

er her, indgår de i plejen omkring de borgere, der har de her udfordringer, så de får ”hands on”

på udfordringerne. Ordningen har gjort, at personalet næsten er blevet selvløsende i forhold til

disse problemstillinger”.

Plejecenterleder, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 7. Normering og vikardækning

7.1. Bemandingen

Ifølge Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet, har det ikke været muligt at fore-

tage en valid opgørelse af den gennemsnitlige personalenormering på landets plejecentre

via den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Dette skyldes ifølge Ankestyrelsen

blandt andet, at praksis ikke arbejder med en ensartet definition af, hvilke arbejdsopgaver

og hvilke medarbejdergrupper som indgår i et plejecenters normering, samt at normerin-

gen varierer alt afhængig af, hvilket tidspunkt på døgnet der er tale om. Hertil kommer, at

plejecentrene er organiseret vidt forskelligt, hvad angår personalesammensætning, møde-

tidspunkter og opgaveløsning.

Blandt landets plejecentre er der ikke en ensartet praksis for, hvilke arbejdsopgaver der

indregnes i opgørelsen. På nogle plejecentre er det eksempelvis alene pleje- og om-

sorgsopgaven, som indgår i normeringsopgørelsen, mens praktisk arbejde som eksem-

pelvis redning af senge, forberedelse af måltider, brygning af kaffe, rengøring og tøjvask

m.v. indregnes andre steder. Hertil kommer, at landets plejecentre organiserer deres op-

gaveløsning forskelligt, hvilket udmønter sig i, at der er forskel på, hvilke opgaver som er

indeholdt i plejepersonalets arbejde på de enkelte plejecentre.

Disse forhold indebærer, at man ifølge Ankestyrelsen ikke uden videre kan sammenligne

normeringen på tværs af landets plejecentre. Ankestyrelsen har i stedet forsøgt at belyse

normeringen via caseundersøgelsen. Dette skyldes ifølge Ankestyrelsen, at man her har

mulighed for at undersøge og beskrive de underliggende forhold og præmisser, der ligger

til grund for normeringen på det enkelte plejecenter.

Som et led i de 12 case besøg har de deltagende plejecentre besvaret en række faktuelle

spørgsmål vedrørende deres plejecenter forud for de gennemførte interviews (se metode-

kapitlet i Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet for uddybning). I den forbindel-

se har de angivet deres gennemsnitsnormering på de forskellige vagttyper. Normeringen

er i denne sammenhæng blevet opgjort som det gennemsnitlige antal beboere pr. pleje-

personale

Plejecentrenes normeringsopgørelser er baseret på et skøn, som er blevet kvalitetssikret

gennem Ankestyrelsens interview på case plejecentrene samt en høring i kommunerne.

Der er således alene tale om 12 plejecentres normeringsangivelser, hvorfor disse ikke kan

anskues som repræsentative for alle landets plejecentre. Angivelserne har til formål at ek-

semplificere, hvordan en normering kan tage sig ud i praksis samt synliggøre kompleksite-

ten ved denne opgørelsesmetode.

Nedenfor fremgår Ankestyrelsens beskrivelse af de 12 case plejecentres gennemsnitlige

normeringer samt hvilke forhold, som har betydning for de enkelte centres normering. Der

Elever og studerende indgår ikke heri.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

henvises til bilag 2 i Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet for en beskrivelse af

antallet af personale på de enkelte plejecentre fordelt på de forskellige vagter.

7.2. Vagttyper og mødetidspunkter

Samtlige plejecentre organiserer deres bemanding ud fra et treholdsskift bestående af en

dagvagtsbemanding, en aftenvagtsbemanding samt en nattevagtsbemanding. Som ud-

gangspunkt forløber en dagvagt i tidsrummet kl. 07-15, en aftenvagt i tidsrummet kl. 15-

23, mens en nattevagt forløber i tidsrummet kl. 23-07. Disse tidspunkter udgør dog flere

steder kun rammen for det formelle vagtskifte, idet flere medarbejdere møder fleksibelt ind

i forhold til disse tidspunkter.

Det kan for en dagvagt eksempelvis udmønte sig i, at den første medarbejder møder ind

allerede kl. 06 eller 06.30, mens de resterende medarbejdere møder kl. 07. Enkelte steder

ses også eksempler på, at nogle medarbejdere møder senere ind end kl. 07, eksempelvis

kl. 07.30 eller 08.00. Tilsvarende skal dagsvagtens afslutning kl. 15 også kun ses som et

vejledende tidspunkt, da flere medarbejdere som udgangspunkt har tidligere fri, enten for-

di de er mødt tidligere ind end kl. 07, eller fordi de er deltidsansatte og derved har kortere

arbejdsdage. Samme fleksibilitet i forhold til mødetidspunkt gælder for aftenvagten, hvor

flere af case plejecentrene har en eller flere medarbejdere, som møder ind før kl. 15, og

som har tilsvarende tidligere fri end kl. 23. Dette forholder sig dog anderledes for natte-

vagtsbemandingen, hvor mødetidspunktet fra kl. 23-07 som udgangspunkt er fast, med-

mindre særlige forhold taler for andet. Det kan eksempelvis være i tilfælde af beman-

dingsudfordringer på aftenvagten eller et planlagt sygehusbesøg blandt en af beboerne

tidligt næste morgen.

Denne fleksibilitet i forhold til mødetidspunkter og antallet af medarbejdere på hver enkelt

vagttype medfører store udfordringer for plejecentrene i forhold til at opgøre deres norme-

ring. Plejecentrene har derfor alene haft mulighed for at opgøre deres normering som et

gennemsnit for de forskellige vagttyper, hvilket præsenteres i det følgende afsnit.

7.2.1. Gennemsnitlig normering

Normeringen afhænger først og fremmest af, hvilket tidspunkt på døgnet der er tale om.

Der er nemlig forskel på normeringen afhængigt af, om der er tale om en dagvagt, en af-

tenvagt eller en nattevagt. Som tidligere nævnt er de deltagende plejecentre, som et led i

caseundersøgelsen, blevet bedt om at angive deres normering for de forskellige vagtty-

per. Normeringerne er opgjort på baggrund af plejecentrenes egne normeringsangivelser

for hver af vagttyperne. Normeringen er blevet angivet som det gennemsnitlige antal be-

boere pr. plejepersonale på en given vagttype

. Gennemsnittet er udregnet på baggrund

af 11 af de 12 deltagende case plejecentre. Det skyldes, at et af de deltagende plejecen-

tre ikke havde mulighed for at opgøre deres normering på denne vis. Normeringen for

hvert af de deltagende plejecentre fremgår af bilag 2 i Ankestyrelsens kortlægning af Ple-

jeboligområdet.

Elever og studerende indgår ikke heri.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

7.2.2. Dagvagter

På dagvagter i hverdage er der i gennemsnit 3,4 beboere pr. medarbejder på de 11 pleje-

centre, der indgår i opgørelsen. Disse fordeler sig med 2,3 beboere pr. medarbejder som

den højeste normering og 4,3 beboere pr. medarbejder som den laveste normering. På

tværs af de 11 plejecentre tegner der sig et billede af, at normeringen er højest på dag-

vagter i hverdage. Dette skal ses i lyset af, at der er mange ekstra arbejdsopgaver, som

kun kan løses i dette tidsrum, som eksempelvis kontakt med beboernes læger, tandlæger

eller fodterapeuter m.v. Hertil kommer, at tidsrummet mellem kl. 07 og 15 indebærer en

række faste døgnrutiner som eksempelvis morgenvækning og morgenmad samt frokost

og middagslur, som foregår i samme tidsrum for samtlige af plejecentrenes beboere og

derved udgør arbejdsopgaver med en særlig spidsbelastning for personalet.

