Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 45
Offentligt
1567916_0001.png
Træk på sygeplejerskers
stærke kompetencer
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
Er din praksis klædt på til fremtiden?
Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-97
Forsidefoto , foto side 6 og 9: Søren Holm
Foto side 14 og 17: Lars Horn
Foto side 10, 13, 18 og 21: Søren Svendsen
Copyright © Dansk Sygeplejeråd november 2015
Alle rettigheder forbeholdes.
Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller
mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0003.png
Brug sygeplejerskerne
Opgaverne ændrer sig hastigt i almen praksis i disse år, og der bliver flere af dem.
Det gælder ikke kun andelen af sundhedsydelser, men også opgaver inden for dataind-
samling, dokumentation, kvalitetssikring og skabelse af sammenhængende patient-
forløb.
Det øger fokus på det gode samspil mellem klinikpersonalets samlede kompetencer.
Sygeplejersker spiller allerede i dag en væsentlig rolle i almen praksis, hvor de løfter
en mangfoldighed af opgaver og supplerer lægerne. Det gælder blandt andet i forhold
til tidlig opsporing af sygdomme, vaccinationer, rådgivning og indsatsen for patienter
med kroniske sygdomme.
I denne pjece får du indblik i fire konkrete historier, hvor et stærkt og kompetent samar-
bejde mellem læger og sygeplejersker gør en væsentlig forskel for patienterne.
Det kan du se i mødet med Annesofie Rensch Dorph, der med sin specialuddannelse
i psykiatrisk sygepleje er med til at udrede konsultationens psykiatriske patienter og
sikre den korrekte videre henvisning. Et andet sted i landet finder vi Nickie Larsen, der
i samarbejde med de praktiserende læger har været med til at udvikle en omsorgsmo-
del til patienter med kræft. Du kan også møde Linda Prip Johansen, som varetager den
proaktive opfølgning af KOL-patienter. Til sidst kan du læse om Anna Grethe Bengtsen,
der har ansvaret for at beskrive organiseringen af diabetesforløbet i almen praksis. I
samarbejde med lægerne underviser og behandler hun desuden patienter med dia-
betes.
Sygeplejersker har en høj troværdighed i samfundet og i kraft af deres stærke faglige
kompetencer og forståelse for den gode dialog med patienterne, bidrager de til at frem-
me forebyggelse og gode patientforløb.
Så brug sygeplejerskerne – de gør en forskel for patienterne også i almen praksis.
Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd
3
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0004.png
Almen praksis er en vigtig
del af det nære sundhedsvæsen
Opgaverne ændrer sig hastigt i almen
praksis i disse år, og der bliver flere af
dem.
Sundhedsvæsenets udvikling fortsæt-
ter i retning af kortere indlæggelser, flere
ambulante forløb, øgede krav til effektivi-
sering og kvalitet, samtidig med en øget
andel af ældre medborgere i samfundet
og borgere med kroniske sygdomme. Der
er et væsentligt fokus på, at patienter i vi-
dest mulig omfang skal behandles i eget
hjem. Dertil kommer de sundhedspoliti-
ske mål om at inddrage borgere og pårø-
rende i planlægningen af behandlingen
for at sikre en højere kvalitet og forebygge
(gen)indlæggelser.
Det er en udvikling, der stiller krav om
et velfungerende tværsektorielt samar-
bejde og en endnu højere grad af viden-
deling mellem almen praksis, sygehuse
og det kommunale sundhedsvæsen for at
skabe sammenhængende patientforløb.
Der skal tænkes i helhedsløsninger på
tværs af sundhedsvæsenet. Det gælder
både i forhold til indsatser, såsom tidlig
opsporing og forebyggelse, behandling,
rehabilitering og koordinering af kom-
plekse sygdomsforløb. Patienterne skal
gerne opleve sundhedsvæsenet som en
samlet enhed.
Almen praksis indtager en nøglepositi-
on for borgerens vej gennem sundheds-
væsenet, både som den primære indgang
til sundhedsvæsenet og til at sikre et sam-
menhængene forløb.
Ofte begynder et forløb med en proak-
tiv indsats hos patientens praktiserende
læge, hvor forebyggelse og tidlig opspo-
ring af kroniske sygdomme er i fokus.
2500
2000
Udviklingen i antal sygeplejersker
i almen praksis
Der er sket en stigning i antal
konsultationssygeplejersker .
I 2002 var knap 1000 sygeplejersker
ansat i almen praksis, hvor der i dag
er mere end 2.000 sygeplejersker.
2000
1673
1343
913
2050
1500
1000
500
0
2002
DSR Analyse juli 2014,
NOTAT Ansatte i almen lægepraksis 2009 - 2013
2007
2009
2013
2015
4
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0005.png
Almen praksis spiller en væsentlig rolle i
forhold til at skabe dialog og samarbejde
med de kommunale sundhedstilbud som
akutfunktioner, rehabiliteringsenheder,
forebyggende sundhedstilbud i sund-
hedscentre og hjemmesygeplejen.
Det er en udvikling, der naturligt kalder
på såvel øget tværfaglighed, som på en
øget brug af de sygeplejefaglige kompe-
tencer i almen praksis.
OECD anbefaler flere sygeplejersker
Sygeplejersker er allerede en vigtig fag-
lig ressource i almen praksis, og antallet
af sygeplejersker er støt stigende. De va-
retager mange forskellige og komplek-
se patientsituationer. Og deres viden,
færdigheder og kompetencer kan med
fordel anvendes i større udstrækning
end i dag. Det viser analyser af konsul-
tationssygeplejerskernes arbejde, og
det ligger helt i tråd med OECD’s anbe-
falinger til det danske sundhedsvæsen.
OECD anbefaler blandt andet, at visio-
nen for almen praksis bør højnes i for-
hold til kvalitetssikring, monitorering
og større anvendelse af sygeplejerskers
kompetencer, da sygeplejersker kan
være med til sikre effektivitet, høj kva-
litet i behandlingen og sammenhæng i
patientforløbet.
Udviklingen i antallet af praktiseren-
de læger er stort set er uændret fra 2007
til 2015, i en periode hvor der er sket en
stor opgaveflytning fra sygehuse til al-
men praksis. Derfor giver det god me-
Det en rigtig god ide at ansætte sygeplejersker i almen praksis. Det
har for mig betydet en fantastisk aflastning, da jeg har fået en dygtig,
solid, engageret og værdifuld medhjælp. Fuld valuta for pengene. En
win-win situation. Multiple opgaver er overdraget til sygeplejersken.
Samarbejdet om den kroniske patient tilføres en ”nurse”, en faglig
kompetent person med en social medmenneskelig tilgang. Hvor vi
læger har tilbøjelighed til at fokusere mere videnskabeligt i mødet
med patienten. Det er som puslespillet, hvor ingen brikker mangler.
Peter Duedal, Praktiserende læge
Lægehuset i Ranum.
ning at bruge sygeplejerskernes kompe-
tencer i højere udstrækning end i dag.
Kvalitetssikr behandlingen
I de senere år er der kommet fokus på
kvaliteten i sundhedsvæsenet. Kvalitets-
sikring er ikke nyt for almen praksis, og i
forbindelse med at almen praksis nu skal
akkrediteres i forhold til 16 standarder i
Den Danske Kvalitetsmodel, forventes et
øget fokus på faglig kvalitet, patientsik-
kerhed, det gode patientforløb og organi-
sering af almen praksis. Der er tre speci-
fikke patientgrupper, som almen praksis
især skal have fokus på, nemlig KOL, dia-
betes og sårbare grupper.
Her kan sygeplejerskerne spille en væ-
sentlig rolle.
