Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 446
Offentligt
1604489_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2016
Formueretskontoret
Helene Bendtsen
2015-7720-0028
1839753
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om fremtidsfuldmagter
I. Høringen
Et udkast til lovforslag om fremtidsfuldmagter har været sendt i høring hos
de myndigheder og organisationer mv., der fremgår af pkt. 11 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Alzheimerforeningen, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater,
Danske Boligadvokater og Danske Familieadvokater, Danske Regioner,
Danske
Ældreråd,
Datatilsynet,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af
Faste Værger i Danmark, Forsikring & Pension, Grønlands Selvstyre, KL,
Lægeforeningen,
Realkreditankenævnet,
Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Retslægerådet, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet,
Udbetaling Danmark og Ældresagen.
Det bemærkes, at Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske
Boligadvokater og Danske Familieadvokater har afgivet et fælles
høringssvar, som i det følgende benævnes ”Danske Advokater m.fl.”.
Ligeledes har Finansrådet og Realkreditforeningen afgivet et fælles
høringssvar.
Ud over de hørte myndigheder, organisationer
Demenskoordinatorer i Danmark afgivet høringssvar.
mv.
har
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Høringssvarene vedrørende den del af lovforslaget, der drejer sig om
sundhedsloven, er kommenteret af Sundheds- og Ældreministeriet, under
hvis ressort sundhedslovgivningen hører.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
Høringssvar, som er en hel eller delvis gentagelse af høringssvar
vedrørende lovforslag nr. L 93 (2014-15 (1. samling)), er heller ikke
kommenteret særskilt. Justitsministeriet skal herom henvise til den
kommenterede høringsoversigt herom, jf. REU 2014-15 (1. samling), L 93,
bilag 1, der er vedlagt som bilag.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
Grønlands
Selvstyre,
Forbrugerombudsmanden,
Realkreditankenævnet,
Retslægerådet
og
Syddansk Universitet
har ikke bemærkninger til
lovforslaget.
Alzheimerforeningen
hilser genfremsættelsen af lovforslaget velkommen
og kan tilslutte sig lovforslagets formål og intentioner, herunder især
ønsket om at finde et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål.
Foreningen anfører på ny, at mulighed for på et tidligt tidspunkt i et
demensforløb at kunne give fuldmagt til en anden person, når
demenssygdommen er så fremskreden, at demenspatienten ikke længere
selv er i stand til at varetage egne interesser, for mange er en afgørende
forudsætning for rettidig forberedelse og tilrettelæggelse af hverdagen
efter demensdiagnosen.
Danske Ældreråd
stiller sig positivt til forslaget om, at det bliver muligt
at oprette en fremtidsfuldmagt.
Demenskoordinatorer i Danmark
er altovervejende positive over for
lovforslaget, fordi det adresserer et praktisk behov hos demente og deres
pårørende.
2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Finansrådet og Realkreditforeningen
er fortsat positive over for lovfor-
slaget og finder, at det kommer til at dække et yderst relevant område.
Organisationerne har endvidere henvist til dele af Finansrådets høringssvar
vedrørende lovforslag nr. L 93.
Foreningen af Faste Værger i Danmark
finder lovforslaget tiltalende og
i overensstemmelse med de principper, som foreningen sætter højt.
Forsikring & Pension
har genfremsendt sit høringssvar vedrørende
lovforslag nr. L 93 og bemærker, at de ændringer af lovforslaget, der er
foretaget i forhold til høringen over lovforslag nr. L 93, er klare
forbedringer.
KL
støtter indførelsen af en fremtidsfuldmagtsordning og formålet
hermed.
Lægeforeningen
takker for invitationen til at deltage i drøftelser om den
nærmere udformning af lægeerklæringer til brug for sager om
ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.
Ældresagen
finder det positivt, at man kan oprette en fremtidsfuldmagt,
mens man er fornuftsmæssigt habil og derfor kan benytte sin
selvbestemmelse til at beslutte, hvem der skal varetage ens personlige og
økonomiske forhold, hvis man pga. sygdom eller tab af mental kapacitet
på et tidspunkt ikke længere selv er i stand hertil. Ældresagen har – med
henvisning til sit høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 og
Justitsministeriets svar på spørgsmål 2 fra Retsudvalget vedrørende
lovforslaget (REU 2014-15 (1. samling), L 93, svar på spørgsmål 2) –
gentaget sine bemærkninger om, at det efter Ældresagens erfaring er de
færreste, der kan overskue så brede områder ude i fremtiden, som er
forudsat i lovforslaget.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelt positive
holdning til den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning.
2. Oprettelse af fremtidsfuldmagten
Alzheimerforeningen
anfører, at der skal være en passende balance
mellem på den ene side at beskytte af fuldmagtsgiveren imod misbrug, og
på den anden side at en fremtidsfuldmagtsordning, der er baseret på
3
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
frivillighed og tilvalg fra fuldmagtsgiverens side, skal være et enkelt og
privatretligt alternativ til værgemål. Notarinddragelse i oprettelsesfasen
kan dog være en unødvendig og samtidig begrænsende faktor for
udbredelse og anvendelse af fremtidsfuldmagter.
Finansrådet og Realkreditforeningen
finder, at der er stort behov for, at
brugen af fremtidsfuldmagter bliver så udbredt som muligt. Derfor er det
efter organisationernes opfattelse mindre hensigtsmæssigt, at der lægges
op til en mere formel og tung oprettelsesproces, end det var tilfældet i
lovforslag nr. L 93.
