SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Træk på sygeplejerskers

stærke kompetencer

Er din praksis klædt på til fremtiden?

Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-97

Forsidefoto , foto side 6 og 9: Søren Holm

Foto side 14 og 17: Lars Horn

Foto side 10, 13, 18 og 21: Søren Svendsen

Alle rettigheder forbeholdes.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller

mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Brug sygeplejerskerne

Opgaverne ændrer sig hastigt i almen praksis i disse år, og der bliver flere af dem.

Det gælder ikke kun andelen af sundhedsydelser, men også opgaver inden for dataind-

samling, dokumentation, kvalitetssikring og skabelse af sammenhængende patient-

forløb.

Det øger fokus på det gode samspil mellem klinikpersonalets samlede kompetencer.

Sygeplejersker spiller allerede i dag en væsentlig rolle i almen praksis, hvor de løfter

en mangfoldighed af opgaver og supplerer lægerne. Det gælder blandt andet i forhold

til tidlig opsporing af sygdomme, vaccinationer, rådgivning og indsatsen for patienter

med kroniske sygdomme.

I denne pjece får du indblik i fire konkrete historier, hvor et stærkt og kompetent samar-

bejde mellem læger og sygeplejersker gør en væsentlig forskel for patienterne.

Det kan du se i mødet med Annesofie Rensch Dorph, der med sin specialuddannelse

i psykiatrisk sygepleje er med til at udrede konsultationens psykiatriske patienter og

sikre den korrekte videre henvisning. Et andet sted i landet finder vi Nickie Larsen, der

i samarbejde med de praktiserende læger har været med til at udvikle en omsorgsmo-

del til patienter med kræft. Du kan også møde Linda Prip Johansen, som varetager den

proaktive opfølgning af KOL-patienter. Til sidst kan du læse om Anna Grethe Bengtsen,

der har ansvaret for at beskrive organiseringen af diabetesforløbet i almen praksis. I

samarbejde med lægerne underviser og behandler hun desuden patienter med dia-

betes.

Sygeplejersker har en høj troværdighed i samfundet og i kraft af deres stærke faglige

kompetencer og forståelse for den gode dialog med patienterne, bidrager de til at frem-

me forebyggelse og gode patientforløb.

Så brug sygeplejerskerne – de gør en forskel for patienterne også i almen praksis.

Grete Christensen

Formand for Dansk Sygeplejeråd

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Almen praksis er en vigtig

del af det nære sundhedsvæsen

Opgaverne ændrer sig hastigt i almen

praksis i disse år, og der bliver flere af

dem.

Sundhedsvæsenets udvikling fortsæt-

ter i retning af kortere indlæggelser, flere

ambulante forløb, øgede krav til effektivi-

sering og kvalitet, samtidig med en øget

andel af ældre medborgere i samfundet

og borgere med kroniske sygdomme. Der

er et væsentligt fokus på, at patienter i vi-

dest mulig omfang skal behandles i eget

hjem. Dertil kommer de sundhedspoliti-

ske mål om at inddrage borgere og pårø-

rende i planlægningen af behandlingen

for at sikre en højere kvalitet og forebygge

(gen)indlæggelser.

Det er en udvikling, der stiller krav om

et velfungerende tværsektorielt samar-

bejde og en endnu højere grad af viden-

deling mellem almen praksis, sygehuse

og det kommunale sundhedsvæsen for at

skabe sammenhængende patientforløb.

Der skal tænkes i helhedsløsninger på

tværs af sundhedsvæsenet. Det gælder

både i forhold til indsatser, såsom tidlig

opsporing og forebyggelse, behandling,

rehabilitering og koordinering af kom-

plekse sygdomsforløb. Patienterne skal

gerne opleve sundhedsvæsenet som en

samlet enhed.

Almen praksis indtager en nøglepositi-

on for borgerens vej gennem sundheds-

væsenet, både som den primære indgang

til sundhedsvæsenet og til at sikre et sam-

menhængene forløb.

Ofte begynder et forløb med en proak-

tiv indsats hos patientens praktiserende

læge, hvor forebyggelse og tidlig opspo-

ring af kroniske sygdomme er i fokus.

2500

2000

Udviklingen i antal sygeplejersker

i almen praksis

Der er sket en stigning i antal

konsultationssygeplejersker .

I 2002 var knap 1000 sygeplejersker

ansat i almen praksis, hvor der i dag

er mere end 2.000 sygeplejersker.

2000

1673

1343

913

2050

1500

1000

500

2002

DSR Analyse juli 2014,

NOTAT Ansatte i almen lægepraksis 2009 - 2013

2007

2009

2013

2015

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Almen praksis spiller en væsentlig rolle i

forhold til at skabe dialog og samarbejde

med de kommunale sundhedstilbud som

akutfunktioner, rehabiliteringsenheder,

forebyggende sundhedstilbud i sund-

hedscentre og hjemmesygeplejen.

Det er en udvikling, der naturligt kalder

på såvel øget tværfaglighed, som på en

øget brug af de sygeplejefaglige kompe-

tencer i almen praksis.

OECD anbefaler flere sygeplejersker

Sygeplejersker er allerede en vigtig fag-

lig ressource i almen praksis, og antallet

af sygeplejersker er støt stigende. De va-

retager mange forskellige og komplek-

se patientsituationer. Og deres viden,

færdigheder og kompetencer kan med

fordel anvendes i større udstrækning

end i dag. Det viser analyser af konsul-

tationssygeplejerskernes arbejde, og

det ligger helt i tråd med OECD’s anbe-

falinger til det danske sundhedsvæsen.

OECD anbefaler blandt andet, at visio-

nen for almen praksis bør højnes i for-

hold til kvalitetssikring, monitorering

og større anvendelse af sygeplejerskers

kompetencer, da sygeplejersker kan

være med til sikre effektivitet, høj kva-

litet i behandlingen og sammenhæng i

patientforløbet.

Udviklingen i antallet af praktiseren-

de læger er stort set er uændret fra 2007

til 2015, i en periode hvor der er sket en

stor opgaveflytning fra sygehuse til al-

men praksis. Derfor giver det god me-

Det en rigtig god ide at ansætte sygeplejersker i almen praksis. Det

har for mig betydet en fantastisk aflastning, da jeg har fået en dygtig,

solid, engageret og værdifuld medhjælp. Fuld valuta for pengene. En

win-win situation. Multiple opgaver er overdraget til sygeplejersken.

Samarbejdet om den kroniske patient tilføres en ”nurse”, en faglig

kompetent person med en social medmenneskelig tilgang. Hvor vi

læger har tilbøjelighed til at fokusere mere videnskabeligt i mødet

med patienten. Det er som puslespillet, hvor ingen brikker mangler.

Peter Duedal, Praktiserende læge

Lægehuset i Ranum.

ning at bruge sygeplejerskernes kompe-

tencer i højere udstrækning end i dag.

Kvalitetssikr behandlingen

I de senere år er der kommet fokus på

kvaliteten i sundhedsvæsenet. Kvalitets-

sikring er ikke nyt for almen praksis, og i

forbindelse med at almen praksis nu skal

akkrediteres i forhold til 16 standarder i

Den Danske Kvalitetsmodel, forventes et

øget fokus på faglig kvalitet, patientsik-

kerhed, det gode patientforløb og organi-

sering af almen praksis. Der er tre speci-

fikke patientgrupper, som almen praksis

især skal have fokus på, nemlig KOL, dia-

betes og sårbare grupper.

Her kan sygeplejerskerne spille en væ-

sentlig rolle.

