SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 446
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2016

Formueretskontoret

Helene Bendtsen

2015-7720-0028

1839753

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om fremtidsfuldmagter

I. Høringen

Et udkast til lovforslag om fremtidsfuldmagter har været sendt i høring hos

de myndigheder og organisationer mv., der fremgår af pkt. 11 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Alzheimerforeningen, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater,

Danske Boligadvokater og Danske Familieadvokater, Danske Regioner,

Danske

Ældreråd,

Datatilsynet,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af

Faste Værger i Danmark, Forsikring & Pension, Grønlands Selvstyre, KL,

Lægeforeningen,

Realkreditankenævnet,

Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Retslægerådet, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet,

Udbetaling Danmark og Ældresagen.

Det bemærkes, at Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske

Boligadvokater og Danske Familieadvokater har afgivet et fælles

høringssvar, som i det følgende benævnes ”Danske Advokater m.fl.”.

Ligeledes har Finansrådet og Realkreditforeningen afgivet et fælles

høringssvar.

Ud over de hørte myndigheder, organisationer

Demenskoordinatorer i Danmark afgivet høringssvar.

mv.

har

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Høringssvarene vedrørende den del af lovforslaget, der drejer sig om

sundhedsloven, er kommenteret af Sundheds- og Ældreministeriet, under

hvis ressort sundhedslovgivningen hører.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

Høringssvar, som er en hel eller delvis gentagelse af høringssvar

vedrørende lovforslag nr. L 93 (2014-15 (1. samling)), er heller ikke

kommenteret særskilt. Justitsministeriet skal herom henvise til den

kommenterede høringsoversigt herom, jf. REU 2014-15 (1. samling), L 93,

bilag 1, der er vedlagt som bilag.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Grønlands

Selvstyre,

Forbrugerombudsmanden,

Realkreditankenævnet,

Retslægerådet

Syddansk Universitet

har ikke bemærkninger til

lovforslaget.

Alzheimerforeningen

hilser genfremsættelsen af lovforslaget velkommen

og kan tilslutte sig lovforslagets formål og intentioner, herunder især

ønsket om at finde et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål.

Foreningen anfører på ny, at mulighed for på et tidligt tidspunkt i et

demensforløb at kunne give fuldmagt til en anden person, når

demenssygdommen er så fremskreden, at demenspatienten ikke længere

selv er i stand til at varetage egne interesser, for mange er en afgørende

forudsætning for rettidig forberedelse og tilrettelæggelse af hverdagen

efter demensdiagnosen.

Danske Ældreråd

stiller sig positivt til forslaget om, at det bliver muligt

at oprette en fremtidsfuldmagt.

Demenskoordinatorer i Danmark

er altovervejende positive over for

lovforslaget, fordi det adresserer et praktisk behov hos demente og deres

pårørende.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Finansrådet og Realkreditforeningen

er fortsat positive over for lovfor-

slaget og finder, at det kommer til at dække et yderst relevant område.

Organisationerne har endvidere henvist til dele af Finansrådets høringssvar

vedrørende lovforslag nr. L 93.

Foreningen af Faste Værger i Danmark

finder lovforslaget tiltalende og

i overensstemmelse med de principper, som foreningen sætter højt.

Forsikring & Pension

har genfremsendt sit høringssvar vedrørende

lovforslag nr. L 93 og bemærker, at de ændringer af lovforslaget, der er

foretaget i forhold til høringen over lovforslag nr. L 93, er klare

forbedringer.

støtter indførelsen af en fremtidsfuldmagtsordning og formålet

hermed.

Lægeforeningen

takker for invitationen til at deltage i drøftelser om den

nærmere udformning af lægeerklæringer til brug for sager om

ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.

Ældresagen

finder det positivt, at man kan oprette en fremtidsfuldmagt,

mens man er fornuftsmæssigt habil og derfor kan benytte sin

selvbestemmelse til at beslutte, hvem der skal varetage ens personlige og

økonomiske forhold, hvis man pga. sygdom eller tab af mental kapacitet

på et tidspunkt ikke længere selv er i stand hertil. Ældresagen har – med

henvisning til sit høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 og

Justitsministeriets svar på spørgsmål 2 fra Retsudvalget vedrørende

lovforslaget (REU 2014-15 (1. samling), L 93, svar på spørgsmål 2) –

gentaget sine bemærkninger om, at det efter Ældresagens erfaring er de

færreste, der kan overskue så brede områder ude i fremtiden, som er

forudsat i lovforslaget.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelt positive

holdning til den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning.

2. Oprettelse af fremtidsfuldmagten

Alzheimerforeningen

anfører, at der skal være en passende balance

mellem på den ene side at beskytte af fuldmagtsgiveren imod misbrug, og

på den anden side at en fremtidsfuldmagtsordning, der er baseret på

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

frivillighed og tilvalg fra fuldmagtsgiverens side, skal være et enkelt og

privatretligt alternativ til værgemål. Notarinddragelse i oprettelsesfasen

kan dog være en unødvendig og samtidig begrænsende faktor for

udbredelse og anvendelse af fremtidsfuldmagter.

Finansrådet og Realkreditforeningen

finder, at der er stort behov for, at

brugen af fremtidsfuldmagter bliver så udbredt som muligt. Derfor er det

efter organisationernes opfattelse mindre hensigtsmæssigt, at der lægges

op til en mere formel og tung oprettelsesproces, end det var tilfældet i

lovforslag nr. L 93.

