Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 446
Offentligt
1604488_0001.png
Retsudvalget 2014-15
(Omtryk - 11-12-2014 - Opdateret høringsoversigt) L 93 Bilag 1
Offentligt
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. december 2014
Formueretskontoret
Helene Bendtsen
2014-7720-0009
1356634
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om fremtidsfuldmagter
I. Høringen
Et udkast til lovforslag om fremtidsfuldmagter har været sendt i høring hos
de myndigheder og organisationer mv., der fremgår af pkt. 11 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Vestre Landsret, Østre Landsret, Byretterne, Advokatrådet, Alzheimerfo-
reningen, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske Arveretsadvoka-
ter, Danske Boligadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Forsikring & Pension, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen,
KL, Lægeforeningen, Realkreditankenævnet, Realkreditrådet, Region
Sjælland, Retslægerådet og Udbetaling Danmark.
Det bemærkes, at Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske
Boligadvokater og Danske Familieadvokater har afgivet et fælles hørings-
svar, som i det følgende benævnes ”Danske Advokater m.fl.”
Ud over de hørte myndigheder, organisationer mv. har Jehovas Vidner af-
givet høringssvar.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
II. Høringssvarene
1. Generelt
Vestre Landsret, Østre Landsret, Byretterne, Dansk Kredit Råd, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Grøn-
lands Selvstyre, Region Sjælland
og
Retslægerådet
har ikke bemærk-
ninger til lovforslaget.
Advokatrådet
finder det positivt, at der nu tages skridt til at lovgive på
dette vigtige område.
Alzheimersforeningen
anfører bl.a., at muligheden for på et tidligt tids-
punkt i et demensforløb at kunne give fuldmagt til en anden person for
mange er en afgørende forudsætning for en rettidig forberedelse og tilrette-
læggelse af hverdagen efter demensdiagnosen. Foreningen hilser derfor
lovforslaget velkommen og kan generelt tilslutte sig lovforslagets formål
og intentioner, herunder især ønsket om at finde et enkelt og privatretligt
alternativ til værgemål.
Danske Advokater m.fl.
bifalder, at der fremsættes forslag til en lov om
fremtidsfuldmagter. Det er foreningernes klare opfattelse, at der er behov
for regulering på området, og at fremtidsfuldmagter er et relevant og hen-
sigtsmæssigt alternativ til foranstaltning af et egentligt værgemål.
Danske Regioner
anfører, at lovforslaget sikrer, at personer, mens den
fulde evne til at handle fornuftsmæssigt er i behold, kan udnytte selvbe-
stemmelsesretten over eget liv til at vælge en specifik fremtidig repræsen-
tant. Denne understøttelse af borgeres selvbestemmelsesret og indflydelse
hilser danske regioner velkommen. Danske Regioner anfører endvidere, at
det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudsige den nærmere be-
tydning af lovforslaget for regionerne, herunder dagligdagen i sundheds-
væsnet. Herudover bemærkes, at for at fremtidsfuldmagten skal få fuld ef-
fekt, er det nødvendigt, at der bliver en nem og lettilgængelig måde at få
oplysninger på om fremtidsfuldmagtens omfang, således at de – f.eks.
sundhedspersoner – der støder på fremtidsfuldmægtige har en mulighed
for at kunne leve op til fuldmagtens indhold.
Finansrådet
er positiv over for lovtiltaget. Finansrådet finder, at lovfors-
laget kommer til at dække et område, som er yderst relevant.
2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Forsikring & Pension
anerkender, at fremtidsfuldmagter i visse tilfælde
kan være gavnlige for fuldmagtsgivere, der f.eks. bliver ramt af demens el-
ler på anden vis har behov for at få varetaget sine interesser af andre. Det
bør dog overvejes, om der i ordningen skal indføres krav om løbende gen-
tilmelding eller bekræftelse fra fuldmagtsgivers for at sikre, at Statsfor-
valtningens registrering fortsat er udtryk for fuldmagtsgivers ønsker.
Hjernesagen
anfører bl.a., at foreningen jævnligt bliver gjort opmærksom
på de vanskeligheder og dilemmaer, som foreningens hjerneskadede med-
lemmer og deres pårørende står i, når evnen til at træffe selvstændige be-
slutninger og forstå konsekvenserne af sine handlinger ikke er til stede.
Indførelsen af fremtidsfuldmagtsordningen vil ifølge foreningen give den
enkelte mulighed for en langt højere grad af selvbestemmelse ved selv at
kunne udpege, hvem der skal varetages ens økonomiske såvel som person-
lige interesser, hvis man ikke længere kan selv.
KL
støtter, at borgere, der på et tidspunkt ikke længere har evne til selv at
varetage deres forhold, får mulighed for inden da at afgive fuldmagt til én
eller flere andre personer, der vil kunne varetage borgerens interesser på
dennes vegne, når det bliver relevant, i overensstemmelse med formålet
med lovforslaget.
Lægeforeningen
hilser lovforslaget om fremtidsfuldmagter velkommen.
Forslaget vil ifølge foreningen styrke retten til selvbestemmelse og gøre
det muligt under betryggende former at påvirke eget liv og fremtidige for-
hold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet.
Realkreditankenævnet
finder helt overordnet, at en ordning med frem-
tidsfuldmagter kan anbefales, herunder af de grunde, der er anført i be-
mærkningerne til lovforslaget. Særligt peger nævnet på, at der er taget stil-
ling til fuldmagtsforholdet på et tidspunkt, hvor fuldmagtsgiveren er i
stand til at varetage sine interesser, således at der ikke efterfølgende kan
rejses tvivl om fuldmagtens gyldighed. Realkreditankenævnet skal dog ik-
ke undlade at bemærke, at den uformelle fremgangsmåde og de begrænse-
de retsvirkninger af fuldmagtsforholdet antageligt kan medføre et stigende
antal tvister i relation til fuldmagter mellem privatpersoner, idet det må
forventes, at brugen heraf med den foreslåede ordning vil intensiveres.
3
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Datatilsynet, Jehovas Vidner, Realkreditrådet, Udbetaling Danmark
har alene afgivet bemærkninger til visse elementer i lovforslaget.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes positive holdning til den
foreslåede fremtidsfuldmagtsordning. For så vidt angår Danske Regioners
bemærkninger om lettilgængelig adgang til oplysninger om fremtidsfuld-
magtens omfang, Forsikring & Pensions forslag om en gentilmeldingsord-
ning og Realkreditankenævnets bemærkninger om et stigende antal tvister
kommenteres disse forhold under henholdsvis pkt. 2.2, 5 og 11.
2. Oprettelse af fremtidsfuldmagten
2.1. Oprettelse
Advokatrådet
finder det positivt, at en fremtidsfuldmagt undtagelsesvis
kan oprettes uden anvendelse af en digital løsning, således at ikke-IT-
parate borgere kan benytte sig af ordningen. Advokatrådet finder dog, at
fremtidsfuldmagter i de pågældende tilfælde mere hensigtsmæssigt bør an-
ses for at være oprettet på underskriftstidspunktet – og ikke registrerings-
tidspunktet – således at der ikke opstår situationer, hvor en person er habil
på underskriftstidspunktet, men ikke efterfølgende på registreringstids-
punktet.
I de undtagelsessituationer, som Advokatrådet henviser til, vil fuldmagts-
giveren efter den foreslåede ordning for Statsforvaltningen skulle under-
skrive fuldmagten, således at Statsforvaltningen kan påse den pågælden-
des identitet, underskrift mv. Herefter vil Statsforvaltningen drage omsorg
for registreringen, og fuldmagten vil være oprettet i lovforslagets forstand
fra og med det tidspunkt, hvor fuldmagten registreres i Fremtidsfuldmagts-
registret. Registreringen vil som udgangspunkt ske umiddelbart i forlæn-
gelse af underskriften, således at der ikke vil forløbe en længere tidsperio-
de mellem underskriften og registreringen og dermed kunne opstå tvivl
om, hvorvidt fuldmagtsgiveren i mellemtiden har mistet evnen til at handle
fornuftsmæssigt.
Justitsministeriet finder således, at der med lovforslaget er taget højde for
den bekymring, som Advokatrådet giver udtryk for.
Danske Advokater m.fl.
finder, at oprettelsesprocedurerne vedrørende
fremtidsfuldmagter bør svare til oprettelsesprocedurerne vedrørende tes-
tamenter, således at fremtidsfuldmagter skal oprettes enten for notar eller
4
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
for to vidner. Foreningerne henviser i den forbindelse til, at foreningerne
ikke deler opfattelsen af, at notaroprettelse vil kunne indebære, at ordnin-
gen fravælges. Foreningerne anfører endvidere, at Statsforvaltningens prø-
velse af fuldmagten på ikraftsættelsestidspunktet som udgangspunkt ikke
vil dreje sig om forholdene ved oprettelsen, f.eks. habilitet, pres og tvang,
og at notaroprettelse kan mindske risikoen for efterfølgende tvivl om
fuldmagtsgiverens habilitet på oprettelsestidspunktet. Foreningerne peger
på, at fremtidsfuldmagter typisk vil have et bredt indhold, og at en digital
oprettelsesprocedure derfor ikke kan sidestilles med digital indberetning af
oplysninger til Skat eller afgivelse af erklæringer over for det offentlige.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende for en velfungerende
fremtidsfuldmagtsordning, at fremtidsfuldmagtens indhold kan fastlægges
med tilstrækkelig sikkerhed, og at det kan fastlægges, at det er fuldmagts-
giveren selv, der har oprettet fuldmagten. Justitsministeriet har derfor
overvejet fordele og ulemper ved flere oprettelsesmodeller, herunder op-
rettelse ved notar og vidner, jf. pkt. 4.1.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
En digital oprettelsesordning, som i øvrigt er valgt ved livstestamenter,
har den fordel, at den er enkel og bredt tilgængelig for alle borgere, her-
under også for borgere, der har en travl hverdag. Samtidig indebærer un-
derskrift med digital signatur en kontrol af, om det er fuldmagtsgiver, der
opretter fuldmagten. Denne kontrol svarer til den kontrol, der foretages i
en lang andre tilfælde f.eks. ved oplysninger og indberetninger til SKAT
eller afgivelse af erklæringer ved modtagelse af visse offentlige ydelser,
ved bankforretninger og meget andet. En digital oprettelsesordning vil
endvidere have den fordel, at der opnås sikkerhed for dokumentets ind-
hold, fordi fuldmagtsgiveren selv kan lagre fremtidsfuldmagten digitalt.