Sygeplejersker er uddannet til at re-
flektere over klinisk praksis og holde
sig opdateret med den nyeste viden. De
spiller en væsentlig rolle i forhold til at
arbejde systematisk med kvalitetssik-
ring og udvikling af praksis via standar-
der, guidelines, kliniske retningslinjer
og patientsikkerhed og med at sikre
sammenhæng mellem overgangene i
patientforløbet.
Hermed sikres det gode patientforløb,
hvor patienten bliver udredt, behandlet,
og får støtte til egenomsorg.
5
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0006.png
6
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0007.png
Sygeplejersker aflaster lægerne
med selvstændige konsultationer
Psykiatrisk sygeplejerske Annesofie Rensch Dorph har masser af erfaring
at byde på i konsultationen Lægerne i Låsby. Her både supplerer og
substituerer hun lægerne i mødet med komplekse patientgrupper
og særligt patienter med psykiske problemer.
Bo Christensen er praktiserende læge
hos Lægerne i Låsby og professor ved
Afdeling for Almen Medicin på Aarhus
Universitet. Han deler praksis med læge
Jette Grølsted, som er kursusleder på
Praktiserende Lægers Organisations kur-
ser. De har ansat to sygeplejersker i deres
praksis. Sygeplejerskerne varetager man-
ge forskellige funktioner, hvor de både
supplerer og delvist substituerer lægerne.
De har mange selvstændige konsultati-
oner med især patienter med kroniske
sygdomme, hvor de tilbyder vejledning,
rådgivning, foretager kontroller og laver
forebyggelsesopgaver.
Løfter komplekse patientgruppers
behandling
”Der bliver hele tiden lagt flere opgaver
ud til almen praksis. Derfor er det afgø-
rende i vores praksis, at vi har et tæt sam-
arbejde med sygeplejerskerne, der kan
aflaste og løfte mange af opgaverne. En
af de vigtigste opgaver, som fylder mere
og mere, er omsorgen for kronikerne. Der-
for har vi to sygeplejersker ansat. Én som
er meget skarp og specialist i forhold til
patienter med hjertesygdomme, KOL og
diabetes. Derudover har vi ansat Anne-
sofie, som har særlige kompetencer på
et højt niveau til at håndtere psykiatriske
problemstillinger i praksis. Der hvor syge-
plejerskernes kompetencer kan udnyttes
bedst i forhold til de komplekse patient-
grupper, hvor de i høj grad kan løfte det
faglige niveau og være med til at sikre
den bedst mulige behandling af patien-
terne, ” siger Bo Christensen.
Selvstændige konsultationer
gavner patienterne
Psykiatrisk sygeplejerske Annesofie
Rensch Dorph arbejder på sjette år
som konsultationssygeplejerske i læ-
gepraksissen i Låsby. Hun blev uddan-
net sygeplejerske i 1999 og valgte efter
mange års ansættelse i forskellige ho-
spitalsstillinger at søge job som kon-
sultationssygeplejerske.
”Jeg valgte blandt andet at søge over
i praksis, idet jeg i mit tidligere arbejde
med tiden fik flere men kortere og mere
komprimerede forløb med patienter.
Mine muligheder for at tilbyde relati-
onsbehandling blev derfor mindre og
mindre. I kraft af, at jeg nu kan tilbyde
en mere helhedsorienteret relationsbe-
handling, oplever jeg, at der lettere ska-
Sygeplejerske Annesofie Rensch Dorph og læge
Bo Christensen drøfter løbende de enkelte pa-
tienters behandlingsforløb, eksempelvis hvis
justering i medicinbehandlingen er nødvendig.
Sygeplejerskerne varetager
selvstændige konsultationer
• 25 procent af konsultationssygeplejer-
skerne varetager opgaver i samarbej-
de med lægen, som de vurderer, at de
selv kan klare.
• 99 procent af konsultationssygeplejer-
skerne varetager selvstændige konsul-
tationer, svarerende til gennemsnitlig
44 procent af sygeplejerskernes ar-
bejdsdag.
• 84 procent af konsultationssygeplejer-
skerne varetager dele af forløbspro-
grammer for borgere med kroniske
sygdomme, især type 2 diabetes, KOL
og hjertekarsygdomme.
7
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0008.png
Psykisk sygdom
Almen praksis har gode muligheder for at
gøre en forskel for psykiatriske patienter.
Derfor kan det være en fordel at ansætte
en psykiatrisk sygeplejerske i praksis til
at tage sig af de psykiatriske problemstil-
linger. Det giver et kvalitetsløft og aflaster
lægerne i praksis. Almen praksis kan være
med til at se psykiatriske patienter i en stør-
re sammenhæng og tage hånd om soma-
tiske sygdomme hos patienter med svære
psykiatriske lidelser. Disse patienters leve-
tid er markant kortere og ved en strukture-
ret indsats af almen praksis kan man være
med til at ændre på dette forhold.
Depression
• Personer med depression har årligt
610.000 flere besøg hos alment prakti-
serende læger.
• 11 % af alle psykiatriske indlæggelser
blandt mænd og 19 % blandt kvinder
skyldes depression.
bes en tryghed og kontinuitet i behand-
lingen. Og det oplever jeg iøvrigt lønner
sig på den længere bane, blandt andet
fordi patienten kan bruge mig som tov-
holder og gennemgående kontaktper-
son, ” forklarer Annesofie Rensch Dorph.
Nogle forløb starter Annesofie Rensch
Dorph op på egen hånd. Andre overta-
ger hun fra lægerne, som hun samarbej-
der med omkring udredning og ordinati-
oner. Hun har samtaler med patienterne
om forskellige medikamentelle behand-
lingsmuligheder og forestår justeringer
i behandlingen, som hun afslutningsvist
vender med lægen, inden behandlingen
iværksættes og justeres.
Det er Annesofie Rensch Dorphs erfa-
ring, at de selvstændige konsultationer
og sammenhængende forløb er til stor
fordel for den enkelte patients sygdoms-
forløb. Hun får et særligt kendskab til
patientens livshistorie, som skaber et
godt afsæt for at komme rundt om hele
mennesket. På den måde opstår der en
gensidig tillid, som i stor udstrækning
har betydning for, hvordan hun bedst
kan rådgive og vejlede patienten.
Udreder psykiatriske patienter
Det er ofte Annesofie Rensch Dorph, der
er med til at udrede de psykiatriske pa-
tienter i praksis.
”Hun er fagligt rigtig dygtig til at vurde-
re psykiske problemstillinger, om det ek-
sempelvis er depression, angst eller per-
sonlighedsforstyrrelser, der er tale om.
Netop når man i dag skal vurdere patien-
terne m.h.p. det rigtige tilbud for at ud-
nytte ressourcerne bedst muligt, så er det
enormt vigtigt, at man har lavet forarbej-
det og udredningen så godt som muligt,
så de kommer det rigtige sted hen. Derfor
er det specielt vigtigt inden for psykiatri-
en at have en sygeplejerske, som er skarp
på de psykometriske tests og som dermed
kan være med til at udrede patienter, ”
forklarer læge Bo Christensen.
Hjælper patienterne tilbage på sporet
gennem samtaleforløb
Samtaler er en vigtig del af behandlin-
gen af patienter med komplekse syg-
domme. Annesofie Rensch Dorph bru-
ger de forskellige samtaleteknikker og
erfaringer, hun har med i bagagen fra
det psykiatriske arbejdsfelt. Den mo-
tiverende samtale og sokratisk spørge-
teknik er eksempler på redskaber hun
bruger for at kunne give den bedste be-
handling af patienter med kroniske og
komplekse sygdomme.
Hun foretager udredning af patienter
med psykiske problemstillinger, hvor
hun tilbyder støttende, terapeutiske og
psykoedukative samtaler. Hun står også
for samtaleforløb om rygestop, vægttab
og kostomlægning, og bruger samta-
leteknikker i forløb med patienter, der
lider af søvnforstyrrelser. Her vejleder
hun i søvnhygiejne, søvnrestriktion og
brug af sovemedicin.