Alzheimerforeningen

samt

Finansrådet og Realkreditforeningen

anfører til støtte for deres synspunkter, at underskrift med digital signatur

indebærer fornøden kontrol med fuldmagtsgiverens identitet, og at der ikke

er behov for at inddrage en notar i processen. Høringsparterne henviser til,

at andre betydende dispositioner, f.eks. oprettelse af livstestamenter,

indberetning til SKAT og foretagelse af bankforretninger, foregår ved brug

af sikre digitale selvbetjeningsløsninger. Ikraftsættelsesprocessen

indebærer endvidere offentlig kontrol med forholdene på

oprettelsestidspunktet, fordi den lægeerklæring, der som altovervejende

udgangspunkt

indgår

Statsforvaltningens

behandling

ikraftsættelsessager, vil indeholde oplysninger om det forudgående

sygdomsforløb,

således

Statsforvaltningen

kan

vurdere

fuldmagtsgiverens

evne

til

handle

fornuftsmæssigt

på

oprettelsestidspunkt.

Danske Advokater

ser positivt på den foreslåede – og i forhold til

lovforslag nr. L 93 justerede – oprettelsesmodel, som efter

organisationernes opfattelse på en hensigtsmæssig måde vil kunne sikre, at

der tages hensyn til sikkerheden i forbindelse med oprettelsen, herunder

med henblik på at kunne få bekræftet, om fuldmagtsgiveren på

oprettelsestidspunktet var i stand til at handle fornuftsmæssigt, og at

fuldmagtsgiveren ikke i forbindelse med oprettelsen var udsat for

utilbørlig påvirkning.

Demenskoordinatorer i Danmark

finder det tilfredsstillende af hensyn til

fuldmagtsgiverens

retssikkerhed,

fremtidsfuldmagten

skal

notarpåtegnes, men foreningen frygter, at såvel udgifter som de praktiske

skridt kan afholde mange fra at benytte ordningen.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Som det bl.a. fremgår af pkt. 1.3 og 4.1.6-4.1.8.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, finder Justitsministeriet, at oprettelse ved brug

af en sikker digital selvbetjeningsløsning indebærer fornøden kontrol med,

at det er fuldmagtsgiveren, der opretter fremtidsfuldmagten. Henset til, at

ordningen må forventes at blive særlig udbredt blandt ældre og personer,

der f.eks. har fået stillet en demensdiagnose, finder Justitsministeriet

imidlertid, at der i såvel oprettelses- som ikraftsættelsesfasen af hensyn til

fuldmagtsgiverens retssikkerhed er behov for en vis grad af offentlig

kontrol. Justitsministeriets overvejelser herom er nærmere beskrevet i pkt.

4.1.8.1-4.1.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det bl.a.

fremgår heraf, er der ved valg af oprettelsesmodel foretaget en afvejning

mellem på den ene side hensynet til at gøre ordningen enkel og let

tilgængelig for borgerne og på den anden side hensynet til

fuldmagtsgiverens retssikkerhed og tredjeparters tillid til ordningen. For

at modvirke udnyttelse af svækkede personer og sikre at ordningen

imødekommer de problemer med anerkendelse af almindelige fuldmagter,

som i dag ofte opstår, fordi tredjeparter ikke har tillid til

fuldmagtsforholdets gyldighed, finder Justitsministeriet, at der er behov

for, at en offentlig myndighed ”blåstempler” fuldmagten. Det sker efter

lovforslaget ved, at notaren påser, at fuldmagtsgiveren ved oprettelsen er i

stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke er undergivet et direkte pres, og

ved at det er Statsforvaltningen, der efter anmodning fra

fremtidsfuldmægtigen

eller

fuldmagtsgiveren,

skal

sætte

fremtidsfuldmagten i kraft. Notaren vil således – på samme måde som ved

oprettelse af et testamente – påse fuldmagtsgiverens identitet og evne til at

handle fornuftsmæssigt, og at fremtidsfuldmagten er udtryk for

fuldmagtsgiverens eget ønske. Statsforvaltningen vil efterprøve, om

betingelserne for ikraftsættelse er opfyldt.

Efter Justitsministeriets opfattelse stemmer udformningen af den

foreslåede ordning – herunder i forhold til inddragelse af notaren –

overens med lovforslagets formål om at være et enkelt og let tilgængeligt

alternativ til værgemål. Som det fremgår af pkt. 4.1.9 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, lægges der ikke op til, at vedkendelsen for

notaren skal ske i umiddelbar tilknytning til, at fremtidsfuldmagten er

oprettet digitalt af fuldmagtsgiveren i Fremtidsfuldmagtsregistret. En

fuldmagtsgiver vil således kunne oprette fuldmagten og efterfølgende

ændre den en eller flere gange, inden fuldmagten bliver markeret i det

digitale system som klar til vedkendelse for notaren. Eftersom der lægges

op til, at notarens påtegning af fremtidsfuldmagten sker digitalt, skal

fuldmagtsgiveren heller ikke medbringe fremtidsfuldmagten i flere

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

papirkopier, herunder på særligt genpartspapir. Notarialforretningen

vedrørende en fremtidsfuldmagt er således mere enkel at forberede end

vedrørende et testamente. Endelig bemærkes det, at notarialforretning i

dag mange steder kan foretages uden forudgående tidsbestilling.

Finansrådet og Realkreditforeningen

foreslår – som et eventuelt

alternativ til en notarbaseret oprettelsesmodel – at det bliver frivilligt for

fuldmagtsgiveren at vælge mellem at vedkende sig fuldmagten for en notar

eller to vidner.