Efter Justitsministeriets opfattelse skal der være en passende balance mel-
lem på den ene side beskyttelse af fuldmagtsgiveren imod misbrug og på
den anden side, at en fremtidsfuldmagtsordning, der er baseret på frivil-
lighed og tilvalg fra fuldmagtsgiverens side, skal være et enkelt og privat-
retligt alternativ til værgemål. Den foreslåede oprettelses- og registre-
ringsordning balancerer efter Justitsministeriets opfattelse disse hensyn og
vurderes samlet set at være mest hensigtsmæssig og tidssvarende, herun-
der set i forhold til den fælles offentlige strategi om digital kommunikation
mellem borgere og det offentlige frem mod 2015.
5
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Den omstændighed, at der ikke ved en digital oprettelsesordning er den
samme offentlige kontrol som ved notaroprettelse, opvejes efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse i et vist omfang af Statsforvaltningens prøvelse på
ikraftsættelsestidspunktet. Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, kan indikationer på, at fuldmagtsgiveren på op-
rettelsestidspunktet må antages ikke at have været i stand til at handle for-
nuftsmæssigt, danne grundlag for, at Statsforvaltningen afslår at sætte en
fremtidsfuldmagt i kraft. Den lægeerklæring, der som altovervejende ud-
gangspunkt indgår i Statsforvaltningens afgørelsesgrundlag, vil bl.a. inde-
holde oplysninger om det forudgående sygdomsforløb med henblik på, at
Statsforvaltningen får mulighed for at vurdere, om fuldmagtsgiveren var
habil på oprettelsestidspunktet. Tilsvarende kan indikationer på, at fuld-
magtsgiveren har været under pres for at meddele fuldmagten ligeledes
betyde, at Statsforvaltningen afslår at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft. I
den forbindelse bemærkes det, at aftalelovens ugyldighedsregler finder
anvendelse i forhold til fremtidsfuldmagter. En fremtidsfuldmagt, der er
falsk, fordi den ikke er oprettet af fuldmagtsgiveren, eller som er fremkaldt
ved tvang, vil som altovervejende hovedregel ikke være bindende for fuld-
magtsgiveren, uanset at den er oprettet i Fremtidsfuldmagtsregistret. Det
samme vil være tilfældet, hvis fuldmagten er ugyldig efter andre såkaldt
stærke ugyldighedsgrunde.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra
Danske Advokater m.fl. om oprettelse for notar eller vidner.
2.2. Adgang til Fremtidsfuldmagtsregistret
Danske Regioner
og
Finansrådet
ønsker det præciseret, hvem der har
adgang til Fremtidsfuldmagtsregistret.
Danske Regioner
finder det endvi-
dere hensigtsmæssigt at etablere ét samlet register, hvor oplysninger fra
donor-, cpr.-, livstestamente- og fremtidsfuldmagtsregistrene figurerer.
En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig oprettes i Fremtidsfuldmagts-
registret, jf. lovforslagets § 3. Fremtidsfuldmagten bliver imidlertid først
virksom ved Statsforvaltningens afgørelse om at sætte den i kraft, jf. lov-
forslagets § 7, stk. 1, hvorefter fremtidsfuldmagten i dens helhed vil være
tilgængelig i Personbogen for alle, herunder de tredjeparter, som frem-
tidsfuldmægtigen med afgørelsen har fået beføjelse til at repræsentere
fuldmagtsgiveren i forhold til. Tredjeparter vil alene have behov for at gø-
re sig bekendt med indholdet af den ikraftsatte fremtidsfuldmagt. Der vil
derimod ikke være behov for, at tredjeparter har adgang til Fremtidsfuld-
6
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
magtsregistret, som indeholder de fremtidsfuldmagter, der er ikke sat i
kraft. Det vil derfor som udgangspunkt være fuldmagtsgiveren og Statsfor-
valtningen, som har adgang til registret. Justitsministeriet har i lyset af
høringsparternes bemærkninger præciseret det anførte i bemærkningerne
til lovforslagets § 3, stk. 3.
Indførelse af et samlet offentligt register donor-, cpr.-, livstestamente- og
fremtidsfuldmagtsregistrene, som foreslået af Danske Regioner, ligger ef-
ter Justitsministeriets opfattelse uden for rammen af lovforslaget.
Forsikring & Pension
anfører, at det bør overvejes, om der i ordningen
skal indføres krav om løbende gentilmelding eller bekræftelse fra fuld-
magtsgivers side for at sikre, at Statsforvaltningens registrering fortsat er
udtryk for fuldmagtsgivers ønsker.
En fuldmagtsgiver, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, vil frit kunne æn-
dre fuldmagten, indtil den træder i kraft, ved hjælp af den digitale løsning,
der stilles til rådighed herfor. En ordning, hvorefter fuldmagtsgiveren med
jævne mellemrum skal bekræfte den allerede oprettede fuldmagt for, at
fuldmagten fortsat er gyldig, vil efter Justitsministeriets opfattelse indebæ-
re en væsentlig risiko for, at fuldmagtsgiveren – f.eks. som følge af begyn-
dende demens – ved en forglemmelse ikke får bekræftet fuldmagten, såle-
des at den ikke kan sættes i kraft, når behovet opstår. Justitsministeriet
finder bl.a. i lyset af heraf ikke behov for at indføre en pligt til løbende
gentilmelding, som foreslået af Forsikring & Pension.
3. Fremtidsfuldmagtens indhold
3.1. Fremtidsfuldmagt i personlige forhold
Danske Regioner
anfører med henvisning til sundhedslovens § 17, hvor-
efter patienter over 15 år har mulighed for at give informeret samtykke til
behandling, at patienter over 15 år, der er i stand til at forstå konsekven-
serne af deres stillingtagen, bør kunne oprette en fremtidsfuldmagt.
Justitsministeriet anerkender, at personer under 18 år, som er i stand til at
forstå konsekvenserne af deres stillingtagen, i en række personlige forhold
bør have adgang til at bestemme selv. Fremtidsfuldmagtsordningen tager
dog sigte på personlige og økonomiske forhold generelt og har således et
langt bredere sigte end de forhold, som er reguleret i sundhedslovens § 17.
Det er grundlæggende i ethvert fuldmagtsforhold, herunder i fremtids-
7
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
fuldmagtsforhold, at fuldmagtsgiveren meddeler fuldmagt til at lade sig
repræsentere med samme forpligtende virkning, som hvis fuldmagtsgiveren
selv handlede. Når det efter lovforslaget således kun er personer, der er
fyldt 18, som kan oprette en fremtidsfuldmagt, har det sammenhæng med,
at mindreårige som udgangspunkt ikke selv kan træffe afgørelse eller for-
pligte sig i personlige og økonomiske forhold, og som følge heraf kan min-
dreårige heller ikke videregive beføjelser dertil. En adgang for mindreåri-
ge til at oprette fremtidsfuldmagter vurderes på denne baggrund ikke at
være forenelig med, at mindreårige som udgangspunkt er umyndige efter
dansk ret, og at det således er forældrene, som handler på deres vegne.
Danske Regioner
anfører med henvisning til lovforslagets § 10 om frem-
tidsfuldmagt i personlige forhold bl.a., at en fuldmagtsgiver ikke kan give
fremtidsfuldmagt til at give informeret samtykke til behandling efter sund-
hedsloven, fordi det i sundhedslovens § 18 er fastsat, hvem der på andres
vegne er beføjet hertil, herunder bl.a. en værge. Danske Regioner finder, at
en fremtidsfuldmægtig i personlige forhold bør have de samme beføjelser
som en værge i personlige forhold. Danske Regioner påpeger endvidere, at
indskrænkelsen i fremtidsfuldmægtigens rettigheder vedrørende adgangen
til at give informeret samtykke til behandling efter sundhedsloven kan
skabe forvirring hos sundhedspersoner.
Jehovas Vidner
anfører, at lovforslaget ikke giver adgang for fremtids-
fuldmægtige eller andre legale repræsentanter til at samtykke til eller næg-
te lægebehandling på vegne af (midlertidigt) inhabile patienter.
Som det fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold baseret på de al-
mindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder. I
det omfang der i anden lovgivning er fastsat særlige regler om repræsen-
tation, som begrænser den almindelige adgang til at lade sig repræsentere,
vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser således blive begrænset tilsvarende.
Værger og de nærmeste pårørende er efter sundhedslovens § 18 tillagt be-
føjelse til at give informeret samtykke til behandling af patienter, der va-
rigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Fremtidsfuldmægtige –
der først vil få en lovreguleret kompetence efter en eventuel vedtagelse af
lovforslaget – er ikke tillagt en sådan beføjelse. Det falder efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse uden for rammen af lovforslaget at ændre specifikke
regler i anden lovgivning om repræsentation i personlige forhold, herun-
der sundhedslovens regler om at meddele samtykke til behandling. Det
samme gælder i øvrigt i forhold til bl.a. servicelovens § 129, stk. 2, hvoref-
8
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
ter kun en værge – og f.eks. ikke en fremtidsfuldmægtig – kan tiltræde en
indstilling fra kommunalbestyrelsen om, at en f.eks. svært dement fuld-
magtsgiver, som på grund af demensen mangler evnen til at give informe-
ret samtykke, kan flyttes til et bestemt botilbud for at få den nødvendige
hjælp, omsorg og pleje.
3.2. Antallet af fremtidsfuldmægtige
Danske Regioner
anfører, at det kan være problematisk at give flere frem-
tidsfuldmægtige samme beføjelser til at handle, fordi de kan have diverge-
rende opfattelser af fuldmagtsgiverens tarv.
Finansrådet
anfører, at flere fuldmægtige kan foretage modsatrettede dis-
positioner, og at der af hensyn til tredjemand – hvis adgangen til flere
fuldmægtige fastholdes – bør stilles krav om, at fuldmagtsgiveren angiver
fuldmægtigenes præcise kompetenceområde. Samtidig skal fuldmagtsgive-
ren gøres opmærksom på, at det alene er fuldmagtsgiverens risiko, hvis
fuldmægtigene foretager modsatrettede dispositioner.