”Jeg oplever jævnligt at have patienter,
som efter et intensivt samtaleforløb kan
klare sig uden kontakt i lange perioder.
Angst
• Personer med angst har årligt 780.000
flere besøg hos alment praktiserende
læger.
• Der er årligt 6.200 psykiatriske indlæg-
gelser og 1.200 somatiske indlæggel-
ser med angst.
8
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0009.png
Hvis de igen får det dårligt i en periode,
behøver de som regel kun få konsultatio-
ner for at komme tilbage på sporet igen,
” siger Annesofie Rensch Dorph.
Forebygger indlæggelser
Annesofie Rensch Dorph ser det som en
vigtig opgave for sygeplejersker i praksis,
at de sammen med lægen kan lave en
forebyggende indsats over for patienter-
ne for at undgå indlæggelser og samti-
digt øge patienternes livskvalitet.
”Jeg har en del forebyggende arbejde,
hvor jeg blandt andet har samtaler med
børn og unge med trivselsproblemer.
I mine samtaler med dem vejleder jeg
dem i mestringsstrategier, så man hjæl-
per dem med at håndtere tingene på en
anden måde. Det har til formål at gøre
dem bedre til at tage vare på sig selv, så
de bliver bevidste om, hvad de kan gøre
for ikke at få det dårligt og på sigt få de-
pressioner eller lignende psykiske lidel-
ser,” siger hun.
Annesofie Rensch Dorph skal håndte-
re hele spektret af patienter med psyki-
ske problemer.
”Der er mange forskellige udfordringer
og sværhedsgrader lige fra at rådgive pa-
tienter med eksistentielle kriser af almen
psykologisk karakter til patienter med
svær psykisk sygdom. Der er mange pa-
tienter, som vi er med til at holde hånden
under. Vi er med til at få det til at fungere,
”fortæller Annesofie Rensch Dorph.
Hun ser også en del patienter til støt-
tende samtaler, fordi de ikke har et net-
værk, eller fordi det netværk, de har, ikke
er hensigtsmæssigt for dem.
Samarbejder på tværs af sektorer
Ud over samarbejde med lægen i prak-
sis har Annesofie Rensch Dorph også et
bredt tværfagligt og tværsektorielt sam-
arbejde med blandt andet behandlere i
privat praksis, psykiatere og psykologer,
rusmiddelcentre, klinik for selvmords-
forebyggelse, klinik for angst og OCD,
klinik for affektive sindslidelser og an-
dre ambulante tilbud i regionspsykiatri-
en. Det brede samarbejde medvirker til
at skabe de bedste rammer for patien-
tens behandlingsforløb. Hun deltager
eksempelvis også i netværksmøder på
skoler, kommunale institutioner, ar-
bejdspladser o. lign., når det er relevant
for patientforløbene.
Får stresssygemeldte tilbage på ar-
bejdsmarkedet
”Vi har rigtig mange forløb med pa-
tienter, der er sygemeldt med stress,
som skal tilbage på arbejdsmarkedet.
Der har vi et samarbejde med sagsbe-
handleren for at støtte patienten i en
handlingsplan. Vi ved, at patienter, der
fastholder en tilknytning til arbejds-
markedet, kommer sig hurtigere. Der-
for samarbejder vi med patienten og
sagsbehandleren omkring det og laver
statusattester i forhold til varigheden
af sygdom, og hvilke skånehensyn vi
vil foreslå, ” fortæller Annesofie Rensch
Dorph.
Annesofie Rensch Dorph, 43 år
• Sygeplejerske
• 6 års erfaring fra almen praksis
• Ansat hos Lægerne i Låsby
Efter- og videreuddannelser:
• Modul Videnskabelig metode, viden-
skabsteori og etik
• Specialuddannelsen i Psykiatrisk
Sygepleje
Tidligere ansættelser:
• Medicinsk afd., Psykiatrisk Skadestue,
distriktssygeplejerske i Lokalpsyki-
atrien, klinisk vejleder ved Special-
uddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje,
tilknyttet det nationale kvalitetsudvik-
lingsprojekt: Gennembrudsprojektet
”Pårørende i Psykiatrien”
9
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0010.png
10
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0011.png
Sygeplejersken frigiver mere tid til
lægerne i vores praksis
Nickie Larsen er sygeplejerske i en lægepraksis på Frederiksberg. Med en bag-
grund som intensiv sygeplejerske, kan hun være med til at udvikle tilbuddene
for behandling og omsorg for denne patientgruppe i almen praksis. Det er en
hjælp for både lægerne, patienterne og de pårørende.
Bag Lægerne Brinkmann og Nyholm på
Frederiksberg står Runa Brinkmann og
Eva Nyholm, der begge er erfarne læger i
almen praksis. De har ansat sygeplejerske
Nickie Larsen i deres praksis, og herud-
over to lægesekretærer. Inden Nickie Lar-
sen startede i almen praksis havde hun ta-
get specialuddannelsen for sygeplejersker
i intensiv sygepleje. Herudover har hun
hentet en del erfaring fra hjemmeplejen,
intensiv og nefrologisk afdeling i både
Danmark og i udlandet. Da hun tidligere
var ansat som sygeplejerske i almen prak-
sis hos en anden praktiserende læge, var
hun med til at udvikle et særligt koncept
for omsorgen for svært syge patienter, her-
under kræftpatienter i almen praksis. Hos
Lægerne Brinkmann og Nyholm bruger
hun sin store erfaring til at indgå i et tæt
samarbejde med de to læger og håndtere
opgaverne i praksis på et højt fagligt ni-
veau, der er med til at frigive mere tid for
de to læger, så de kan prioritere de rent læ-
gefaglige opgaver.
Sygeplejersker højner det faglige niveau
I praksis har Nickie Larsen et tæt samar-
bejde med læge Runa Brinkmann om-
kring de kroniske patienter. Her tager
Nickie Larsen sig særligt af de patienter
med kroniske sygdomme, som det kræver
tid og erfaring at kunne give den bedste
behandling. Da Nickie Larsen har en del
erfaring med, hvordan man organiserer
indsatsen i forhold til svært syge patienter,
underviser hun også klinikkens personale
i, hvordan de i fællesskab kan tilbyde pa-
tienterne det bedst mulige patientforløb i
en svær tid, der baserer sig på omsorg og
behandling på højt fagligt niveau.
”Det giver tryghed at vide, at de vigtige
kronikerkontroller varetages og organi-
seres af sygeplejersken. Det frigiver tid til
mig, som jeg kan bruge på diagnostik og
på at behandle patienterne, da sygeple-
jersken varetager en lang række opgaver.
Hun er dygtig til at koordinere opgaverne
og skabe samarbejde til eksterne samar-
bejdspartnere, så hendes ansvarsområde
består blandt andet af opgaver som vacci-
nationer, lave henvisninger til kommunale
tilbud, koordinere samarbejdet med hjem-
mesygeplejen og meget andet, ” fortæller
læge Runa Brinkmann og uddyber: ”Jeg
mener, at sygeplejersker højner det faglige
niveau hos det øvrige praksispersonale, da
de også kan undervise de andre. Sygeple-
jersker udfører en telefonisk bedre visita-
Læge Runa Brinkmann og sygeplejerske Nick-
ie Larsen lægger i fællesskab en plan for et
behandlingsforløb, som Nickie Larsen efterføl-
gende kan arbejde ud fra.
Kræft
Almen praksis spiller en væsentlig rolle
for en tidlig opsporing og vejledning om
de europæiske kræftråd for at forebyg-
ge kræft. Ligesom almen praksis har en
vigtig rolle i koordinering af patientfor-
løbet med den rette pleje, behandling og
rehabilitering.