Sygeplejersker er uddannet til at re-

flektere over klinisk praksis og holde

sig opdateret med den nyeste viden. De

spiller en væsentlig rolle i forhold til at

arbejde systematisk med kvalitetssik-

ring og udvikling af praksis via standar-

der, guidelines, kliniske retningslinjer

og patientsikkerhed og med at sikre

sammenhæng mellem overgangene i

patientforløbet.

Hermed sikres det gode patientforløb,

hvor patienten bliver udredt, behandlet,

og får støtte til egenomsorg.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Sygeplejersker aflaster lægerne

med selvstændige konsultationer

Psykiatrisk sygeplejerske Annesofie Rensch Dorph har masser af erfaring

at byde på i konsultationen Lægerne i Låsby. Her både supplerer og

substituerer hun lægerne i mødet med komplekse patientgrupper

og særligt patienter med psykiske problemer.

Bo Christensen er praktiserende læge

hos Lægerne i Låsby og professor ved

Afdeling for Almen Medicin på Aarhus

Universitet. Han deler praksis med læge

Jette Grølsted, som er kursusleder på

Praktiserende Lægers Organisations kur-

ser. De har ansat to sygeplejersker i deres

praksis. Sygeplejerskerne varetager man-

ge forskellige funktioner, hvor de både

supplerer og delvist substituerer lægerne.

De har mange selvstændige konsultati-

oner med især patienter med kroniske

sygdomme, hvor de tilbyder vejledning,

rådgivning, foretager kontroller og laver

forebyggelsesopgaver.

Løfter komplekse patientgruppers

behandling

”Der bliver hele tiden lagt flere opgaver

ud til almen praksis. Derfor er det afgø-

rende i vores praksis, at vi har et tæt sam-

arbejde med sygeplejerskerne, der kan

aflaste og løfte mange af opgaverne. En

af de vigtigste opgaver, som fylder mere

og mere, er omsorgen for kronikerne. Der-

for har vi to sygeplejersker ansat. Én som

er meget skarp og specialist i forhold til

patienter med hjertesygdomme, KOL og

diabetes. Derudover har vi ansat Anne-

sofie, som har særlige kompetencer på

et højt niveau til at håndtere psykiatriske

problemstillinger i praksis. Der hvor syge-

plejerskernes kompetencer kan udnyttes

bedst i forhold til de komplekse patient-

grupper, hvor de i høj grad kan løfte det

faglige niveau og være med til at sikre

den bedst mulige behandling af patien-

terne, ” siger Bo Christensen.

Selvstændige konsultationer

gavner patienterne

Psykiatrisk sygeplejerske Annesofie

Rensch Dorph arbejder på sjette år

som konsultationssygeplejerske i læ-

gepraksissen i Låsby. Hun blev uddan-

net sygeplejerske i 1999 og valgte efter

mange års ansættelse i forskellige ho-

spitalsstillinger at søge job som kon-

sultationssygeplejerske.

”Jeg valgte blandt andet at søge over

i praksis, idet jeg i mit tidligere arbejde

med tiden fik flere men kortere og mere

komprimerede forløb med patienter.

Mine muligheder for at tilbyde relati-

onsbehandling blev derfor mindre og

mindre. I kraft af, at jeg nu kan tilbyde

en mere helhedsorienteret relationsbe-

handling, oplever jeg, at der lettere ska-

Sygeplejerske Annesofie Rensch Dorph og læge

Bo Christensen drøfter løbende de enkelte pa-

tienters behandlingsforløb, eksempelvis hvis

justering i medicinbehandlingen er nødvendig.

Sygeplejerskerne varetager

selvstændige konsultationer

• 25 procent af konsultationssygeplejer-

skerne varetager opgaver i samarbej-

de med lægen, som de vurderer, at de

selv kan klare.

• 99 procent af konsultationssygeplejer-

skerne varetager selvstændige konsul-

tationer, svarerende til gennemsnitlig

44 procent af sygeplejerskernes ar-

bejdsdag.

• 84 procent af konsultationssygeplejer-

skerne varetager dele af forløbspro-

grammer for borgere med kroniske

sygdomme, især type 2 diabetes, KOL

og hjertekarsygdomme.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Psykisk sygdom

Almen praksis har gode muligheder for at

gøre en forskel for psykiatriske patienter.

Derfor kan det være en fordel at ansætte

en psykiatrisk sygeplejerske i praksis til

at tage sig af de psykiatriske problemstil-

linger. Det giver et kvalitetsløft og aflaster

lægerne i praksis. Almen praksis kan være

med til at se psykiatriske patienter i en stør-

re sammenhæng og tage hånd om soma-

tiske sygdomme hos patienter med svære

psykiatriske lidelser. Disse patienters leve-

tid er markant kortere og ved en strukture-

ret indsats af almen praksis kan man være

med til at ændre på dette forhold.

Depression

• Personer med depression har årligt

610.000 flere besøg hos alment prakti-

serende læger.

• 11 % af alle psykiatriske indlæggelser

blandt mænd og 19 % blandt kvinder

skyldes depression.

bes en tryghed og kontinuitet i behand-

lingen. Og det oplever jeg iøvrigt lønner

sig på den længere bane, blandt andet

fordi patienten kan bruge mig som tov-

holder og gennemgående kontaktper-

son, ” forklarer Annesofie Rensch Dorph.

Nogle forløb starter Annesofie Rensch

Dorph op på egen hånd. Andre overta-

ger hun fra lægerne, som hun samarbej-

der med omkring udredning og ordinati-

oner. Hun har samtaler med patienterne

om forskellige medikamentelle behand-

lingsmuligheder og forestår justeringer

i behandlingen, som hun afslutningsvist

vender med lægen, inden behandlingen

iværksættes og justeres.

Det er Annesofie Rensch Dorphs erfa-

ring, at de selvstændige konsultationer

og sammenhængende forløb er til stor

fordel for den enkelte patients sygdoms-

forløb. Hun får et særligt kendskab til

patientens livshistorie, som skaber et

godt afsæt for at komme rundt om hele

mennesket. På den måde opstår der en

gensidig tillid, som i stor udstrækning

har betydning for, hvordan hun bedst

kan rådgive og vejlede patienten.

Udreder psykiatriske patienter

Det er ofte Annesofie Rensch Dorph, der

er med til at udrede de psykiatriske pa-

tienter i praksis.

”Hun er fagligt rigtig dygtig til at vurde-

re psykiske problemstillinger, om det ek-

sempelvis er depression, angst eller per-

sonlighedsforstyrrelser, der er tale om.

Netop når man i dag skal vurdere patien-

terne m.h.p. det rigtige tilbud for at ud-

nytte ressourcerne bedst muligt, så er det

enormt vigtigt, at man har lavet forarbej-

det og udredningen så godt som muligt,

så de kommer det rigtige sted hen. Derfor

er det specielt vigtigt inden for psykiatri-

en at have en sygeplejerske, som er skarp

på de psykometriske tests og som dermed

kan være med til at udrede patienter, ”

forklarer læge Bo Christensen.

Hjælper patienterne tilbage på sporet

gennem samtaleforløb

Samtaler er en vigtig del af behandlin-

gen af patienter med komplekse syg-

domme. Annesofie Rensch Dorph bru-

ger de forskellige samtaleteknikker og

erfaringer, hun har med i bagagen fra

det psykiatriske arbejdsfelt. Den mo-

tiverende samtale og sokratisk spørge-

teknik er eksempler på redskaber hun

bruger for at kunne give den bedste be-

handling af patienter med kroniske og

komplekse sygdomme.

Hun foretager udredning af patienter

med psykiske problemstillinger, hvor

hun tilbyder støttende, terapeutiske og

psykoedukative samtaler. Hun står også

for samtaleforløb om rygestop, vægttab

og kostomlægning, og bruger samta-

leteknikker i forløb med patienter, der

lider af søvnforstyrrelser. Her vejleder

hun i søvnhygiejne, søvnrestriktion og

brug af sovemedicin.