Der findes ikke i aftaleloven begrænsninger i forhold til at udpege flere
fuldmægtige. Det er i øvrigt almindeligt forekommende i fuldmagtsforhold,
at der er flere fuldmægtige, herunder med samme kompetenceområde.
Som det fremgår af pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
har Justitsministeriet overvejet fordele og ulemper ved at give fuldmagts-
giveren adgang til at udpege flere fremtidsfuldmægtige. Som det fremgår,
kan det af flere grunde være uhensigtsmæssigt at begrænse ordningen til
én fremtidsfuldmægtig. F.eks. har personer forskellige evner, der kan gøre
det hensigtsmæssigt, at fuldmagtsgiver har mulighed for at vælge en frem-
tidsfuldmægtig til at varetage nogle forhold og en anden fremtidsfuldmæg-
tig til at varetage andre forhold. Flere fuldmægtige vil endvidere kunne af-
laste hinanden, hvilket vil gøre det mindre byrdefuldt at påtage sig hver-
vet. Derudover vil fuldmagtsgiver efter omstændighederne blive sat i en
meget vanskelig situation, hvis den pågældende f.eks. har flere børn og er
nødsaget til at vælge det ene barn frem for det andet barn til at varetage
opgaven. I forlængelse heraf skal det tilføjes, at hvis den omtalte risiko ved
at tillade flere fremtidsfuldmægtige måtte realiseres i det konkrete tilfælde,
vil Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed kunne reagere.
I lyset heraf finder Justitsministeriet ikke, at risikoen ved at tillade flere
fremtidsfuldmægtige kan begrunde en begrænsning af den adgang til at
9
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
udpege flere fuldmægtige, der i dag følger af de almindelige aftaleretlige
fuldmagtsregler, i en kommende fremtidsfuldmagtsordning.
Som det endvidere fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger er Justitsministeriet er opmærksom på, at det efter omstæn-
dighederne kan være vanskeligt for den enkelte borger at overskue de mu-
ligheder og faldgruber, der ligger i fremtidsfuldmagtsordningen. Justits-
ministeriet vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i samarbejde med
bl.a. de berørte interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vej-
ledning om udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte en ind-
føring i retsvirkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der al-
mindeligvis bør tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter. Ju-
stitsministeriet vil i vejledningen bl.a. adressere de forhold, som fuld-
magtsgiver bør være opmærksom på, hvis vedkommende udpeger flere
fremtidsfuldmægtige.
Som det desuden fremgår af pkt. 4.2.8 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, vil Statsforvaltningens afgørelser om bl.a. ikraftsættelse af frem-
tidsfuldmagter blive tinglyst i Personbogen, således at tredjeparter ved et
enkelt opslag i Personbogen kan gøre sig bekendt med det til enhver tid
gældende fuldmagtsforhold, herunder hvilke beføjelser den enkelte frem-
tidsfuldmægtig har. Den foreslåede ordning indebærer således allerede, at
tredjeparter kan nemt gøre sig bekendt med den enkelte fuldmægtigs kom-
petenceområde.
Justitsministeriet finder således, at der i fornødent omfang er taget højde
for de bekymringer, som Danske Regioner og Finansrådet giver udtryk for.
3.3. Formkrav til fremtidsfuldmagten
Forsikring & Pension
ser – af hensyn til tredjemand – et muligt problem
i, at fremtidsfuldmagter kan være generelle og indeholde individuelle for-
muleringer vedrørende fuldmagtens grænser og indhold i øvrigt og finder,
at ordningen bør sikre klarhed herom for bl.a. tredjemand.
Som det fremgår af pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
bør den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning bygge på princippet om afta-
lefrihed. Fuldmagtsgiver vil således – ligesom ved de fuldmagter, der an-
vendes i dag – selv kunne bestemme, hvad der skal stå i fuldmagten, og
derved kunne ”skræddersy” fuldmagten, så den passer til netop den på-
gældendes behov og ønsker.
10
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Justitsministeriet er opmærksom på, at det efter omstændighederne kan
være vanskeligt for den enkelte borger at overskue de muligheder og fald-
gruber, der ligger i aftalefriheden. Snarere end at begrænse aftalefriheden
finder Justitsministeriet, at disse spørgsmål bedst adresseres ved oplysning
og vejledning. Justitsministeriet vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i
samarbejde med bl.a. de berørte interesseorganisationer og myndigheder
udarbejde en vejledning om udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a.
vil omfatte retsvirkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der
almindeligvis bør tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter.
Vejledningen vil endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter,
der er udformet med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være
behov for.
På denne baggrund finder Justitsministeriet, at den foreslåede fremtids-
fuldmagtsordning tager højde for Forsikring & Pension bekymringer.
4. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter
4.1. Generelle bemærkninger
Alzheimerforeningen
er enig i, at en fremtidsfuldmagt bør sættes i kraft
af en offentlig myndighed og kan tilslutte sig, at Statsforvaltningen vareta-
ger opgaven.
Alzheimerforeningen
og
Hjernesagen
påpeger behovet for en kort sags-
behandlingstid i forhold til anmodninger om ikraftsættelse af fremtids-
fuldmagter og foreslår, at der fastsættes en maksimal sagsbehandlingstid.
Hjernesagen
finder det meget væsentligt, at sagsbehandlingen ikke bliver
omfangsrig og tung som i værgemålssager.
Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt alene på grundlag af
ikraftsættelsesanmodningen med bilag kan træffe afgørelse i sagen. Alene i
tilfælde, hvor Statsforvaltningen finder det betænkeligt at træffe afgørelse
på det fremlagte grundlag, lægges der efter lovforslagets § 6 op til, at
Statsforvaltningen kan indhente yderligere oplysninger og således på eget
initiativ oplyse sagen yderligere. Der lægges således op til en enkel og
kortvarig sagsbehandling vedrørende ikraftsættelsesanmodninger.
11
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
4.2. Indledning af ikraftsættelsesproceduren
Alzheimerforeningen
er enig i, at nærmeste pårørende skal underrettes
om ikraftsættelsesanmodningen, men anfører, at der kan forekomme til-
fælde, hvor børn af fuldmagtsgiver ikke kan betragtes som nærmeste pårø-
rende, og hvor underretning om ikrafttræden af en fremtidsfuldmagt med
deraf følgende ret til at gøre indsigelser, ikke vil være hensigtsmæssig,
f.eks. hvis der i en længere årrække ikke har været kontakt mellem fuld-
magtsgiver og dennes børn.
Danske Advokater m.fl.
finder behov for en præcisering, hvem der som
”nærmeste pårørende” skal underrettes om indgivelsen af en ikraftsættel-
sesanmodning, herunder hvilke krav der måtte stilles for at blive betragtet
som samlever til en fuldmagtsgiver.
Justitsministeriet kan om afgrænsningen af den personkreds, der udgør en
fuldmagtsgivers nærmeste pårørende, henvise til lovforslagets § 4, stk. 3,
og bemærkningerne hertil. Heraf fremgår det bl.a., at der ved nærmeste
pårørende forstås først og fremmest fuldmagtsgiveren samlevende ægte-
fælle, registrerede partner eller samlever samt myndige børn og adoptiv-
børn. Det fremgår endvidere, at der ved ”samlever” forstås en person,
som fuldmagtsgiveren lever i et ægteskabslignende forhold med, dvs. at de
pågældende har fælles bopæl og husførelse og reelt set kunne indgå ægte-
skab med hinanden. Hvis der ikke er en ægtefælle, samlever eller myndige
børn, betragtes forældre og søskende som nærmeste pårørende i bestem-
melsens forstand.
På baggrund af høringsparternes kommentarer er det i bemærkningerne
til lovforslagets § 4, stk. 3, præciseret, at fremtidsfuldmægtigene kan vælge
at undlade at underrette en eller flere nærmeste pårørende mod at redegø-
re for den manglende underretning over for Statsforvaltningen i tilfælde,
hvor fuldmagtsgiveren ikke har kontakt med de pågældende. Statsforvalt-
ningen vil i sådanne tilfælde vurdere, om de pågældende bør underrettes
og vil i givet fald kunne fastsætte en frist herfor, jf. lovforslagets § 4, stk. 4.
Danske Advokater m.fl.
foreslår, at en ikraftsættelsesanmodning kan ind-
gives af en fremtidsfuldmægtig på egen hånd, selv om der er udpeget flere
fremtidsfuldmægtige. Foreningerne foreslår i øvrigt, at det indsættes i be-
mærkningerne til lovforslagets § 4, at subsidiære fremtidsfuldmægtige kan
indgive anmodning om ikraftsættelse, hvis de primære fremtidsfuldmægti-
12
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
ge ikke ønsker at påtage sig hvervet eller af anden grund ikke tager hånd
om ikraftsættelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det en forudsætning for en enkel og
velfungerende fremtidsfuldmagtsordning, at der er et velfungerende sam-
arbejde blandt fremtidsfuldmægtigene. Hvis de pågældende ikke kan opnå
enighed om tidspunktet for indgivelsen af en ikraftsættelsesanmodning, er
der høj grad af risiko for, at de pågældendes handlinger også efterfølgen-
de vil være præget af uenighed og modstrid, hvilket kan være til skade for
fuldmagtsgiveren. Der er derfor lagt op til, at det skal være betingelse, at
fremtidsfuldmægtigene i forening indgiver ikraftsættelsesanmodningen.
På baggrund af høringsparternes kommentar er bemærkningerne til lov-
forslagets § 4 præciseret, således at det nu fremgår direkte, at subsidiære
fremtidsfuldmægtige ikke alene kan indgive en ikraftsættelsesanmodning,
hvis de (primære) fremtidsfuldmægtige er forhindret i at varetage hvervet,
men også hvis de primære fuldmægtige ikke ønsker at påtage sig hvervet.