Som det fremgår af pkt. 4.1.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

har Justitsministeriet overvejet en ordning, hvor oprettelse af

fremtidsfuldmagter sker under medvirken af vidner. Det er imidlertid

behovet for en kontrolfunktion af hensyn til fuldmagtsgiverens

retssikkerhed, der er baggrund for den foreslåede oprettelsesmodel. I

forhold til vidneoprettelse vil kontrollen med, om fuldmagtsgiver handler

under tvang eller er i stand til at handle fornuftsmæssigt, være begrænset

af, at vidnerne vil være privatpersoner, der ikke nødvendigvis har

forudsætningerne for at vurdere en persons evne til at handle

fornuftsmæssigt. Vidnerne vil endvidere ikke have et dybere kendskab til

fuldmagtsgiverens personlighed, da nærtstående som udgangspunkt ikke

kan fungere som vidner. En vidnebaseret løsning vil endvidere forudsætte,

at begge vidner vil skulle være til stede samtidig med fuldmagtsgiveren og

underskrive fuldmagtsdokumentet digitalt. I modsat fald vil vidnerne ikke

kunne indestå for, at fuldmagtsgiveren på oprettelses- og

registreringstidspunktet var i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke

undergivet et direkte pres.

Som det fremgår af pkt. 4.1.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

har en notarinspireret oprettelsesordning sammenlignet med en

vidneordning den fordel, at notaren – der er en uvildig offentlig

myndighed – har erfaring med at vurdere, hvorvidt personer

fornuftsmæssigt er i stand til at foretage en given disposition. Et personligt

fremmøde for det offentlige vil i formentlig højere grad minimere risikoen

for, at en person under pres meddeler fuldmagt, om end det ikke er muligt

at kontrollere, at den pågældende ikke er underlagt et indirekte pres.

Således

sikrer

notarinspireret

oprettelsesordning

efter

Justitsministeriets opfattelse den mest effektive kontrol af, at

fuldmagtsgiveren er i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke er

undergivet direkte pres på oprettelsestidspunktet. Samtidig kan fordelene

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

ved en digital oprettelsesordning på enkel vis kombineres med denne

kontrolfunktion.

Som det også fremgår, har Justitsministeriet ved udformningen af lovfor-

slaget været opmærksom på, at der ved testamentsoprettelse er valgfrihed i

forhold til at benytte sig af notar eller vidner. Justitsministeriet finder

imidlertid, at der er grundlæggende forskel på et testamente og en

fremtidsfuldmagt. Således vedrører et testamente alene fordelingen af

testators aktiver efter dennes død. En fremtidsfuldmagt skal derimod

anvendes til gavn for fuldmagtsgiveren i dennes levende live og kan både

vedrøre den pågældendes personlige og økonomiske forhold. Hertil

kommer, at den foreslåede ordning bl.a. må forventes at blive benyttet af

personer, der pga. alder eller sygdom er svækkede. Af de nævnte grunde

finder Justitsministeriet, at det offentlige af hensyn til fuldmagtsgiverens

retssikkerhed

bør

varetage

kontrolfunktion,

også

på

oprettelsestidspunktet. I tråd hermed lægges der med lovforslaget op til, at

en fremtidsfuldmagt bliver sat i kraft ved Statsforvaltningens afgørelse,

ligesom Statsforvaltningen efter ikraftsættelsen har tilsynsbeføjelser og

kan gribe ind i tilfælde af misbrug.

3. Fremtidsfuldmagtens indhold

3.1. Generelle bemærkninger

Alzheimerforeningen,

Demenskoordinatorer

i Danmark

Ældresagen

finder det positivt, at fremtidsfuldmagter både kan omfatte

personlige og økonomiske forhold.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes holdning.

3.2. Antallet af fremtidsfuldmægtige

Danske Regioner, Finansrådet og Realkreditforeningen

Ældresagen

gentager sine høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i

forhold til parternes betænkeligheder ved, at der kan udpeges flere

fremtidsfuldmægtige inden for samme område.

Danske Ældreråd

finder, at der alene bør kunne udpeges én

fremtidsfuldmægtig. Rådet frygter, at der med flere fuldmægtige er risiko

for uenigheder, som det – til skade for fuldmagtsgiver – vil tage lang tid at

løse.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Demenskoordinatorer i Danmark

finder, at det vil være mest

hensigtsmæssigt, hvis der kun kan udpeges én fremtidsfuldmægtig.

Foreningen af Faste Værger i Danmark

finder det uklart, hvordan et

samarbejde mellem flere fremtidsfuldmægtige skal fungere, og hvad

konsekvenserne vil være, hvis dette ikke er tilfældet. Foreningen henviser

til, at der ofte i praksis beskikkes en værge for en person pga.

uoverensstemmelser i vedkommendes familie vedrørende varetagelsen af

den pågældendes forhold, og foreningen finder det idealistisk – men i

praksis yderst sjældent – at f.eks. en familie kan administrere i enighed.

Lægeforeningen

anfører, at det kan være problematisk at give flere

fremtidsfuldmægtige samme beføjelser til at handle, fordi de kan have

divergerende opfattelser af fuldmagtsgiverens tarv.

Som det fremgår af pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

bygger den foreslåede fremtidsfuldmagt på princippet om aftalefrihed, og

hvad der følger af aftalelovens fuldmagtsregler. Der findes ikke i

aftaleloven begrænsninger i forhold til at udpege flere fuldmægtige. Det er

i øvrigt almindeligt forekommende i fuldmagtsforhold at have flere

fuldmægtige, herunder med samme kompetenceområde.

Som det fremgår af pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

har Justitsministeriet overvejet fordele og ulemper ved at give

fuldmagtsgiveren adgang til at udpege flere fremtidsfuldmægtige.