”Jeg oplever jævnligt at have patienter,

som efter et intensivt samtaleforløb kan

klare sig uden kontakt i lange perioder.

Angst

• Personer med angst har årligt 780.000

flere besøg hos alment praktiserende

læger.

• Der er årligt 6.200 psykiatriske indlæg-

gelser og 1.200 somatiske indlæggel-

ser med angst.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Hvis de igen får det dårligt i en periode,

behøver de som regel kun få konsultatio-

ner for at komme tilbage på sporet igen,

” siger Annesofie Rensch Dorph.

Forebygger indlæggelser

Annesofie Rensch Dorph ser det som en

vigtig opgave for sygeplejersker i praksis,

at de sammen med lægen kan lave en

forebyggende indsats over for patienter-

ne for at undgå indlæggelser og samti-

digt øge patienternes livskvalitet.

”Jeg har en del forebyggende arbejde,

hvor jeg blandt andet har samtaler med

børn og unge med trivselsproblemer.

I mine samtaler med dem vejleder jeg

dem i mestringsstrategier, så man hjæl-

per dem med at håndtere tingene på en

anden måde. Det har til formål at gøre

dem bedre til at tage vare på sig selv, så

de bliver bevidste om, hvad de kan gøre

for ikke at få det dårligt og på sigt få de-

pressioner eller lignende psykiske lidel-

ser,” siger hun.

Annesofie Rensch Dorph skal håndte-

re hele spektret af patienter med psyki-

ske problemer.

”Der er mange forskellige udfordringer

og sværhedsgrader lige fra at rådgive pa-

tienter med eksistentielle kriser af almen

psykologisk karakter til patienter med

svær psykisk sygdom. Der er mange pa-

tienter, som vi er med til at holde hånden

under. Vi er med til at få det til at fungere,

”fortæller Annesofie Rensch Dorph.

Hun ser også en del patienter til støt-

tende samtaler, fordi de ikke har et net-

værk, eller fordi det netværk, de har, ikke

er hensigtsmæssigt for dem.

Samarbejder på tværs af sektorer

Ud over samarbejde med lægen i prak-

sis har Annesofie Rensch Dorph også et

bredt tværfagligt og tværsektorielt sam-

arbejde med blandt andet behandlere i

privat praksis, psykiatere og psykologer,

rusmiddelcentre, klinik for selvmords-

forebyggelse, klinik for angst og OCD,

klinik for affektive sindslidelser og an-

dre ambulante tilbud i regionspsykiatri-

en. Det brede samarbejde medvirker til

at skabe de bedste rammer for patien-

tens behandlingsforløb. Hun deltager

eksempelvis også i netværksmøder på

skoler, kommunale institutioner, ar-

bejdspladser o. lign., når det er relevant

for patientforløbene.

Får stresssygemeldte tilbage på ar-

bejdsmarkedet

”Vi har rigtig mange forløb med pa-

tienter, der er sygemeldt med stress,

som skal tilbage på arbejdsmarkedet.

Der har vi et samarbejde med sagsbe-

handleren for at støtte patienten i en

handlingsplan. Vi ved, at patienter, der

fastholder en tilknytning til arbejds-

markedet, kommer sig hurtigere. Der-

for samarbejder vi med patienten og

sagsbehandleren omkring det og laver

statusattester i forhold til varigheden

af sygdom, og hvilke skånehensyn vi

vil foreslå, ” fortæller Annesofie Rensch

Dorph.

Annesofie Rensch Dorph, 43 år

• Sygeplejerske

• 6 års erfaring fra almen praksis

• Ansat hos Lægerne i Låsby

Efter- og videreuddannelser:

• Modul Videnskabelig metode, viden-

skabsteori og etik

• Specialuddannelsen i Psykiatrisk

Sygepleje

Tidligere ansættelser:

• Medicinsk afd., Psykiatrisk Skadestue,

distriktssygeplejerske i Lokalpsyki-

atrien, klinisk vejleder ved Special-

uddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje,

tilknyttet det nationale kvalitetsudvik-

lingsprojekt: Gennembrudsprojektet

”Pårørende i Psykiatrien”

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Sygeplejersken frigiver mere tid til

lægerne i vores praksis

Nickie Larsen er sygeplejerske i en lægepraksis på Frederiksberg. Med en bag-

grund som intensiv sygeplejerske, kan hun være med til at udvikle tilbuddene

for behandling og omsorg for denne patientgruppe i almen praksis. Det er en

hjælp for både lægerne, patienterne og de pårørende.

Bag Lægerne Brinkmann og Nyholm på

Frederiksberg står Runa Brinkmann og

Eva Nyholm, der begge er erfarne læger i

almen praksis. De har ansat sygeplejerske

Nickie Larsen i deres praksis, og herud-

over to lægesekretærer. Inden Nickie Lar-

sen startede i almen praksis havde hun ta-

get specialuddannelsen for sygeplejersker

i intensiv sygepleje. Herudover har hun

hentet en del erfaring fra hjemmeplejen,

intensiv og nefrologisk afdeling i både

Danmark og i udlandet. Da hun tidligere

var ansat som sygeplejerske i almen prak-

sis hos en anden praktiserende læge, var

hun med til at udvikle et særligt koncept

for omsorgen for svært syge patienter, her-

under kræftpatienter i almen praksis. Hos

Lægerne Brinkmann og Nyholm bruger

hun sin store erfaring til at indgå i et tæt

samarbejde med de to læger og håndtere

opgaverne i praksis på et højt fagligt ni-

veau, der er med til at frigive mere tid for

de to læger, så de kan prioritere de rent læ-

gefaglige opgaver.

Sygeplejersker højner det faglige niveau

I praksis har Nickie Larsen et tæt samar-

bejde med læge Runa Brinkmann om-

kring de kroniske patienter. Her tager

Nickie Larsen sig særligt af de patienter

med kroniske sygdomme, som det kræver

tid og erfaring at kunne give den bedste

behandling. Da Nickie Larsen har en del

erfaring med, hvordan man organiserer

indsatsen i forhold til svært syge patienter,

underviser hun også klinikkens personale

i, hvordan de i fællesskab kan tilbyde pa-

tienterne det bedst mulige patientforløb i

en svær tid, der baserer sig på omsorg og

behandling på højt fagligt niveau.

”Det giver tryghed at vide, at de vigtige

kronikerkontroller varetages og organi-

seres af sygeplejersken. Det frigiver tid til

mig, som jeg kan bruge på diagnostik og

på at behandle patienterne, da sygeple-

jersken varetager en lang række opgaver.

Hun er dygtig til at koordinere opgaverne

og skabe samarbejde til eksterne samar-

bejdspartnere, så hendes ansvarsområde

består blandt andet af opgaver som vacci-

nationer, lave henvisninger til kommunale

tilbud, koordinere samarbejdet med hjem-

mesygeplejen og meget andet, ” fortæller

læge Runa Brinkmann og uddyber: ”Jeg

mener, at sygeplejersker højner det faglige

niveau hos det øvrige praksispersonale, da

de også kan undervise de andre. Sygeple-

jersker udfører en telefonisk bedre visita-

Læge Runa Brinkmann og sygeplejerske Nick-

ie Larsen lægger i fællesskab en plan for et

behandlingsforløb, som Nickie Larsen efterføl-

gende kan arbejde ud fra.

Kræft

Almen praksis spiller en væsentlig rolle

for en tidlig opsporing og vejledning om

de europæiske kræftråd for at forebyg-

ge kræft. Ligesom almen praksis har en

vigtig rolle i koordinering af patientfor-

løbet med den rette pleje, behandling og

rehabilitering.