På dagvagter i weekender er normeringen i gennemsnit lavere sammenlignet med dag-

vagter på hverdage. I weekender er der således i gennemsnit 4,5 beboere pr. medarbej-

der på de 11 plejecentre, der indgår i opgørelsen. Disse fordeler sig med 2,4 beboere pr.

medarbejder som den højeste normering og 6,3 beboere pr. medarbejder som den lave-

ste normering. Spændet mellem højeste og laveste normering dækker over, at enkelte

plejecentre arbejder med den samme normering på såvel dagvagter på hverdage som i

weekender, mens langt størstedelen af plejecentrene har en lavere bemanding i weeken-

derne, da der som udgangspunkt er færre aktiviteter her.

7.2.3. Aftenvagter

Normeringen er lavere på aftenvagter sammenlignet med hverdagsdagvagter. Dette gør

sig gældende for både aftenvagter på hverdage samt aftenvagter i weekender, som på

tværs af de 11 plejecentre angives til at være ens. På aftenvagter er der i gennemsnit 6,7

beboere pr. medarbejder på de pågældende plejecentre. Disse fordeler sig med 3,4 be-

boere pr. medarbejder som den højeste normering og 9,1 beboere pr. medarbejder som

den laveste normering. Ifølge Ankestyrelsens undersøgelse skal dette ses i lyset af, at der

ikke er lige så mange faste arbejdsopgaver om aftenen sammenlignet med dagvagten.

Der er eksempelvis kun et enkelt måltid at forberede sammenlignet med dagvagtens to

måltider, og herudover foregår aktiviteter som rengøring af beboernes boliger og bade af

beboerne sjældent i aftentimerne. Plejecentrene forklarer, at det er forhold som disse, der

tillader en mindre bemanding om aftenen.

7.2.4. Nattevagter

På nattevagterne er der de største forskelle at spore blandt de 11 plejecentre i forhold til

normeringen. I gennemsnit er der 24,2 beboere pr. medarbejder, men der er et meget

bredt spænd for normeringen på denne type vagter. Normeringen varierer således fra 18

beboere pr. medarbejder og op til 35 beboere pr. medarbejder. På plejecentret med 35

beboere pr. medarbejder kan der indkaldes en afløser i perioder, hvor der er mange be-

boere, der er længe oppe. Den store spredning skal ifølge Ankestyrelsen bl.a. ses i lyset

af, at de deltagende plejecentre har meget forskelligartede fysiske rammer. På nogle ple-

jecentre er samtlige beboere samlet under et tag, hvorved nattevagten kan have overblik-

ket over mange beboere. På andre plejecentre er faciliteterne mere opdelte. Et eksempel

herpå kan være, at plejecentret har en hovedbygning samt flere omkringliggende huse,

hvilke kan være svære at overskue for en enkelt medarbejder. De fysiske rammer kan så-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

ledes i større eller mindre grad forudsætte en vis minimumsbemanding om natten, for at

personalet har mulighed for at have overblikket over samtlige beboere.

Trods det store spænd i bemandingen på nattevagter gives der på stort set alle case ple-

jecentrene udtryk for, at bemandingen i dette tidsrum betragtes som passende. Dette bli-

ver blandt andet begrundet med, at ressourcerne er bedre brugt på at have en højere be-

manding på henholdsvis dagvagter og aftenvagter, hvor der er mere aktivitet og travlhed.

Flere plejecentre har dog valgt at organisere sig på den måde, at de sætter en ekstra

medarbejder på om natten for at kunne håndtere, at der opstår ekstraordinære situationer,

der kræver en højere bemanding. Det kan eksempelvis være i tilfælde af, at en beboer

falder, eller en beboer med demens går fra plejecentret eller lignende. De plejecentre,

som arbejder med en højere bemanding om natten, flytter en række arbejdsopgaver til

dette tidsrum med henblik på at udnytte tiden bedst muligt. Af eksempler på arbejdsopga-

ver, som flere steder løses om natten, er tøjvask og rengøring på fællesarealer.

7.3. Forhold af væsentlig betydning for normeringen

Ovenstående normeringsangivelser, angivet som det gennemsnitlige antal beboere pr.

plejepersonale, giver et billede af, hvor meget personale der er til rådighed på hvilke tids-

punkter af dagen. Ifølge Ankestyrelsen er der ikke en direkte sammenhæng mellem nor-

meringsangivelserne og hvor mange personalemæssige ressourcer, der er til rådighed til

de borgernære plejeopgaver på det enkelte plejecenter.

Dette skyldes blandt andet, at normeringsangivelsen ikke tager højde for plejetyngde eller

antallet af ledige pladser på de enkelte plejecentre. Hertil kommer, at der er forskel på,

hvilke arbejdsopgaver plejepersonalet skal varetage i deres daglige arbejde, og som der-

med er omfattet af plejecentrenes normeringsangivelse. På nogle plejecentre løser pleje-

personalet alene borgernære pleje- og omsorgsopgaver, mens plejepersonalet på andre

plejecentre også varetager en række praktiske arbejdsopgaver som eksempelvis madlav-

ning, rengøring og tøjvask. Normeringsangivelsen skal derfor også ses i lyset af, hvilke

arbejdsopgaver plejepersonalet skal varetage i deres daglige arbejde på de enkelte pleje-

centre. Disse forhold vil blive udfoldet i de kommende afsnit.

7.3.1. Madproduktionen

Et forhold, som er af væsentlig betydning for normeringen, er, om der blandt plejeperso-

nalet skal afsættes ressourcer til madproduktion i løbet af dagen eller ej. Blandt de 12 ca-

se plejecentre er det meget forskelligt, hvor madproduktionen foregår.

På de plejecentre, hvor de tilbereder maden selv, har de som oftest køkkenpersonale an-

sat til at varetage denne opgave, mens dette typisk ikke er tilfældet på de plejecentre,

hvor man får leveret maden udefra. Disse forskelle betyder samtidig også, at der er stor

forskel på, hvor meget tid plejepersonalet skal afse til denne arbejdsopgave i løbet af da-

gen, og dermed hvordan normeringen skal anskues.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

7.3.2. Plejecentre med køkkenpersonale

Blandt de 12 deltagende plejecentre har otte plejecentre egen køkkenproduktion med til-

hørende køkkenpersonale. På disse plejecentre varetager køkkenpersonalet størstedelen

af arbejdet knyttet til dagens tre måltider. Dette betyder, at køkkenpersonalet først og

fremmest har til opgave at fremstille dagens varme måltid og herudover forberede de øv-

rige. Forberedelsen af morgenmad kan eksempelvis udmønte sig i, at køkkenpersonalet

bager brød og laver eksempelvis øllebrød, mens forberedelsen af dagens kolde måltid

kan udmønte sig i at skære pålæg og brød, så plejepersonalet blot skal anrette dette. For

en nærmere beskrivelse af, i hvilken grad maden produceres centralt, lokalt eller som

halvfabrikata på de 12 plejecentre henvises til punkt 4.5 i kapitel 4 om madproduktionen.