Fuldmagtsgiverens selvbestemmelsesret og aftalefriheden – og i øvrigt at

fremtidsfuldmagtsordningen kan ses som et tilvalg, som det er frivilligt at

benytte sig af – taler for en adgang til at udpege flere

fremtidsfuldmægtige. Hertil kommer, at det af flere grunde kan være

uhensigtsmæssigt at begrænse ordningen til én fremtidsfuldmægtig. F.eks.

har personer forskellige evner, der kan gøre det hensigtsmæssigt, at

fuldmagtsgiver har mulighed for at vælge en fremtidsfuldmægtig til at

varetage nogle forhold og en anden fremtidsfuldmægtig til at varetage

andre forhold. Flere fuldmægtige vil endvidere kunne aflaste hinanden,

hvilket vil gøre det mindre byrdefuldt at påtage sig hvervet. Herudover vil

fuldmagtsgiver efter omstændighederne blive sat i en meget vanskelig

situation, hvis den pågældende f.eks. har flere børn og er nødsaget til at

vælge et barn frem for et andet til at varetage opgaven. I forlængelse heraf

skal det tilføjes, at hvis den omtalte risiko ved at tillade flere

fremtidsfuldmægtige måtte realiseres i det konkrete tilfælde, vil

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed kunne reagere. Om nødvendigt

kan Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft og fastsætte et

værgemål i stedet med de udbyggede retsgarantier samt tilsyns- og

kontrolforanstaltninger, som er indeholdt heri.

I lyset heraf finder Justitsministeriet ikke, at risikoen ved at tillade flere

fremtidsfuldmægtige kan begrunde en begrænsning af den adgang til at

udpege flere fuldmægtige, der i dag følger af de almindelige aftaleretlige

fuldmagtsregler, i en kommende fremtidsfuldmagtsordning.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

3.3. Formkrav til fremtidsfuldmagten

Finansrådet og Realkreditforeningen

anfører med henvisning til, at den

foreslåede ordning bygger på princippet om aftalefrihed, og at

fuldmagtsgiveren således selv kan bestemme fuldmagtens indhold, at

fremtidsfuldmagter så vidt muligt bør være standardiserede med henblik

på at sikre, at fuldmagterne kan anvendes i praksis. Organisationerne stiller

sig til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning om

udformning af fremtidsfuldmagter.

Som det fremgår af pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil

fuldmagtsgiveren i overensstemmelse med princippet om aftalefrihed –

ligesom ved de fuldmagter, der anvendes i dag – selv kunne bestemme,

hvad der skal stå i fuldmagten, og derved kunne ”skræddersy” fuldmagten,

så den passer til den pågældendes behov og ønsker. Justitsministeriet er

opmærksom på, at det efter omstændighederne kan være vanskeligt for den

enkelte borger at overskue de muligheder og faldgruber, der ligger i

aftalefriheden. Justitsministeriet finder, at disse spørgsmål bedst

adresseres ved oplysning og vejledning. Justitsministeriet vil derfor – hvis

lovforslaget vedtages – i samarbejde med bl.a. de berørte

interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vejledning om

udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte retsvirkningerne

af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der almindeligvis bør tages

højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter. Vejledningen vil

endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter, der er udformet

med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være behov for.

4. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter

Alzheimerforeningen

Demenskoordinatorer i Danmark

udtrykker

enighed i, at fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft af Statsforvaltningen.

Høringsparterne finder dog, at det er nødvendigt at sikre en kort

sagsbehandlingstid i Statsforvaltningen for behandling af anmodninger om

ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.

Alzheimerforeningen

foreslår

således en svarfrist på 14 dage for ikke komplicerede sager.

Danske Regioner

anfører, at sagsbehandlingstiden i Statsforvaltningen

muligvis kan blive en udfordring i akutte sygdomssituationer.

Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt kan træffe afgørelse i

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

sagen alene på grundlag af ikraftsættelsesanmodningen med bilag. Alene i

tilfælde, hvor Statsforvaltningen finder det betænkeligt at træffe afgørelse

på det fremlagte grundlag, lægges der efter lovforslagets § 6 op til, at

Statsforvaltningen kan indhente yderligere oplysninger og således på eget

initiativ oplyse sagen yderligere. Der lægges således op til en enkel og

kortvarig sagsbehandling vedrørende ikraftsættelsesanmodninger.

Justitsministeriet finder herved, at der tages højde for høringsparternes

bekymring.

Danske Regioner

gentager sit synspunkt om, at Statsforvaltningen bør

indhente lægeerklæringer til brug for sager om ikraftsættelse af

fremtidsfuldmagter, fordi læger kun har pligt til at udarbejde erklæringer

på anmodning fra offentlige myndigheder, jf. organisationens høringssvar

vedrørende lovforslag nr. L 93.

Justitsministeriets kommentarer hertil fremgår af pkt. 4.3 i den

kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-

15 (1. samling), L 93, bilag 1).

Danske Regioner

stiller endvidere spørgsmål til ordningens

anvendelighed i tilfælde, hvor fuldmagtsgiveren f.eks. kommer i koma og

dermed bliver ude af stand til at varetage sine forhold, når

fremtidsfuldmægtigen har pligt til at drøfte ikraftsættelsesanmodningens

indgivelse med fuldmagtsgiveren.

Som det fremgår af pkt. 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2, 1., pkt. har

fremtidsfuldmægtigen pligt til at drøfte ikraftsættelsesanmodningens

indgivelse med fuldmagtsgiver, medmindre denne ikke er i stand til at

forstå betydningen heraf. Drøftelsen vil kunne undlades, hvis

fuldmagtsgiveren er i en tilstand, hvor vedkommende ikke er i stand til at

forstå

betydningen

ikraftsættelsesanmodningens

indgivelse.

Undtagelsen tilsigter at omfatte de tilfælde, hvor fuldmagtsgiveren ikke er

i stand til at udtrykke sin holdning til anmodningen. Fremtidsfuldmægtigen

vil i disse tilfælde skulle udøve et skøn og kan i den forbindelse støtte sig

til de lægelige oplysninger, som skal indhentes. Statsforvaltningen vil

efterprøve skønnet i forbindelse med ikraftsættelsessagen.