• Der er omkring 15.500 danskere der får

en kræftdiagnose årligt, og omkring

110.000 mænd og 147.000 kvinder le-

ver med en kræftdiagnose.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Telefonisk kontakt til den

svært syge patient

For at støtte svært syge patienter har

sygeplejersken typisk den løbende

kontakt og koordinerende rolle, der

skal sikre en kontinuerlig kontakt

mellem patienten og praksis. Her

kontakter sygeplejersken proaktivt pa-

tienten for at følge op på forløbet. Her

kan sygeplejersken i kontakten med

patienten eksempelvis telefonisk følge

op i forbindelse med opgaverne:

•

Efter diagnosen er blevet stillet

Lige efter udskrivelsen fra operation

Efter prøvesvar fra operationen

Efter første og tredje kemoterapi

Efter første opfølgningstjek efter endt

behandling

tion med kvalificerede svar og kan langt

bedre end lægesekretærer forholde sig til

blodprøvesvar. Det højner kvaliteten i be-

handlingen af patienterne.”

Hjælpefunktion til lægerne

Hos Lægerne Brinkmann og Nyholm va-

retager Nickie Larsen behandlingen af de

store kronikergrupper som patienter med

KOL og diabetes. Patienterne kommer i

praksis til kontroller, hvor Nickie Larsen

indsamler data, analyserer og ser på, om

behandlingen skal justeres i forhold til de

tidligere kontroller. Ud fra lægens endelige

vurdering lægger Nickie Larsen og lægen

i fællesskab en plan for behandlingsforlø-

bet, som Nickie Larsen efterfølgende arbej-

der ud fra og koordinerer løbende resten af

året indtil næste samtale ved lægen.

”Til kontrollerne taler jeg løbende med

patienterne om kost, motion, ryge- og alko-

holvaner, evt. bivirkninger i forhold til me-

dicinen etc., så vi løbende sikrer at rådgive

patienten til den bedst mulige behandling.

Jeg tror, at vi som sygeplejersker kan fange

nogle andre aspekter og informationer i

konsultationen end lægerne. Patienterne

kan have den tilgang, at de nødigt vil bru-

ge lægernes tid. De kan derfor nogle gange

bedre åbne sig over for en sygeplejerske. På

den måde kan læger og sygeplejersker give

det bedste fra begge verdener, og vi kan

give patienter den bedst mulige behand-

ling i almen praksis, ” siger Nickie Larsen.

Sygeplejersker er gode til at organisere

En stor del af Nickie Larsens tid i praksis

går med at organisere behandlingen på for-

Eksempel på en tjekliste

Hvis en patients livsforlængende be-

handling blev vurderet udsigtsløs, kan

konsultationssygeplejersken hjælpe

med til at sikre, at der tages stilling til

og ansøges om:

• Terminaltilskud til lægemidler

• Terminalerklæring til kommunen

• Hjemmepleje, palliativt afsnit, det

palliative og hospice

• Psykolog

• Ernæringstilskud

• Hjælpemidler

• Plejeorlov

• Patientforeninger

• Fysioterapi

• Andet

skellige niveauer. Både i forhold til de kro-

niske patienter hvor Nickie Larsen har stor

erfaring med at følge de faglige retningslin-

jer og lave de nødvendige undersøgelser.

”Sygeplejersker har deres uddannelse

og evt. videreuddannelse med bedre fag-

lige muligheder for læring og læsning på

egen hånd. Min erfaring siger, at mange

sygeplejerske er gode til at forholde sig til

faglige retningslinjer og implementerer

det i dagligdagen,” fortæller læge Runa

Brinkmann og uddyber:

”De er gode til at organisere behandlin-

gen, og jeg er helt tryg ved, de laver kor-

rekt journalføring og patientinstrukser på

et fagligt højt niveau. Nickie er god til at

møde patienten i øjenhøjde, organisere

forløbet og planlægge tider fremadrettet,

så vi proaktivt kan være med til at skabe

gode patientforløb. Vi har oplevet, at pa-

tienterne i den grad har følt sig set og lyt-

tet til, og Nickie har været god til at samle

op på, hvis der skulle være givet for løse

eller akademiske forklaringer til patien-

ten. På den måde er vi sammen et stærkt

team. ”

Hjælper både svært syge og pårørende

Nickie Larsen har med udgangspunkt i

sin erfaring som specialuddannet inten-

sivsygeplejerske og tidligere erfaring fra

almen praksis arbejdet med et koncept for

omsorgen for svært syge patienter, herun-

der kræftpatienter, hvor der er fokus på

patientens forløb under udredningspro-

cessen, behandlingsperioden til patienten

blev helbredt, overgik til kronisk stadium

eller blev terminal og døende. For lægerne

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

og Nickie Larsen, der følger patienterne,

er det vigtigt, at de kan yde en professio-

nel omsorg og behandling til livstruede

patienter, der ofte ikke har overskud og

energi til selv at bede om det. På trods af

at patienterne indgår i længerevarende

og komplekse behandlingsforløb i syge-

husregi er det også vigtigt for teamet hos

Lægerne Brinkmann og Nyholm, at de

som almen praksis kan have en løbende

kontakt til patienterne og rådgive dem i

deres forløb. Den erfaring bidrager Nickie

Larsen særligt med, da hun har været med

til at udvikle et koncept, hvor almen prak-

sis kan have en rolle i forløbet.

”Empati, kommunikation, støtte, symp-

tombehandling og tilgængelighed er

vigtige nøgleord i behandlingen af svært

syge og døende patienter og netop en af

styrkerne i almen praksis, idet vi kender

patienterne godt. Det gælder også de på-

rørende. Derfor er det naturligt, at vi i al-

men praksis er involveret i hele forløbet,

når patienten er ramt af svær sygdom. Vi

oplever også i de forløb, at patienten og

de pårørende påskønner vores involve-

ring, og det er meget tilfredsstillende for

både lægerne og mig at kunne yde denne

hjælp, ” fortæller Nickie Larsen.

Skaber proaktivt værdi for livstruede

patienter

I en ny vejledning fra Dansk Selskab for Al-

men Medicin foreslås proaktivitet omkring

den livstruede patient, som er en tilgang,

der ellers ikke generelt kendetegner arbej-

det i almen praksis. Livstruede patienter

er ofte involverede i længerevarende og

komplekse behandlingsforløb, og de kan

derfor have behov for, at almen praksis er

opsøgende. Lægerne og sygeplejersker-

ne i almen praksis følger generelt patien-

ter gennem livet med sundhedstilbud,

screeninger, infektioner mm., og de er ofte

først involveret sent i forløbet med patien-

ter med livstruende sygdomme. Derfor

trækker Nickie Larsen på sin erfaring i for-

hold til denne gruppe patienter og arbejder

ud fra et i praksis beskrevet forløb, der har

til formål at give de livstruede patienter den

bedst mulige behandling i almen praksis. I

forløbet har sygeplejersken typisk den lø-

bende kontakt.

”At være proaktive, synlige og tilgæn-

gelige kræver først og fremmest, at vi tør

involvere os i livstruede patienters forløb,

og den enkelte praksis finder en metodik,

som opfanger de livstruede patienter, så

de kontaktes proaktivt. Det er en rolle, som

sygeplejersker kan være med til at varetage

og holde snor i kontakten til patienten, ”for-

tæller Nickie Larsen. For lægerne og hende

er det meget positivt at kunne skabe den

behandling af og tryghed for patienterne.