Alzheimerforeningen
samt
Finansrådet og Realkreditforeningen
anfører til støtte for deres synspunkter, at underskrift med digital signatur
indebærer fornøden kontrol med fuldmagtsgiverens identitet, og at der ikke
er behov for at inddrage en notar i processen. Høringsparterne henviser til,
at andre betydende dispositioner, f.eks. oprettelse af livstestamenter,
indberetning til SKAT og foretagelse af bankforretninger, foregår ved brug
af sikre digitale selvbetjeningsløsninger. Ikraftsættelsesprocessen
indebærer endvidere offentlig kontrol med forholdene på
oprettelsestidspunktet, fordi den lægeerklæring, der som altovervejende
udgangspunkt
indgår
i
Statsforvaltningens
behandling
af
ikraftsættelsessager, vil indeholde oplysninger om det forudgående
sygdomsforløb,
således
at
Statsforvaltningen
kan
vurdere
fuldmagtsgiverens
evne
til
at
handle
fornuftsmæssigt
oprettelsestidspunkt.
Danske Advokater
ser positivt på den foreslåede – og i forhold til
lovforslag nr. L 93 justerede – oprettelsesmodel, som efter
organisationernes opfattelse på en hensigtsmæssig måde vil kunne sikre, at
der tages hensyn til sikkerheden i forbindelse med oprettelsen, herunder
med henblik på at kunne få bekræftet, om fuldmagtsgiveren på
oprettelsestidspunktet var i stand til at handle fornuftsmæssigt, og at
fuldmagtsgiveren ikke i forbindelse med oprettelsen var udsat for
utilbørlig påvirkning.
Demenskoordinatorer i Danmark
finder det tilfredsstillende af hensyn til
fuldmagtsgiverens
retssikkerhed,
at
fremtidsfuldmagten
skal
notarpåtegnes, men foreningen frygter, at såvel udgifter som de praktiske
skridt kan afholde mange fra at benytte ordningen.
4
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Som det bl.a. fremgår af pkt. 1.3 og 4.1.6-4.1.8.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, finder Justitsministeriet, at oprettelse ved brug
af en sikker digital selvbetjeningsløsning indebærer fornøden kontrol med,
at det er fuldmagtsgiveren, der opretter fremtidsfuldmagten. Henset til, at
ordningen må forventes at blive særlig udbredt blandt ældre og personer,
der f.eks. har fået stillet en demensdiagnose, finder Justitsministeriet
imidlertid, at der i såvel oprettelses- som ikraftsættelsesfasen af hensyn til
fuldmagtsgiverens retssikkerhed er behov for en vis grad af offentlig
kontrol. Justitsministeriets overvejelser herom er nærmere beskrevet i pkt.
4.1.8.1-4.1.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det bl.a.
fremgår heraf, er der ved valg af oprettelsesmodel foretaget en afvejning
mellem på den ene side hensynet til at gøre ordningen enkel og let
tilgængelig for borgerne og på den anden side hensynet til
fuldmagtsgiverens retssikkerhed og tredjeparters tillid til ordningen. For
at modvirke udnyttelse af svækkede personer og sikre at ordningen
imødekommer de problemer med anerkendelse af almindelige fuldmagter,
som i dag ofte opstår, fordi tredjeparter ikke har tillid til
fuldmagtsforholdets gyldighed, finder Justitsministeriet, at der er behov
for, at en offentlig myndighed ”blåstempler” fuldmagten. Det sker efter
lovforslaget ved, at notaren påser, at fuldmagtsgiveren ved oprettelsen er i
stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke er undergivet et direkte pres, og
ved at det er Statsforvaltningen, der efter anmodning fra
fremtidsfuldmægtigen
eller
fuldmagtsgiveren,
skal
sætte
fremtidsfuldmagten i kraft. Notaren vil således – på samme måde som ved
oprettelse af et testamente – påse fuldmagtsgiverens identitet og evne til at
handle fornuftsmæssigt, og at fremtidsfuldmagten er udtryk for
fuldmagtsgiverens eget ønske. Statsforvaltningen vil efterprøve, om
betingelserne for ikraftsættelse er opfyldt.
Efter Justitsministeriets opfattelse stemmer udformningen af den
foreslåede ordning – herunder i forhold til inddragelse af notaren –
overens med lovforslagets formål om at være et enkelt og let tilgængeligt
alternativ til værgemål. Som det fremgår af pkt. 4.1.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, lægges der ikke op til, at vedkendelsen for
notaren skal ske i umiddelbar tilknytning til, at fremtidsfuldmagten er
oprettet digitalt af fuldmagtsgiveren i Fremtidsfuldmagtsregistret. En
fuldmagtsgiver vil således kunne oprette fuldmagten og efterfølgende
ændre den en eller flere gange, inden fuldmagten bliver markeret i det
digitale system som klar til vedkendelse for notaren. Eftersom der lægges
op til, at notarens påtegning af fremtidsfuldmagten sker digitalt, skal
fuldmagtsgiveren heller ikke medbringe fremtidsfuldmagten i flere
5
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
papirkopier, herunder på særligt genpartspapir. Notarialforretningen
vedrørende en fremtidsfuldmagt er således mere enkel at forberede end
vedrørende et testamente. Endelig bemærkes det, at notarialforretning i
dag mange steder kan foretages uden forudgående tidsbestilling.
Finansrådet og Realkreditforeningen
foreslår – som et eventuelt
alternativ til en notarbaseret oprettelsesmodel – at det bliver frivilligt for
fuldmagtsgiveren at vælge mellem at vedkende sig fuldmagten for en notar
eller to vidner.