Nogle af plejecentrene med egne køkkenproduktioner har, udover plejecentrets egne be-

boere, også spisende gæster udefra. Dette kan være ældre borgere, som benytter sig af

et tilknyttet dagcenter og køber frokost på plejecentret i den forbindelse, eller der kan væ-

re tale om ældre borger som ikke bor i plejebolig, som er blevet visiteret til at få måltider

fra plejecentrets køkken. Et eksempel på denne organisering fremgår af bilag 2 case nr. 9

i Ankestyrelsens kortlægning af Plejeboligområdet. Plejecentret har 70 beboere, som cen-

trets køkkenpersonale fremstiller alle dagens måltider til. Herudover kan borgere udefra

blive visiteret til at komme at spise. Plejecentret serverer varm mad til frokost samt rug-

brød og en lun ret til aften. Al mad laves fra bunden og er herudover økologisk. Køkken-

personalet består af fem medarbejdere i køkkenet, hvilket blandt andet indbefatter en

køkkenleder og en souschef. Alle fem medarbejdere er ansat i stillinger på mellem 32 og

37 timer ugentligt. På dette plejecenter skal plejepersonalet således ikke afsætte tid og

ressourcer til hverken forberedelse og produktion eller oprydning og opvask i forbindelse

med dagens måltider. Plejepersonalet har kun til opgave at servere maden og assistere

de beboere, som har behov for hjælp i forbindelse med spisesituationen. Madlavning er

således ikke en del af plejepersonalets daglige arbejdsopgaver.

7.3.3. Plejecentre uden køkkenpersonale

En udbredt model blandt de deltagende plejecentre uden eget køkken er, at de får dagens

varme måltid leveret udefra. Måltidet bliver herefter varmet op. De øvrige måltider i løbet

af dagen står plejepersonalet som oftest for tilberedningen af. Et eksempel på denne or-

ganisering fremgår af bilag 2 case nr. 10 i Ankestyrelsens kortlægning af Plejeboligområ-

det. Her får plejecentret leveret mad fra kommunens fælleskøkken to gange ugentligt. Her

serveres varm mad til aften og pålægsmadder til frokost. På dette plejecenter varetager

plejepersonalet tilberedningen og servering af alle måltider. Dette betyder eksempelvis, at

der går en medarbejder fra til at forberede morgenmad, mens de resterende medarbejde-

re hjælper beboere op. Madlavning er således en stor del af plejepersonalets daglige ar-

bejdsopgaver.

Normeringen hænger således sammen med plejepersonalets andel i tilberedningen og

oprydningen i forbindelse med plejecentrenes måltider. På plejecentre med egne køkke-

ner og tilhørende køkkenpersonale vil plejepersonalet ikke skulle afse lige så meget tid til

madproduktion som på plejecentre, hvor man ikke har eget køkkenpersonale til at vareta-

ge denne arbejdsopgave.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

7.3.4. Rengøring og tøjvask

Et andet forhold, som er af betydning for normeringen, er, om der blandt plejepersonalet

skal afsættes ressourcer til rengøring og tøjvask i løbet af dagen eller ej.

Ligesom hvad angår madlavning, er der variation i, hvordan de deltagende plejecentre or-

ganiserer rengøringen på deres plejecenter. Nogle af centrene benytter sig af eksterne

rengøringsfirmaer, mens andre har eget rengøringspersonale ansat. Hos nogle indgår

rengøring som en del af plejepersonales faste arbejdsopgaver, mens det andre steder er

en del af viceværtsfunktionen. Hertil kommer, at mange af plejecentrene gør brug af flere

forskellige løsningsmodeller på samme tid.

7.3.5. Plejecentre, hvor rengøringspersonalet varetager alt rengøring

En udbredt model er, at plejecentrene benytter sig af rengøringspersonale til at varetage

al rengøringen på plejecentret, herunder både på fællesarealer og i beboernes private bo-

liger. Det betyder, at plejepersonalet på disse plejecentre ikke skal afsætte tid til denne

arbejdsopgave i deres daglige opgaveløsning, og i stedet kan bruge tiden på mere bor-

gernære pleje- og omsorgsopgaver. Et sted (case nr. 1 i bilag 2 i Ankestyrelsens kortlæg-

ning af Plejeboligområdet) har man valgt at arbejde med en variant af denne model ved at

lægge køkken og rengøringsopgaver sammen under to husassistenter, som, udover at

arbejde i køkkenet under ledelse af to kostfaglige medarbejdere, også står for den daglige

rengøring og oprydning i beboernes boliger og på fællesarealerne. Fælles for de to varian-

ter er imidlertid, at plejepersonalet ikke skal afse tid til rengøringsopgaver i løbet af deres

arbejdsdag.

7.3.6. Plejecentre, hvor rengøringspersonale og plejepersonale er fæl-

les om rengøring

En anden udbredt model blandt de 12 plejecentre er, at rengøringspersonalet står for ren-

gøring på fællesarealerne, mens plejepersonalet har ansvar for rengøring af beboernes

egne boliger. Med denne model begrænses plejepersonalets andel i rengøringsopgaven

en smule. Nogle steder har man valgt at organisere det således, at fællesarealer rengøres

om natten med henblik på at udnytte nattevagtsbemandingen bedst muligt. På langt stør-

stedelen af plejecentrene foregår rengøringen dog typisk i løbet af hverdagsdagvagter,

hvor der er mest personale på arbejde.

7.3.7. Tøjvask

Også hvad angår plejecentrenes håndtering af tøjvask, er der forskelle at spore blandt de

12 plejecentre. På langt de fleste af plejecentrene er det plejepersonalet, der har ansvar

for at vaske beboernes tøj og det fælles vasketøj fra afdelingen. Denne opgave varetages

løbende i løbet af dagvagterne og i mindre omfang i aftenvagterne, hvor der er færre

medarbejdere på arbejde. På enkelte plejecentre har man valgt, at tøjvask foregår om nat-

ten med henblik på at udnytte nattevagtsbemandingen bedst muligt.

På enkelte af plejecentrene er det imidlertid rengøringspersonalet, der står for tøjvask, og

på et enkelt plejecenter er det et eksternt firma, der vasker beboernes tøj. Med sådanne

ordninger er tøjvask således ikke omfattet af plejepersonalets daglige opgaveløsning.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

En leder fra et af de 12 case plejecentre beskriver eksempelvis sit eget personales opga-

ver på følgende vis.

Udvidelse af plejepersonalets arbejdsopgaver

”Jeg ser, at der har været en udvikling over de sidste 5-10 år. Mange af de her administrative op-

gaver, som personalet ikke varetog tidligere: Bestilling af linned, bestilling af kolonialvarer, bestil-

ling af beklædning, egenkontrol, vasketøj og rengøring. De her meget praktiske og håndgribelige

ting har ikke tidligere ligget ude i plejen. Men de er stille og roligt kommet ud og er blevet en del af

plejepersonalets opgaver”.