”Vi er med fra begyndelsen og følger

patienternes op- og nedture, og vi kan un-

dervejs komme med råd og vejledning til

mindre problemer, der kunne have vokset

sig store. Vi kan forebygge og planlægge

os ud af de fleste situationer, så det ikke

pludseligt bliver akut og forjaget. Bliver

patienten terminal og ønsker at dø i eget

hjem, kender vi hele forløbet, og vi oplever,

at det er nemmere for os, patienten og de

pårørende, at vi er en del af deres sidste tid,

” fortæller Nickie Larsen.

Nickie Larsen, 42 år

• Sygeplejerske

• 9 års erfaring fra almen praksis

• Ansat hos Lægerne Brinkmann og

Nyholm, 2000 Frederiksberg

Efter- og videreuddannelser:

• Specialuddannelse i intensiv sygepleje

• Praktikvejleder uddannelse

Andet:

• Medredaktør for BestPractice

• Undervist på konferencer og skrevet

artikler om ”omsorgskoncept” for

svært syge i almen praksis

Tidligere ansættelser:

• Nefrologisk- og intensiv afdelinger

• Hjemmesygeplejerske

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Sygeplejersker skaber høj kvalitet

for patienter med kroniske sygdomme

Hos Lægerne, Stadion Allé 1 i Viborg er sygeplejerskerne med til at give

patienterne et godt og sammenhængende behandlingsforløb.

Samtidigt leverer de nødvendige kliniske data til lægerne,

som kan fokusere på diagnostik og behandling.

”I klinikken er vi fem faste læger, så vi

har rigtig mange patienter, samarbejds-

partnere og opgaver. Derfor har vi et tæt

samarbejde med sygeplejerskerne, som

vi med stor fordel kan uddelegere kom-

plekse arbejdsopgaver til. Sygeplejersker

skaber høj kvalitet for patienter med kro-

niske sygdomme, som kræver en del tid

og faglig viden for at vi kan opfylde de

krav, der stilles i forhold til kliniske vej-

ledninger og guidelines. ”

Det fortæller læge Niels Frølich hos

Lægerne, Stadion Allé 1 i Viborg. Ud over

lægerne er der ansat to reservelæger, tre

sygeplejersker, to sekretærer og en recep-

tionist. De udgør det team, der på tværs

af faggrupper hver dag i fællesskab sikrer

patienterne den bedst mulige behandling.

Samarbejde om behandling

I klinikken arbejder sygeplejerskerne

med alle felter inden for plejen af eksem-

pelvis KOL, diabetes og hjertekarsygdom-

me. Hver enkelt sygeplejerske har sam-

men med lægen ansvaret for et specifikt

område, hvor de sammen står for opda-

tering af instrukser, indsamling af den

nyeste viden på området, deltager i re-

levante kurser og undervisningen af det

øvrige personale. Én sygeplejerske har

fokus på diabetes og en anden på hjer-

tekarsygdomme. Den tredje er konsula-

tionssygeplejerske Linda Prip Johansen,

der arbejder sammen med Niels Frølich

om særligt KOL- og astmapatienterne.

Han sikrer, at instruksen på KOL og astma

altid er opdateret. Herefter samarbejder

han og Linda Prip Johansen om behand-

lingen af patienterne og er fælles om un-

dervisning i klinikken.

Sygeplejersker varetager og

koordinerer patientforløb

”Hos os er der en klar arbejdsdeling

omkring de kronisk syge patienter. Med

hensyn til KOL- og astmapatienter fun-

gerer det sådan, at vi laver årlige eller

halvårlige faste kontroller. Til de halv-

årlige kontroller kommer patienterne

til sygeplejersken og får typisk lavet en

lungefunktionsundersøgelse. Derefter

taler vi om, hvordan det generelt går.

Der er kun opfølgning hos lægen, hvis

sygeplejersken skønner, at der er æn-

dringer, som kræver en lægevurdering,

” forklarer Linda Prip Johansen.

I forløbet med patienten opbygger

sygeplejersken en tillid og skaber en

Læge Niels Frølich og sygeplejerske Linda Prip

Johansen arbejder tæt sammen i det daglige.

De er gode til at supplere hinanden med hver

deres faglighed i mødet med især de kroniske

patienter.

Sygeplejersker er tovholder for

Den Danske Kvalitetsmodel

Flere sygeplejersker udarbejder allerede,

i samarbejde med lægen, procedurer i

forhold til de 16 standarder i Den Danske

Kvalitetsmodel og implementerer dem

i almen praksis. For eks. patientforløbet

for patienter med KOL, diabetes eller

angst fremgår det i proceduren blandt

andet opgavefordelingen mellem lægen

og sygeplejersken og den proaktive ind-

sats. Hermed sikres det gode patientfor-

løb, hvor patienten udredes, behandles,

støttes til egenomsorg, kontrolleres, hen-

vises og rehabiliteres i henhold til god

klinisk praksis.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Lægerne Stadion Allé 1 i Viborg er

på forkant med kvalitetssikringen

• Klinikken deltager i projektet TOP-

TRACK, som har fokus på tidlig opspo-

ring af KOL. Her laver sygeplejersker

de indledende undersøgelser og regi-

strerer patienterne i projektdatabasen,

hvorefter lægen samler op på undersø-

gelsesresultater og eventuelt ordinerer

medicin og videre undersøgelse. TOP

track-projektet undersøger, i hvilket om-

fang almen praksis med en effektiv ruti-

ne i brug af COPD-6 måleren er i stand til

at opdage flere patienter med KOL.

• Klinikken deltog som pilotpraksis i test-

ningen af Kvalitetsstandarder i forlæn-

gelse af arbejdet med Den Danske Kva-

litetsmodel, da det skulle introduceres

til lægepraksis. Læge Niels Frølich ar-

bejder med kvalitetsudvikling. Læger,

sygeplejerskerne og sekretærerne har i

fællesskab beskrevet procedurerne.

KOL - en national og

personlig udfordring

I Danmark er 100.000 danskere i medi-

cinsk behandling for Kronisk Obstruktiv

Lungesygdom (KOL). Forværring i syg-

dommen medfører ofte kontakt til læge,

ambulatorium, skadestue eller indlæg-

gelse. Almen praksis spiller en væsentlig

rolle i forbindelse med tidlig opsporing

af KOL og iværksættelse af den rette be-

handling for at forebygge forværring og

indlæggelse. Personer med KOL har år-

ligt 490.000 flere besøg hos alment prak-

tiserende læge, end personer uden KOL.

god og tryg kontakt til patienterne, som

bliver inddraget i egen behandling.

Linda Prip Johansen varetager også den

sundhedspædagogiske undervisning og

indlæring af patienten i egen sygdom,

behandling og forebyggende livsstil. I

forbindelse med årskontrollen koordine-

rer hun de parakliniske undersøgelser.

Hun udfører også EKG, blodprøver, lun-

gefunktionsundersøgelse og varetager

livstilssamtaler. Herefter vurderer Linda

Prip Johansen prøvesvarene i forhold

til, om der er en forværring, der kræver

lægens vurdering. Hvis en KOL- eller ast-

mapatient udebliver fra en aftalt kontrol,

kontakter Linda Prip Johansen patien-

ten og får lavet en ny aftale for at undgå

en forværring af sygdommen og undgå

indlæggelser.

”Jeg er som læge god til at udrede pa-

tienter og prioriterer at bruge tiden på

diagnostik og behandling. Jeg behøver

mange parakliniske data for at kunne

udføre den del, så der har vi brug for sy-

geplejerskerne til at indsamle den viden.