Som det fremgår af pkt. 4.1.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
har Justitsministeriet overvejet en ordning, hvor oprettelse af
fremtidsfuldmagter sker under medvirken af vidner. Det er imidlertid
behovet for en kontrolfunktion af hensyn til fuldmagtsgiverens
retssikkerhed, der er baggrund for den foreslåede oprettelsesmodel. I
forhold til vidneoprettelse vil kontrollen med, om fuldmagtsgiver handler
under tvang eller er i stand til at handle fornuftsmæssigt, være begrænset
af, at vidnerne vil være privatpersoner, der ikke nødvendigvis har
forudsætningerne for at vurdere en persons evne til at handle
fornuftsmæssigt. Vidnerne vil endvidere ikke have et dybere kendskab til
fuldmagtsgiverens personlighed, da nærtstående som udgangspunkt ikke
kan fungere som vidner. En vidnebaseret løsning vil endvidere forudsætte,
at begge vidner vil skulle være til stede samtidig med fuldmagtsgiveren og
underskrive fuldmagtsdokumentet digitalt. I modsat fald vil vidnerne ikke
kunne indestå for, at fuldmagtsgiveren på oprettelses- og
registreringstidspunktet var i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke
undergivet et direkte pres.
Som det fremgår af pkt. 4.1.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
har en notarinspireret oprettelsesordning sammenlignet med en
vidneordning den fordel, at notaren – der er en uvildig offentlig
myndighed – har erfaring med at vurdere, hvorvidt personer
fornuftsmæssigt er i stand til at foretage en given disposition. Et personligt
fremmøde for det offentlige vil i formentlig højere grad minimere risikoen
for, at en person under pres meddeler fuldmagt, om end det ikke er muligt
at kontrollere, at den pågældende ikke er underlagt et indirekte pres.
Således
sikrer
en
notarinspireret
oprettelsesordning
efter
Justitsministeriets opfattelse den mest effektive kontrol af, at
fuldmagtsgiveren er i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke er
undergivet direkte pres på oprettelsestidspunktet. Samtidig kan fordelene
6
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
ved en digital oprettelsesordning på enkel vis kombineres med denne
kontrolfunktion.
Som det også fremgår, har Justitsministeriet ved udformningen af lovfor-
slaget været opmærksom på, at der ved testamentsoprettelse er valgfrihed i
forhold til at benytte sig af notar eller vidner. Justitsministeriet finder
imidlertid, at der er grundlæggende forskel på et testamente og en
fremtidsfuldmagt. Således vedrører et testamente alene fordelingen af
testators aktiver efter dennes død. En fremtidsfuldmagt skal derimod
anvendes til gavn for fuldmagtsgiveren i dennes levende live og kan både
vedrøre den pågældendes personlige og økonomiske forhold. Hertil
kommer, at den foreslåede ordning bl.a. må forventes at blive benyttet af
personer, der pga. alder eller sygdom er svækkede. Af de nævnte grunde
finder Justitsministeriet, at det offentlige af hensyn til fuldmagtsgiverens
retssikkerhed
bør
varetage
en
kontrolfunktion,
også
oprettelsestidspunktet. I tråd hermed lægges der med lovforslaget op til, at
en fremtidsfuldmagt bliver sat i kraft ved Statsforvaltningens afgørelse,
ligesom Statsforvaltningen efter ikraftsættelsen har tilsynsbeføjelser og
kan gribe ind i tilfælde af misbrug.
3. Fremtidsfuldmagtens indhold
3.1. Generelle bemærkninger
Alzheimerforeningen,
Demenskoordinatorer
i Danmark
og
Ældresagen
finder det positivt, at fremtidsfuldmagter både kan omfatte
personlige og økonomiske forhold.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes holdning.
3.2. Antallet af fremtidsfuldmægtige
Danske Regioner, Finansrådet og Realkreditforeningen
og
Ældresagen
gentager sine høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i
forhold til parternes betænkeligheder ved, at der kan udpeges flere
fremtidsfuldmægtige inden for samme område.
Danske Ældreråd
finder, at der alene bør kunne udpeges én
fremtidsfuldmægtig. Rådet frygter, at der med flere fuldmægtige er risiko
for uenigheder, som det – til skade for fuldmagtsgiver – vil tage lang tid at
løse.
7
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Demenskoordinatorer i Danmark
finder, at det vil være mest
hensigtsmæssigt, hvis der kun kan udpeges én fremtidsfuldmægtig.
Foreningen af Faste Værger i Danmark
finder det uklart, hvordan et
samarbejde mellem flere fremtidsfuldmægtige skal fungere, og hvad
konsekvenserne vil være, hvis dette ikke er tilfældet. Foreningen henviser
til, at der ofte i praksis beskikkes en værge for en person pga.
uoverensstemmelser i vedkommendes familie vedrørende varetagelsen af
den pågældendes forhold, og foreningen finder det idealistisk – men i
praksis yderst sjældent – at f.eks. en familie kan administrere i enighed.
Lægeforeningen
anfører, at det kan være problematisk at give flere
fremtidsfuldmægtige samme beføjelser til at handle, fordi de kan have
divergerende opfattelser af fuldmagtsgiverens tarv.
Som det fremgår af pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
bygger den foreslåede fremtidsfuldmagt på princippet om aftalefrihed, og
hvad der følger af aftalelovens fuldmagtsregler. Der findes ikke i
aftaleloven begrænsninger i forhold til at udpege flere fuldmægtige. Det er
i øvrigt almindeligt forekommende i fuldmagtsforhold at have flere
fuldmægtige, herunder med samme kompetenceområde.
Som det fremgår af pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
har Justitsministeriet overvejet fordele og ulemper ved at give
fuldmagtsgiveren adgang til at udpege flere fremtidsfuldmægtige.