Hvis det bliver aktuelt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, fordi

fuldmagtsgiveren ligger i koma, vil den pågældende ikke være i stand til at

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

forstå betydningen af ikraftsættelsesanmodningens indgivelse eller kunne

udtale sig herom. Ikraftsættelsesanmodningen vil således kunne indgives,

uanset at fremtidsfuldmægtigene ikke forinden har kunnet drøfte sagen

med fuldmagtsgiveren. Statsforvaltningen vil i forbindelse med

behandlingen af ikraftsættelsesanmodningen efterprøve spørgsmålet på

baggrund af de fremlagte lægeerklæringer om fuldmagtsgiverens tilstand.

Danske Regioner

finder, at det bør fremgå direkte af bestemmelsen i

lovforslagets § 7, stk. 3, hvilke omstændigheder der kan være så

betænkelige, at en fremtidsfuldmagt ikke kan sættes i kraft.

Foreningen af Faste Værger i Danmark

anfører, at når en

fremtidsfuldmagt kan oprettes mange år før, den eventuelt bliver aktuel, er

det ikke sikkert, at fremtidsfuldmægtigen på ikraftsættelsestidspunktet er

den rette til at varetage opgaven.

Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget samt af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, vil tvivl

om fremtidsfuldmægtigens evner til at varetage hvervet eller andre

forhold, som kan give anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt

fremtidsfuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryggende vis, kunne

danne grundlag for afslag på ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten.

Betænkeligheden kan knytte sig til fremtidsfuldmægtigens evne til at

varetage hvervet, f.eks. hvis der foreligger oplysninger om

fremtidsfuldmægtigens forhold, som giver anledning til begrundet tvivl

herom. Betænkeligheden kan endvidere knytte sig til karakteren af

fuldmagtsgiverens helbredsmæssige svækkelse i forhold til fuldmagtens

rammer, f.eks. hvis de fremlagte oplysninger om fuldmagtsgiverens

helbredstilstand indikerer, at fuldmagtsgiverens interesser ikke i fornødent

omfang kan varetages af fremtidsfuldmagten. Det kan desuden være

betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis fuldmagtens

bestemmelser ikke kan opfyldes, f.eks. hvis fuldmagtsgiveren har fastsat et

privat tilsyn, som ikke længere kan udføre opgaven. Begrebet

”betænkelighed” er uddybende beskrevet i bemærkningerne til

lovforslagets § 7, stk. 3, hvortil der henvises.

Det vil bero på Statsforvaltningens skøn i hvert konkret tilfælde, om der

foreligger forhold af en sådan karakter, at det vil være betænkeligt at sætte

en fremtidsfuldmagt i kraft. Omstændighederne i hver enkelt sag kan

variere, og efter Justitsministeriets opfattelse bør der derfor være rum for

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Statsforvaltningens skøn frem for at lovfæste en udtømmende opregning af

forhold, der kan føre til en sådan betænkelighed.

Foreningen af Faste Værger i Danmark

finder det ikke naturligt, at en

fremtidsfuldmægtig skal drøfte ikraftsættelsesanmodningens indgivelse

med fuldmagtsgiverens pårørende, hvis fuldmagtsgiveren ikke selv kan

deltage i drøftelserne. Foreningen finder, at kravet kan give anledning til

omfattende diskussioner, og at en sådan drøftelse derfor alene bør

foretages efter fuldmagtsgiverens ønske.

Som det fremgår af pkt. 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

finder Justitsministeriet, at fremtidsfuldmægtigen bør have pligt til at

underrette – ud over fuldmagtsgiveren – fuldmagtsgiverens nærmeste

pårørende om indgivelsen af anmodningen. Formålet er at sikre, at

personer, der berøres af fuldmagtsforholdet, f.eks. fuldmagtsgiverens

ægtefælle eller samlever, får underretning om den påtænkte ikraftsættelse

samt lejlighed til at gøre indsigelse herimod over for Statsforvaltningen.

Hertil kommer, at det er en forudsætning for et velfungerende

fremtidsfuldmagtsforhold, at der blandt fuldmagtsgiverens nærmeste er en

høj grad af enighed og samarbejde, fordi ordningen – i modsætning til

værgemålssystemet – udelukkende er baseret på fuldmagtsgiverens

bestemmelse og tillid til, at fremtidsfuldmægtigen er den rette til at

varetage opgaven. Ordningen er således ikke egnet til at fungere i mere

konfliktfyldte relationer, og hvis det allerede viser sig problematisk at

drøfte indgivelsen af ikraftsættelsesanmodningen med de nærmeste

pårørende, er der risiko for, at forholdet heller ikke sidenhen vil kunne

fungere til gavn for fuldmagtsgiveren. I så fald kan det være mest

hensigtsmæssigt i stedet at bringe værgemålssystemet i anvendelse.

5. Offentliggørelse af fremtidsfuldmagten

Danske Regioner, KL

Udbetaling Danmark

gentager deres tidligere

høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til etablering af en

nem og let tilgængelig adgang til oplysninger om en fremtidsfuldmagts

omfang samt behovet for direkte advisering af myndigheder når en

fremtidsfuldmagt sættes i kraft.

Realkreditrådet

gentager sit tidligere høringssvar vedrørende lovforslag

nr. L 93 i forhold til identificering af en i Personbogen.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 5 i den

kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-

15 (1. samling), L 93, bilag 1).

6. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger

6.1. Generelle bemærkninger

Danske Regioner

gentager et synspunkt fra sit høringssvar vedrørende

lovforslag nr. L 93 om, at ordningens betydning for sundhedspersoner vil

afhænge af, om sundhedspersoner vil have pligt til at undersøge i

Personbogen, om en fremtidsfuldmagt er sat i kraft i forhold til en given

patient, eller om det vil være op til fremtidsfuldmægtigen at gøre

opmærksom herpå.