Så kan jeg tage mig af de lægelige aspek-

ter og se på, hvilke konsekvenser det skal

have for behandlingen af patienterne, ”

forklarer Niels Frølich og uddyber:

”En meget stor del af vores tid bruger

vi på de kroniske patienter og forebyg-

gelsesindsatsen, hvor sygeplejerskerne i

høj grad er med til at skabe et sammen-

hængende forløb for patienterne. Det er

et stort og meget tidskrævende arbejde

at diagnosticere, behandle og kontrollere

patienterne i overensstemmelse med de

kliniske retningslinjer – også for at leve

op til Den Danske Kvalitetsmodels stan-

darder og implementere dem i praksis.

Det er store og komplekse patientgrup-

per, så mange af opgaverne kan med stor

fordel uddelegeres til sygeplejersker, så vi

sikrer det gode patientforløb i henhold til

god klinisk praksis.”

Sygeplejerske Linda Prip Johansen

har ansvaret for at sikre overblikket over

KOL- og astmapatienternes dagligdag.

Hun vejleder og rådgiver patienterne, så

de tager deres medicin rigtigt. Derudover

er hun opmærksom på, når sygdomme

udvikler sig i den forkerte retning, og er

på den måde med til at forebygge syg-

domsforværring og mindske medicinbi-

virkninger.

”Vi taler med dem om rehabiliterings-

tilbud og forsøger at give patienterne

hjælp til mere livskvalitet i deres svære

sygdomsforløb. På grund af det fortrolige

forhold har patienterne ofte lettere ved

at betro sig til os, og vi kan på den måde

være behjælpelige med at få de vigtigste

data frem. Det gør det nemmere at give

lægerne informationer og give patien-

terne den rigtige behandling, ” fortæller

Linda Prip Johansen.

Patienterne oplever sammenhængKon-

sultationssygeplejerskerne er med til at be-

vare overblikket. De fungerer som bindeled

i praksis og til sundhedsvæsnets mange

instanser.

”Vi tilstræber, at patienterne har en fast

kontaktsygeplejerske, så de kender os

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

– og vi kender dem. Det er vigtigt, der er

gennemgående personer i deres liv, som

kender deres sygdom, sociale baggrund

og forløb ind og ud af sygehusene. Det

gør vi sygeplejersker ofte, fordi vi ser pa-

tienterne løbende til kontroller, blodprø-

ver og vacciner. Selvfølgelig er de også

tilknyttet en fast læge, men ofte ser de os

sygeplejersker mere. Det skaber en kon-

tinuitet, som patienterne har brug for, ”

siger Linda Prip Johansen.

Hun laver dagligt ad hoc opgaver for

lægerne ind imellem de planlagte patien-

ter, hvor hun udfører blodprøver, EKG,

vaccinationer mm. Derudover har hun

selvstændige konsultationer med især

KOL- og astmapatienter, hvor patienterne

først kommer ind til sygeplejersken for at

få taget prøver.

”Vi er en stor støtte for lægen, fordi læ-

gen kan koncentrere sig om sin fornemste

opgave mens vi kan lave forarbejdet. Det

skaber en god sammenhæng i samarbej-

det i praksis og vigtigst af alt en god be-

handling af patienterne, ” forklarer Linda

Prip Johansen.

Forebygger forværring af sygdomme

Sygeplejerskerne er også fagligt uddan-

net til tidligt at opspore symptomer på

KOL eller astma. Kun halvdelen af de ca.

430.000 danskere, der lever med KOL, ved

det. Hvis Linda Prip Johansen får mistan-

ke om udiagnosticeret KOL eller astma,

kan hun udføre en lungefunktionsunder-

søgelse og efterfølgende give patienten en

lægetid. Hvis en patient med eksempelvis

hoste henvender sig, spørger hun ind til,

om patienten bliver hurtigt forpustet i

dagligdagen, har allergi, er ryger mv. Hvis

patienten ryger, tilbyder hun som uddan-

net rygestopinstruktør, et rygestopkursus

eller samtaler og akupunktur.

Læger og sygeplejersker i akutteams

For at kunne give akutte patienter den

bedste behandling og skabe effektive ar-

bejdsgange har man hos lægerne i Viborg

organiseret sig i teams med en læge og en

sygeplejerske. Når patienten henvender

sig akut i klinikken, bliver hun eller han

oftest kaldt ind til sygeplejersken først.

Hun indsamler anamnese, beskriver

patientens symptomer, tager blodprø-

ver, EKG, stetoskopi af lunger, otoskopi,

tympanometri osv. Kan hun selv afslutte

patienten, gør hun det. Ellers kommer

patienten ind til videre vurdering hos læ-

gen, som afslutter og ordinerer relevant

behandling.

”Det fungerer utrolig godt, fordi vi ken-

der vores sygeplejersker og deres kom-

petencer så godt. Vi har et rigtig godt

samarbejde omkring også kompliceren-

de, akutte patienter, hvor vi overlapper

hinanden og giver patienterne den bed-

ste behandling. At vi har organiseret os

på denne måde, har også givet mere ar-

bejdsro til de øvrige i klinikken, som så

uforstyrret kan koncentrere sig om elek-

tive patienter. Dette er en fordel for såvel

patienter som kolleger, ” fortæller læge

Niels Frølich.

Linda Prip Johansen, 42 år

• Sygeplejerske

• 9 års erfaring fra lægepraksis

• Ansat hos Lægerne Stadion Allé 1 i

Viborg

Efter- og videreuddannelser:

• Rygestopinstruktør

• Efteruddannelse for konsultationssy-

geplejersker TKM Akupunktør

Tidligere ansættelser:

• Ortopædkirurgisk -, organkirurgisk-,

plastikkirurgisk-, og dermatologisk

afdeling og ambulatorium samt sår-

center

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Sygeplejersken varetager

diabetesbehandling på meget højt niveau

Sådan beskriver læge Lise Lundberg, hvad det betyder at have diabetessygeplejerske

Anna Grethe Bengtsen ansat. Med erfaring fra blandt andet en medicinsk afdeling,

hjemmesygeplejen og undervisning på sygeplejeskolen tilfører hun praksis

specialiseret viden til gavn for de kroniske patienter.

I Kirke Hyllinge deler Lise Lundberg prak-

sis med fire andre læger. De har ansat

sygeplejersker i praksis for at supplere de

lægefaglige kompetencer med sygeple-

jefaglige. På den måde går almen prak-

sis og specialviden op i en højere enhed,

og det kommer blandt andet kroniske

patienter som diabetespatienterne til

gavn. Diabetessygeplejerske Anna Grethe

Bengtsen er med til at gøre en forskel i

konsultationen.

”Lægehuset i Kirke Hyllinge er en stor

enhed med fem faste læger, en til to ud-

dannelseslæger, to sygeplejersker og en

bioanalytiker. Vi udgør et godt tværfagligt

team, hvor alle byder ind med deres er-

faring og kompetencer. Det er selvfølgelig

vigtigt, at sygeplejerskerne kan varetage

den brede opgaveportefølje. Vi er gene-

ralister i almen praksis, hvor vi har brug

for, at sygeplejerskerne kan udføre den

lange række af opgaver som blodprøver,

kontroller, sårpleje etc. Derfor er det en

ekstra stor fordel, at vi har Anna Grethe,

der som sygeplejerske har kompetencer-

ne til at varetage diabetesbehandlingen

på meget højt niveau”, fortæller læge Lise

Lundberg.

Lægehuset i Kirke Hyllinge ligger på

landet, så her er det nødvendigt at sam-

arbejde tæt med hjemmeplejen og nær-

meste skadestue. Derfor er der behov

for de to sygeplejersker til at varetage

de mange sygeplejefaglige opgaver og

samtidigt have selvstændige konsultati-

oner med den store gruppe af kroniske

patienter med komplekse sygdomsforløb.