Fuldmagtsgiverens selvbestemmelsesret og aftalefriheden – og i øvrigt at
fremtidsfuldmagtsordningen kan ses som et tilvalg, som det er frivilligt at
benytte sig af – taler for en adgang til at udpege flere
fremtidsfuldmægtige. Hertil kommer, at det af flere grunde kan være
uhensigtsmæssigt at begrænse ordningen til én fremtidsfuldmægtig. F.eks.
har personer forskellige evner, der kan gøre det hensigtsmæssigt, at
fuldmagtsgiver har mulighed for at vælge en fremtidsfuldmægtig til at
varetage nogle forhold og en anden fremtidsfuldmægtig til at varetage
andre forhold. Flere fuldmægtige vil endvidere kunne aflaste hinanden,
hvilket vil gøre det mindre byrdefuldt at påtage sig hvervet. Herudover vil
fuldmagtsgiver efter omstændighederne blive sat i en meget vanskelig
situation, hvis den pågældende f.eks. har flere børn og er nødsaget til at
vælge et barn frem for et andet til at varetage opgaven. I forlængelse heraf
skal det tilføjes, at hvis den omtalte risiko ved at tillade flere
fremtidsfuldmægtige måtte realiseres i det konkrete tilfælde, vil
8
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed kunne reagere. Om nødvendigt
kan Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft og fastsætte et
værgemål i stedet med de udbyggede retsgarantier samt tilsyns- og
kontrolforanstaltninger, som er indeholdt heri.
I lyset heraf finder Justitsministeriet ikke, at risikoen ved at tillade flere
fremtidsfuldmægtige kan begrunde en begrænsning af den adgang til at
udpege flere fuldmægtige, der i dag følger af de almindelige aftaleretlige
fuldmagtsregler, i en kommende fremtidsfuldmagtsordning.
9
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
3.3. Formkrav til fremtidsfuldmagten
Finansrådet og Realkreditforeningen
anfører med henvisning til, at den
foreslåede ordning bygger på princippet om aftalefrihed, og at
fuldmagtsgiveren således selv kan bestemme fuldmagtens indhold, at
fremtidsfuldmagter så vidt muligt bør være standardiserede med henblik
på at sikre, at fuldmagterne kan anvendes i praksis. Organisationerne stiller
sig til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning om
udformning af fremtidsfuldmagter.
Som det fremgår af pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil
fuldmagtsgiveren i overensstemmelse med princippet om aftalefrihed –
ligesom ved de fuldmagter, der anvendes i dag – selv kunne bestemme,
hvad der skal stå i fuldmagten, og derved kunne ”skræddersy” fuldmagten,
så den passer til den pågældendes behov og ønsker. Justitsministeriet er
opmærksom på, at det efter omstændighederne kan være vanskeligt for den
enkelte borger at overskue de muligheder og faldgruber, der ligger i
aftalefriheden. Justitsministeriet finder, at disse spørgsmål bedst
adresseres ved oplysning og vejledning. Justitsministeriet vil derfor – hvis
lovforslaget vedtages – i samarbejde med bl.a. de berørte
interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vejledning om
udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte retsvirkningerne
af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der almindeligvis bør tages
højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter. Vejledningen vil
endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter, der er udformet
med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være behov for.
4. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter
Alzheimerforeningen
og
Demenskoordinatorer i Danmark
udtrykker
enighed i, at fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft af Statsforvaltningen.
Høringsparterne finder dog, at det er nødvendigt at sikre en kort
sagsbehandlingstid i Statsforvaltningen for behandling af anmodninger om
ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.
Alzheimerforeningen
foreslår
således en svarfrist på 14 dage for ikke komplicerede sager.
Danske Regioner
anfører, at sagsbehandlingstiden i Statsforvaltningen
muligvis kan blive en udfordring i akutte sygdomssituationer.
Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt kan træffe afgørelse i
10
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
sagen alene på grundlag af ikraftsættelsesanmodningen med bilag. Alene i
tilfælde, hvor Statsforvaltningen finder det betænkeligt at træffe afgørelse
på det fremlagte grundlag, lægges der efter lovforslagets § 6 op til, at
Statsforvaltningen kan indhente yderligere oplysninger og således på eget
initiativ oplyse sagen yderligere. Der lægges således op til en enkel og
kortvarig sagsbehandling vedrørende ikraftsættelsesanmodninger.
Justitsministeriet finder herved, at der tages højde for høringsparternes
bekymring.
Danske Regioner
gentager sit synspunkt om, at Statsforvaltningen bør
indhente lægeerklæringer til brug for sager om ikraftsættelse af
fremtidsfuldmagter, fordi læger kun har pligt til at udarbejde erklæringer
på anmodning fra offentlige myndigheder, jf. organisationens høringssvar
vedrørende lovforslag nr. L 93.
Justitsministeriets kommentarer hertil fremgår af pkt. 4.3 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
Danske Regioner
stiller endvidere spørgsmål til ordningens
anvendelighed i tilfælde, hvor fuldmagtsgiveren f.eks. kommer i koma og
dermed bliver ude af stand til at varetage sine forhold, når
fremtidsfuldmægtigen har pligt til at drøfte ikraftsættelsesanmodningens
indgivelse med fuldmagtsgiveren.
Som det fremgår af pkt. 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2, 1., pkt. har
fremtidsfuldmægtigen pligt til at drøfte ikraftsættelsesanmodningens
indgivelse med fuldmagtsgiver, medmindre denne ikke er i stand til at
forstå betydningen heraf. Drøftelsen vil kunne undlades, hvis
fuldmagtsgiveren er i en tilstand, hvor vedkommende ikke er i stand til at
forstå
betydningen
af
ikraftsættelsesanmodningens
indgivelse.
Undtagelsen tilsigter at omfatte de tilfælde, hvor fuldmagtsgiveren ikke er
i stand til at udtrykke sin holdning til anmodningen. Fremtidsfuldmægtigen
vil i disse tilfælde skulle udøve et skøn og kan i den forbindelse støtte sig
til de lægelige oplysninger, som skal indhentes. Statsforvaltningen vil
efterprøve skønnet i forbindelse med ikraftsættelsessagen.