4.3. Kravene til ikraftsættelsesanmodningen
Danske Advokater m.fl.
finder, at det bør overvejes, om Statsforvaltnin-
gen skal indhente den lægeerklæring, som skal indgå i ikraftsættelsessa-
gens behandling, fordi en fremtidsfuldmægtig i økonomiske forhold ved
indhentelse af en lægeerklæring bliver bekendt med fuldmagtsgiverens
personlige forhold. Foreningerne finder endvidere, at det bør overvejes, at
Statsforvaltningen – i lighed med hvad der gælder i værgemålssager – bør
foretage en høring af fuldmagtsgiveren i forbindelse med ikraftsættelse,
frem for, at fremtidsfuldmægtigene afgiver en tro og love-erklæring om
behørig underretning af den pågældende.
Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt alene på grundlag af
ikraftsættelsesanmodningen med bilag kan træffe afgørelse i sagen. Dette
skyldes, at fremtidsfuldmagtsordningen skal være et enkelt og privatretligt
alternativ til værgemål, og at ikraftsættelsesanmodninger i overensstem-
melse hermed bør undergives en enkel – og kortvarig, jf. pkt. 4.1 ovenfor –
sagsbehandling. På den baggrund, og da en anmodning om ikraftsættelse
af en fremtidsfuldmagt normalt vil blive indgivet af fremtidsfuldmægtigene,
lægges der med lovforslaget op til, at fremtidsfuldmægtigene – og ikke
Statsforvaltningen – som udgangspunkt skal indhente lægeerklæringen.
Det skal dog understreges, at finder Statsforvaltningen det betænkeligt at
13
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
træffe afgørelse på det af fremtidsfuldmægtigene fremlagte grundlag, læg-
ges der efter lovforslagets § 6 op til, at Statsforvaltningen kan indhente
yderligere oplysninger og således på eget initiativ oplyse sagen yderligere.
Fremtidsfuldmagtsordningen er et tilbud til personer, der ønsker at bevare
indflydelse på eget liv i tilfælde af sygdom eller tab af mental kapacitet ved
selv at udpege en eventuel fremtidig repræsentant. Uanset om en person
alene har valgt at oprette en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, vil
den pågældendes helbredstilstand og deraf følgende mistede evne til at va-
retage sine forhold være afgørende for fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse.
Fremtidsfuldmagtsordningen er baseret på, at fuldmægtigen – uanset om
fuldmagten alene vedrører økonomiske forhold – tager over, når fuld-
magtsgiveren ikke længere har evne til selv at varetage sine forhold, og
uden kendskab til fuldmagtsgiverens helbredstilstand kan fremtidsfuld-
mægtigen ikke vide, hvornår den pågældende kan og bør tage over.
Som det fremgår af pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
må det forventes, at et fremtidsfuldmagtsforhold bygger på en nær relation
og tillid mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen. Det må der-
med forventes, at fremtidsfuldmægtigen er bekendt med og har indvilget i
at påtage sig hvervet, og at den pågældende løbende har kontakt med
fuldmagtsgiveren og derved indsigt i den pågældendes tilstand.
Justitsministeriet finder det på den anførte baggrund ikke problematisk, at
fremtidsfuldmægtigen ved fuldmagter, der er begrænset til økonomiske
forhold, som udgangspunkt skal indhente lægeerklæringen. Justitsministe-
riet kan således ikke tilslutte sig forslaget fra Danske Advokater m.fl. om
begrænsning af fremtidsfuldmægtigens adgang til at indhente lægeerklæ-
ringen.
For så vidt angår forslaget fra Danske Advokater m.fl. om, at Statsforvalt-
ningen skal foretage høringen af fuldmagtsgiveren, henvises der til pkt.
4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvori Justitsministeriet
overvejelser om, hvordan fuldmagtsgiveren skal inddrages i ikraftsættel-
sesprocessen, er nærmere beskrevet. Som det fremgår heraf, indgik det i
overvejelserne at følge den ordning, der gælder i værgemålssager, hvoref-
ter Statsforvaltningen foretager en høring af den berørte person, medmin-
dre den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet, jf. vær-
gemålslovens § 19, stk. 1. Efter Justitsministeriets opfattelse taler hensynet
til, at fremtidsfuldmagtordningen skal være et enkelt og privatretligt alter-
nativ til værgemål – og at det er fuldmagtsgiverens eget valg at benytte
14
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
ordningen – imod, at Statsforvaltningen skal høre fuldmagtsgiveren som i
værgemålssager.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at det formentlig vil
være det naturligste i mange familier, at det er de nære pårørende – og ik-
ke en offentlig myndighed som Statsforvaltningen – der tager den måske
svære samtale med fuldmagtsgiver om, at denne ikke længere har evne til
at varetage sine forhold, hvis den pågældende ikke selv har forståelse her-
for. I modsætning til mange værgemål har den berørte person i fremtids-
fuldmagtsordningen selv valgt, at sagen vil kunne indledes, herunder selv
valgt, hvem der skal varetage vedkommendes forhold, og fastsat rammerne
for, hvordan det skal ske.
Med inspiration fra den model, der peges på i Sverige, lægges der på den
baggrund op til en ordning, hvorefter fremtidsfuldmægtigene får pligt til at
drøfte anmodningens indgivelse med fuldmagtsgiveren. Drøftelsen kan dog
undlades, hvis fuldmagtsgiver ikke er i stand til at forstå betydningen her-
af.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra
Danske Advokater m.fl. om, at Statsforvaltningen skal foretage høringen af
fuldmagtsgiveren
Danske Regioner
anfører bl.a., at det bør præciseres, hvilken læge der er
forpligtet til at udarbejde en lægeerklæring til brug for ikraftsættelsesan-
modningen.
Der er i lovforslagets § 8, stk. 1, indsat en bemyndigelse til justitsministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om anmodninger om ikraftsættelse af
fremtidsfuldmagter, herunder fremtidsfuldmægtigenes adgang til at ind-
hente lægeerklæringer. Der vil således i forbindelse med fastsættelsen af
disse regler i fornødent omfang blive taget højde for Danske Regioners
bemærkninger.
4.4. Krav til fremtidsfuldmægtigene
Danske Advokater m.fl.
foreslår, at fremtidsfuldmægtigene skal opfylde
et egentligt økonomisk habilitetskrav, før en fremtidsfuldmagt kan sættes i
kraft for de pågældende. Forslaget indebærer nærmere, at fremtidsfuld-
mægtige ikke må være taget under konkursbehandling, eller ikke må være
ude af stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder.
15
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Foreningerne finder, at et økonomisk habilitetskrav eventuelt bør kunne
fraviges konkret, hvis Statsforvaltningen finder det ubetænkeligt.
Justitsministeriet har overvejet behovet for at indsætte en bestemmelse i
lovforslaget om krav til fremtidsfuldmægtigenes økonomiske habilitet, men
har ikke fundet behov herfor. Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 7, stk. 3, og bemærknin-
gerne hertil vil tvivl om en eller flere fremtidsfuldmægtiges evner til at va-
retage hvervet eller andre forhold, som kan give anledning til begrundet
tvivl om, hvorvidt fremtidsfuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryg-
gende vis, kunne danne grundlag for, at Statsforvaltningen afslår at sætte
en fremtidsfuldmagt i kraft. Knytter betænkeligheden sig alene til en be-
stemt fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fremtidsfuldmægtig, lægges der
med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen kan sætte fremtidsfuldmagten
delvist i kraft, således at denne fuldmægtig bliver undtaget fra ikraftsættel-
sen. Dette vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der under behandlingen af
ikraftsættelsesanmodningen fremkommer oplysninger om en fremtidsfuld-
mægtigs økonomiske forhold, som giver anledning til begrundet tvivl om
den pågældendes evne til at varetage fuldmagtsgiverens forhold på be-
tryggende måde.
4.5. Ikraftsættelse i forhold til subsidiære fuldmægtige
Advokatrådet
og
Danske Advokater m.fl.
finder det hensigtsmæssigt, at
subsidiære fremtidsfuldmægtige alene bør træde i funktion efter Statsfor-
valtningens afgørelse på det tidspunkt, hvor der er behov for, at den subsi-
diære fuldmægtig overtager hvervet.
Danske Advokater m.fl.
henviser i
den forbindelse til, at en subsidiær fremtidsfuldmægtig, der var mindreårig
på ikraftsættelsestidspunktet, efterfølgende kan være blevet myndig.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2, foretager
Statsforvaltningen på ikraftsættelsestidspunktet en fuld prøvelse af alle
fuldmagtsforholdets elementer, herunder også hvorvidt de subsidiære
fremtidsfuldmægtige opfylder betingelserne for – eventuelt – at kunne ind-
træde i stedet for fremtidsfuldmægtigene.
Af lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil fremgår det, hvornår
subsidiære fremtidsfuldmægtige kan træde i funktion, herunder at der både
kan være behov herfor i tilfælde af midlertidige forhold – f.eks. ved inte-
ressekonflikt mellem primær fuldmægtig og fuldmagtsgiver i forhold til en
konkret disposition – og varigt forhold – f.eks., hvis primær fuldmægtig
16
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
har frasagt sig hvervet. Hvis der i en konkret situation måtte opstå usik-
kerhed om, hvorvidt en primær fremtidsfuldmægtig er forhindret i at vare-
tage sit hverv på grund af midlertidigt forhold, kan tvivlen nemt afklares
ved en erklæring fra den pågældende herom. Hvis den primære fuldmæg-
tig er forhindret på grund af varige forhold, vil der – når Statsforvaltnin-
gen bliver gjort opmærksom herpå – blive tinglyst en meddelelse herom i
Personbogen, jf. lovforslagets § 27.
I lyset heraf finder Justitsministeriet, at den foreslåede ordning indebærer
en fleksibel og enkel adgang for den subsidiære fremtidsfuldmægtig til at
træde i funktion, og som samtidig yder tredjeparter en betryggende rets-
stilling.
Endelig bemærkes det, at det almindelige forvaltningsretlige princip om,
at en sag kan genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsent-
lig betydning for den pågældende myndigheds sagsbehandling, finder an-
vendelse i sager om fremtidsfuldmagter. Har Statsforvaltningen afslået at
sætte en fremtidsfuldmagt i kraft for en mindreårige fuldmægtig eller sub-
sidiær fuldmægtig, kan den pågældende anmode Statsforvaltningen om at
genoptage sagen, når den pågældende bliver myndig.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra Ad-
vokatrådet og Danske Advokater m.fl.