For læge Lise Lundberg gør bredden i det

tværfaglige team det muligt at trække på

forskellige kompetencer, som de to syge-

plejersker ansat i praksis netop har. De

supplerer hinanden godt og kan varetage

forskellige typer af opgaver.

Den sygeplejefaglige erfaring gavner

patienterne

Sygeplejerske Anna Grethe Bengtsen har

lang erfaring med behandlingen af diabe-

tespatienter. Derfor varetager hun typisk

den gruppe af patienter. Hun har efterud-

dannet sig inden for diabetesbehandling

og før hun blev ansat i Lægehuset i Kirke

Hyllinge har hun arbejdet på forskellige

sygehusafdelinger, i hjemmesygeplejen

og med undervisning inden for diabetes.

Med den store erfaring og viden i baga-

gen kan hun tilbyde diabetespatienterne

en meget kompetent behandling.

”Det betød meget for mig at komme over

i almen praksis, hvor jeg kunne være en

Når sygeplejerske Anna Grethe Bengtsen og

læge Lise Lundberg drøfter behandlingen af

diabetespatienter, er det oftest Anna Grethe

Bengtsen, der er eksperten. Hun har nemlig

både specialviden og bred erfaring inden for

diabetes.

Om konsultationssygeplejersker

Konsultationssygeplejersker er typisk

erfarne, veluddannede og besidder

specialistviden. Sygeplejersker i almen

praksis har gennemført forskellige efter-

uddannelser, lige fra kurser om enkelte

sygdomme, rejsevaccinationer, diplom-

moduler i akut- og kronisk syge patien-

ter til specialuddannelser i eksempelvis

intensiv eller psykiatrisk sygepleje.

• Konsultationssygeplejersker har i

gennemsnit ni års erfaring fra almen

praksis.

• Hver fjerde sygeplejerske varetager i

dag en specialfunktion.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Diabetes-rehabilitering

Almen praksis kan henvise patienter og

pårørende til kommunale sundhedstil-

bud. Diabetesrehabilitering/ -skoler er

tilbud, som omfatter fysisk træning, un-

dervisning og dialog med relevante fag-

personer. Her kan patienter arbejde med

motivation for at ændre vaner og livsstil,

dele viden og erfaringer med andre.

Kurser kan bl.a. indeholde viden om:

• Tackle livet med diabetes

• Betydning af fysisk aktivitet, mad og

drikke

• Generel viden om diabetes

• Psykiske aspekter

• Mindske risikoen for følgesygdomme

• Introduktion til den lokale

diabetesforening

Diabetes - en national udfordring

Diabetes er den hurtigst voksende kro-

niske sygdom med i alt 29.000 nye til-

fælde om året. 310.000 danskere har

fået diagnosen diabetes, og om 10 år vil

hver tiende dansker have fået diagno-

sen. Diabetes er en alvorlig sygdom, hvor

mange lever med følgesygdomme, som

hjerte-kar problemer, nyresygdom, øjen-

sygdom, seksuelle problemer, diabetiske

fodsår og amputationer.

• Personer med diabetes har årligt 1,7 mio.

flere besøg hos alment praktiserende

læge, end personer uden diabetes.

• Hvert år dør 1.300 personer på grund

af diabetes, og 8000 indlæggelser med

diabetes.

• Diabetes er årligt årsag til 130 ny-til-

kendte førtidspensioner.

del af et tværfagligt team med direkte pa-

tientkontakt og tilbyde min erfaring også

i forhold til behandling af patienter med

diabetes,” siger sygeplejerske Anna Gre-

the Bengtsen.

”Da jeg blev en del af Lægehuset var

jeg med til at vurdere, hvordan diabe-

tesbehandlingen var organiseret. Med

udgangspunkt i den erfaring, jeg hav-

de med, fik jeg ansvaret for at beskrive

et patientforløb for diabetespatienter.

Forløbet beskrev vi med udgangspunkt

i DSAM’s kliniske vejledning for almen

praksis type2 diabetes, de kliniske erfa-

ringer jeg havde med fra diabetes am-

bulatoriet og husets kliniske praksis.

På baggrund af det udarbejdede jeg

et undervisningsforløb for lægehusets

tværfaglige personale. Derudover blev

praksis opdateret i forhold til, hvem skal

undersøges, hvordan stiller man diagno-

sen, livsstilssamtaler, egenomsorg, hen-

visninger til fodterapeut, øjenlæge mm.,”

fortæller hun.

Koordinerer forløbet med

udgangspunkt i patienten

I Lægehuset får de nyopdagede patien-

ter med diabetes et tilbud om at bestil-

le en tid hos Anna Grethe Bengtsen, så

de sammen kan planlægge et under-

visnings- og behandlingsforløb. Forlø-

bet foregår altid i tæt samarbejde med

lægen. Anna Grethe Bengtsen lægger

vægt på at sætte de bedste rammer for

undervisnings- og behandlingsforløbet.

Hun tager udgangspunkt i, at patienten

er ekspert i sit eget liv og under samtalen

med patienten spørges ind til, hvad der

er vigtigst for ham eller hende. På den

måde kan hun tilrettelægge undervis-

ningen og behandlingen trin for trin, så

patienten lettere kan følge med.

”For at give patienterne de bedste ram-

mer at agere i er jeg meget opmærksom

på at skabe den gode dialog. Jeg har

meget uddannelse i kommunikation i

forhold til patientundervisning, hvor

jeg bruger aktiv lytning, doserer viden

og vejledning efter patientens behov.

Det er til stor hjælp, når man skal give

patienterne den bedste undervisning og

behandling at få stillet de rigtige spørgs-

mål fra en start, ” forklarer Anna Grethe

Bengtsen.

Lærer patienterne at mestre

egenomsorg

I forløbet med diabetespatienter er det

vigtigt at medvirke til at forebygge og el-

ler minimere komplikationer og dermed

forværring i sygdommen.

”Patienterne får tilbudt at komme til

en livsstilssamtale som indeholder in-

formation om kost, motion og rygestop,

hvor jeg opfordrer dem til at tage deres

pårørende med, når de er nyopdagede

med diabetes. Der taler vi om motion

og de tilbud, de evt. kan benytte i deres

nærområde. Jeg følger jeg også op på

livsstilen i forbindelse med diabeteskon-

trollerne. Mit udgangspunkt er, at man

ikke kan det hele på én gang. Derfor er

det vigtigt at kaste bolden over til den be-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

rørte person og spørge ind til, hvad har

du mest lyst til at gøre noget ved i første

omgang? Det er patienten, der arbejder,

og jeg guider på vej, ” forklarer Anna Gre-

the Bengtsen.

Diabetespatienterne er meget udsatte

i forhold til senkomplikationer. Sygeple-

jerske Anna Grethe Bengtsen gør derfor

meget ud af at forklare, hvorfor det kan

være vigtigt at komme til øjenlæge og

fodterapeut. Hun forklarer patienterne,

hvorfor det er vigtigt at komme til de

anbefalede kontroller hos sygeplejerske

og læge og få foretaget de nødvendige

undersøgelser, så de hele tiden selv kan

drage den nødvendige egenomsorg.

”Sidder lægerne med en patient i kon-

sultationen, hvor diabetesbehandlingen

ikke går som håbet, så vender vi i fælles-

skab med patienten, hvilke tiltag vi kan

gøre. Lægerne er rigtig gode til at trække

på mine kompetencer, ” siger Anna Gre-

the Bengtsen.

Flere patienter bliver henvist til

forebyggende behandling

Lægehuset i Kirke Hyllinge ligger i en

lille kommune, hvor der ikke er et sund-

hedscenter. Kommunen har til gengæld

en række rehabiliteringstilbud til blandt

andet diabetespatienter og KOL-patien-

ter. Det kræver en lægehenvisning og

her er sygeplejerskerne med til at anbe-

fale relevante tilbud til patienterne.

