Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 440
Offentligt
1601385_0001.png
Til
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Att: Formand Liselott Blixt, MF
Folketinget
Christiansborg
1240 København K.
Alene sendt på:
[email protected]
cc: Hanne Schmidt
Vedr. godkendelse af udenlandske læger
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 440: Henvendelse af 18/2-16 fra Patientforeningen vedr. godkendelse af udenlandske læger
Patientforeningen ønsker veluddannede læger, der behersker dansk sprog og sundhedskultur. Derfor er vi
tilfredse med at udenlandske læger, der søger dansk autorisation bliver omhyggeligt screenet med hensyn
til deres kunnen, deres sproglige og kulturelle færdigheder og evt. tidligere faglige påtaler.
Men det virke besynderligt, at det i et land, hvor der er lægemangel, tager et år om at igangsætte en
godkendelsesprocedure for en i udlandet uddannet læge. Det undskyldes med personalemangel.
Patientforeningen må opfordre Folketinget til at tage hånd om dette enten ved at pålægge ministeren at
allokere de nødvendige personer til opgaven eller ved at give en tillægsbevilling, så flere kan ansættes til at
løse opgaven. Relativt hurtigt vil dette kunne give flere læger til landet.
Umiddelbart efter modtagelse af en ansøgning bør Styrelsen for patientsikkerhed kunne igangsætte
kursusforløb i "sundhedsdansk", "dansk sundhedskultur" og "dansk sundhedsjura". Uanset en evt. senere
godkendelse af uddannelse vil dette være nyttig viden for den pågældende sundhedsperson.
Patientforeningen får desværre nogle henvendelser om vanskeligheden ved at forstå sundhedspersonale
med fremmed accent. Netop når man er syg, så er det vigtigt, at man forstår de instruktioner og
behandlinger, som man får tilbudt. Alt andet giver utryghed. Derfor er det Patientforeningens opfattelse, at
tidlig og langvarig sprogundervisning et stort plus og vil gavne patientsikkerheden og integrationen på
bedste vis.
Omkring 17 syriske læger og 2 afghanske læger har i 2015 ansøgt om at komme i gang med at virke i det
danske sundhedssystem. Den ekstraordinære flygtningesituation burde bevirke, at man umiddelbart kunne
lade de syriske læger komme i gang med at hjælpe de syriske flygtninge. Det samme er tilfældet for de
afghanske læger. De vil kende sproget og sundhedskulturen, hvor flygtningene kommer fra. Det vil give
denne patientgruppe stor tryghed. De samme læger ville de pågældende flygtninge kunne have mødt i
Syrien eller i Afghanistan.
De bedste hilsener
Mag. art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF
Landssekretær
Patientforeningen
5560 Aarup
Tlf.: 60 39 39 99