5. Offentliggørelse af fremtidsfuldmagten
Danske Regioner
understreger, at det er en forudsætning for en effektiv
fremtidsfuldmagtsordning, at det bliver nemt og let tilgængeligt at få op-
lysninger om fremtidsfuldmagtens omfang.
Finansrådet
finder det altafgørende for ordningen, at pengeinstitutter ved
hjælp af et opslag i Personbogen hurtigt og nemt kan identificere det kom-
plette juridiske grundlag for fremtidsfuldmagtsforholdet.
Danske Advokater m.fl.
finder, at der alene bør være adgang til oplysnin-
ger om fuldmagtsgivers og fremtidsfuldmægtigenes navn, ikraftsættelses-
dato mv., mens selve fuldmagtsdokumentet ikke bør være frit tilgængeligt.
Foreningerne peger på, at der i forbindelse med ikraftsættelse af en frem-
tidsfuldmagt og overdragelse til en subsidiær fremtidsfuldmægtig bør ud-
stedes en attest, der kan virke som legitimation på samme måde som en
skifteretsattest.
17
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Realkreditankenævnet
finder det ikke tydeligt, hvad formålet med of-
fentliggørelsen er, og hvilke retsvirkninger der er knyttet hertil.
Som det fremgår af pkt. 4.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
har Justitsministeriet overvejet, hvorledes ikraftsættelsen af en fremtids-
fuldmagt bør bekendtgøres. I den forbindelse har Justitsministeriet bl.a.
foretaget en afvejning af fordele og ulemper ved at tinglyse ikraftsatte
fremtidsfuldmagter i Personbogen. Hensynet til at sikre fremtidsfuldmæg-
tigens legitimitet til at handle på fuldmagtsgiverens vegne – i overens-
stemmelse med fuldmagtsgiverens ønske herom, således at fremtidsfuld-
magtsordningen bliver effektiv og reelt brugbar – er fundet meget tungtve-
jende. Det er en forudsætning herfor, at tredjeparter ikke alene vil have
adgang til oplysninger, der kan identificere fuldmægtigen, men også op-
lysninger om, hvilke beføjelser fuldmagtsgiveren har meddelt den pågæl-
dende og dermed selve fuldmagtsdokumentet, hvilket også understreges af
Danske Regioners og Finansrådets høringsvar. Når der således lægges op
til, at fremtidsfuldmagter skal være tilgængelige i Personbogen er der ikke
behov for udstedelse af en attest til fremtidsfuldmægtigen.
Realkreditrådet
påpeger bl.a., at det ikke ud fra Personbogen vil være
muligt at identificere fremtidsfuldmægtigen entydigt, da Personbogen ikke
indeholder cpr-numre.
Uanset at fremtidsfuldmægtigens fulde cpr-nummer ikke vil fremgå af Per-
sonbogen, vil tredjeparter ved opslag heri kunne få verificeret oplysninger
om fuldmagtsforholdet, herunder oplysninger om fuldmægtigens navn,
fødselsdato og adresse, som herefter vil kunne sammenholdes med de iden-
titetsoplysninger, som fuldmægtigen fremlægger for tredjeparten.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at fremtidsfuldmægtigen med
den foreslåede ordning kan identificeres med den fornødne sikkerhed.
KL
anfører med henvisning til, at en stor del af de mennesker, der vil have
en ikraftsat fremtidsfuldmagt, vil have behov for og måske allerede mod-
tager omsorg og social service i deres kommune. Bopælskommunen bør
således efter KLs opfattelse underrettes om ikraftsættelsen af fremtids-
fuldmagten.
18
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Udbetaling Danmark
finder det hensigtsmæssigt, hvis myndigheder advi-
seres direkte – eksempelvis fra Personbogen via systemintegration – når en
fremtidsfuldmagt sættes i kraft.
Justitsministeriet har bl.a. på baggrund af KL og Udbetaling Danmarks
høringssvar præciseret lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28, stk. 3, hvorefter
der kan fastsættes regler om pligt for Statsforvaltningen til at foretage un-
derretning om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse, ændring, tilbagekaldelse
eller ophør. Det fremgår således nu af lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28,
stk. 3, at der kan fastsættes regler om pligt for Statsforvaltningen til at un-
derrette ”parter”, der berøres af fuldmagtsforholdet. Underretningsplig-
ten er dermed gjort bredere. Af bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk.
3, og § 28, stk. 3, fremgår det nærmere, at bemyndigelsesbestemmelsen
bl.a. kan blive udnyttet til at fastsætte regler om Statsforvaltningens over-
førsel af information om fuldmagtsforholdets ikraftsættelse mv. til andre
offentlige IT-systemer. Der vil således i forbindelse med fastsættelsen af
disse regler efter behov kunne tages højde for de anførte kommentarer.
6. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger
6.1. Generelle bemærkninger
Danske Advokater m.fl.
foreslår, at fremtidsfuldmagtsordningen bør ud-
vides til at omfatte de yderligere private personlige forhold, som i dag kan
omfattes af et værgemål. Foreningerne peger i den forbindelse på, at en
fremtidsfuldmægtig eksempelvis ikke vil kunne indgå forudgående aftaler
(såkaldte ”sidste vilje”) med bedemanden.
Som det også fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, er en værges beføjelser i private personlige forhold ganske vidtgåen-
de, og udøvelsen heraf kan efter omstændighederne være meget kon-
fliktskabende og dermed vanskelig at forene med en ordning, der skal fun-
gere som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål. Endvidere er
det i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opga-
ver for det offentlige, at det væsentligste behov for repræsentation i per-
sonlige forhold overordnet set foreligger, og det er således disse tilfælde
ordningen tager sigte på, jf. lovforslagets § 10.
Danske Advokater m.fl. forslag er denne baggrund ikke imødekommet i
lovforslaget.
19
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
I forhold til det af foreningerne anførte eksempel bemærker Justitsministe-
riet, at aftaler med en bedemand om, hvilke ydelser bedemanden skal leve-
re til en begravelse grundlæggende er et økonomisk forhold – og ikke et
personligt forhold – i forslaget til lov om fremtidsfuldmagters forstand. I
økonomiske forhold kan fremtidsfuldmægtige repræsentere fuldmagtsgive-
ren fuldt ud i forhold til private.
Udbetaling Danmark
finder det uklart, om myndigheder af egen drift skal
undersøge i Personbogen, om en borger har meddelt fremtidsfuldmagt,
førend der sendes afgørelser, partshøringer mv. og således vurdere, hvem
henvendelsen skal rettes til.
Som det fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil indebærer en fremtids-
fuldmagt i personlige forhold, at fuldmagtsgiveren bliver repræsenteret
inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i forhold til offent-
lige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det offentlige.
Fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold er baseret på de al-
lerede gældende regler om repræsentation i forhold til offentlige myndig-
heder. Efter disse regler gælder der i almindelighed ikke en pligt til at un-
dersøge, om borgeren har en repræsentant, som myndigheden ikke er ori-
enteret om. Det er således repræsentanten eller hvervgiveren, der i almin-
delighed har ansvaret for at orientere myndigheden om repræsentations-
forholdet. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre herved.
6.2. Forholdet mellem fuldmagtsgiver og fremtidsfuldmægtigen
Hjernesagen
finder lovforslagets intention om at give fuldmagtsgiveren
betydelig medindflydelse – også efter ikraftsættelsen – særdeles positiv,
men bemærker, at personer med erhvervet hjerneskade kan være ramt på
selvindsigt og selverkendelse. Det indebærer, at nogle ramte er urealistiske
om egen formåen i en del situationer. Netop denne gruppe borgere er sær-
ligt sårbare og har brug for hjælp og tid, således at man sikrer deres reelle
medindflydelse.
Som det fremgår af pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
lægges der op til, at fremtidsfuldmægtigen – så længe fuldmagtsgiveren
kan forstå betydningen heraf – har pligt til at inddrage fuldmagtsgiveren i
vigtigere forhold. Pligten består i at informere og rådføre sig med fuld-
magtsgiveren. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 12,
vil det skulle give mening at inddrage fuldmagtsgiveren i beslutningspro-
20
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
cessen, og der skal således være tale om forhold, som fuldmagtsgiveren er
i stand til at forholde sig til. Er der f.eks. tale om stillingtagen til et indvik-
let økonomisk spørgsmål, vil det i mange tilfælde ikke være tilfældet, fordi
fuldmagtsgiveren ikke kan forventes at kunne forstå og danne sig overblik
over spørgsmålets detaljer. Medinddragelse af fuldmagtsgiveren vil ofte
være mere aktuelt i personlige forhold, hvor den pågældende kan have en
mere sikker opfattelse af f.eks. ønsker om deltagelse i aktiviteter på et ple-
jehjem. Det vil således være op til fremtidsfuldmægtigen at vurdere, hvor-
vidt det giver mening at inddrage fuldmagtsgiveren i sådanne beslutnin-
ger.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der med lovforslaget er ta-
get højde for Hjernesagens bemærkninger.
6.3. Forholdet til tredjeparter
Finansrådet
finder det afgørende at pengeinstitutter ved Statsforvaltnin-
gens afgørelse kan støtte ret på ordningen. Finansrådet peger i den forbin-
delse på, at tredjemand altid skal kunne gå ud fra, at en fremtidsfuldmæg-
tigs tilkendegivelser er udtryk for fuldmagtsgiverens vilje og ønsker lov-
forslaget og bemærkningerne præciseret i overensstemmelse hermed. Fi-
nansrådet anfører endvidere, at lovforslagets §§ 12-15 om fremtidsfuld-
mægtigens pligter efter Finansrådets opfattelse alene omhandler forholdet
mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen, hvorved tredjeparter
ikke skal vurdere om forholdene omhandlet i bestemmelserne er overholdt
i forbindelse med aftaleindgåelse. Finansrådet anfører desuden, at lovfor-
slagets overensstemmelse med den finansielle lovgivning bør sikres, her-
under i forhold til et pengeinstituts ret og pligt til at afvise en fremtids-
fuldmagt, hvis pengeinstituttet mener, at der er vægtige grunde til det,
f.eks. usædvanlige dispositioner.