• Der er omkring 15.500 danskere der får
en kræftdiagnose årligt, og omkring
110.000 mænd og 147.000 kvinder le-
ver med en kræftdiagnose.
11
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0012.png
Telefonisk kontakt til den
svært syge patient
For at støtte svært syge patienter har
sygeplejersken typisk den løbende
kontakt og koordinerende rolle, der
skal sikre en kontinuerlig kontakt
mellem patienten og praksis. Her
kontakter sygeplejersken proaktivt pa-
tienten for at følge op på forløbet. Her
kan sygeplejersken i kontakten med
patienten eksempelvis telefonisk følge
op i forbindelse med opgaverne:
Efter diagnosen er blevet stillet
Lige efter udskrivelsen fra operation
Efter prøvesvar fra operationen
Efter første og tredje kemoterapi
Efter første opfølgningstjek efter endt
behandling
tion med kvalificerede svar og kan langt
bedre end lægesekretærer forholde sig til
blodprøvesvar. Det højner kvaliteten i be-
handlingen af patienterne.”
Hjælpefunktion til lægerne
Hos Lægerne Brinkmann og Nyholm va-
retager Nickie Larsen behandlingen af de
store kronikergrupper som patienter med
KOL og diabetes. Patienterne kommer i
praksis til kontroller, hvor Nickie Larsen
indsamler data, analyserer og ser på, om
behandlingen skal justeres i forhold til de
tidligere kontroller. Ud fra lægens endelige
vurdering lægger Nickie Larsen og lægen
i fællesskab en plan for behandlingsforlø-
bet, som Nickie Larsen efterfølgende arbej-
der ud fra og koordinerer løbende resten af
året indtil næste samtale ved lægen.
”Til kontrollerne taler jeg løbende med
patienterne om kost, motion, ryge- og alko-
holvaner, evt. bivirkninger i forhold til me-
dicinen etc., så vi løbende sikrer at rådgive
patienten til den bedst mulige behandling.
Jeg tror, at vi som sygeplejersker kan fange
nogle andre aspekter og informationer i
konsultationen end lægerne. Patienterne
kan have den tilgang, at de nødigt vil bru-
ge lægernes tid. De kan derfor nogle gange
bedre åbne sig over for en sygeplejerske. På
den måde kan læger og sygeplejersker give
det bedste fra begge verdener, og vi kan
give patienter den bedst mulige behand-
ling i almen praksis, ” siger Nickie Larsen.
Sygeplejersker er gode til at organisere
En stor del af Nickie Larsens tid i praksis
går med at organisere behandlingen på for-
Eksempel på en tjekliste
Hvis en patients livsforlængende be-
handling blev vurderet udsigtsløs, kan
konsultationssygeplejersken hjælpe
med til at sikre, at der tages stilling til
og ansøges om:
• Terminaltilskud til lægemidler
• Terminalerklæring til kommunen
• Hjemmepleje, palliativt afsnit, det
palliative og hospice
• Psykolog
• Ernæringstilskud
• Hjælpemidler
• Plejeorlov
• Patientforeninger
• Fysioterapi
• Andet
skellige niveauer. Både i forhold til de kro-
niske patienter hvor Nickie Larsen har stor
erfaring med at følge de faglige retningslin-
jer og lave de nødvendige undersøgelser.
”Sygeplejersker har deres uddannelse
og evt. videreuddannelse med bedre fag-
lige muligheder for læring og læsning på
egen hånd. Min erfaring siger, at mange
sygeplejerske er gode til at forholde sig til
faglige retningslinjer og implementerer
det i dagligdagen,” fortæller læge Runa
Brinkmann og uddyber:
”De er gode til at organisere behandlin-
gen, og jeg er helt tryg ved, de laver kor-
rekt journalføring og patientinstrukser på
et fagligt højt niveau. Nickie er god til at
møde patienten i øjenhøjde, organisere
forløbet og planlægge tider fremadrettet,
så vi proaktivt kan være med til at skabe
gode patientforløb. Vi har oplevet, at pa-
tienterne i den grad har følt sig set og lyt-
tet til, og Nickie har været god til at samle
op på, hvis der skulle være givet for løse
eller akademiske forklaringer til patien-
ten. På den måde er vi sammen et stærkt
team. ”
Hjælper både svært syge og pårørende
Nickie Larsen har med udgangspunkt i
sin erfaring som specialuddannet inten-
sivsygeplejerske og tidligere erfaring fra
almen praksis arbejdet med et koncept for
omsorgen for svært syge patienter, herun-
der kræftpatienter, hvor der er fokus på
patientens forløb under udredningspro-
cessen, behandlingsperioden til patienten
blev helbredt, overgik til kronisk stadium
eller blev terminal og døende. For lægerne
12
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0013.png
og Nickie Larsen, der følger patienterne,
er det vigtigt, at de kan yde en professio-
nel omsorg og behandling til livstruede
patienter, der ofte ikke har overskud og
energi til selv at bede om det. På trods af
at patienterne indgår i længerevarende
og komplekse behandlingsforløb i syge-
husregi er det også vigtigt for teamet hos
Lægerne Brinkmann og Nyholm, at de
som almen praksis kan have en løbende
kontakt til patienterne og rådgive dem i
deres forløb. Den erfaring bidrager Nickie
Larsen særligt med, da hun har været med
til at udvikle et koncept, hvor almen prak-
sis kan have en rolle i forløbet.
”Empati, kommunikation, støtte, symp-
tombehandling og tilgængelighed er
vigtige nøgleord i behandlingen af svært
syge og døende patienter og netop en af
styrkerne i almen praksis, idet vi kender
patienterne godt. Det gælder også de på-
rørende. Derfor er det naturligt, at vi i al-
men praksis er involveret i hele forløbet,
når patienten er ramt af svær sygdom. Vi
oplever også i de forløb, at patienten og
de pårørende påskønner vores involve-
ring, og det er meget tilfredsstillende for
både lægerne og mig at kunne yde denne
hjælp, ” fortæller Nickie Larsen.
Skaber proaktivt værdi for livstruede
patienter
I en ny vejledning fra Dansk Selskab for Al-
men Medicin foreslås proaktivitet omkring
den livstruede patient, som er en tilgang,
der ellers ikke generelt kendetegner arbej-
det i almen praksis. Livstruede patienter
er ofte involverede i længerevarende og
komplekse behandlingsforløb, og de kan
derfor have behov for, at almen praksis er
opsøgende. Lægerne og sygeplejersker-
ne i almen praksis følger generelt patien-
ter gennem livet med sundhedstilbud,
screeninger, infektioner mm., og de er ofte
først involveret sent i forløbet med patien-
ter med livstruende sygdomme. Derfor
trækker Nickie Larsen på sin erfaring i for-
hold til denne gruppe patienter og arbejder
ud fra et i praksis beskrevet forløb, der har
til formål at give de livstruede patienter den
bedst mulige behandling i almen praksis. I
forløbet har sygeplejersken typisk den lø-
bende kontakt.
”At være proaktive, synlige og tilgæn-
gelige kræver først og fremmest, at vi tør
involvere os i livstruede patienters forløb,
og den enkelte praksis finder en metodik,
som opfanger de livstruede patienter, så
de kontaktes proaktivt. Det er en rolle, som
sygeplejersker kan være med til at varetage
og holde snor i kontakten til patienten, ”for-
tæller Nickie Larsen. For lægerne og hende
er det meget positivt at kunne skabe den
behandling af og tryghed for patienterne.