Udbetaling Danmark

har – med henvisning til den kommenterede

høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 – noteret sig, at der ikke

med forslaget vil blive indført en pligt for myndighederne til at undersøge,

om borgeren har en partsrepræsentant.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 5 og 6.1

i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU

2014-15 (1. samling), L 93, bilag 1).

6.2. Forholdet til andre fuldmagter

Danske Advokater m.fl., Finansrådet og Realkreditforeningen

samt

Realkreditrådet

henviser til høringssvarene vedrørende lovforslag nr. L

93 i forhold til betænkeligheder ved, at en fremtidsfuldmægtig kan

meddele andre fuldmagt inden for fremtidsfuldmagtens område.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 6.4 i

den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU

2014-15 (1. samling), L 93, bilag 1).

6.3. Forholdet til tredjeparter

Forsikring & Pension

ønsker en yderligere adressering af de

retsvirkninger for tredjeparter, som lovforslaget vil medføre, f.eks. hvilken

risiko en tredjepart løber ved at indgå aftale med en fremtidsfuldmægtig,

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

og hvorledes tredjemand skal forholde sig til flere fremtidsfuldmægtige,

der henvender sig om samme problemstilling.

Som det fremgår af pkt. 4.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

bygger forholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjeparter i vidt omfang

på de allerede gældende principper fra aftaleloven, hvorefter

fuldmagtsgiveren

som

udgangspunkt

bliver

forpligtet

ved

fremtidsfuldmægtigens dis-positioner inden for fuldmagtens område,

uanset om fuldmægtigen har tilsidesat forpligtelser, der gælder i det

interne forhold mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen. Hvis

tredjeparten derimod i det konkrete tilfælde er i ond tro – f.eks. fordi det er

kendeligt for tredjeparten, at der er tale om en usædvanlig disposition,

som ensidigt er i fuldmægtigens interesse – vil tredjeparten efter

omstændighederne ikke kunne gøre en eventuel indgået aftale gældende.

Der lægges med lovforslaget ikke op til at indføre en pligt for tredjeparter

til at indgå aftaler med fremtidsfuldmægtigen. Efter lovforslaget vil det

således fortsat – med forbehold for de forpligtigelser, som påhviler

parterne efter anden lovgivning – være op til parterne, om der skal indgås

en aftale og i givet fald fastlægge, hvilket indhold aftalen skal have.

7. Fremtidsfuldmægtigens pligter

7.1. Gavedispositioner

Finansrådet og Realkreditforeningen

henviser til Finansrådets

høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93, hvori det bl.a. er anført, at det

ikke bør være tredjeparters ansvar at vurdere, hvornår der er tale om en

”sædvanlig gave”.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvaret fremgår af pkt. 7.4 i den

kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-

15 (1. samling), L 93, bilag 1).

7.2. Vederlag

Foreningen af Faste Værger i Danmark

finder det uklart, hvilke

”nødvendige omkostninger” en fremtidsfuldmægtig kan få dækket af

fuldmagtsgiverens midler, og anfører, at adgangen hertil både muliggør

misbrug og konflikter fremtidsfuldmægtigen og f.eks. fuldmagtsgiverens

pårørende imellem til skade for fuldmagtsgiveren.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 4.4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

finder Justitsministeriet ikke – henset til, at fremtidsfuldmagtsforholdet

beror på en privat aftale – at der i loven bør fastsættes regler om en

egentlig honorering af fremtidsfuldmægtigen. Hvis fuldmagtsgiver ønsker

at yde et egentligt vederlag til fremtidsfuldmægtigen, kan vedkommende i

overensstemmelse med princippet om aftalefrihed bestemme det i

fremtidsfuldmagten eller på anden bindende måde.

Fremtidsfuldmægtigen bør dog efter Justitsministeriets opfattelse

rimeligvis ikke have direkte udgifter ved hvervet. Hvis ikke andet er

bestemt i fremtidsfuldmagten, kan fremtidsfuldmægtigen derfor få dækket

de nødvendige omkostninger til varetagelse af hvervet af

fuldmagtsgiverens

midler,

dvs.

nødvendige

udgifter,

som

fremtidsfuldmægtigen har afholdt. Der kan f.eks. være tale om udgifter til

betaling af gebyr for ikraftsættelsesanmodningens indgivelse eller en

lægeerklæring til brug for Statsforvaltningens afgørelse om fuldmagtens

ikraftsættelse eller om nødvendige transportomkostninger i forbindelse

med repræsentation af fuldmagtsgiver.

Det er i lovforslagets § 19 foreslået, at justitsministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om bl.a. vederlag til fremtidsfuldmægtige og

subsidiære fremtidsfuldmægtige. Bemyndigelsen forudsættes bl.a. at kunne

anvendes, hvis der viser sig behov for at præcisere de pligter, der følger af

loven. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler,

der af hensyn til at hindre pression eller misbrug af en svækket

fuldmagtsgivers afhængighed af en fremtidsfuldmægtig begrænser en

fremtidsfuldmægtigs adgang til at aftale sig til vederlag, herunder at sætte

en grænse for hvor højt et sådant vederlag kan være.

Justitsministeriet finder således, at der er taget højde for de

betænkeligheder, som Foreningen af Faste Værger i Danmark giver udtryk

for.

8. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen

Foreningen af Faste Værger i Danmark

finder det ikke betryggende, at

der ikke løbende er (aktiv) kontrol med fremtidsfuldmægtigen og henviser

bl.a. til, at Statsforvaltningen fører tilsyn med værger. Foreningen frygter,

at der ikke gribes ind i tide ved eventuelt misbrug af en fremtidsfuldmagt,

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

eller hvis fremtidsfuldmægtigen ikke varetager

overensstemmelse med fuldmagtsgiverens ønske

sit

hverv

Ældresagen

er – med henvisning til reglerne om værgemål – betænkelig

ved, om Statsforvaltningens ”hvilende” tilsyn vil være tilstrækkeligt i

fremtidsfuldmagtsforhold, bl.a. fordi en fremtidsfuldmagt er udtryk for

fuldmagtsgiverens ønsker måske mange år før ikraftsættelsen. Ældresagen

anfører med henvisning til lovforslagets § 23, at der kan være risiko for, at

usaglige hensyn ligger til grund for et privat tilsyns tilbagekaldelse af

fremtidsfuldmagten.