Plejecenterleder, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

7.4. Fravær og vikardækning

I dette afsnit beskrives kommunernes praksis for vikardækning ved fravær. Afsnittet be-

skriver kommunernes brug af vikarordninger, herunder de samlede udgifter på området

samt årsager til vikardækning. Afsnittet giver herudover eksempler på, hvordan fravær og

vikardækning håndteres på de 12 plejecentre, der indgår i caseundersøgelsen. Dette in-

debærer en beskrivelse af, hvordan centrene har organiseret sig ift. vikarer, og hvilke pro-

cedurer de har i denne sammenhæng. Afsnittet behandles både ud fra resultaterne af ca-

seundersøgelsen og den nationale spørgeskemaundersøgelse. De selvejende og privat-

drevne plejecentre er ikke inkluderet i spørgeskemaundersøgelsens resultater vedrørende

fravær og vikardækning. I caseundersøgelsen er de selvejende og privatdrevne plejecen-

tre dog omfattet.

7.4.1. Kommunernes brug af vikarordninger

Der findes forskellige modeller for brug af vikarer. Overordnet kan man tale om fire for-

skellige modeller:



Løst tilknyttet timelønnede medarbejdere ansat på plejecentre: Dækker over med-

arbejdere, som er løst ansat på plejecentret til daglig, men som også anvendes til

vikardækning på det enkelte center.

Internt tilknyttet timelønnede vikarer: Dækker over personaler, som er tilknyttet det

enkelte plejecenter alene som timelønnede vikarer.

Centralt internt vikarkorps: Dækker over kommunernes eget vikarkorps.

Vikarer fra eksterne vikarbureauer: Dækker over personaler ansat i eksterne vi-

karbureauer.



I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet bedt om at angive, hvordan brugen

af de fire typiske vikarordninger fordeler sig i deres kommune. Tabel 7.1 viser, hvilke typer

af vikarordninger kommuner gør brug af, og hvilke de ikke gør brug af. Tabellen viser, at

den mest udbredte vikarordning er ’vikarer fra eksterne vikarbureauer’. 82 pct. af kommu-

nerne angiver at gøre brug af denne ordning i en eller anden udstrækning. Heraf angiver

54 pct. af kommunerne, at denne type vikarordning udgør mindre end 30 pct. af deres

samlede vikardækning i kommunen, mens 10 pct. angiver, at denne type vikarordning ud-

gør 80 pct. eller mere af deres samlede vikardækning i kommunen

Se tabel 29, bilag 1 i Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Tabel 7.1.

Kommunernes anvendelse af vikartyper i 2014. (Pct.)

Anvendt vikartype

Løs tilknyttet timelønnede medarbejdere

ansat på plejecentre

Internt tilknyttet timelønnet vikarer

Centralt internt vikarkorps i kommunen

Ikke anvendt vikartype

I alt

100

Vikarer fra eksterne vikarbureauer

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 97 kommuner har besvaret spørgsmålet. Kommunerne er blevet bedt

om at opgøre brugen af vikarer i 2014. Det antages, at kommunernes besvarelser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre,

og ikke selvejende og privatdrevne.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet. For yderligere uddybning af kommunernes brug af vikarordninger og omfanget heraf,

henvises til bilag 1, tabellerne 26-29 i Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet.

Den mindst anvendte vikarordning er ’centralt internt vikarkorps i kommunen’, hvilket 22

pct. af kommunerne angiver at gøre brug af i en eller anden udstrækning. Blandt de 22

pct. er der en stor spredning i omfanget af brugen. En enkelt kommune angiver, at alle de-

res vikartimer dækkes af kommunens centrale interne vikarkorps (100 pct.), otte kommu-

ner angiver, at mellem 50 og 70 pct. af deres vikartimer dækkes af denne ordning, mens

fem kommuner angiver, at dette gælder for under 20 pct. af deres vikartimer

Mens dens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at eksterne vikarbureauer

er den mest udbredte vikarordning i kommunerne, gives der blandt de plejecentre, der har

deltaget i caseundersøgelsen, gennemgående udtryk for et ønske om så vidt muligt at

undgå brugen af eksterne vikarkorps. Dette fordi, eksterne vikarer ikke kender beboerne

og stedets rutiner, hvilket ifølge interviewpersonerne indvirker negativt på opgaveløsnin-

gen. Der gives udtryk for, at det faste personale skal bruge meget tid på at sætte de eks-

terne vikarer ind i opgaverne, og at det kan betyde, at man som fast personale lige så

godt kan løse opgaverne selv. Af disse årsager foretrækkes faste afløsere, som kender

stedet og dets beboere.

Figur 7.1.

Er der krav om, at vikarer på plejecentre skal være fag-

lærte? Pct.

Figur 7.2.

Er der afvigelser fra dette krav? Pct.

Nej

Anm: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare

spørgsmålet. I alt 97 kommuner har besvaret spørgsmålet.

Det antages, at kommunernes besvarelser er baseret på en

opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende

og privatdrevne.

Anm: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare

spørgsmålet. I alt 52 kommuner har besvaret spørgsmå-

let. De 52 kommuner er de kommuner, der har svaret ja

til, at det er et krav, at vikarer på plejecentre skal være

faglærte. Det antages, at kommunernes besvarelser er

baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre,

og ikke selvejende og privatdrevne.

se tabel 28, bilag 1 i Ankestyrelsens kortlægning af Plejeboligområdet.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kommunerne er i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blevet adspurgt, om

der er krav om, at vikarer i kommunen skal være faglærte. Ovenstående

figur 7.1

figur

7.2

viser, at 54 pct. af kommunerne stiller krav om, at deres vikarer skal være faglærte. I

forlængelse heraf angiver 69 pct. af kommunerne dog, at der forekommer fravigelser fra

dette krav. En udbredt begrundelse for, at kommunerne til tider fraviger kravet om at bru-

ge faglærte vikarer, er, at det kan være svært at rekruttere tilstrækkeligt med faglærte vi-

karer. Blandt uddybningerne fra bemærkningsfelterne i spørgeskemaundersøgelsen er

følgende:

Anvendelse af ufaglærte vikarer

”Så vidt muligt anvendes der faglært personale. Dog kan det forekomme, at ufaglært personale

må benyttes ved mangel eller problemer med at skaffe faglærte vikarer. I disse tilfælde omlæg-

ges opgaverne, så de er i overensstemmelse med de faglige kompetencer og det fastansatte

personales faglige kompetencer”.

Kommune, Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

7.4.2. Kommunernes udgifter til eksterne vikarer

I den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er kommunerne også blevet spurgt til

deres samlede udgifter til eksterne vikarer på plejecentre i 2014. I nedenstående tabel 7.2

har kommunerne angivet dette i procent af deres samlede lønudgifter.

Tabellen viser, at flertallet af kommunerne i 2014 brugte en mindre andel af deres samle-

de lønudgifter på vikardækning på landets plejecentre. Således har 80 pct. af kommuner-

ne angivet at have brugt op til 5 pct. af deres samlede lønudgifter, heraf havde 18 pct. af

kommunerne ingen udgifter til eksterne vikarer. Dette skal dog ses i lyset af, at nogle

kommuner ikke gør brug af denne type vikardækning, og ikke som et udtryk for, at kom-

munerne ikke har nogen udgifter på området.

Tabel 7.2.

Hvor meget udgjorde kommunens udgifter til eksterne vikarer på plejecentre i af de samlede lønudgifter i 2014? (Pct.)

Pct.vis andel samlede

Antal kommuner

Pct.