”Vi er med fra begyndelsen og følger
patienternes op- og nedture, og vi kan un-
dervejs komme med råd og vejledning til
mindre problemer, der kunne have vokset
sig store. Vi kan forebygge og planlægge
os ud af de fleste situationer, så det ikke
pludseligt bliver akut og forjaget. Bliver
patienten terminal og ønsker at dø i eget
hjem, kender vi hele forløbet, og vi oplever,
at det er nemmere for os, patienten og de
pårørende, at vi er en del af deres sidste tid,
” fortæller Nickie Larsen.
Nickie Larsen, 42 år
• Sygeplejerske
• 9 års erfaring fra almen praksis
• Ansat hos Lægerne Brinkmann og
Nyholm, 2000 Frederiksberg
Efter- og videreuddannelser:
• Specialuddannelse i intensiv sygepleje
• Praktikvejleder uddannelse
Andet:
• Medredaktør for BestPractice
• Undervist på konferencer og skrevet
artikler om ”omsorgskoncept” for
svært syge i almen praksis
Tidligere ansættelser:
• Nefrologisk- og intensiv afdelinger
• Hjemmesygeplejerske
13
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0014.png
14
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0015.png
Sygeplejersker skaber høj kvalitet
for patienter med kroniske sygdomme
Hos Lægerne, Stadion Allé 1 i Viborg er sygeplejerskerne med til at give
patienterne et godt og sammenhængende behandlingsforløb.
Samtidigt leverer de nødvendige kliniske data til lægerne,
som kan fokusere på diagnostik og behandling.
”I klinikken er vi fem faste læger, så vi
har rigtig mange patienter, samarbejds-
partnere og opgaver. Derfor har vi et tæt
samarbejde med sygeplejerskerne, som
vi med stor fordel kan uddelegere kom-
plekse arbejdsopgaver til. Sygeplejersker
skaber høj kvalitet for patienter med kro-
niske sygdomme, som kræver en del tid
og faglig viden for at vi kan opfylde de
krav, der stilles i forhold til kliniske vej-
ledninger og guidelines. ”
Det fortæller læge Niels Frølich hos
Lægerne, Stadion Allé 1 i Viborg. Ud over
lægerne er der ansat to reservelæger, tre
sygeplejersker, to sekretærer og en recep-
tionist. De udgør det team, der på tværs
af faggrupper hver dag i fællesskab sikrer
patienterne den bedst mulige behandling.
Samarbejde om behandling
I klinikken arbejder sygeplejerskerne
med alle felter inden for plejen af eksem-
pelvis KOL, diabetes og hjertekarsygdom-
me. Hver enkelt sygeplejerske har sam-
men med lægen ansvaret for et specifikt
område, hvor de sammen står for opda-
tering af instrukser, indsamling af den
nyeste viden på området, deltager i re-
levante kurser og undervisningen af det
øvrige personale. Én sygeplejerske har
fokus på diabetes og en anden på hjer-
tekarsygdomme. Den tredje er konsula-
tionssygeplejerske Linda Prip Johansen,
der arbejder sammen med Niels Frølich
om særligt KOL- og astmapatienterne.
Han sikrer, at instruksen på KOL og astma
altid er opdateret. Herefter samarbejder
han og Linda Prip Johansen om behand-
lingen af patienterne og er fælles om un-
dervisning i klinikken.
Sygeplejersker varetager og
koordinerer patientforløb
”Hos os er der en klar arbejdsdeling
omkring de kronisk syge patienter. Med
hensyn til KOL- og astmapatienter fun-
gerer det sådan, at vi laver årlige eller
halvårlige faste kontroller. Til de halv-
årlige kontroller kommer patienterne
til sygeplejersken og får typisk lavet en
lungefunktionsundersøgelse. Derefter
taler vi om, hvordan det generelt går.
Der er kun opfølgning hos lægen, hvis
sygeplejersken skønner, at der er æn-
dringer, som kræver en lægevurdering,
” forklarer Linda Prip Johansen.
I forløbet med patienten opbygger
sygeplejersken en tillid og skaber en
Læge Niels Frølich og sygeplejerske Linda Prip
Johansen arbejder tæt sammen i det daglige.
De er gode til at supplere hinanden med hver
deres faglighed i mødet med især de kroniske
patienter.
Sygeplejersker er tovholder for
Den Danske Kvalitetsmodel
Flere sygeplejersker udarbejder allerede,
i samarbejde med lægen, procedurer i
forhold til de 16 standarder i Den Danske
Kvalitetsmodel og implementerer dem
i almen praksis. For eks. patientforløbet
for patienter med KOL, diabetes eller
angst fremgår det i proceduren blandt
andet opgavefordelingen mellem lægen
og sygeplejersken og den proaktive ind-
sats. Hermed sikres det gode patientfor-
løb, hvor patienten udredes, behandles,
støttes til egenomsorg, kontrolleres, hen-
vises og rehabiliteres i henhold til god
klinisk praksis.
15
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0016.png
Lægerne Stadion Allé 1 i Viborg er
på forkant med kvalitetssikringen
• Klinikken deltager i projektet TOP-
TRACK, som har fokus på tidlig opspo-
ring af KOL. Her laver sygeplejersker
de indledende undersøgelser og regi-
strerer patienterne i projektdatabasen,
hvorefter lægen samler op på undersø-
gelsesresultater og eventuelt ordinerer
medicin og videre undersøgelse. TOP
track-projektet undersøger, i hvilket om-
fang almen praksis med en effektiv ruti-
ne i brug af COPD-6 måleren er i stand til
at opdage flere patienter med KOL.
• Klinikken deltog som pilotpraksis i test-
ningen af Kvalitetsstandarder i forlæn-
gelse af arbejdet med Den Danske Kva-
litetsmodel, da det skulle introduceres
til lægepraksis. Læge Niels Frølich ar-
bejder med kvalitetsudvikling. Læger,
sygeplejerskerne og sekretærerne har i
fællesskab beskrevet procedurerne.
KOL - en national og
personlig udfordring
I Danmark er 100.000 danskere i medi-
cinsk behandling for Kronisk Obstruktiv
Lungesygdom (KOL). Forværring i syg-
dommen medfører ofte kontakt til læge,
ambulatorium, skadestue eller indlæg-
gelse. Almen praksis spiller en væsentlig
rolle i forbindelse med tidlig opsporing
af KOL og iværksættelse af den rette be-
handling for at forebygge forværring og
indlæggelse. Personer med KOL har år-
ligt 490.000 flere besøg hos alment prak-
tiserende læge, end personer uden KOL.
god og tryg kontakt til patienterne, som
bliver inddraget i egen behandling.
Linda Prip Johansen varetager også den
sundhedspædagogiske undervisning og
indlæring af patienten i egen sygdom,
behandling og forebyggende livsstil. I
forbindelse med årskontrollen koordine-
rer hun de parakliniske undersøgelser.
Hun udfører også EKG, blodprøver, lun-
gefunktionsundersøgelse og varetager
livstilssamtaler. Herefter vurderer Linda
Prip Johansen prøvesvarene i forhold
til, om der er en forværring, der kræver
lægens vurdering. Hvis en KOL- eller ast-
mapatient udebliver fra en aftalt kontrol,
kontakter Linda Prip Johansen patien-
ten og får lavet en ny aftale for at undgå
en forværring af sygdommen og undgå
indlæggelser.
”Jeg er som læge god til at udrede pa-
tienter og prioriterer at bruge tiden på
diagnostik og behandling. Jeg behøver
mange parakliniske data for at kunne
udføre den del, så der har vi brug for sy-
geplejerskerne til at indsamle den viden.