Hvis det bliver aktuelt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, fordi
fuldmagtsgiveren ligger i koma, vil den pågældende ikke være i stand til at
11
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
forstå betydningen af ikraftsættelsesanmodningens indgivelse eller kunne
udtale sig herom. Ikraftsættelsesanmodningen vil således kunne indgives,
uanset at fremtidsfuldmægtigene ikke forinden har kunnet drøfte sagen
med fuldmagtsgiveren. Statsforvaltningen vil i forbindelse med
behandlingen af ikraftsættelsesanmodningen efterprøve spørgsmålet på
baggrund af de fremlagte lægeerklæringer om fuldmagtsgiverens tilstand.
Danske Regioner
finder, at det bør fremgå direkte af bestemmelsen i
lovforslagets § 7, stk. 3, hvilke omstændigheder der kan være så
betænkelige, at en fremtidsfuldmagt ikke kan sættes i kraft.
Foreningen af Faste Værger i Danmark
anfører, at når en
fremtidsfuldmagt kan oprettes mange år før, den eventuelt bliver aktuel, er
det ikke sikkert, at fremtidsfuldmægtigen på ikraftsættelsestidspunktet er
den rette til at varetage opgaven.
Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget samt af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, vil tvivl
om fremtidsfuldmægtigens evner til at varetage hvervet eller andre
forhold, som kan give anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt
fremtidsfuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryggende vis, kunne
danne grundlag for afslag på ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten.
Betænkeligheden kan knytte sig til fremtidsfuldmægtigens evne til at
varetage hvervet, f.eks. hvis der foreligger oplysninger om
fremtidsfuldmægtigens forhold, som giver anledning til begrundet tvivl
herom. Betænkeligheden kan endvidere knytte sig til karakteren af
fuldmagtsgiverens helbredsmæssige svækkelse i forhold til fuldmagtens
rammer, f.eks. hvis de fremlagte oplysninger om fuldmagtsgiverens
helbredstilstand indikerer, at fuldmagtsgiverens interesser ikke i fornødent
omfang kan varetages af fremtidsfuldmagten. Det kan desuden være
betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis fuldmagtens
bestemmelser ikke kan opfyldes, f.eks. hvis fuldmagtsgiveren har fastsat et
privat tilsyn, som ikke længere kan udføre opgaven. Begrebet
”betænkelighed” er uddybende beskrevet i bemærkningerne til
lovforslagets § 7, stk. 3, hvortil der henvises.
Det vil bero på Statsforvaltningens skøn i hvert konkret tilfælde, om der
foreligger forhold af en sådan karakter, at det vil være betænkeligt at sætte
en fremtidsfuldmagt i kraft. Omstændighederne i hver enkelt sag kan
variere, og efter Justitsministeriets opfattelse bør der derfor være rum for
12
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Statsforvaltningens skøn frem for at lovfæste en udtømmende opregning af
forhold, der kan føre til en sådan betænkelighed.
Foreningen af Faste Værger i Danmark
finder det ikke naturligt, at en
fremtidsfuldmægtig skal drøfte ikraftsættelsesanmodningens indgivelse
med fuldmagtsgiverens pårørende, hvis fuldmagtsgiveren ikke selv kan
deltage i drøftelserne. Foreningen finder, at kravet kan give anledning til
omfattende diskussioner, og at en sådan drøftelse derfor alene bør
foretages efter fuldmagtsgiverens ønske.
Som det fremgår af pkt. 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
finder Justitsministeriet, at fremtidsfuldmægtigen bør have pligt til at
underrette – ud over fuldmagtsgiveren – fuldmagtsgiverens nærmeste
pårørende om indgivelsen af anmodningen. Formålet er at sikre, at
personer, der berøres af fuldmagtsforholdet, f.eks. fuldmagtsgiverens
ægtefælle eller samlever, får underretning om den påtænkte ikraftsættelse
samt lejlighed til at gøre indsigelse herimod over for Statsforvaltningen.
Hertil kommer, at det er en forudsætning for et velfungerende
fremtidsfuldmagtsforhold, at der blandt fuldmagtsgiverens nærmeste er en
høj grad af enighed og samarbejde, fordi ordningen – i modsætning til
værgemålssystemet – udelukkende er baseret på fuldmagtsgiverens
bestemmelse og tillid til, at fremtidsfuldmægtigen er den rette til at
varetage opgaven. Ordningen er således ikke egnet til at fungere i mere
konfliktfyldte relationer, og hvis det allerede viser sig problematisk at
drøfte indgivelsen af ikraftsættelsesanmodningen med de nærmeste
pårørende, er der risiko for, at forholdet heller ikke sidenhen vil kunne
fungere til gavn for fuldmagtsgiveren. I så fald kan det være mest
hensigtsmæssigt i stedet at bringe værgemålssystemet i anvendelse.
5. Offentliggørelse af fremtidsfuldmagten
Danske Regioner, KL
og
Udbetaling Danmark
gentager deres tidligere
høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til etablering af en
nem og let tilgængelig adgang til oplysninger om en fremtidsfuldmagts
omfang samt behovet for direkte advisering af myndigheder når en
fremtidsfuldmagt sættes i kraft.
Realkreditrådet
gentager sit tidligere høringssvar vedrørende lovforslag
nr. L 93 i forhold til identificering af en i Personbogen.
13
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 5 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
6. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger
6.1. Generelle bemærkninger
Danske Regioner
gentager et synspunkt fra sit høringssvar vedrørende
lovforslag nr. L 93 om, at ordningens betydning for sundhedspersoner vil
afhænge af, om sundhedspersoner vil have pligt til at undersøge i
Personbogen, om en fremtidsfuldmagt er sat i kraft i forhold til en given
patient, eller om det vil være op til fremtidsfuldmægtigen at gøre
opmærksom herpå.