Lønudgifter

>0 til 5

>5 til 10

>10 til 15

I alt

100

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 97 kommuner har besvaret spørgsmålet. Det antages, at kommuner-

nes besvarelser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privatdrevne.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

7.4.3 Årsager til vikardækning

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet bedt om at angive årsagerne til vi-

kardækning på kommunens plejecentre i prioriteret rækkefølge.

Tabel 7.3 viser, at ferie udgør den hyppigste årsag til vikardækning, mens sygdom udgør

den næst hyppigste årsag til vikardækning. Dette har henholdsvis 61 pct. og 35 pct. af

kommunerne angivet som den hyppigste årsag til vikardækning. Kommunerne har herud-

over også angivet, at kurser og uddannelsesaktiviteter udgør en årsag til vikardækning,

men at dette ikke forekommer ligeså hyppigt som ferie og sygdom.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kommunerne har ligeledes haft mulighed for at angive andre årsager til vikardækning.

Blandt disse andre årsager angives i ikke prioriteret rækkefølge:



Tabel 7.3

Hvad er årsagerne til vikardækning på plejecentre? (Pct.)

Hyppigst

Ferie

Kursus, uddannelsesaktiviteter

Sygdom

Andet

59 (61)

3 (3)

34 (35)

1 (1)

Næst hyppigst

33 (34)

19 (20)

45 (46)

0 (0)

Tredje hyppigst

5 (5)

68 (70)

18 (19)

6 (6)

Fjerde hyppigst

0 (0)

7 (7)

0 (0)

90 (93)

I alt

97 (100)

Vakante stillinger

Orlov pga. barsel eller sygdom blandt pårørende

Akutte udsving i plejetyngde og særlige situationer, der fordrer en fast vagt

Afspadsering og afvikling af øvrig frihed grundet eksempelvis helligdage

Weekenddækning

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 97 kommuner har besvaret spørgsmålet. Kommunerne er blevet bedt

om at besvare de enkelte svarkategorier særskilt i en prioriteret rækkefølge, dvs.. 1., 2., 3. og 4. prioritet. Tabellen angiver antal og pct.er i

parentes. Det antages, at kommunernes besvarelser er baseret på en opgørelse af de kommunale plejecentre, og ikke selvejende og privat-

drevne.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

7.4.4. Praksis for vikardækning

Blandt de 12 case plejecentre fremgår det, at der er meget forskellig praksis for, hvornår

man gør brug af vikardækning. Mange steder gives der udtryk for, at man ved sygemel-

dinger på hverdagsdagvagter forsøger selv at dække ind blandt det faste personale. I det-

te tidsrum er bemandingen størst, og man har derfor bedre mulighed for at hjælpe hinan-

den på tværs af afdelinger. Flere steder fortæller interviewpersonerne, at man på centret

foretager en konkret vurdering af, om det er muligt selv at dække ind ud fra, hvor mange

der er på arbejde (faste medarbejdere og elever), samt om der er tomme pladser eller be-

boere, der er indlagt. I aften- og nattevagter og i weekender er bemandingen mere spar-

som, hvorfor man her er konsekvent med at tilkalde afløsere ved sygemeldinger. Enkelte

steder tilkalder man altid afløsere, også på hverdagsdagvagter. Når man ikke tilkalder af-

løsere i de tidsrum, hvor bemandingen og opgavetyngden tillader at undlade det, skyldes

det en række forhold. Dels opleves det som ressourcekrævende at sætte udefrakommen-

de vikarer ind i opgaverne, dels kan afløsernes kendskab til beboerne være begrænset.

Endelig fremhæver flere af plejecentrene, at økonomiske hensyn influerer på beslutnin-

gen, idet penge brugt på afløsere eksempelvis kan betyde færre penge til aflønning af fast

personale (og dermed en lavere normering i dagligdagen) og færre penge til fornøjelser,

såsom at afholde fester for beboerne.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 8. Magtanvendelse

8.1. Lovgivning på magtanvendelsesområdet

Mange beboere på plejecentre har svigtende kognitive funktioner. Det gælder fx borgere

med demens. I udførelsen af plejen og omsorgen over for borgere med demens vil perso-

nalet ofte komme i situationer, hvor respekten for borgerens personlige integritet og frihed

skal afvejes over for hensynet til borgerens værdighed og sikkerhed. Kommunen har pligt

til at yde omsorg, uanset om borgeren samtykker, men omsorgen må ikke gennemføres

med fysisk magt. Er det nødvendigt at anvende magt i udøvelsen af omsorgen, skal så-

danne indgreb have hjemmel i loven. Hovedreglen er, at magtanvendelse ikke må finde

sted, men der kan efter serviceloven anvendes magt i en række nøje afgrænsede tilfælde,

som beskrives nedenfor. Efter sundhedsloven kræver al behandling af patienten samtyk-

ke. Samtykket kan gives af patienten selv eller af pårørende eller en værge, hvis patienten

ikke er i stand til selv at give samtykke. Hvis patienten siger fra, dvs. i ord eller handling

afviser at modtage behandling, er det ikke tilladt at gennemføre behandlingen uanset

samtykke fra pårørende eller værge. Der er således ikke hjemmel til tvangsbehandling.

I servicelovens afsnit 7 er der fastsat regler om kommunernes mulighed for at anvende

magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Målgruppen for reglerne er personer

med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne fx som følge af demens, alvorlig

hjerneskade m.v., der får personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand m.v., be-

handling eller aktiverende tilbud efter serviceloven, og som ikke samtykker i en foranstalt-

ning efter bestemmelserne om magtanvendelse.

Formålet med reglerne er at begrænse magtanvendelsen til det absolut nødvendige, jf.

servicelovens § 124. Magtanvendelse skal altid være undtagelsen og må aldrig erstatte

omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Forud for enhver form for magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal der gøres, hvad der er muligt, for at borge-

ren medvirker frivilligt til en nødvendig foranstaltning. Endvidere skal anvendelse af magt

stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger til-

strækkelige, skal disse anvendes. Derudover skal magtanvendelse udøves så skånsomt

og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre

tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af plejecentret til kommu-

nalbestyrelsen i den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i plejecentret, og til

kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med plejecen-

tret. Har den borger, som indberetningen vedrører, ophold i et regionalt eller et kommunalt

botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om

magtanvendelsen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere udarbejde en handleplan efter

servicelovens § 141 for borgere, hvor der anvendes magt efter serviceloven.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Efter serviceloven kan der gives tilladelse til følgende former for magtanvendelse:



personlige alarm- og pejlesystemer og særlige døråbnere efter servicelovens §

125,



fastholdelse efter servicelovens § 126, og fastholdelse i forbindelse med personlig

hygiejne efter servicelovens § 126 a,



tilbageholdelse i boligen efter servicelovens § 127,



anvendelse af stofseler efter servicelovens § 128,



flytning uden samtykke efter servicelovens § 129.

Tilladelse til at anvende magt gives som hovedregel for tidsbegrænsede perioder. Borge-

ren har mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om magtanvendelse

til Ankestyrelsen efter §§ 125, 126, 126 a, 127 og 128. Borgeren eller kommunalbestyrel-

sen har mulighed for at klage til Ankestyrelsen over Statsforvaltningens afgørelse om op-

tagelse i bestemte botilbud efter § 129. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en

anden repræsentant kan klage, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er

stand til det.