Så kan jeg tage mig af de lægelige aspek-
ter og se på, hvilke konsekvenser det skal
have for behandlingen af patienterne, ”
forklarer Niels Frølich og uddyber:
”En meget stor del af vores tid bruger
vi på de kroniske patienter og forebyg-
gelsesindsatsen, hvor sygeplejerskerne i
høj grad er med til at skabe et sammen-
hængende forløb for patienterne. Det er
et stort og meget tidskrævende arbejde
at diagnosticere, behandle og kontrollere
patienterne i overensstemmelse med de
kliniske retningslinjer – også for at leve
op til Den Danske Kvalitetsmodels stan-
darder og implementere dem i praksis.
Det er store og komplekse patientgrup-
per, så mange af opgaverne kan med stor
fordel uddelegeres til sygeplejersker, så vi
sikrer det gode patientforløb i henhold til
god klinisk praksis.”
Sygeplejerske Linda Prip Johansen
har ansvaret for at sikre overblikket over
KOL- og astmapatienternes dagligdag.
Hun vejleder og rådgiver patienterne, så
de tager deres medicin rigtigt. Derudover
er hun opmærksom på, når sygdomme
udvikler sig i den forkerte retning, og er
på den måde med til at forebygge syg-
domsforværring og mindske medicinbi-
virkninger.
”Vi taler med dem om rehabiliterings-
tilbud og forsøger at give patienterne
hjælp til mere livskvalitet i deres svære
sygdomsforløb. På grund af det fortrolige
forhold har patienterne ofte lettere ved
at betro sig til os, og vi kan på den måde
være behjælpelige med at få de vigtigste
data frem. Det gør det nemmere at give
lægerne informationer og give patien-
terne den rigtige behandling, ” fortæller
Linda Prip Johansen.
Patienterne oplever sammenhængKon-
sultationssygeplejerskerne er med til at be-
vare overblikket. De fungerer som bindeled
i praksis og til sundhedsvæsnets mange
instanser.
”Vi tilstræber, at patienterne har en fast
kontaktsygeplejerske, så de kender os
16
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0017.png
– og vi kender dem. Det er vigtigt, der er
gennemgående personer i deres liv, som
kender deres sygdom, sociale baggrund
og forløb ind og ud af sygehusene. Det
gør vi sygeplejersker ofte, fordi vi ser pa-
tienterne løbende til kontroller, blodprø-
ver og vacciner. Selvfølgelig er de også
tilknyttet en fast læge, men ofte ser de os
sygeplejersker mere. Det skaber en kon-
tinuitet, som patienterne har brug for, ”
siger Linda Prip Johansen.
Hun laver dagligt ad hoc opgaver for
lægerne ind imellem de planlagte patien-
ter, hvor hun udfører blodprøver, EKG,
vaccinationer mm. Derudover har hun
selvstændige konsultationer med især
KOL- og astmapatienter, hvor patienterne
først kommer ind til sygeplejersken for at
få taget prøver.
”Vi er en stor støtte for lægen, fordi læ-
gen kan koncentrere sig om sin fornemste
opgave mens vi kan lave forarbejdet. Det
skaber en god sammenhæng i samarbej-
det i praksis og vigtigst af alt en god be-
handling af patienterne, ” forklarer Linda
Prip Johansen.
Forebygger forværring af sygdomme
Sygeplejerskerne er også fagligt uddan-
net til tidligt at opspore symptomer på
KOL eller astma. Kun halvdelen af de ca.
430.000 danskere, der lever med KOL, ved
det. Hvis Linda Prip Johansen får mistan-
ke om udiagnosticeret KOL eller astma,
kan hun udføre en lungefunktionsunder-
søgelse og efterfølgende give patienten en
lægetid. Hvis en patient med eksempelvis
hoste henvender sig, spørger hun ind til,
om patienten bliver hurtigt forpustet i
dagligdagen, har allergi, er ryger mv. Hvis
patienten ryger, tilbyder hun som uddan-
net rygestopinstruktør, et rygestopkursus
eller samtaler og akupunktur.
Læger og sygeplejersker i akutteams
For at kunne give akutte patienter den
bedste behandling og skabe effektive ar-
bejdsgange har man hos lægerne i Viborg
organiseret sig i teams med en læge og en
sygeplejerske. Når patienten henvender
sig akut i klinikken, bliver hun eller han
oftest kaldt ind til sygeplejersken først.
Hun indsamler anamnese, beskriver
patientens symptomer, tager blodprø-
ver, EKG, stetoskopi af lunger, otoskopi,
tympanometri osv. Kan hun selv afslutte
patienten, gør hun det. Ellers kommer
patienten ind til videre vurdering hos læ-
gen, som afslutter og ordinerer relevant
behandling.
”Det fungerer utrolig godt, fordi vi ken-
der vores sygeplejersker og deres kom-
petencer så godt. Vi har et rigtig godt
samarbejde omkring også kompliceren-
de, akutte patienter, hvor vi overlapper
hinanden og giver patienterne den bed-
ste behandling. At vi har organiseret os
på denne måde, har også givet mere ar-
bejdsro til de øvrige i klinikken, som så
uforstyrret kan koncentrere sig om elek-
tive patienter. Dette er en fordel for såvel
patienter som kolleger, ” fortæller læge
Niels Frølich.
Linda Prip Johansen, 42 år
• Sygeplejerske
• 9 års erfaring fra lægepraksis
• Ansat hos Lægerne Stadion Allé 1 i
Viborg
Efter- og videreuddannelser:
• Rygestopinstruktør
• Efteruddannelse for konsultationssy-
geplejersker TKM Akupunktør
Tidligere ansættelser:
• Ortopædkirurgisk -, organkirurgisk-,
plastikkirurgisk-, og dermatologisk
afdeling og ambulatorium samt sår-
center
17
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0018.png
18
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0019.png
Sygeplejersken varetager
diabetesbehandling på meget højt niveau
Sådan beskriver læge Lise Lundberg, hvad det betyder at have diabetessygeplejerske
Anna Grethe Bengtsen ansat. Med erfaring fra blandt andet en medicinsk afdeling,
hjemmesygeplejen og undervisning på sygeplejeskolen tilfører hun praksis
specialiseret viden til gavn for de kroniske patienter.
I Kirke Hyllinge deler Lise Lundberg prak-
sis med fire andre læger. De har ansat
sygeplejersker i praksis for at supplere de
lægefaglige kompetencer med sygeple-
jefaglige. På den måde går almen prak-
sis og specialviden op i en højere enhed,
og det kommer blandt andet kroniske
patienter som diabetespatienterne til
gavn. Diabetessygeplejerske Anna Grethe
Bengtsen er med til at gøre en forskel i
konsultationen.
”Lægehuset i Kirke Hyllinge er en stor
enhed med fem faste læger, en til to ud-
dannelseslæger, to sygeplejersker og en
bioanalytiker. Vi udgør et godt tværfagligt
team, hvor alle byder ind med deres er-
faring og kompetencer. Det er selvfølgelig
vigtigt, at sygeplejerskerne kan varetage
den brede opgaveportefølje. Vi er gene-
ralister i almen praksis, hvor vi har brug
for, at sygeplejerskerne kan udføre den
lange række af opgaver som blodprøver,
kontroller, sårpleje etc. Derfor er det en
ekstra stor fordel, at vi har Anna Grethe,
der som sygeplejerske har kompetencer-
ne til at varetage diabetesbehandlingen
på meget højt niveau”, fortæller læge Lise
Lundberg.
Lægehuset i Kirke Hyllinge ligger på
landet, så her er det nødvendigt at sam-
arbejde tæt med hjemmeplejen og nær-
meste skadestue. Derfor er der behov
for de to sygeplejersker til at varetage
de mange sygeplejefaglige opgaver og
samtidigt have selvstændige konsultati-
oner med den store gruppe af kroniske
patienter med komplekse sygdomsforløb.
For læge Lise Lundberg gør bredden i det
tværfaglige team det muligt at trække på
forskellige kompetencer, som de to syge-
plejersker ansat i praksis netop har. De
supplerer hinanden godt og kan varetage
forskellige typer af opgaver.