Forsikring & Pension
finder, at forholdet til tredjeparter meget mere præ-
cist bør adresseres i loven, herunder de retsvirkninger for tredjeparter, som
lovforslaget vil medføre.
Forholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjeparter bygger i vidt omfang
på de allerede gældende principper fra aftaleloven, som indebærer, at
fuldmagtsgiveren som udgangspunkt bliver forpligtet ved fremtidsfuld-
mægtigens dispositioner inden for fuldmagtens område, uanset om fuld-
mægtigen har tilsidesat forpligtelser, der gælder i det interne forhold mel-
lem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen. Hvis tredjeparten derimod i det
21
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
konkrete tilfælde er ond tro – f.eks. fordi at det er kendeligt for tredjepar-
ten, der er tale om usædvanlig disposition, som ensidigt er i fuldmægtigens
interesse – vil tredjeparten efter omstændighederne ikke kunne gøre en
eventuel indgået aftale gældende.
Der lægges med lovforslaget ikke op til at indføre en pligt for tredjeparter
til at indgå aftaler med fremtidsfuldmægtigen. Efter lovforslaget vil det så-
ledes fortsat – med forbehold for de forpligtigelser, som påhviler parterne
efter anden lovgivning – være op til parterne, om der skal indgås en aftale
og i givet fald fastlægge, hvilket indhold aftalen skal have.
På baggrund af Finansrådets og Forsikring & Pensions bemærkninger er
det oven for anførte bl.a. præciceret i pkt. 4.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1.
6.4. Forholdet til andre fuldmagter
Danske Advokater m.fl.
foreslår, at fuldmagter, som fuldmagtsgiveren
tidligere har meddelt, skal bortfalde i forbindelse med fremtidsfuldmagtens
ikrafttræden. Foreningerne finder det endvidere uklart, hvordan retsvirk-
ningerne er af de almindelige fuldmagter, som efter lovforslagets ikraft-
træden måtte blive oprettet. Foreningerne foreslår på den baggrund, at en
fuldmagt, der er underskrevet efter lovens ikrafttræden inden for lovens
anvendelsesområde, alene er gyldig, hvis fuldmagten er oprettet i overens-
stemmelse med loven.
Som det bl.a. fremgår af pkt. 4.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, bliver fuldmagtsgiverens retlige handleevne ikke påvirket af, at den
pågældende meddeler en fremtidsfuldmagt. Det svarer i øvrigt til, hvad der
gælder efter de almindelige aftaleretlige fuldmagtsregler. Fratagelse af en
persons retlige handleevne vil således fortsat alene kunne ske i forbindelse
med værgemål og efter domstolsprøvelse. Det indebærer, at en fuldmagts-
giver som udgangspunkt fortsat – sideløbende med en eller flere (frem-
tids)fuldmægtige – selv kan agere med berettigende og forpligtende virk-
ning, herunder eksempelvis meddele fuldmagter til tredjeparter i konkrete
retsforhold. Bl.a. på denne baggrund finder Justitsministeriet det uhen-
sigtsmæssigt at indføre et lovbestemt bortfald af de fuldmagter – f.eks. til
banken med henblik på løbende betaling af regninger – som fuldmagtsgi-
ver tidligere har meddelt. I værste fald kan konsekvensen af en sådan bort-
faldsregel være, at fuldmagtsgiver ikke får betalt sine regninger med deraf
følgende konsekvenser. Det bemærkes i den forbindelse, at almindelige
22
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
fuldmagter endvidere ikke bortfalder ved fastsættelse af værgemål uden
fratagelse af den retlige handlevne. Justitsministeriet finder, at den fore-
slåede ordning, hvorefter allerede gældende fuldmagter løber videre, og at
fremtidsfuldmægtigen får kompetence til at tilbagekalde sådanne fuldmag-
ter, er udtryk for en passende balance mellem de involverede hensyn.
Som det bl.a. fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, tilsigtes fremtidsfuldmagtsordningen at være et tilbud, som borgerne
kan vælge at benytte sig af. Hvis den berørte person foretrækker en fuld-
magt efter de almindelige aftaleretlige fuldmagtsregler, vil der fortsat væ-
re de samme muligheder for at meddele en sådan fuldmagt med samme
retsvirkninger, som tilfældet er i dag. I sådanne tilfælde vil fuldmagten ik-
ke være omfattet af lovforslaget. Det indebærer, at en almindelig fuldmagt
– som hidtil – ikke er omfattet af den foreslåede oprettelses-, ikraftsættel-
ses- og offentliggørelsesprocedure eller tilsynsordning, og der vil således
være de samme fordele og ulemper forbundet med en sådan fuldmagt, som
tilfældet er i dag.
Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at imøde-
komme Danske Advokaters forslag på dette punkt.
Danske Advokater m.fl.
finder, at lovforslagets § 20, stk. 2, om fremtids-
fuldmægtigens adgang til at meddele andre fuldmagt til på fuldmagtsgive-
rens vegne at varetage et nærmere afgrænset økonomiske forhold er særde-
les uhensigtsmæssig og tillige stridende mod reglernes formål. Forenin-
gerne foreslår på den baggrund, at fremtidsfuldmægtigen kun bør have be-
føjelse til at meddele sådanne fuldmagter, hvis det er specifikt bestemt i
fremtidsfuldmagten.
Finansrådet
er opmærksom på fordelene ved, at fremtidsfuldmægtige kan
meddele fuldmagter, f.eks. til en bank til at betale husleje via betalingsser-
vice. Det er dog Finansrådets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt at give
fuldmagtsgiveren en lovbestemt ret til at meddele fuldmagt til at agere på
fuldmagtsgiverens vegne, og i øvrigt udtrykkes bekymring for det forhold,
at sådanne fuldmagter ikke vil fremgå af Personbogen.
Som det fremgår af lovforslagets § 20, stk. 2, og bemærkningerne hertil, er
der tale om, at fremtidsfuldmægtigen i økonomiske forhold har beføjelse til
at meddele andre fuldmagter til at varetage et nærmere afgrænset økono-
misk forhold inden for fuldmagtens område, dog ikke i forhold til disposi-
tioner, som fuldmægtigen selv er afskåret fra at foretage. Der er således
23
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
tale om enkeltstående fuldmagter til varetagelse af specifikke forhold og
ikke meddelelse af nye fremtidsfuldmagter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre fremtidsfuldmægtigen de fornødne
beføjelser til at kunne varetage fuldmagtsgiverens forhold i de tilfælde,
hvor det ville have været nødvendigt eller sædvanligt for fuldmagtsgiveren
selv at meddele fuldmagt til andre. Bestemmelsen indebærer således f.eks.,
at fremtidsfuldmægtigen kan meddele fuldmagt til bank med henblik på at
betale fuldmagtsgivers regninger eller til en advokat, der skal berigtige en
handel vedrørende fuldmagtsgivers ejendom.
Det vil ofte være vanskeligt for en fuldmagtsgiver, som opretter en frem-
tidsfuldmagt flere år før ikraftsættelsestidspunktet, at forudse, hvilke nær-
mere forhold, som det vil være relevant for en fremtidsfuldmægtig at kunne
varetage, herunder i hvilket omfang det vil være nødvendigt eller sædvan-
ligt for at kunne varetage disse forhold, at der på fuldmagtsgiverens vegne
meddeles fuldmagt til at foretage specifikke handlinger. Justitsministeriet
har på den baggrund fundet, at adgangen til at meddele andre fuldmagt
bør være lovbestemt således, at det ikke er nødvendigt for fuldmagtsgive-
ren at træffe bestemmelse herom i fremtidsfuldmagten.
Da omhandlede fuldmagtsforhold vil være specifikt rettet mod et bestemt
økonomisk forhold og kan søges bekræftet hos fremtidsfuldmægtigen, er
der efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for at lade dette fuld-
magtsforhold fremgå af Personbogen.
7. Fremtidsfuldmægtigens pligter
7.1. Underretning af fuldmagtsgiver og dennes ægtefælle eller samle-
ver
Danske Advokater m.fl.
finder det tankevækkende, at fremtidsfuldmæg-
tigens pligt efter lovforslagets § 12 til at inddrage fuldmagtsgiveren og
dennes ægtefælle eller samlever, før fuldmagten anvendes i vigtigere for-
hold, rækker videre end §§ 18 og 19 i lov om ægteskabets retsvirkninger,
hvorefter en ægtefælle alene skal inddrage den anden ægtefælle, når den
pågældende foretager dispositioner vedrørende visse aktiver, der er omfat-
tet af formuefællesskabet, men ikke vedrørende særeje. Foreningerne un-
drer sig endvidere over, at en samlever efter lovforslaget sidestilles med en
ægtefælle.
24
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Justitsministeriet finder ikke, at fremtidsfuldmægtigens pligt til at inddrage
fuldmagtsgiverens ægtefælle skal begrænses til tilfælde, hvor fuldmagtgi-
ver har pligt til at indhente ægtefællens samtykke, jf. §§ 18 og 19 i lov om
ægteskabets retsvirkninger, og at en samlever aldrig vil skulle inddrages. I
et ægteskab eller samlivsforhold vil ægtefællerne eller de samlevende
normalt inddrage hinanden i forhold, som berører dem begge. Når frem-
tidsfuldmagtsforholdet træder i kraft, vil fuldmagtsgiveren imidlertid ofte
ikke være i stand til at inddrage sin ægtefælle eller samlever.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør ægtefæller og samlevere, som vil
blive berørt af fremtidsfuldmægtigens dispositioner på fuldmagtsgivers
vegne, så vidt muligt blive inddraget i vigtigere forhold. Pligten tilsigtes
nærmere at bestå i at informere og rådføre sig med ægtefællen eller sam-
leveren. Denne pligt til medinddragelse vil endvidere efter Justitsministe-
riets opfattelse medvirke til at understøtte ordningens effektivitet og funk-
tionsdygtighed, idet tvister i et vist omfang vil kunne undgås.
Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer i lov-
forslaget i lyset af Danske Advokaters bemærkninger på dette punkt.