Udbetaling Danmark
har – med henvisning til den kommenterede
høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 – noteret sig, at der ikke
med forslaget vil blive indført en pligt for myndighederne til at undersøge,
om borgeren har en partsrepræsentant.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 5 og 6.1
i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU
2014-15 (1. samling), L 93, bilag 1).
6.2. Forholdet til andre fuldmagter
Danske Advokater m.fl., Finansrådet og Realkreditforeningen
samt
Realkreditrådet
henviser til høringssvarene vedrørende lovforslag nr. L
93 i forhold til betænkeligheder ved, at en fremtidsfuldmægtig kan
meddele andre fuldmagt inden for fremtidsfuldmagtens område.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 6.4 i
den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU
2014-15 (1. samling), L 93, bilag 1).
6.3. Forholdet til tredjeparter
Forsikring & Pension
ønsker en yderligere adressering af de
retsvirkninger for tredjeparter, som lovforslaget vil medføre, f.eks. hvilken
risiko en tredjepart løber ved at indgå aftale med en fremtidsfuldmægtig,
14
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
og hvorledes tredjemand skal forholde sig til flere fremtidsfuldmægtige,
der henvender sig om samme problemstilling.
Som det fremgår af pkt. 4.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
bygger forholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjeparter i vidt omfang
på de allerede gældende principper fra aftaleloven, hvorefter
fuldmagtsgiveren
som
udgangspunkt
bliver
forpligtet
ved
fremtidsfuldmægtigens dis-positioner inden for fuldmagtens område,
uanset om fuldmægtigen har tilsidesat forpligtelser, der gælder i det
interne forhold mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen. Hvis
tredjeparten derimod i det konkrete tilfælde er i ond tro – f.eks. fordi det er
kendeligt for tredjeparten, at der er tale om en usædvanlig disposition,
som ensidigt er i fuldmægtigens interesse – vil tredjeparten efter
omstændighederne ikke kunne gøre en eventuel indgået aftale gældende.
Der lægges med lovforslaget ikke op til at indføre en pligt for tredjeparter
til at indgå aftaler med fremtidsfuldmægtigen. Efter lovforslaget vil det
således fortsat – med forbehold for de forpligtigelser, som påhviler
parterne efter anden lovgivning – være op til parterne, om der skal indgås
en aftale og i givet fald fastlægge, hvilket indhold aftalen skal have.
7. Fremtidsfuldmægtigens pligter
7.1. Gavedispositioner
Finansrådet og Realkreditforeningen
henviser til Finansrådets
høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93, hvori det bl.a. er anført, at det
ikke bør være tredjeparters ansvar at vurdere, hvornår der er tale om en
”sædvanlig gave”.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvaret fremgår af pkt. 7.4 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
7.2. Vederlag
Foreningen af Faste Værger i Danmark
finder det uklart, hvilke
”nødvendige omkostninger” en fremtidsfuldmægtig kan få dækket af
fuldmagtsgiverens midler, og anfører, at adgangen hertil både muliggør
misbrug og konflikter fremtidsfuldmægtigen og f.eks. fuldmagtsgiverens
pårørende imellem til skade for fuldmagtsgiveren.
15
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Som det fremgår af pkt. 4.4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
finder Justitsministeriet ikke – henset til, at fremtidsfuldmagtsforholdet
beror på en privat aftale – at der i loven bør fastsættes regler om en
egentlig honorering af fremtidsfuldmægtigen. Hvis fuldmagtsgiver ønsker
at yde et egentligt vederlag til fremtidsfuldmægtigen, kan vedkommende i
overensstemmelse med princippet om aftalefrihed bestemme det i
fremtidsfuldmagten eller på anden bindende måde.
Fremtidsfuldmægtigen bør dog efter Justitsministeriets opfattelse
rimeligvis ikke have direkte udgifter ved hvervet. Hvis ikke andet er
bestemt i fremtidsfuldmagten, kan fremtidsfuldmægtigen derfor få dækket
de nødvendige omkostninger til varetagelse af hvervet af
fuldmagtsgiverens
midler,
dvs.
nødvendige
udgifter,
som
fremtidsfuldmægtigen har afholdt. Der kan f.eks. være tale om udgifter til
betaling af gebyr for ikraftsættelsesanmodningens indgivelse eller en
lægeerklæring til brug for Statsforvaltningens afgørelse om fuldmagtens
ikraftsættelse eller om nødvendige transportomkostninger i forbindelse
med repræsentation af fuldmagtsgiver.
Det er i lovforslagets § 19 foreslået, at justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. vederlag til fremtidsfuldmægtige og
subsidiære fremtidsfuldmægtige. Bemyndigelsen forudsættes bl.a. at kunne
anvendes, hvis der viser sig behov for at præcisere de pligter, der følger af
loven. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler,
der af hensyn til at hindre pression eller misbrug af en svækket
fuldmagtsgivers afhængighed af en fremtidsfuldmægtig begrænser en
fremtidsfuldmægtigs adgang til at aftale sig til vederlag, herunder at sætte
en grænse for hvor højt et sådant vederlag kan være.
Justitsministeriet finder således, at der er taget højde for de
betænkeligheder, som Foreningen af Faste Værger i Danmark giver udtryk
for.
8. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen
Foreningen af Faste Værger i Danmark
finder det ikke betryggende, at
der ikke løbende er (aktiv) kontrol med fremtidsfuldmægtigen og henviser
bl.a. til, at Statsforvaltningen fører tilsyn med værger. Foreningen frygter,
at der ikke gribes ind i tide ved eventuelt misbrug af en fremtidsfuldmagt,
16
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
eller hvis fremtidsfuldmægtigen ikke varetager
overensstemmelse med fuldmagtsgiverens ønske
sit
hverv
i
Ældresagen
er – med henvisning til reglerne om værgemål – betænkelig
ved, om Statsforvaltningens ”hvilende” tilsyn vil være tilstrækkeligt i
fremtidsfuldmagtsforhold, bl.a. fordi en fremtidsfuldmagt er udtryk for
fuldmagtsgiverens ønsker måske mange år før ikraftsættelsen. Ældresagen
anfører med henvisning til lovforslagets § 23, at der kan være risiko for, at
usaglige hensyn ligger til grund for et privat tilsyns tilbagekaldelse af
fremtidsfuldmagten.