Den sygeplejefaglige erfaring gavner
patienterne
Sygeplejerske Anna Grethe Bengtsen har
lang erfaring med behandlingen af diabe-
tespatienter. Derfor varetager hun typisk
den gruppe af patienter. Hun har efterud-
dannet sig inden for diabetesbehandling
og før hun blev ansat i Lægehuset i Kirke
Hyllinge har hun arbejdet på forskellige
sygehusafdelinger, i hjemmesygeplejen
og med undervisning inden for diabetes.
Med den store erfaring og viden i baga-
gen kan hun tilbyde diabetespatienterne
en meget kompetent behandling.
”Det betød meget for mig at komme over
i almen praksis, hvor jeg kunne være en
Når sygeplejerske Anna Grethe Bengtsen og
læge Lise Lundberg drøfter behandlingen af
diabetespatienter, er det oftest Anna Grethe
Bengtsen, der er eksperten. Hun har nemlig
både specialviden og bred erfaring inden for
diabetes.
Om konsultationssygeplejersker
Konsultationssygeplejersker er typisk
erfarne, veluddannede og besidder
specialistviden. Sygeplejersker i almen
praksis har gennemført forskellige efter-
uddannelser, lige fra kurser om enkelte
sygdomme, rejsevaccinationer, diplom-
moduler i akut- og kronisk syge patien-
ter til specialuddannelser i eksempelvis
intensiv eller psykiatrisk sygepleje.
• Konsultationssygeplejersker har i
gennemsnit ni års erfaring fra almen
praksis.
• Hver fjerde sygeplejerske varetager i
dag en specialfunktion.
19
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0020.png
Diabetes-rehabilitering
Almen praksis kan henvise patienter og
pårørende til kommunale sundhedstil-
bud. Diabetesrehabilitering/ -skoler er
tilbud, som omfatter fysisk træning, un-
dervisning og dialog med relevante fag-
personer. Her kan patienter arbejde med
motivation for at ændre vaner og livsstil,
dele viden og erfaringer med andre.
Kurser kan bl.a. indeholde viden om:
• Tackle livet med diabetes
• Betydning af fysisk aktivitet, mad og
drikke
• Generel viden om diabetes
• Psykiske aspekter
• Mindske risikoen for følgesygdomme
• Introduktion til den lokale
diabetesforening
Diabetes - en national udfordring
Diabetes er den hurtigst voksende kro-
niske sygdom med i alt 29.000 nye til-
fælde om året. 310.000 danskere har
fået diagnosen diabetes, og om 10 år vil
hver tiende dansker have fået diagno-
sen. Diabetes er en alvorlig sygdom, hvor
mange lever med følgesygdomme, som
hjerte-kar problemer, nyresygdom, øjen-
sygdom, seksuelle problemer, diabetiske
fodsår og amputationer.
• Personer med diabetes har årligt 1,7 mio.
flere besøg hos alment praktiserende
læge, end personer uden diabetes.
• Hvert år dør 1.300 personer på grund
af diabetes, og 8000 indlæggelser med
diabetes.
• Diabetes er årligt årsag til 130 ny-til-
kendte førtidspensioner.
.
del af et tværfagligt team med direkte pa-
tientkontakt og tilbyde min erfaring også
i forhold til behandling af patienter med
diabetes,” siger sygeplejerske Anna Gre-
the Bengtsen.
”Da jeg blev en del af Lægehuset var
jeg med til at vurdere, hvordan diabe-
tesbehandlingen var organiseret. Med
udgangspunkt i den erfaring, jeg hav-
de med, fik jeg ansvaret for at beskrive
et patientforløb for diabetespatienter.
Forløbet beskrev vi med udgangspunkt
i DSAM’s kliniske vejledning for almen
praksis type2 diabetes, de kliniske erfa-
ringer jeg havde med fra diabetes am-
bulatoriet og husets kliniske praksis.
På baggrund af det udarbejdede jeg
et undervisningsforløb for lægehusets
tværfaglige personale. Derudover blev
praksis opdateret i forhold til, hvem skal
undersøges, hvordan stiller man diagno-
sen, livsstilssamtaler, egenomsorg, hen-
visninger til fodterapeut, øjenlæge mm.,”
fortæller hun.
Koordinerer forløbet med
udgangspunkt i patienten
I Lægehuset får de nyopdagede patien-
ter med diabetes et tilbud om at bestil-
le en tid hos Anna Grethe Bengtsen, så
de sammen kan planlægge et under-
visnings- og behandlingsforløb. Forlø-
bet foregår altid i tæt samarbejde med
lægen. Anna Grethe Bengtsen lægger
vægt på at sætte de bedste rammer for
undervisnings- og behandlingsforløbet.
Hun tager udgangspunkt i, at patienten
er ekspert i sit eget liv og under samtalen
med patienten spørges ind til, hvad der
er vigtigst for ham eller hende. På den
måde kan hun tilrettelægge undervis-
ningen og behandlingen trin for trin, så
patienten lettere kan følge med.
”For at give patienterne de bedste ram-
mer at agere i er jeg meget opmærksom
på at skabe den gode dialog. Jeg har
meget uddannelse i kommunikation i
forhold til patientundervisning, hvor
jeg bruger aktiv lytning, doserer viden
og vejledning efter patientens behov.
Det er til stor hjælp, når man skal give
patienterne den bedste undervisning og
behandling at få stillet de rigtige spørgs-
mål fra en start, ” forklarer Anna Grethe
Bengtsen.
Lærer patienterne at mestre
egenomsorg
I forløbet med diabetespatienter er det
vigtigt at medvirke til at forebygge og el-
ler minimere komplikationer og dermed
forværring i sygdommen.
”Patienterne får tilbudt at komme til
en livsstilssamtale som indeholder in-
formation om kost, motion og rygestop,
hvor jeg opfordrer dem til at tage deres
pårørende med, når de er nyopdagede
med diabetes. Der taler vi om motion
og de tilbud, de evt. kan benytte i deres
nærområde. Jeg følger jeg også op på
livsstilen i forbindelse med diabeteskon-
trollerne. Mit udgangspunkt er, at man
ikke kan det hele på én gang. Derfor er
det vigtigt at kaste bolden over til den be-
20
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
1567916_0021.png
rørte person og spørge ind til, hvad har
du mest lyst til at gøre noget ved i første
omgang? Det er patienten, der arbejder,
og jeg guider på vej, ” forklarer Anna Gre-
the Bengtsen.
Diabetespatienterne er meget udsatte
i forhold til senkomplikationer. Sygeple-
jerske Anna Grethe Bengtsen gør derfor
meget ud af at forklare, hvorfor det kan
være vigtigt at komme til øjenlæge og
fodterapeut. Hun forklarer patienterne,
hvorfor det er vigtigt at komme til de
anbefalede kontroller hos sygeplejerske
og læge og få foretaget de nødvendige
undersøgelser, så de hele tiden selv kan
drage den nødvendige egenomsorg.
”Sidder lægerne med en patient i kon-
sultationen, hvor diabetesbehandlingen
ikke går som håbet, så vender vi i fælles-
skab med patienten, hvilke tiltag vi kan
gøre. Lægerne er rigtig gode til at trække
på mine kompetencer, ” siger Anna Gre-
the Bengtsen.
Flere patienter bliver henvist til
forebyggende behandling
Lægehuset i Kirke Hyllinge ligger i en
lille kommune, hvor der ikke er et sund-
hedscenter. Kommunen har til gengæld
en række rehabiliteringstilbud til blandt
andet diabetespatienter og KOL-patien-
ter. Det kræver en lægehenvisning og
her er sygeplejerskerne med til at anbe-
fale relevante tilbud til patienterne.