Forsikring & Pension
ønsker konsekvenserne af, at en fuldmægtig ikke
opfylder sine forpligtelser, nærmere beskrevet, herunder om det vil være
obligatorisk for fremtidsfuldmægtige at tegne en ansvarsforsikring.
Efter lovforslagets § 18 kan en fremtidsfuldmægtig blive erstatningsan-
svarlig over for fuldmagtsgiveren, hvis den pågældende forsætligt eller
uagtsomt tilsidesætter sine forpligtelser. Efter lovforslagets § 9, stk. 2, in-
destår en fremtidsfuldmægtig – ligesom andre fuldmægtige – for at have
fornøden fuldmagt, og vil således efter omstændighederne kunne blive er-
statningsansvarlig over for tredjeparter, hvis fremtidsfuldmægtigen indgår
en aftale, som ikke er bindende for fuldmagtsgiveren. Justitsministeriet
finder ikke behov for at stille krav om, at fremtidsfuldmægtige skal tegne
ansvarsforsikring.
7.2. Selvkontrahering og modstridende interesser
Danske Advokater m.fl.
foreslår, at en fremtidsfuldmægtig bør kunne
indgå aftale med sig selv i tilfælde, hvor det konkret er beskrevet i fuld-
magten, og hvis der ikke er forhold, der taler imod det.
25
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Efter Justitsministeriets opfattelse taler hensynet til fuldmagtsgiverens
retssikkerhed, herunder risikoen for misbrug af fuldmagten, imod, at frem-
tidsfuldmægtigen skal have adgang til at kunne begunstige sig selv på den
anførte måde. Det bemærkes endvidere, at lovforslagets § 13 om forbuddet
mod selvkontrahering på dette punkt svarer til værgemålslovens § 47 om
beskikkelse af en værge, når der foreligger risiko for modstridende inte-
resser mellem en person og dennes værge.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget frem-
sat af Danske Advokater m.fl.
7.3. Adskillelse af midler
Danske Advokater m.fl.
foreslår, at undtagelsen for en fremtidsfuldmæg-
tig, der er fuldmagtsgiverens ægtefælle eller faste samlever, til at holde
fuldmagtsgiverens midler adskilt fra sine egne, kun bør omfatte tilfælde,
hvor parternes økonomi frem til fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse har
været sammenblandet.
Som det fremgår af pkt. 4.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
bør et ægtepars eller et samlevende pars valg af, hvordan deres daglige
økonomi skal forvaltes, efter Justitsministeriets opfattelse ikke blive påvir-
ket af fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse i tilfælde, hvor den ene part er
fuldmagtsgiver, og den anden part er fremtidsfuldmægtig.
Hvis en fuldmagtsgiver måtte ønske, at den pågældendes midler skal hol-
des adskilt fra ægtefællens eller samleverens midler, vil den pågældende i
overensstemmelse med almindelig aftalefrihed i fuldmagten kunne fastsæt-
te betingelser for fuldmægtigens virke, herunder om at fuldmagtsgiverens
f.eks. særejemidler eller specifikke aktiver skal holdes adskilt fra parternes
øvrige formue, eller at den pågældendes sær- eller fællesejemidler skal
anvendes til f.eks. opsparing frem for forbrug. I sådanne tilfælde vil den
ægtefælle eller samlever, der er fremtidsfuldmægtig, efter lovforslagets §
12 have pligt til at efterleve fuldmagtsgivers bestemmelse. I modsat fald vil
der være tale om misbrug af fuldmagtsforholdet med den konsekvens, at
Statsforvaltningen i forbindelse med en tilsynssag har mulighed for at
bringe fuldmagtsforholdet til ophør.
Justitsministeriet kan på den baggrund ikke tilslutte sig Danske Advoka-
ters forslag.
26
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
7.4. Gavedispositioner
Finansrådet
anfører bl.a., at tredjeparter ikke bør være ansvarlige for at
vurdere, om en gaves værdi står i misforhold til fuldmagtsgiverens forhold,
og at pengeinstitutter i praksis afviser at medvirke til gavedispositioner
mellem en fuldmagtsgiver og en fuldmægtig, hvilket bør indskrives i loven
eller bemærkningerne hertil. Det er dog Finansrådets holdning, at § 15, 2.
pkt., om gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten, også skal være gæl-
dende i forhold til gaver mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig.
Som det fremgår af lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil, kan frem-
tidsfuldmægtigen ikke på fuldmagtsgivers vegne yde gaver. Dette gælder
dog bl.a. ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuld-
magtsgiverens kår. Kriteriet ”sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i mis-
forhold til fuldmagtsgiverens kår” svarer til retsvirkningslovens § 30, stk.
1, 2. pkt., om ægtefællers adgang til at forære hinanden gaver uden ægte-
pagt. Der vil således skulle være tale om gaver, der ligger inden for rime-
lige økonomiske rammer i det foreliggende miljø, og som der er tradition
for at forære i årets løb. Gaver i anledning af f.eks. jul, fødselsdag og bryl-
lupsdag er således omfattet heraf. I vurderingen af, om en gave er sædvan-
lig i fremtidsfuldmagtsforhold, vil endvidere kunne indgå, om der er tale
om en videreførelse af fuldmagtsgiverens hidtidige dispositioner. Hvis det
er tilfældet, vil det tale for, at gaven er sædvanlig.
Lovforslagets kapitel 4 om fremtidsfuldmægtigenes pligter, herunder gave-
reglen i § 15, er rettet mod fremtidsfuldmægtigene og det indbyrdes for-
hold mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigene. De pligter, der påhviler
fremtidsfuldmægtige, medfører således ikke, at tredjeparter pålægges et
”tilsyn” med fuldmægtigene. Lovforslaget indebærer derfor ikke, at tred-
jeparter er ansvarlige for at vurdere, om en gave er sædvanlig i forhold til
fuldmagtsgiverens kår. Denne vurdering tilkommer det navnlig Statsfor-
valtningen at foretage. Hvis fremtidsfuldmægtigen yder gaver i strid med
reglen, vil fremtidsfuldmægtigen, jf. lovforslagets § 18, kunne blive erstat-
ningsansvarlig over for fuldmagtsgiveren, ligesom Statsforvaltningen vil
kunne udøve tilsynsbeføjelser over for fremtidsfuldmægtigen – om nødven-
digt sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft i forhold til den pågældende. I
det omfang gavemodtageren f.eks. er i ond tro, fordi det umiddelbart er
kendeligt for den pågældende, at der er tale om en usædvanlig gave, vil
gavemodtageren ikke kunne støtte ret på gaveløftet fra fremtidsfuldmægti-
gen, ligesom en modtaget gave vil kunne kræves tilbagebetalt.
27
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Det lægges med lovforslaget ikke op til at forhindre, at pengeinstitutter
kan afvise at medvirke til gavedispositioner mellem fuldmagtsgiveren og
fremtidsfuldmægtigen. Det følger således af lovforslagets § 13, at en frem-
tidsfuldmægtig ikke vil kunne indgå retshandler med sig selv. En fremtids-
fuldmægtig vil således ikke kunne yde en gave til sig selv, heller ikke selv
om gaven er sædvanlig. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
gets § 15, vil en fremtidsfuldmægtig have beføjelse til at yde gaver, som
fuldmagtsgiveren har truffet udtrykkelig bestemmelse om i fremtidsfuld-
magten. I sådanne tilfælde er fremtidsfuldmægtigen ikke overladt et skøn
med hensyn til gavens indhold, og til hvem gaven ydes. Hvis fuldmagtsgi-
veren har truffet udtrykkelig bestemmelse om, at fremtidsfuldmægtigen
skal ydes en specifik gave, vil der i almindelighed ikke være anledning til
at overveje interessekonflikter mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuld-
mægtigen, jf. lovforslagets § 13, for så vidt angår denne disposition, og
fremtidsfuldmægtigen vil derfor normalt kunne drage omsorg for gennem-
førsel af gavedispositionen.
Lovforslaget tager på denne baggrund højde for de bekymringer, som Fi-
nansrådet anfører.
8. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen
Danske Regioner
og
Forsikring & Pension
finder det uklart, om tredje-
parter er forpligtede til at indberette misbrug.
Der lægges ikke med lovforslaget op til at indføre en pligt for offentlige
myndigheder eller private til at indberette forhold til Statsforvaltningen.
Om der kan eller skal foretages indberetning til Statsforvaltningen beror
således på lovgivningen i øvrigt, som ikke berøres af lovforslaget. Dette
forhold er på baggrund af høringsparternes bemærkninger præciseret i
bemærkningerne til lovforslagets § 21.
Finansrådet
anfører med henvisning til pkt. 4.5.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger, at et privat tilsyn umiddelbart ligger uden for, hvad der
i almindelighed kan betragtes som bankvirksomhed, og anmoder om, at en
bank ikke anføres som eksempel herpå.
På baggrund af Finansrådets kommentar, er ”en bank” udgået som ek-
sempel på, hvem fuldmagtsgiver i fremtidsfuldmagten kan indsætte som
privat tilsyn, jf. pkt. 4.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til § 2. Det skal dog understreges, at der herved ikke til-
28
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
sigtes begrænsninger i, hvilke fysiske og juridiske personer der kan udpe-
ges til at fungere som privat tilsyn, så længe de pågældende har mulighed
for – og er indforstået med – at påtage sig hvervet.
9. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten
Advokatrådet
og
Danske Advokater m.fl.
foreslår, at et privat tilsyn ik-
ke bør kunne tilbagekalde en fremtidsfuldmagt, men i stedet bør underrette
Statsforvaltningen med henblik på en tilsynssag.
Som det fremgår af pkt. 4.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
det private tilsyns omfang bero på, hvad fuldmagtsgiver nærmere bestem-
mer i fremtidsfuldmagten. Efter Justitsministeriets opfattelse bør fuld-
magtsgiver have mulighed for at give det private tilsyn beføjelse til at til-
bagekalde fuldmagten. Denne kompetence vil kunne understøtte tilsynets
autoritet og medvirke til at sikre en effektiv opgaveudøvelse. Hvis fuld-
magtsgiveren ikke træffer bestemmelse herom, vil tilsynet i stedet skulle
rette henvendelse til Statsforvaltningen, der således vil kunne indlede en
tilsynssag og træffe afgørelse om fremtidsfuldmagtens ophør.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget.