Som det fremgår af pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

tilsigter den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning at være et enkelt og

privatretligt alternativ til de offentligt fastsatte værgemål. Det er ikke

hensigten, at ordningen skal have karakter af (mini)værgemål. Når det

offentlige går ind og fastsætter et værgemål for en person uden samtykke

fra den pågældende, må der nødvendigvis være en række retsgarantier, et

tilsyn og andre kontrolforanstaltninger, der beskytter den, som værgemålet

angår. Det er efter Justitsministeriets opfattelse imidlertid anderledes, når

den berørte person selv har besluttet, hvordan den pågældendes forhold

skal varetages, når vedkommende ikke længere selv er i stand hertil,

herunder i forhold til valg af den eller de personer, der skal varetage

opgaven. Derfor afstedkommer en fremtidsfuldmagtsordning ikke det

samme behov for retsgarantier, tilsyn og kontrolforanstaltninger som

værgemål.

I lyset heraf lægges der med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen skal

have et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen, således at

Statsforvaltningen først indleder en tilsynssag, hvis Statsforvaltningen

gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold,

som må antages at stride mod fuldmagtsgivers interesser. Tanken bag

dette er, at når fuldmagtsgiver har tillid til, at fremtidsfuldmægtigen kan

varetage opgaven, så bør samfundet også have tillid til fuldmægtigen,

indtil der kommer forhold for dagen, som giver grundlag for andet.

Opstår der imidlertid i det konkrete fuldmagtsforhold behov for, at det

offentlige træder til med tilsyn og kontrolforanstaltninger for at beskytte

fuldmagtsgiver, indebærer den foreslåede ordning, at Statsforvaltningen

vil have mulighed herfor. Om nødvendigt kan Statsforvaltningen sætte

fremtidsfuldmagten ud af kraft og fastsætte et værgemål i stedet, hvis der

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

er behov for de væsentligt mere udbyggede retsgarantier, tilsyns- og

kontrolforanstaltninger, som er indeholdt i værgemålsordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

hvor der er redegjort nærmere for Justitsministeriets overvejelser

vedrørende tilsyn med fremtidsfuldmægtigene.

9. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten

finder bestemmelsen i lovforslagets § 24, stk. 1, om ophør af en

fremtidsfuldmagt som følge af værgemål vanskelig at forstå.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 24, stk. 1, er

udgangspunktet, at en fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiveren

kommer under værgemål. Det skyldes, at en fremtidsfuldmagt og et

værgemål, der vedrører samme område, er alternativer til varetagelse af

fuldmagtsgiverens forhold på det pågældende område.

Værgemål indebærer dog ikke i alle tilfælde ophør af fremtidsfuldmagten.

Fremtidsfuldmagten ophører således ikke, hvis værgemålet angår bestemte

forhold, der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten. Fremtidsfuldmagten

ophører heller ikke, hvis værgemålet vedrører bestemte forhold, som

fremtidsfuldmægtigen er forhindret i at varetage. I sådanne tilfælde vil

fremtidsfuldmægtigens og værgens beføjelser ikke vedrøre det samme

område og kan således eksistere sideordnet. Som eksempler herpå kan

nævnes salg af fast ejendom for en fuldmagtsgiver, der har meddelt

fremtidsfuldmagt i personlige forhold, eller et værgemål, der er iværksat

til varetagelse af en disposition, som fremtidsfuldmægtigen er forhindret i

at varetage grund af risiko for interessekonflikt vedrørende det

pågældende forhold.

10. Påklage

Finansrådet og Realkreditforeningen

henviser til Finansrådets

høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til udvidelse af

kredsen af klageberettigede over afgørelser om fremtidsfuldmagter.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 10 i den

kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-

15 (1. samling), L 93, bilag 1).

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

11. Ændringer af sundhedsloven

Forsikring & Pension

bemærker i forhold til ændringerne af

sundhedsloven, at ændringerne alene vedrører bestemmelserne i

sundhedsloven om informeret samtykke til behandling efter §§ 18 og 19

og transplantation efter § 52. Forsikring & Pension påpeger, at en

fremtidsfuldmægtig også bør kunne træde i patientens sted i forhold til

bestemmelserne om aktindsigt og videregivelse af oplysninger efter kapitel

8 og 9 i sundhedsloven.

Lægeforeningen

savner tilsvarende en nærmere

præcisering af de rettigheder, hvori en fremtidsfuldmægtig kan indtræde.

Lægeforeningen

påpeger desuden, at det efter foreningens opfattelse bør

fremgå tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at en

fremtidsfuldmægtig ikke på vegne af patienten kan give afkald på

livsforlængende behandling.

Danske Regioner

påpeger, at det fremgår af lovforslaget, at en

fremtidsfuldmægtig ikke kan indtræde i patientens rettigheder efter

sundhedslovens §§ 23-26, og at denne retstilstand ikke længere er

hensigtsmæssig.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at hensigten med ændringerne

af bestemmelserne i sundhedsloven er at give en fremtidsfuldmægtig de

samme beføjelser, som en værge har efter gældende ret. For en patient,

der ikke selv kan varetage sine interesser, følger det af sundhedslovens §

14, at den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil,

indtræder i patientens rettigheder efter §§ 15-51, i det omfang det er

nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende

situation. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en værge

efter denne bestemmelse kan træde i patientens sted i forbindelse med

spørgsmål om aktindsigt og videregivelse af oplysninger. Det er

tilsvarende opfattelsen, at en fremtidsfuldmægtig med den foreslåede lov

kan indtræde i patientens sted. Sundheds- og Ældreministeriet skal

endvidere fremhæve, at det med den foreslåede ændring af sundhedslovens

§ 14 præciseres, at en værge og en fremtidsfuldmægtig vil kunne indtræde

i patientens rettigheder for alle rettigheder i sundhedsloven, medmindre

andet følger af de enkelte bestemmelser i sundhedsloven.