Som det fremgår af pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilsigter den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning at være et enkelt og
privatretligt alternativ til de offentligt fastsatte værgemål. Det er ikke
hensigten, at ordningen skal have karakter af (mini)værgemål. Når det
offentlige går ind og fastsætter et værgemål for en person uden samtykke
fra den pågældende, må der nødvendigvis være en række retsgarantier, et
tilsyn og andre kontrolforanstaltninger, der beskytter den, som værgemålet
angår. Det er efter Justitsministeriets opfattelse imidlertid anderledes, når
den berørte person selv har besluttet, hvordan den pågældendes forhold
skal varetages, når vedkommende ikke længere selv er i stand hertil,
herunder i forhold til valg af den eller de personer, der skal varetage
opgaven. Derfor afstedkommer en fremtidsfuldmagtsordning ikke det
samme behov for retsgarantier, tilsyn og kontrolforanstaltninger som
værgemål.
I lyset heraf lægges der med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen skal
have et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen, således at
Statsforvaltningen først indleder en tilsynssag, hvis Statsforvaltningen
gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold,
som må antages at stride mod fuldmagtsgivers interesser. Tanken bag
dette er, at når fuldmagtsgiver har tillid til, at fremtidsfuldmægtigen kan
varetage opgaven, så bør samfundet også have tillid til fuldmægtigen,
indtil der kommer forhold for dagen, som giver grundlag for andet.
Opstår der imidlertid i det konkrete fuldmagtsforhold behov for, at det
offentlige træder til med tilsyn og kontrolforanstaltninger for at beskytte
fuldmagtsgiver, indebærer den foreslåede ordning, at Statsforvaltningen
vil have mulighed herfor. Om nødvendigt kan Statsforvaltningen sætte
fremtidsfuldmagten ud af kraft og fastsætte et værgemål i stedet, hvis der
17
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
er behov for de væsentligt mere udbyggede retsgarantier, tilsyns- og
kontrolforanstaltninger, som er indeholdt i værgemålsordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
hvor der er redegjort nærmere for Justitsministeriets overvejelser
vedrørende tilsyn med fremtidsfuldmægtigene.
9. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten
KL
finder bestemmelsen i lovforslagets § 24, stk. 1, om ophør af en
fremtidsfuldmagt som følge af værgemål vanskelig at forstå.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 24, stk. 1, er
udgangspunktet, at en fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiveren
kommer under værgemål. Det skyldes, at en fremtidsfuldmagt og et
værgemål, der vedrører samme område, er alternativer til varetagelse af
fuldmagtsgiverens forhold på det pågældende område.
Værgemål indebærer dog ikke i alle tilfælde ophør af fremtidsfuldmagten.
Fremtidsfuldmagten ophører således ikke, hvis værgemålet angår bestemte
forhold, der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten. Fremtidsfuldmagten
ophører heller ikke, hvis værgemålet vedrører bestemte forhold, som
fremtidsfuldmægtigen er forhindret i at varetage. I sådanne tilfælde vil
fremtidsfuldmægtigens og værgens beføjelser ikke vedrøre det samme
område og kan således eksistere sideordnet. Som eksempler herpå kan
nævnes salg af fast ejendom for en fuldmagtsgiver, der har meddelt
fremtidsfuldmagt i personlige forhold, eller et værgemål, der er iværksat
til varetagelse af en disposition, som fremtidsfuldmægtigen er forhindret i
at varetage grund af risiko for interessekonflikt vedrørende det
pågældende forhold.
10. Påklage
Finansrådet og Realkreditforeningen
henviser til Finansrådets
høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til udvidelse af
kredsen af klageberettigede over afgørelser om fremtidsfuldmagter.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 10 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
18
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
11. Ændringer af sundhedsloven
Forsikring & Pension
bemærker i forhold til ændringerne af
sundhedsloven, at ændringerne alene vedrører bestemmelserne i
sundhedsloven om informeret samtykke til behandling efter §§ 18 og 19
og transplantation efter § 52. Forsikring & Pension påpeger, at en
fremtidsfuldmægtig også bør kunne træde i patientens sted i forhold til
bestemmelserne om aktindsigt og videregivelse af oplysninger efter kapitel
8 og 9 i sundhedsloven.
Lægeforeningen
savner tilsvarende en nærmere
præcisering af de rettigheder, hvori en fremtidsfuldmægtig kan indtræde.
Lægeforeningen
påpeger desuden, at det efter foreningens opfattelse bør
fremgå tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at en
fremtidsfuldmægtig ikke på vegne af patienten kan give afkald på
livsforlængende behandling.
Danske Regioner
påpeger, at det fremgår af lovforslaget, at en
fremtidsfuldmægtig ikke kan indtræde i patientens rettigheder efter
sundhedslovens §§ 23-26, og at denne retstilstand ikke længere er
hensigtsmæssig.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at hensigten med ændringerne
af bestemmelserne i sundhedsloven er at give en fremtidsfuldmægtig de
samme beføjelser, som en værge har efter gældende ret. For en patient,
der ikke selv kan varetage sine interesser, følger det af sundhedslovens §
14, at den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil,
indtræder i patientens rettigheder efter §§ 15-51, i det omfang det er
nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende
situation. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en værge
efter denne bestemmelse kan træde i patientens sted i forbindelse med
spørgsmål om aktindsigt og videregivelse af oplysninger. Det er
tilsvarende opfattelsen, at en fremtidsfuldmægtig med den foreslåede lov
kan indtræde i patientens sted. Sundheds- og Ældreministeriet skal
endvidere fremhæve, at det med den foreslåede ændring af sundhedslovens
§ 14 præciseres, at en værge og en fremtidsfuldmægtig vil kunne indtræde
i patientens rettigheder for alle rettigheder i sundhedsloven, medmindre
andet følger af de enkelte bestemmelser i sundhedsloven.