Danske Advokater m.fl.
foreslår endvidere, at Statsforvaltningen bør ind-
lede en tilsynssag og herefter træffe en afgørelse om ophør, hvis Statsfor-
valtningen bliver opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt er ophørt af en af
de i lovforslagets §§ 24 (fuldmagtsgivers forhold) eller 25 (fremtidsfuld-
mægtigens forhold) nævnte grunde.
Lovforslagets §§ 24 og 25 omhandler de situationer, hvor en fremtids-
fuldmagt ophører automatisk, dvs. uden en egentlig afgørelse. Det drejer
sig bl.a. om situationer, hvor fuldmagtsgiveren kommer under værgemål
vedrørende de samme forhold, som fremtidsfuldmagten vedrører, hvis
fuldmagtsgiveren dør, eller hvis fremtidsfuldmægtigen frasiger sig hvervet.
I disse situationer er grundlaget for fremtidsfuldmagten ikke længere til
stede, og efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor ikke behov for at
udsætte fuldmagtsforholdets ophør på en formel afgørelse fra Statsforvalt-
ningen. I stedet vil Statsforvaltningen, jf. lovforslagets § 27, stk. 3, skulle
foranstalte tinglysning af en meddelelse om ophøret, når de bliver op-
mærksom på forholdet.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget.
29
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
Finansrådet
anfører, at tredjeparter automatisk bør underrettes om tilba-
gekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter.
Det bemærkes, at det til enhver tid gældende fuldmagtsforhold vil fremgå
af Personbogen, hvori afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, æn-
dring og ophør af fremtidsfuldmagter tinglyses. Afgørelserne har virkning
fra tinglysningstidspunktet, jf. lovforslagets § 27, stk. 1, hvor forholdet så-
ledes vil være tilgængelig for tredjeparter.
Endvidere bemærkes det, at den digitale tinglysning bl.a. har åbnet mulig-
hed for, at tredjeparter kan tilmelde sig en abonnementsfunktion. På denne
måde vil det ikke være nødvendigt for relevante tredjeparter at anvende
ressourcer på selv at overvåge eller løbende slå op i Personbogen for at se
relevante ændringer i fremtidsfuldmagten. De pågældende kan i stedet til-
melde sig abonnementsfunktionen og vil derefter modtage underretning,
når der vedrørende den pågældende fuldmagtsgiver tinglyses ændringer i
Personbogen.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ta-
ger højde for de bekymring, som Finansrådet rejser.
Realkreditrådet
anfører, at det ikke er anført som en ophørsgrund i lov-
forslagets § 26, at Statsforvaltningen kan træffe afgørelse herom, hvis
Statsforvaltningen i løbet af en tilsynssag konstaterer, at fremtidsfuldmæg-
tigen handler i strid med fuldmagtsgiverens interesser.
Det fremgår af lovforslagets § 26, at Statsforvaltningen kan træffe afgørel-
se om en fremtidsfuldmagts ophør, hvis betingelserne for dens ikraftsættel-
se ikke længere er til stede. Som det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 3, og
bemærkningerne hertil, kan en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft, herun-
der i forhold til en bestemt fuldmægtig, hvis det findes betænkeligt. En
fremtidsfuldmagt vil ikke kunne sættes ikraft for en fuldmægtig, hvis der er
begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende vil varetage fuldmagtsgive-
rens interesser. Hvis en fremtidsfuldmægtig handler i strid med fuldmagts-
giverens interesser, er ikraftsættelsesbetingelserne ikke længere opfyldt,
og Statsforvaltningen vil således kunne træffe afgørelse om fuldmagtsfor-
holdets ophør. Der er således i lovforslaget taget højde for den af
Realkreditrådet omtalte situation.
30
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
10. Påklage
Alzheimerforeningen
finder det uklart, at fuldmagtsgiverens børn ikke er
klageberettigede, men kan gøre indsigelse i forbindelse med ikraftsættel-
sessagen.
Finansrådet
finder, at kredsen af klageberettigede bør udvides til at gælde
alle private personer og juridiske enheder, der har en retlig interesse i afgø-
relsen. Finansrådet finder tillige, at klageadgang også bør tildeles eventuel-
le testamentsarvinger, som kan blive berørt af ikraftsættelsen af fremtids-
fuldmagten.
Forsikring & Pension
mener, at kredsen af klageberettigede bør genover-
vejes, fordi der ud over adgangen til at klage over Statsforvaltningens af-
gørelser til Civilstyrelsen ikke kan sættes spørgsmålstegn ved Statsforvalt-
ningens praksis.
Som det fremgår af pkt. 4.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
bør der – uanset princippet om enkelhed – som følge af de retsvirkninger,
der er forbundet med en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse, være klagead-
gang til Civilstyrelsen for de personer, der direkte berøres af fuldmagts-
forholdet, dvs. fuldmagtsgiveren, fremtidsfuldmægtigene og eventuelle
subsidiære fuldmægtige samt ligeledes fuldmagtsgiverens ægtefælle eller
samlever, som fuldmagtsforholdet ligeledes vil have stor betydning for.
Personer, som ikke er klageberettigede, men som bliver opmærksomme på
forhold, som kan rejse tvivl om fuldmagtsforholdets hensigtsmæssighed,
kan rette henvendelse til Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed, men de
pågældende vil ikke kunne klage over Statsforvaltningens afgørelse i til-
synssagen.
Justitsministeriet finder ikke, at kredsen af klageberettigede bør udvides til
at omfatte andre personer end de direkte berørte af fremtidsfuldmagtsfor-
holdet.
Når det med lovforslaget er valgt at afgrænse kredsen af klageberettigede
på en anden måde end de personer, der skal underrettes i forbindelse med
fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, har det
sammenhæng med, at formålet med denne underretning er at sikre, at
Statsforvaltningen forud for en afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i
kraft får kendskab til de relevante indsigelser, der måtte være.
31
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
11. Øvrige bemærkninger
Alzheimerforeningen, Forsikring & Pension
og
Udbetaling Danmark
finder det i forlængelse af den offentlige digitaliseringsstrategi nødvendigt
af få afklaret, i hvilket omfang en fremtidsfuldmægtig kan bruge digitale
selvbetjeningsløsninger og få læseadgang til fuldmagtsgivers digitale post,
samt hvorledes oplysninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter sam-
tænkes med den fællesoffentlige, digitale fuldmagtsløsning.
Justitsministeriet har efter lovforslagets §§ 8 og 28 mulighed for at fast-
sætte regler om Statsforvaltningens pligt til at underrette berørte parter.
Det er i bemærkningerne til bestemmelsen præciseret, at bemyndigelsen
efter behov kan udnyttes til at fastsætte regler om Statsforvaltningens over-
førsel af information om fuldmagtsforholdet til andre offentlige IT-
systemer. Andre offentlige IT-systemer omfatter bl.a. den fællesoffentlige,
digitale fuldmagtsløsning. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet
i forbindelse med implementeringen af de tekniske løsninger, som skal un-
derstøtte fremtidsfuldmagtsordningen, i dialog med berørte myndigheder
overveje, hvordan bemyndigelsen nærmere vil blive udnyttet.
Datatilsynet
anbefaler en række uddybninger af lovforslagets forhold til
persondataloven.
Pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 6 er på den baggrund justeret således, at det nu fremgår
heraf, at behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslagets § 6
skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler. I øvrigt er Da-
tatilsynets sproglige bemærkninger indarbejdet i lovforslaget.
Realkreditankenævnet
bemærker, at den foreslåede ordning formentlig
vil medføre øget brug af fuldmagter mellem privatpersoner, og at ordnin-
gens uformelle karakter derfor kan afstedkomme flere tvister i sådanne
fuldmagtsforhold.
Som tilfældet er i dag, vil der – også efter indførelsen af en fremtidsfuld-
magtsordning – kunne opstå tvister blandt pårørende til person, der ikke
har evne til selv at varetage sine forhold. Med lovforslaget klargøres rets-
tilstanden imidlertid, og der indføres et formelt system, hvorefter oprettel-
se og ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter og tilsyn med fremtidsfuldmæg-
tigene er lovreguleret, og hvori Statsforvaltningen af hensyn til fuldmagts-
giverens retssikkerhed er involveret. Efter Justitsministeriets opfattelse vil
32
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
en formel ordning i højere grad end i dag sikre, at fuldmagtsgiverens be-
slutninger kan føres ud i livet, og at der i mindre grad end hidtil kan opstå
tvivl herom med deraf følgende tvister.
12. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Finansrådet
anfører, at Statsforvaltningen bør tilføres ekstra ressourcer
som følge af de opgaver, som lovforslaget vil medføre, således at sagsbe-
handlingstiderne i f.eks. værgemålssager ikke påvirkes negativt.
Det fremgår af lovforslagets § 30, at justitsministeren efter forhandling
med økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for indgivelse af anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmag-
ter. I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 27.
oktober 2014, er de økonomiske og administrative konsekvenser nu be-
skrevet i pkt. 6-8 og 12 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Heraf
fremgår det bl.a., at lovforslaget vil indebære meromkostninger for det of-
fentlige, som foreslås finansieret gennem et omkostningsdækkende gebyr.
Det er således taget højde for den bekymring, som Finansrådet rejser.
III. Lovforslaget i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den
27. oktober 2014
I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige
ændringer:
-
-
Der er i lovforslagets § 8, stk. 2, og § 28, stk. 2, indsat bemyndigelses-
bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.
Det er i forhold til lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28, stk. 3 (lovudkastets
§ 8, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 1, 2. pkt.), foretaget den ændring, at ju-
stitsministeren kan fastsætte regler om Statsforvaltningens underret-
ning af ”berørte parter” – og ikke som i lovudkastet ”berørte personer”
– om fremtidsfuldmagtens ikrafttræden, tilbagekaldelse, ændring og
ophør.
Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og korrek-
turmæssig karakter.
33
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 446: Orientering om kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om fremtidsfuldmagter, fra justitsministeren
I øvrigt er der i bemærkningerne til lovforslaget på en række punkter fore-
taget præciseringer og udbygninger af relevante forhold bl.a. i lyset af hø-
ringssvarerne.
34