”Jeg har et indgående kendskab til de

forløb, så jeg kan orientere patienterne

og rådgive dem om de forskellige mulig-

heder. Det er ikke enten eller for patien-

ten; de kan kombinere forløbene, og jeg

rådgiver dem også til, at de senere kan

blive henvist til et tværfagligt rehabilite-

ringsforløb, hvis de kan overskue det. Jeg

tager det løbende op med dem i behand-

lingsforløbet, ” siger sygeplejerske Anna

Grethe Bengtsen.

Dialog med patienterne styrker

egenomsorgen

En af de store udfordringer i almen prak-

sis er den sundhedsfremmende og fore-

byggende indsats overfor borgere med

kroniske sygdomme. Erfaringer viser, at

sygeplejersker i almen praksis er gode til

at informere patienterne, så det styrker

patienternes egenomsorg og patienterne

bliver mere tilfredse.

Da Anna Grethe Bengtsen kom til Læ-

gehuset var hun med til at sætte fokus

på vigtigheden af henvisninger til fodte-

rapeuter, som kan være en vigtig del af

diabetespatienternes behandling.

”Da jeg startede i Lægehuset kom det

bag på mig, hvor få diabetespatienter,

der gik til fodterapeut. Vi gjorde derfor

en ekstra indsats, fordi min erfaring si-

ger, at der er en hyppig komplikation

med sår på fødderne. Efter vi havde en

fælles snak om det i Lægehuset tog jeg

kontakt til fodterapeuterne i vores om-

råde, så nu har vi oprustet den indsats.

På den måde minimerer vi patienternes

senkomplikationer og øger dermed de-

res livskvalitet, ” fortæller Anna Grethe

Bengtsen.

Anna Grethe Bengtsen, 59 år

• Sygeplejerske

• 8 års erfaring fra almen praksis

• Lægehuset Kirke Hyllinge

Efter- og videreuddannelser:

• Sårpleje, Diabetes, Rygestop,

• Praktikvejleder diplomuddannelse.

Underviser i diabetes:

• På sygeplejeskolen, og medicinsk afd.

• Type2dialog i kommune

• Diabetesskole og rehabilitering

Tidligere ansættelser:

• Gynækologisk-, ortopæd kirurgisk-,

medicinsk afdeling og ambulatorium

samt hjemmesygeplejerske

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Det får du, hvis du ansætter en konsultationssygeplejerske



stærk koordinator af patientforløb

Det er typisk sygeplejersken, der står for

at koordinere patienternes behandlings-

forløb både inden for almen praksis og på

tværs af sektorer, når behandlingen kræver

hospitalsindlæggelse, rehabilitering i kom-

munen mv.



sygeplejerske der kan varetage

selvstændige konsultationer

Opgavefordelingen i almen praksis har

ændret sig, så sygeplejersker i højere grad

både supplerer og delvis substituerer læ-

gen. I dag varetager 99 procent af sygeple-

jerskerne selvstændige konsultationer.



erfaren, veluddannet kollega

med specialistviden

23 procent af de sygeplejersker, der er ansat

i almen praksis har afsluttet en special- eller

videregående uddannelse. Hver fjerde syge-

plejerske varetager i dag en specialfunktion.

Konsultationssygeplejersker har i gennem-

snit ni års erfaring fra almen praksis. De

supplerer typisk deres erfaring med efterud-

dannelse og holder sig opdateret på nyeste

faglige viden inden for deres fagområde.



kollega der kan stå for den forebyg-

gende indsats

Sygeplejersker i almen praksis bruger deres

sundhedspædagogiske og kommunikative

kompetencer til at vejlede patienterne inden

for eksempelvis kronikerområdet, hvor livs-

stilsændringer kan være med til at forebyg-

ge forværring af sygdom og indlæggelser.



Størst mulig compliance

Sygeplejersken analyserer og vurderer pa-

tientens behov gennem dialog og kliniske

undersøgelser. Sygeplejersken formidler

faglig viden til patienter og pårørende og

opstiller løsningsmodeller i fællesskab

med udgangspunkt i den enkelte patients

situation.

Sådan tilfører konsultationssygeplejerskerne størst værdi

Her er eksempler på, hvordan konsultations-

sygeplejerskernes kompetencer bliver brugt

mest omkostningseffektivt i lægepraksis.



Kronisk sygdom

Varetager løbende kontrol for patienter

med kronisk sygdom. Mens lægen typisk

varetager årskontrollen i forhold til for-

løbsprogram, iværksætter og vurderer sy-

geplejersken parakliniske undersøgelser,

regulerer behandling og koordinerer den

tværfaglige og rehabiliterende indsats i

samarbejde med hjemmesygeplejen, pleje-

centre og sygehus.



Sundhedsfremme og forebyggelse

Står for screening og samtaler med hen-

blik på tidlig opsporing af risikofaktorer

for sygdomme, livsstilssamtaler om KRAM

faktorer, forebyggende vejledning samt

kortlægning og rådgivning i forbindelse

med udenlandsrejser, rejsevaccinationer

og børnevaccinationer.



Skadestuefunktion

Behandler forstuvet fod, mindre forbræn-

ding, skader/flænger, fjernelse af fremmed-

legemer, splinter og tæger.



Planlagte ukomplicerede behandlinger

Varetager eksempelvis vortebehandling,

sårpleje, tympanometri, øreskyl, aftagning

af gips, sutur fjernelse samt medicinsk be-

handling som eksempelvis antabus og B12

injektion.



Undervisning ved nyopstået sygdom

Underviser i sygdomsforståelse, forebyg-

gelse af følgesygdomme, opstart af medi-

cinsk behandling og brug af teknisk udstyr

til hjemmemonitorering.



Akutte komplekse situationer

Assisterer lægen ved anlæggelse af ven-

flon, iv væske, saturationsmålinger, hjerte-

lungeredning med mere.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Referencer

Udviklingen i antallet af praktiserende læger, Statens

Serum Institut, 2015

Fakta om almen praksis, PLO, 3. juni 2013

’De syv lægeroller’, Sundhedsstyrelsen, 2013

Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den

palliative indsats’, Dansk Multidisciplinær Cancer-

gruppe for Palliation 2012

Sygeplejeetiske retningslinjer 2014. Sygeplejeetisk

Råd

’Fra lægehus til behandlerteam. Erfaringer med og

holdninger til brugen af praksispersonale i almen

praksis’. Enheden for brugerundersøgelse 2010

Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændi-

ge konsultationer i almen praksis, DSR Analyse juli

2014

Notat 2. Samarbejde mellem almen praksis og den

kommunale sektor, DSR Analyse juli 2014

Notat 3. Den kommunale akutfunktion, DSR Analyse

juli 2014

Notat. Ansatte i almen lægepraksis 2009 – 2013, DSR

Analyse juli 2014

Konsultationssygeplejersker i almen praksis, DSR

Analyse juni 2012

Sygdomsbyrden i Danmark, Statens institut for Fol-

kesundhed og Sundhedsstyrelsen, oktober 2015

Psykiatrifonden, www.psykiatrifonden.dk

Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk

Diabetes Impact Study. Et videnskabeligt studie, Dia-

betesforeningen, august 2015

Forløbsprogram for diabetes. Sundhedsstyrelsen 2008

’Den Danske Kvalitetsmodel’ og almen praksis. In-

stitut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ-

senet, IKAS

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"

Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K

Telefon 33 15 15 55

[email protected]

www.dsr.dk

15-97 Grafisk Enhed

Dansk Sygeplejeråd