I forhold til Lægeforeningens bemærkninger om, at en fremtidsfuldmægtig
ikke på vegne af patienten kan give afkald på livforlængende behandling,
kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at en værge efter gældende ret
19
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
ikke kan give afkald herpå. Dette følger af bemærkningerne til § 5 i lov om
patienters retstilling (nu sundhedslovens § 14). En fremtidsfuldmægtig, der
efter § 14 indtræder i patientens rettigheder, vil således heller ikke kunne
give afkald på livsforlængende behandling.
I forhold til Danske Regioners bemærkninger skal Sundheds- og
Ældreministeriet oplyse, at det følger af gældende ret, at sundhedsloven §§
18 og 19 ikke finder anvendelse for de særlige rettigheder, der følger af
sundhedslovens kapitel 6, jf. § 22 modsætningsvis. Sundheds- og
Ældreministeriet bemærker, at hensigten med lovforslaget er at sidestille
en fremtidsfuldmægtig med en værge, og at en værge efter gældende ret
ikke kan indtræde i patientens sted i forhold til disse rettigheder. Danske
Regioners forslåede ændringer falder derfor uden for rammerne af dette
lovforslag.
12. Øvrige bemærkninger
Danske Ældreråd
og
Demenskoordinatorer i Danmark
finder det
hensigtsmæssigt at samle al lovgivning mv. vedrørende værger og
fuldmægtige for personer, der ikke selv er i stand til at varetage egne
forhold.
Demenskoordinatorer i Danmark
finder det endvidere
hensigtsmæssigt at etablere ét samlet register, hvor oplysninger fra donor-,
cpr.-, livstestamente- og fremtidsfuldmagtsregistrene figurerer.
Foreningen af Faste Værger i Danmark
finder, at der frem for at indføre
en ny ordning om fremtidsfuldmagter som et privat og enkelt alternativ til
værgemål, bør foretages en modernisering af værgemålsloven bl.a. således,
at de strenge regler lempes, men dog med opretholdelse af en nødvendig
kontrol til gavn for de værgerede.
Efter Justitsministeriets opfattelse ligger indførelse af ny lovgivning på de
pågældende områder og sammenlægning af offentlige registre uden for
rammen af lovforslaget, som alene drejer sig om at indføre en
fremtidsfuldmagtsordning.
Forsikring & Pension
og
Udbetaling Danmark
gentager høringssvarene
vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til nødvendigheden af en afklaring
af, i hvilket omfang en fremtidsfuldmægtig kan bruge digitale
selvbetjeningsløsninger og få læseadgang til fuldmagtsgivers digitale post,
samt hvorledes oplysninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter
samtænkes med den fællesoffentlige, digitale fuldmagtsløsning.
20
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Justitsministeriets kommentarer til høringssvaret fremgår af pkt. 11 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
KL
gentager sit høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til en
en fremtidsfuldmægtigs beføjelser efter servicelovens § 129.
Statsforvaltningen
og
Ældresagen
finder, at en fremtidsfuldmægtig i
personlige forhold ikke blot bør kunne give stedfortrædende samtykke på
sundhedsområdet, men også bør have beføjelser til at give stedfortrædende
samtykke til flytning på plejehjem efter servicelovens § 129, stk. 2.
Parterne foreslår derfor, at fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige
forhold udvides således, at en fremtidsfuldmægtig i samme omfang og
under samme betingelser som en værge kan tiltræde flytning af en inhabil
fuldmagtsgiver.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er
fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold baseret på de
almindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder.
I det omfang der i anden lovgivning er fastsat særlige regler om
repræsentation, som begrænser den almindelige adgang til at lade sig
repræsentere, vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser således blive begrænset
tilsvarende. Dette gælder bl.a. i forhold til servicelovens § 129, stk. 2,
hvorefter kun en værge kan tiltræde en indstilling fra
kommunalbestyrelsen om, at en f.eks. svært dement fuldmagtsgiver, som på
grund af demensen mangler evnen til at give informeret samtykke, kan
flyttes til et bestemt botilbud for at få den nødvendige hjælp, omsorg og
pleje.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der er behov for at
afdække konsekvenserne af at ligestille en fremtidsfuldmægtig med en
værge i § 129, stk. 2. Ministeriet vil samtidig se på eventuelle
andre steder i serviceloven, hvor det kunne være relevant at ligestille
en fremtidsfuldmægtig med en værge.
Ældresagen
udtrykker tilfredshed med, at der vil blive udarbejdet en
rapport om erfaringerne med en fremtidsfuldmagtsordning, som vil blive
sendt til Folketingets Retsudvalg ca. fem år efter lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet har noteret sig Ældresagens synspunkt.
21
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Datatilsynet
anfører, at det forudsættes, at Statsforvaltningen ved
indhentelse af oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold for hver enkelt
behandling foretager en konkret vurdering af, om det er i
overensstemmelse med persondataloven at indhente de pågældende
oplysninger.
Pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 6 blev på baggrund af Datatilsynets høringssvar
vedrørende lovforslag nr. L 93 justeret således, at det nu fremgår heraf, at
behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslagets § 6 skal ske i
overensstemmelse med persondatalovens regler.
22