Nedenfor beskrives de forskellige foranstaltninger.

8.1.1. Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige døråbnere

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anvendelse af personlige alarm- eller pej-

lesystemer i en afgrænset periode, når der er risiko for, at borgeren udsætter sig selv eller

andre for at lide personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at

afværge denne risiko.

Der gælder særlige regler om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer for bor-

gere, hvor den nedsatte psykiske funktionsevne er en erhvervet og fremadskridende men-

tal svækkelse, fx demens. For disse borgere kan anvendelsen af alarm- eller pejlesyste-

mer fx GPS besluttes som led i den faktiske udførelse af plejen af plejepersonale eller le-

der på et plejecenter, medmindre den pågældende modsætter sig dette. Brug af personli-

ge alarm- eller pejlesystemer er i disse tilfælde ikke magtanvendelse.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere i

en afgrænset periode, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet i for-

hold til at afværge, at en eller flere borgere ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter

sig selv eller andre for væsentlig personskade. Endvidere skal servicelovens øvrige mu-

ligheder forgæves være forsøgt. Der må ikke anvendes egentlige aflåsningssystemer. Al-

le, der ikke kan betjene de særlige døråbnere, skal have den nødvendige hjælp til det,

medmindre der er tale om en borger, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om

tilbageholdelse i boligen.

8.1.2. Fastholdelse

Der kan anvendes fysisk magt i form af at fastholde en borger eller føre denne til et andet

opholdsrum, når der er nærliggende risiko for, at borgeren udsætter sig selv eller andre

for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut på-

krævet.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

En beslutning om anvendelse af fastholdelse vil i sagens natur altid skyldes en akut op-

stået situation, hvorfor personalet i praksis vil træffe den konkrete beslutning på kommu-

nalbestyrelsens vegne. Et lovligt indgreb i form af fastholdelse omfatter aldrig vold, såsom

førergreb, slag og spark. Magtanvendelse i form af at fastholde eller at føre en borger til et

andet lokale skal altid kombineres med tryghedsskabende initiativer.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe af-

gørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en borger, hvis dette må anses

for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten i nærmere bestemte hygiej-

nesituationer.

8.1.3. Tilbageholdelse

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fast-

holde en borger for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til

boligen. Der kræver, at forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet at an-

vende fysisk magt for at afværge, at borgeren ved at forlade plejecentret udsætter sig selv

eller andre for væsentlig personskade, samt at servicelovens øvrige muligheder forgæves

har været forsøgt.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boli-

gen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan

anvendes.

8.1.4. Anvendelse af stofseler

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anvendelse af fastspænding med stofseler

til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der forelig-

ger nærliggende risiko for, at borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personska-

de, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stofseler kan alene bruges for at hindre fald, og ikke med det formål at begrænse mobili-

teten, når den pågældende er utryg eller aggressiv.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode stofselerne kan an-

vendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

8.1.5. Flytning uden samtykke

Statsforvaltningen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at op-

tage en borger i et særligt botilbud uden samtykke, når



det er absolut påkrævet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen

ikke kan gennemføres i borgerens hidtidige bolig, og



borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig for

væsentlig personskade, og



det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Betingelserne for flytning er lempeligere for så vidt angår borgere, der ikke modsætter sig

flytning, men som mangler evnen til at give et informeret samtykke på grund af en erhver-

vet og fremadskridende mental svækkelse, fx demens. Kommunalbestyrelsen kan i for-

hold til disse borgere træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis borgerens

værge tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling, når



ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at borgeren kan få den

nødvendige hjælp, og



det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæs-

sigt for den pågældende.

Endvidere er betingelserne for flytning af en borger fra et egnet botilbud til et andet egnet

botilbud uden borgerens samtykke lempet i særlige tilfælde, jf. servicelovens § 129, stk. 3.

Efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen indstille til Statsforvaltningen at træf-

fe afgørelse om flytning af en borger, hvis det skønnes at være i borgerens egen interes-

se, herunder af hensyn til mulighederne for, at den pågældende kan bevare tilknytning til

sine pårørende.

8.2. Ankestyrelsens undersøgelse af magtanvendelse på social-

området

Ankestyrelsen offentliggjorde i 2015 undersøgelsen ”Kommunernes håndtering af magt-

anvendelsesreglerne over for borgere med demens” bestående af en sagsgennemgang

og en spørgeskemaundersøgelse.

Sagsgennemgangen omfatter en juridisk vurdering af 57 sager fra 13 udvalgte kommuner,

hvor der er indberettet anvendelse af magt overfor demente. Gennemgangen af de kon-

krete sager er fordelt på forskellige former for magtanvendelse, nærmere bestemt akut

fastholdelse efter § 126, tilbageholdelse i boligen efter § 127 og anvendelse af stofseler

efter § 128. Afgørelserne vedrører også magtanvendelse udenfor serviceloven, eksem-

pelvis sundhedslovens regler om informeret samtykke til behandling.

Spørgeskemaundersøgelsen vedrører kommunens praksis og retningslinjer for brug af

magtanvendelse efter ovenstående bestemmelser samt alarmsystemer efter § 125 og

flytning uden samtykke efter §§ 129, stk. 2 og 3. Spørgeskemaet er udsendt til alle landets

kommuner, hvoraf 86 kommuner har svaret på hele eller dele af det.

Af rapporten fremgår blandt andet, at:



53 pct. af de trufne afgørelser, svarende til 30 ud af 57 sager, ikke var i overens-

stemmelse med regler og praksis. Dette skyldes hovedsageligt et mangelfuldt op-

lysningsgrundlag.

I en betydelig del af de undersøgte sager (30 ud af 54) kunne kommunen efter An-

kestyrelsens vurdering have peget på pædagogiske tiltag som et alternativ til

magtanvendelsen.



SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre



I 61 pct. af sagerne er der udarbejdet en lovpligtig handleplan efter servicelovens §

141, hvor der i langt de fleste tilfælde - 75 pct. af sagerne - i nogen eller i høj grad

er beskrevet overvejelser og pædagogiske metoder for at undgå magtanvendelse.

Næsten alle kommuner (82 ud af 84) har retningslinjer, som indeholder vejledning

om brug af magtanvendelse.

83 ud af 84 kommuner har retningslinjer for, hvem der registrerer konkrete magt-

anvendelsesindgreb efter servicelovens § 125-128 (alarm- eller pejlesystemer,

døråbnere, døralarmer, fastholdelse, tilbageholdelse og stofseler) og alle kommu-

ner har retningslinjer for registrering af nødretslig magtanvendelse på kommuner-

nes plejecentre.

71 ud af 84 kommuner har retningslinjer for (forebyggende) alternativer til magtan-

vendelse, heraf har 43 kommuner skriftlige retningslinjer.

82 ud af 83 kommuner har én eller flere demenskoordinatorer/konsulenter. Herun-

der oplyser 76 ud af 81 kommuner, at demenskoordinatorerne varetager uddan-

nelse og rådgivning af medarbejderne.

Kendskabet til procedurer og retningslinjer for forebyggende tiltag og magtanven-

delser indgår i de fleste kommuner (62 ud af 81 kommuner) i oplæringen af nye

medarbejdere og/eller i kompetenceudviklingsaktiviteter for personalet.

