Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 425
Offentligt
1598314_0001.png
Status for allergi
Allergi er en folkesygdom, Over 1 mio. mennesker har allergi og overfølsomhedssygdomme
som høfeber, astma og eksem.
Der er stigende efterspørgsel på allergiudredning. Antallet af allergilæger (allergologer)
matcher ikke efterspørgslen, og inden for 5 år går en stor del af de nuværende specialister på
pension.
Allergologi er ikke længere et selvstændigt lægeligt speciale – der findes derfor
ingen national
sikring eller styring af uddannelse af speciallæger i allergologi.
Videnskabelige selskaber har defineret et fagområde og to allergicentre har struktur og
kompetencer til at uddanne. Økonomien afhænger af regionerne
– Regionerne har ikke en plan for uddannelse af fremtidens allergologer.
Allergipatientens behov for handling
Prioritering og medfølgende midler til implementering af højt specialiseret allergiuddannelse
(2-årig-fagområdeuddannelse), og incitamenter og strukturer for dette i sundhedsvæsenet.
National struktur for udredning og behandling af allergiske sygdomme bør sikres, så alle er
sikret samme tilbud om udredning og behandling.
Opgradering af undervisning i allergi på medicinstudiet.
Opgradering af undervisning af den alment praktiserende læge.
1
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Henvendelse af 8/2-16 fra Astma-Allergi Danmark vedr. allergologi
1598314_0002.png
Intentioner for allergien, der aldrig blev udmøntet
Speciallægekommissionens anbefaling for allergologi i år 2000
Sundhedsministeren nedsatte i juli 1998 en speciallægekommission, som vurderede, at der var behov
for at tage den nuværende specialeopdeling op til overvejelse. Kommissionen ville også vurdere, om
den vidtgående grenspecialisering skabte for stive rammer for arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene,
for afdelingsstrukturen og den funktionelle samordning samt for tilrettelæggelsen af den lægelige
videreuddannelse.
Kommissionen anbefalede i deres rapport fra 2000, at specialet medicinsk allergologi blev konverteret
til fagområde. Begrundelsen var (se side 23 i speciallægekommissionens rapport):
”Allergologiske
lidelser er meget udbredte og ikke sjældent alvorlige. Forslaget om at konvertere
grenspecialet medicinsk allergologi til et fagområde tager derfor ikke sigte på at nedprioritere
området, tværtimod. Allergologiske lidelser har mange former og varetages af speciallæger med
uddannelse i f.eks. almen medicin, pædiatri, medicinske lungesygdomme, dermatologi og
arbejdsmedicin. Det er derfor vigtigt, at speciallæger inden for alle disse specialer har mulighed for at
profilere sig inden for fagområdet. Det vil endvidere være muligt at styrke allergologi som fagområde
ved prioritering af forskning og udvikling på området”.
Allergologi som fagområde og ikke som grenspeciale
– hvad betyder det?
Den afgørende principielle forskel på et anerkendt grenspeciale og et fagområde er, at der til et
grenspeciale er knyttet en formaliseret uddannelse og autorisation, hvilket ikke er tilfældet for et
fagområde.
Et speciale er forankret hos de centrale sundhedsmyndigheder som fastlægger antallet af
uddannelsesforløb inden for de enkelte specialer samt meddeler de enkelte uddannelsesregioner, hvor
mange uddannelsesforløb der skal etableres inden for hver uddannelsesregion. De regionale
videreuddannelsesråd pålægges ansvaret for at tilrettelægge de enkelte uddannelsesforløb, således at
de uddannelsessøgende sikres ansættelse på afdelinger, der er i stand til at honorere de i
målbeskrivelserne stillede krav til den pågældende stilling.
Uddannelsen inden for et fagområde er baseret på vejledende retningslinjer, der er udarbejdet af de
videnskabelige selskaber inden for området. Ingen af ovenstående strukturer er gældende for et
fagområde.
Hvem har ansvaret for implementering af anbefalinger fra speciallægekommissionen?
At allergologi er nedlagt som speciale betyder i praksis, at allergologi ikke ligger under
Sundhedsstyrelsens ansvar, og der er
ingen
overordnet plan i Sundhedsstyrelsen for at sikre en
videreuddannelse i allergi på specialistniveau. Der ligger heller ikke en plan for oprustning af
allergiforskningen.
2
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Henvendelse af 8/2-16 fra Astma-Allergi Danmark vedr. allergologi
1598314_0003.png
Men hvem har så ansvaret? I 2011 blev bolden helt klart kastet til regionerne. I folketinget ligger der
en del baggrundsmateriale med tidligere spørgsmål og svar til ministeren, samt fra forhandlinger, hvor
konklusionen blev, at ansvaret ligger hos regionerne:
”Folketinget konstaterer, at mange danskere rammes af allergi, og at det medfører forringet
livskvalitet og øget sygefravær. Folketinget tager ministerens redegørelse til efterretning og
understreger vigtigheden af, at landets allergikere har ret til hurtig og lige adgang for korrekt diagnose
og behandling. Folketinget noterer sig, at retten til hurtig udredning i sygehusvæsenet, som træder i
kraft den 1. september 2013, også vil omfatte patienter, der skal udredes for allergi. På den baggrund
opfordrer Folketinget regeringen til at sikre, at den nødvendige viden om allergi er til stede i
sundhedsvæsenet, i alle fem regioner, så man sikrer et højt fagligt niveau rundt i landet. Forebyggelse
af og gener ved allergi skal tænkes ind i udarbejdelsen af nye indsatser og initiativer, ikke blot på
sundhedsområdet, da en tværfaglig indsats er nødvendig med henblik på at øge livskvaliteten for dem,
der er berørt af allergi.