I forhold til Lægeforeningens bemærkninger om, at en fremtidsfuldmægtig

ikke på vegne af patienten kan give afkald på livforlængende behandling,

kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at en værge efter gældende ret

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

ikke kan give afkald herpå. Dette følger af bemærkningerne til § 5 i lov om

patienters retstilling (nu sundhedslovens § 14). En fremtidsfuldmægtig, der

efter § 14 indtræder i patientens rettigheder, vil således heller ikke kunne

give afkald på livsforlængende behandling.

I forhold til Danske Regioners bemærkninger skal Sundheds- og

Ældreministeriet oplyse, at det følger af gældende ret, at sundhedsloven §§

18 og 19 ikke finder anvendelse for de særlige rettigheder, der følger af

sundhedslovens kapitel 6, jf. § 22 modsætningsvis. Sundheds- og

Ældreministeriet bemærker, at hensigten med lovforslaget er at sidestille

en fremtidsfuldmægtig med en værge, og at en værge efter gældende ret

ikke kan indtræde i patientens sted i forhold til disse rettigheder. Danske

Regioners forslåede ændringer falder derfor uden for rammerne af dette

lovforslag.

12. Øvrige bemærkninger

Danske Ældreråd

Demenskoordinatorer i Danmark

finder det

hensigtsmæssigt at samle al lovgivning mv. vedrørende værger og

fuldmægtige for personer, der ikke selv er i stand til at varetage egne

forhold.

Demenskoordinatorer i Danmark

finder det endvidere

hensigtsmæssigt at etablere ét samlet register, hvor oplysninger fra donor-,

cpr.-, livstestamente- og fremtidsfuldmagtsregistrene figurerer.

Foreningen af Faste Værger i Danmark

finder, at der frem for at indføre

en ny ordning om fremtidsfuldmagter som et privat og enkelt alternativ til

værgemål, bør foretages en modernisering af værgemålsloven bl.a. således,

at de strenge regler lempes, men dog med opretholdelse af en nødvendig

kontrol til gavn for de værgerede.

Efter Justitsministeriets opfattelse ligger indførelse af ny lovgivning på de

pågældende områder og sammenlægning af offentlige registre uden for

rammen af lovforslaget, som alene drejer sig om at indføre en

fremtidsfuldmagtsordning.

Forsikring & Pension

Udbetaling Danmark

gentager høringssvarene

vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til nødvendigheden af en afklaring

af, i hvilket omfang en fremtidsfuldmægtig kan bruge digitale

selvbetjeningsløsninger og få læseadgang til fuldmagtsgivers digitale post,

samt hvorledes oplysninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter

samtænkes med den fællesoffentlige, digitale fuldmagtsløsning.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Justitsministeriets kommentarer til høringssvaret fremgår af pkt. 11 i den

kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-

15 (1. samling), L 93, bilag 1).

gentager sit høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til en

en fremtidsfuldmægtigs beføjelser efter servicelovens § 129.

Statsforvaltningen

Ældresagen

finder, at en fremtidsfuldmægtig i

personlige forhold ikke blot bør kunne give stedfortrædende samtykke på

sundhedsområdet, men også bør have beføjelser til at give stedfortrædende

samtykke til flytning på plejehjem efter servicelovens § 129, stk. 2.

Parterne foreslår derfor, at fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige

forhold udvides således, at en fremtidsfuldmægtig i samme omfang og

under samme betingelser som en værge kan tiltræde flytning af en inhabil

fuldmagtsgiver.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er

fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold baseret på de

almindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder.

I det omfang der i anden lovgivning er fastsat særlige regler om

repræsentation, som begrænser den almindelige adgang til at lade sig

repræsentere, vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser således blive begrænset

tilsvarende. Dette gælder bl.a. i forhold til servicelovens § 129, stk. 2,

hvorefter kun en værge kan tiltræde en indstilling fra

kommunalbestyrelsen om, at en f.eks. svært dement fuldmagtsgiver, som på

grund af demensen mangler evnen til at give informeret samtykke, kan

flyttes til et bestemt botilbud for at få den nødvendige hjælp, omsorg og

pleje.

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der er behov for at

afdække konsekvenserne af at ligestille en fremtidsfuldmægtig med en

værge i § 129, stk. 2. Ministeriet vil samtidig se på eventuelle

andre steder i serviceloven, hvor det kunne være relevant at ligestille

en fremtidsfuldmægtig med en værge.

Ældresagen

udtrykker tilfredshed med, at der vil blive udarbejdet en

rapport om erfaringerne med en fremtidsfuldmagtsordning, som vil blive

sendt til Folketingets Retsudvalg ca. fem år efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet har noteret sig Ældresagens synspunkt.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren

Datatilsynet

anfører, at det forudsættes, at Statsforvaltningen ved

indhentelse af oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold for hver enkelt

behandling foretager en konkret vurdering af, om det er i

overensstemmelse med persondataloven at indhente de pågældende

oplysninger.

Pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til

lovforslagets § 6 blev på baggrund af Datatilsynets høringssvar

vedrørende lovforslag nr. L 93 justeret således, at det nu fremgår heraf, at

behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslagets § 6 skal ske i

overensstemmelse med persondatalovens regler.