De fleste kommuner (75 ud af 81 kommuner) oplyser, at de som hovedregel ind-

drager pårørende eller værger, når der anvendes indgreb efter serviceloven ud-

over de tilfælde, hvor kommunen er forpligtet hertil efter servicelovens § 130, nr.

samt 129, stk. 1, og stk. 2. De fleste kommuner (74 ud af 80 kommuner) vurde-

rer i den forbindelse, at pårørende og værger overvejende er enige, når de bliver

orienteret om konkrete magtanvendelsesindgreb over for deres pårørende.

Det fremgår samlet set af kommunernes besvarelser, at der er en stigning i indbe-

rettet magtanvendelse fra 2012-2014, som afspejler mindre stigninger i blandt an-

det brugen af alarm- og pejlesystemer, hvorimod der ses et fald i fastholdelse i hy-

giejnesituationen.



Derudover viser undersøgelsen, at kommunerne, og særligt medarbejderne, efterlyser

mere viden om brug af magtanvendelse og forståelse for formålet, vigtigheden og konse-

kvensen af registreringen af magtanvendelsen.

Flere kommuner peger på, at plejepersonalet har vanskeligt ved at vurdere, hvor grænsen

går mellem omsorg og magtanvendelse og derfor ikke indberetter alle tilfælde af magtan-

Som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse om foranstaltninger om alarm- eller pejlesystemer, fastholdelse i for-

bindelse med personlig hygiejne, tilbageholdelse i boligen og anvendelse af stofseler skal der blandt andet foreligge pårø-

rende og eventuelle værges bemærkninger til den påtænkte foranstaltning.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

vendelser, og at medarbejderne kan være i tvivl om, hvorvidt der er tale om magtanven-

delse eller ej.

I forhold til spørgsmål om hvorvidt der opleves tilbageholdenhed med at anvende magtan-

vendelsesindgreb efter serviceloven, fremgår det, at kommunerne er særligt tilbagehol-

dende med at bruge stofseler, tilbageholdelse i boligen og fastholdelse i hygiejne situati-

on. De fleste kommuner uddyber endvidere deres svar med, at de generelt er tilbagehol-

dende med at anvende magtanvendelsesindgreb efter serviceloven.

For mere information:

Kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne

Boks 8.1. Arbejdsgruppe om revidering af

skemaer til indberetning af magtanvendel-

ser

Som opfølgning på Ankestyrelsens praksis-

undersøgelse har Social- og Indenrigsmini-

steriet nedsat en arbejdsgruppe om revide-

ring af skemaer til indberetning af magtan-

vendelser. Skemaerne til indberetning om

magtanvendelse skal forenkles og forbedres,

så indberetningsdelen af magtanvendelsen

bliver mere effektiv, samtidig med at skema-

erne indbefatter alle relevante og nødvendige

oplysninger knyttet til magtanvendelsen.

Boks 8.2. Revidering af vejledning om

magtanvendelse over for voksne

Social- og Indenrigsministeriet vil derudover

tage initiativ til at revidere vejledningen om

magtanvendelse. I forbindelse med revisio-

nen af vejledningen vil resultater fra praksis-

undersøgelsen, oplysninger fra kommunerne

i spørgeskemaundersøgelsen og Ankestyrel-

sens anbefalinger indgå som inspiration til,

hvordan reglerne kan beskrives bedre og

dermed hjælpe personalet bedre.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Kapitel 9. Pårørende og frivillige

Civilsamfundet spiller en central rolle for beboerne på plejecentre. I dette kapitel beskrives

de pårørendes rolle samt brugen af frivillige på plejecentre.

9.1. Pårørende som samarbejdspart

De pårørende er en vigtig samarbejdspartner for medarbejderne på plejecentre. De pårø-

rende er ofte dem, som kender den ældre bedst og har viden om, hvilke behov, vaner og

ønsker den ældre eller syge har. Viden som det kan være vigtigt for plejepersonalet at

kende til i den daglige pleje og omsorg for beboerne. Det gælder særligt, hvis den ældre

ikke selv kan give udtryk for sine ønsker og behov, som følge af eksempelvis fremskreden

demens. Her kan de pårørende fungere som talerør for de demente ældre og bidrage til at

sikre kontinuitet og sammenhæng mellem beboernes tidligere hverdag og det nye liv på

plejecentret. Samtidig har de pårørende ofte en særlig relation til beboerne, som det of-

fentlige ikke kan erstatte, og for mange - både pårørende og ældre - føles det trygt, at de

pårørende inddrages i beslutninger om plejen og behandlingen på plejecentrene. På

mange plejecentre har medarbejderne fokus på, i forbindelse med indflytningen, at ind-

drage de pårørende aktivt i tilrettelæggelsen af plejen.

Ankestyrelsens caseundersøgelse på 12 plejecentre viser, at der er forskel på, i hvor høj

grad samarbejdet med beboernes pårørende foregår under formaliserede rammer. På en-

kelte plejecentre har man etableret beboer- og pårørenderåd, som har til opgave at fore-

stå kommunikationen samt det formelle samarbejde mellem personalet og beboere og de-

res pårørende. Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at i alt

61 pct. af kommunerne angiver at have beboer og/eller pårørenderåd på deres plejecen-

ter, 26 pct. af kommunerne angiver, at det varierer fra sted til sted og 13 pct. af kommu-

nerne angiver, at de ikke har beboere og/eller pårørenderåd. På størstedelen af de 12 ca-

se plejecentre, som Ankestyrelsen har interviewet er samarbejdet med de pårørende af

høj prioritet. Det gælder særligt i forhold til beboere, som har et stort plejebehov. Formålet

er at sikre de mest udsatte beboeres trivsel og velbefindende.

9.2. Pårørendepolitikker

Flere kommuner har udarbejdet lokale pårørendepolitikker for inddragelsen af de pårø-

rende i kommunen. Der er stor forskel på indholdet i pårørendepolitikkerne, men overord-

net er kommunernes formål at skabe klare rammer for et godt samarbejde og dialog mel-

lem medarbejdere, borgere og de pårørende samt sikre forventningsafstemning mellem

medarbejdere og pårørende. Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse viser, at 17 pct.

af kommunerne har angivet at have en skriftlig pårørendepolitik

De kommuner, som har angivet at have en skriftlig pårørendepolitik, har haft mulighed for

at uddybe, hvilke fokusområder der indskrevet i pårørendepolitikken. Det fremgår af

kommentarfelterne, at de skriftlige pårørendepolitikker hovedsageligt omhandler inddra-

Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

gelse af pårørende og sikring af de pårørendes medbestemmelse. Kommunernes pårø-

rendepolitikker beskriver blandt andet, hvordan beboere, pårørende og personale inddra-

ger, informerer og samarbejder med hinanden samt beskriver sondringen mellem pårø-

rende og professionelle. Derudover beskriver kommunerne fx velkomstsamtaler med nye

beboere og pårørende samt individuelle velkomstfoldere med informationer om plejecen-

tret, dialogmøder og inddragelse af pårørende på plejecentrene. Endelig beskriver kom-

munerne, at familien, netværket eller lokalsamfundet er vigtige elementer i processen med

at sikre, at borgerne så vidt muligt bevarer eller forbedrer livskvaliteten.