Hvad er der sket siden specialets nedlæggelse?
Da Speciallægekommissionen i deres betænkning af 2000 besluttede at omdanne allergologi fra et
grenspeciale til et fagområde var hensigten altså ikke en "degradering" men tværtimod en oprustning,
idet planen var 1) at uddannelsen skulle fordeles på læger fra alle de specialer som kommer i berøring
med allergiske sygdomme (almen praksis, lungemedicin, dermatologi, øre-næse-hals, oftalmologi,
pædiatri) og 2) at forskning i allergiske sygdomme skulle oprustes.
Allergologien skal således indgå i målbeskrivelserne for de enkelte speciallægeuddannelser, men hvis
man gennemgår målbeskrivelserne samlet dækker de ikke alle områder inden for allergologien og
allergologien er lavt prioriteret i de forskellige specialers målbeskrivelser(1)
Dansk Selskab for Allergologi har i samarbejde med Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk
Dermatologisk Selskab oprettet en 2 årig fagområde uddannelse. Der er aktuelt to steder i landet hvor
man kan give en relevant uddannelse:
Allergicenteret i Gentofte hospital (Klinik for allergi) og Allergicentret, Odense
Universitetshospital. Der er på nuværende tidspunkt uddannet 2 hudlæger (dermatologer) og
der er en undervejs på Allergicentret i Odense, som også har uddannet en lungemediciner og i
samarbejde med børneafdelinger (pædiatrisk afdelinger) i de fleste regioner i landet i alt 5
pædiatere. Tilsvarende tal for Allergicenter Gentofte er 2 lungemedicinere, 1 nakoselæge
(anæstesiolog) og 2 hudlæger (dermatologer) er undervejs. Endvidere er to børnelæger
speciallæger nu under uddannelse i fagområdet allergologi i samarbejde med pædiatrisk
afdeling Herlev hospital.
Status viser, at infrastrukturen til at varetage fagområdeuddannelse, er på plads i de to centre.
Problemet er, at stillingerne er blevet oprettet overvejende på baggrund af såkaldte meraktivitetssager
(ansøgt og godkendt i regionerne på baggrund af stigende efterspørgsel på allergologisk service). Dette
er således en
midlertidig nødløsning.
En uddannelsesstilling kræver, at der er afsat tid til supervision
fra uddannede overlæger samt uddannelseskurser på linje med kurser i speciallægeuddannelserne.
Det er regionernes ansvar at skabe økonomiske rammer og struktur for dette, men der er ingen
formaliseret plan for dette. Der mangler økonomiske midler til at opskalere uddannelsen til at kunne
dække landets fremtidige behov.
3
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 425: Henvendelse af 8/2-16 fra Astma-Allergi Danmark vedr. allergologi
1598314_0004.png
Anbefaling
Dansk Selskab for Allergologi og Astma-Allergi Danmark peger på 3 centrale områder
for allergologi
1. Opskalering af fagområdeuddannelserne i de relevante specialer
Med baggrund i den kommende specialeplan er oprettelse af nyt speciale næppe realistisk aktuelt idet det vil
medføre gennemgribende ændringer i den specialeplan, som skal træde i kraft allerede næste år og hvor de fleste
forhandlinger mellem sundhedsstyrelsen og de specialebærende selskaber snart er tilendebragt.
2. Styrkelse af tværgående Allergicentre til varetagelse af udredning og behandling af regionale
og højt specialiserede opgaver – der bør være et regionalt center i alle regioner samt 2-3
centre til varetagelse af de højt specialiserede opgaver
Baggrunden for denne organisering er, at de komplekse og ofte livslange problemstillinger, som denne type
patienter udviser, bedst varetages i et tværfagligt set-up med deltagelse af både børne- og voksenallergologer
(fagområdespecialister fra flere specialer) samt specialeuddannede sygeplejersker og diætister. Det medfører mere
effektive patientforløb, letter overgangen mellem pædiatrisk og voksenallergologiske regi og det faciliterer
forskning og udvikling, så allergologisk praksis fastholdes på højt internationalt niveau.
3. Der mangler en samlet plan for såvel den prægraduate- som den postgraduate
lægeuddannelse inden for allergologi – dette gælder for samtlige specialer inklusive almen
praksis, som modtager 80-90% af de allergiske patienter.
Uddannelsesstrategi: Oprettelse af lektorat i allergologi. Implementering af obligatorisk undervisning i allergologi
under lægestudiet. Formaliseret undervisning i allergologi i relevante speciallægeuddannelser. Uafhængige kurser i
allergologi forankret i lægeforeningen. Nationale retningslinjer for udredning og behandling af allergiske
sygdomme.
4