”Jeg har et indgående kendskab til de
forløb, så jeg kan orientere patienterne
og rådgive dem om de forskellige mulig-
heder. Det er ikke enten eller for patien-
ten; de kan kombinere forløbene, og jeg
rådgiver dem også til, at de senere kan
blive henvist til et tværfagligt rehabilite-
ringsforløb, hvis de kan overskue det. Jeg
tager det løbende op med dem i behand-
lingsforløbet, ” siger sygeplejerske Anna
Grethe Bengtsen.
Dialog med patienterne styrker
egenomsorgen
En af de store udfordringer i almen prak-
sis er den sundhedsfremmende og fore-
byggende indsats overfor borgere med
kroniske sygdomme. Erfaringer viser, at
sygeplejersker i almen praksis er gode til
at informere patienterne, så det styrker
patienternes egenomsorg og patienterne
bliver mere tilfredse.
Da Anna Grethe Bengtsen kom til Læ-
gehuset var hun med til at sætte fokus
på vigtigheden af henvisninger til fodte-
rapeuter, som kan være en vigtig del af
diabetespatienternes behandling.
”Da jeg startede i Lægehuset kom det
bag på mig, hvor få diabetespatienter,
der gik til fodterapeut. Vi gjorde derfor
en ekstra indsats, fordi min erfaring si-
ger, at der er en hyppig komplikation
med sår på fødderne. Efter vi havde en
fælles snak om det i Lægehuset tog jeg
kontakt til fodterapeuterne i vores om-
råde, så nu har vi oprustet den indsats.
På den måde minimerer vi patienternes
senkomplikationer og øger dermed de-
res livskvalitet, ” fortæller Anna Grethe
Bengtsen.
Anna Grethe Bengtsen, 59 år
• Sygeplejerske
• 8 års erfaring fra almen praksis
• Lægehuset Kirke Hyllinge
Efter- og videreuddannelser:
• Sårpleje, Diabetes, Rygestop,
• Praktikvejleder diplomuddannelse.
Underviser i diabetes:
• På sygeplejeskolen, og medicinsk afd.
• Type2dialog i kommune
• Diabetesskole og rehabilitering
Tidligere ansættelser:
• Gynækologisk-, ortopæd kirurgisk-,
medicinsk afdeling og ambulatorium
samt hjemmesygeplejerske
21
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
Det får du, hvis du ansætter en konsultationssygeplejerske
stærk koordinator af patientforløb
En
Det er typisk sygeplejersken, der står for
at koordinere patienternes behandlings-
forløb både inden for almen praksis og på
tværs af sektorer, når behandlingen kræver
hospitalsindlæggelse, rehabilitering i kom-
munen mv.
sygeplejerske der kan varetage
En
selvstændige konsultationer
Opgavefordelingen i almen praksis har
ændret sig, så sygeplejersker i højere grad
både supplerer og delvis substituerer læ-
gen. I dag varetager 99 procent af sygeple-
jerskerne selvstændige konsultationer.
erfaren, veluddannet kollega
En
med specialistviden
23 procent af de sygeplejersker, der er ansat
i almen praksis har afsluttet en special- eller
videregående uddannelse. Hver fjerde syge-
plejerske varetager i dag en specialfunktion.
Konsultationssygeplejersker har i gennem-
snit ni års erfaring fra almen praksis. De
supplerer typisk deres erfaring med efterud-
dannelse og holder sig opdateret på nyeste
faglige viden inden for deres fagområde.
kollega der kan stå for den forebyg-
En
gende indsats
Sygeplejersker i almen praksis bruger deres
sundhedspædagogiske og kommunikative
kompetencer til at vejlede patienterne inden
for eksempelvis kronikerområdet, hvor livs-
stilsændringer kan være med til at forebyg-
ge forværring af sygdom og indlæggelser.
Størst mulig compliance
Sygeplejersken analyserer og vurderer pa-
tientens behov gennem dialog og kliniske
undersøgelser. Sygeplejersken formidler
faglig viden til patienter og pårørende og
opstiller løsningsmodeller i fællesskab
med udgangspunkt i den enkelte patients
situation.
Sådan tilfører konsultationssygeplejerskerne størst værdi
Her er eksempler på, hvordan konsultations-
sygeplejerskernes kompetencer bliver brugt
mest omkostningseffektivt i lægepraksis.
Kronisk sygdom
Varetager løbende kontrol for patienter
med kronisk sygdom. Mens lægen typisk
varetager årskontrollen i forhold til for-
løbsprogram, iværksætter og vurderer sy-
geplejersken parakliniske undersøgelser,
regulerer behandling og koordinerer den
tværfaglige og rehabiliterende indsats i
samarbejde med hjemmesygeplejen, pleje-
centre og sygehus.
Sundhedsfremme og forebyggelse
Står for screening og samtaler med hen-
blik på tidlig opsporing af risikofaktorer
for sygdomme, livsstilssamtaler om KRAM
faktorer, forebyggende vejledning samt
kortlægning og rådgivning i forbindelse
med udenlandsrejser, rejsevaccinationer
og børnevaccinationer.
Skadestuefunktion
Behandler forstuvet fod, mindre forbræn-
ding, skader/flænger, fjernelse af fremmed-
legemer, splinter og tæger.
Planlagte ukomplicerede behandlinger
Varetager eksempelvis vortebehandling,
sårpleje, tympanometri, øreskyl, aftagning
af gips, sutur fjernelse samt medicinsk be-
handling som eksempelvis antabus og B12
injektion.
Undervisning ved nyopstået sygdom
Underviser i sygdomsforståelse, forebyg-
gelse af følgesygdomme, opstart af medi-
cinsk behandling og brug af teknisk udstyr
til hjemmemonitorering.
Akutte komplekse situationer
Assisterer lægen ved anlæggelse af ven-
flon, iv væske, saturationsmålinger, hjerte-
lungeredning med mere.
22
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
Referencer
Udviklingen i antallet af praktiserende læger, Statens
Serum Institut, 2015
Fakta om almen praksis, PLO, 3. juni 2013
’De syv lægeroller’, Sundhedsstyrelsen, 2013
Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den
palliative indsats’, Dansk Multidisciplinær Cancer-
gruppe for Palliation 2012
Sygeplejeetiske retningslinjer 2014. Sygeplejeetisk
Råd
’Fra lægehus til behandlerteam. Erfaringer med og
holdninger til brugen af praksispersonale i almen
praksis’. Enheden for brugerundersøgelse 2010
Notat 1. Sygeplejerskers varetagelse af selvstændi-
ge konsultationer i almen praksis, DSR Analyse juli
2014
Notat 2. Samarbejde mellem almen praksis og den
kommunale sektor, DSR Analyse juli 2014
Notat 3. Den kommunale akutfunktion, DSR Analyse
juli 2014
Notat. Ansatte i almen lægepraksis 2009 – 2013, DSR
Analyse juli 2014
Konsultationssygeplejersker i almen praksis, DSR
Analyse juni 2012
Sygdomsbyrden i Danmark, Statens institut for Fol-
kesundhed og Sundhedsstyrelsen, oktober 2015
Psykiatrifonden, www.psykiatrifonden.dk
Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk
Diabetes Impact Study. Et videnskabeligt studie, Dia-
betesforeningen, august 2015
Forløbsprogram for diabetes. Sundhedsstyrelsen 2008
’Den Danske Kvalitetsmodel’ og almen praksis. In-
stitut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ-
senet, IKAS
23
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 45: Henvendelse af 5/11-15 fra Dansk Sygeplejeråd vedr. rådets nye udspil "Træk på sygeplejerskers stærke kompetencer"
Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K
Telefon 33 15 15 55
[email protected]
www.dsr.dk
15-97 Grafisk Enhed
Dansk Sygeplejeråd