9.3. Demenskonsulenter

Mange kommuner har valgt at ansætte en demenskoordinator eller demenskonsulenter.

Der er forskel på, hvilke opgaver konsulenterne varetager, men ofte er der tale om særligt

uddannede fagpersoner, der har viden om demenssygdomme og som bl.a. ved, hvad

kommunen har af tilbud til personer med demens og deres familier. Få kommuner har

valgt at ansætte pårørendekonsulenter, der har fokus på at rådgive og støtte de pårøren-

de generelt.

9.4. Private aktører

Flere private organisationer tilbyder rådgivning og hjælp til pårørende til ældre med de-

mens eller andre lidelser. Ældre Sagen har fx over 200 lokale afdelinger, som blandt an-

det afholder arrangementer, kurser, foredrag m.m. Alzheimerforeningen har en telefon-

rådgivning, et digitalt forum for personer med demens og deres pårørende samt en række

lokal foreninger med aktiviteter og støttegrupper. Derudover findes ofte pårørendegrupper

i kommunerne, som er organiseret kommunalt eller frivilligt.

9.5 Ældreråd

Kommunerne er lovgivningsmæssigt forpligtede til at etablere mindst ét ældreråd. Ældre-

rådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i

ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbesty-

relsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører ældre. Kommunalbestyrelsen skal i sam-

arbejde med ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale

nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan

opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbe-

styrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre.

9.6. Frivillige på plejecentre

Frivillige spiller en stor rolle på plejecentrene

. Alle kommuner, som indgår i Ankestyrel-

sens spørgeskemaundersøgelse gør brug af frivillige i høj eller i nogen grad jf. tabel 9.1.

Den mest udbredte opgave, som frivillige deltager i, er faste, regelmæssige og fælles akti-

viteter. 59 pct. af kommunerne angiver, at frivillige i høj grad varetager opgaven, mens 40

pct. angiver, at det forekommer i nogen grad. Derudover varetager de frivillige til én til én

aktiviteter med beboerne. Her angiver 22 pct. af kommunerne, at det forekommer i høj

grad, mens 49 pct. angiver, at det forekommer i nogen grad. Endeligt deltager de frivillige

Frivillige kan eksempelvis være pårørende, frivillige tilknyttet frivillige foreninger og øvrige frivillige.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

også i vid udstrækning i udflugter og arrangementer. Dette angiver 23 pct. af kommunerne

forekommer i høj grad, mens 49 pct. angiver, at det forekommer i nogen grad.

Tabel 9.1.

I hvilket omfang vurderer kommunen, at frivillige på plejecentre varetager følgende aktiviteter? (Antal, pct.).

I høj grad

Faste regelmæssige

aktiviteter på eller i

nærheden af plejecen-

tret. Eksempelvis un-

derholdning, hygge om

beboerne, motion, højt-

læsning og gåture

Aktiviteter uden for ple-

jecentret. Eksempelvis

udflugter, koncerter og

andre arrangementer

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

57 (59)

38 (40)

1 (1)

0 (0)

96 (100)

22 (23)

47 (49)

25 (26)

2 (2)

96 (100)

Aktiviteter målrettet den

enkelte borger på pleje-

centret. Eksempelvis

21 (22)

47 (49)

27 (28)

1 (1)

96 (100)

besøgsven og hjælp til

ærinder.

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 96 kommuner har besvaret spørgsmålet. De 96 kommuner har haft

mulighed for at svare på de enkelte aktiviteter særskilt. Tabellen er således en fremstilling af tre spørgsmål. Tabellen angiver antal og pct.er i

parentes. Kommunernes besvarelser kan være forbundet med en vis usikkerhed, idet det ikke vides, om alle kommuner har adgang til de

pågældende oplysninger vedrørende de selvejende og privatdrevne plejecentre. Således kan der være kommuner, der har undladt at inklude-

re selvejende og privatdrevne plejecentre i deres besvarelse, selvom disse plejecentertyper eksisterer i kommunen.

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

På mange af de 12 case plejecentre spiller frivillige også en vigtig rolle i forhold til at ar-

rangere og gennemføre aktiviteter for og med beboerne. Her er både tale om faste regel-

mæssige aktiviteter såsom musik, spil, filmklub og gåture, ligesom de også spiller en vig-

tig rolle som individuelle besøgsvenner eller lignende.

De fleste af case plejecentrene gør ligeledes meget brug af frivillige ved større arrange-

menter som fx fester ved højtider. Her berettes flere steder, at de frivilliges hjælp frigør tid,

så personalet kan sidde med til bords og hygge sig med beboerne. Enkelte steder spiller

de frivillige også en rolle ift. at ledsage beboerne til læge og sygehus, mens man andre

steder har besluttet ikke at bruge frivillige til sådanne opgaver. De frivilliges indsats tillæg-

ges stor betydning af mange af de interviewede ledere og medarbejdere. Flere af dem

påpeger, at der uden de frivillige ikke ville være nær så mange aktiviteter for beboerne.

9.7. Kommunale retningslinjer for inddragelse af frivillige

Frivillige spiller ofte en aktiv rolle på plejecentrene, særligt når det handler om faste, re-

gelmæssige og fælles aktiviteter. Der er imidlertid stor forskel på, om kommunerne har

skriftlige retningslinjer for inddragelsen af frivillige. Lidt over halvdelen (51 pct.) af kommu-

nerne har skriftlige retningslinjer for samarbejdet

De skriftlige retningslinjer drejer sig for en del af kommunernes vedkommende om tavs-

hedspligt, samtykke og sikkerhedsmæssige foranstaltninger. I nogle kommuner vedrører

de skriftlige retningslinjer også formålet med den frivillige indsats og snitfladen mellem

den kommunale og den frivillige indsats.

Ankestyrelsens kortlægning af plejeboligområdet

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 450: Sundheds- og Ældreministeriets nationale undersøgelse af forholdene på plejecentre

Bilag 1: Litteraturliste

Ankestyrelsen (2015): Kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for

borgere med demens

Ankestyrelsen (2016): Kortlægning af plejeboligområdet

Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL (2013) ’Fællesoffentlig strategi for digital

velfærd 2013-2020 – Digital velfærd, En lettere hverdag’

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010), Modelprogram for plejeboliger

KL (2015): Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi – status-

måling’

Rostgaard, Tine, Brünner, Rikke Nøhr og Fridberg, Torben (SFI:2012): Omsorgs og livs-

kvalitet i plejeboligen

Socialstyrelsen (2013): National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjem-

meplejen og plejeboligen

Socialstyrelsen (2015): Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernærings-

indsats til ældre med uplanlagt vægttab

Statens Byggeforskningsinstitut (2015): SBI-anvisning 259 plejeboliger for personer med

demens – indledende spørgsmål

Sundhedsstyrelsen (2013): Tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre medicinske pati-

enter – værktøjer til hverdagsobservationer

Sundhedsstyrelsen (2015): Tilsyn med plejehjem. Landsrapport for 2014

Sundheds- og Ældreministeriet (2015): Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem

og i plejebolig/plejehjem

Weatherall, Cecilie Dohlmann, Heidi Hesselberg Lauritzen, Anne Toft Hansen og Tina

Termansen (SFI: 2014): Evaluering af ”fast tilknyttede læger på plejecentre”

Ældrekommissionen – Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og ple-

jehjem (2012): Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem