Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 417
Offentligt
1595882_0001.png
Henvendelse til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Den 4. februar 2016
Dansk Selskab for Akutmedicin
c/o Center for Akutforskning
Nørrebrogade 42, bygn 30
DK - 8000 Aarhus
Telefon:+45 30 24 36 02
Web: akutmedicin.org
E-mail:
[email protected]
CVR nr 3195 4053
Bank – Lægernes Pensionsbank
Reg/Konto nr – 6771-6214017
Danmark har behov for et speciale i akutmedicin
Modsat de fleste europæiske lande har Danmark ikke et speciale i akutmedicin.
Med oprettelsen af et sådan speciale vil man kunne tilbyde patienterne endnu
bedre behandling på landets akutmodtagelser. Det vil samtidig optimere
udnyttelsen af de lægefaglige ressourcer på hospitalerne og medvirke til at indfri
de faglige og politiske mål for akutte patientforløb i Danmark.
Med den nationale beslutning om at etablere nye supersygehuse ud fra princippet om ”kvalitet fremfor nærhed” bliver
der i de kommende år investeret store summer i fremtidens sygehusvæsen for at sikre bedre og mere effektiv
behandling af patienterne.
Bedre behandling til patienterne
Ifølge en ny rapport fra Dansk Selskab for Akutmedicin og Trygfonden vil akutlægen med speciale i akutmedicin kunne
varetage en del af de opgaver omkring modtagelse af akutte patienter, som ellers kræver, at andre speciallæger går fra
deres vanlige opgaver i ambulatorier, på operationstuer eller på sengeafdelingerne. Akutlægen vil dermed være med til
at sikre en optimal udnyttelse af de lægefaglige ressourcer på hospitalerne.
Ensartet behandling i hele landet
Den skrøbelig lægedækning på akutområdet samt udfordringer med rekruttering og fastholdelse udgør i dag en reel
trussel mod indfrielse af de faglige og politiske mål for akutte patientforløb i Danmark. Etablering af et speciale kan
ifølge Dansk Selskab for Akutmedicin ikke løse alle akutsygehusenes udfordringer, men det vil absolut gøre en vigtig
forskel.
Et akutmedicinsk speciale vil styrke akutafdelingerne både fagligt og driftsmæssigt. Akutlægen vil være den ansvarlige
for patientens behandling fra den første kontakt til hospitalet, og indtil patienten er sikkert udskrevet eller
behandlingsansvaret overgivet til den relevante specialafdeling.
VIGTIG FAKTA VEDRØRENDE INDFØRSEL AF ET AKUTMEDICINSK SPECIALE
Siden Sundhedsstyrelsens rapport ”Styrket Akutberedskab” (2007) har man, som led i at øge kvaliteten,
arbejdet på at få ”speciallægen i front” på de danske hospitaler. Der er siden udgivet mange rapporter om
forskellige aspekter af forholdene i akutafdelingerne, men den præcise lægefaglighed i de nye akutafdelinger
er endnu ikke defineret.
Der er iværksat både regionale og lokale initiativer for at uddanne lægerne. Til trods for flere års proces
vurderes det, at en betydelig del af lægerne i akutafdelingerne arbejder uden at have en formel uddannelse i
akutmedicin og uden anerkendelse for deres kompetencer. Dette er under standarden i forhold til vores
nabolande.
I dag er forskellen i bemandingen på akutafdelingerne mellem almindelig dagtid, fx kl. 8-18, og vagttid, fx efter
kl. 18, markant. Det betyder, at speciallæge-dækningen ofte ikke er tilstrækkelig i de tidsrum, hvor de fleste
akutte patienter skal håndteres. Ansvaret for patienterne er identificeret som en af de største udfordringer i
den dagligt omskiftende organisationsform i akutafdelingerne.
Akutlægen med speciale i akutmedicin er ikke et add-on: Akutlæger løser en del af de opgaver omkring
modtagelse af akutte patienter, som ellers ville kræve, at andre speciallæger går fra deres vanlige opgaver i
ambulatorier, på operationstuer eller på sengeafdelingerne. Akutlægen kan være med til at sikre optimal
udnyttelse af de eksisterende ressourcer
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 417: Henvendelse af 4/2-16 fra Dansk Selskab for Akutmedicin vedr. behandling af akutte patienter på landets sygehuse
Der vil kunne ses en fordelagtig straks-effekt, så snart beslutningen er taget om at oprette et speciale.
Etablering af gennemførlige og genkendelige uddannelsesforløb vil hurtigt kunne ske på baggrund af danske,
skandinaviske og europæiske erfaringer og konsensus på uddannelsesområdet. Uddannelseslægerne vil gøre
en afgørende forskel for både arbejdsmiljøet, arbejdsbelastningen, kontinuiteten og kulturen i
akutafdelingerne. Veldefinerede overgangsordninger for de nuværende speciallæger kan desuden sikre, at de
kvalificerede læger hurtigt opnår anerkendelse indenfor det nye speciale. Desuden vil anerkendelse af
specialet forebygge, at flere speciallæger forlader området.
PERSPEKTIVER VED ET AKUTMEDICINSK SPECIALE
1. Lighed i den akutte behandling uanset geografi og tidspunkt på døgnet
2. Entydigt ansvar for alle akutte patienter
3. Ensartede kompetencer hos akutlægerne
4. Akutbehandling på internationalt niveau
5. Optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer
6. Optimale muligheder for rekruttering og fastholdelse
7. Genkendelig og gennemførlig specialistuddannelse
8. Effekt allerede fra første uddannelsesstilling besættes
FAKTA OM AKUTTE PATIENTER
De akutte patienter udgør størstedelen af alle indlæggelser på de danske hospitaler
I 2015 havde ca. 1,3 mio. danske borgere en akut kontakt på et hospital, hvoraf ca. 60 pct. blev set i en akutafdeling
Mange akutte patienter i Danmark er set af en speciallæge (fx en almen speciallæge eller en ambulancelæge) før
ankomst til akutmodtagelsen. Flere patienter er dog udelukkende telefonisk visiteret via vagtlægen eller 1813, og
et stigende antal ringer 1-1-2 og ankommer til hospitalet uden at være visiteret af en læge. Det stiller høje faglige
krav til de modtagende læger, hvorfor der er behov for en speciallægevurdering af alle akutte patienter allerede
ved ankomsten til hospitalet
Den danske akutte patientpopulation er sammenlignelig med vores nabolande mht. visitation, demografi og
henvendelsesårsager/symptomer
I de tidsrum, hvor de fleste akutte patienter skal håndteres, er speciallægedækningen ofte ikke tilstrækkelig.
Ansvaret for patienten er identificeret som en af de største udfordringer i den dagligt omskiftende
organisationsform i akutafdelingerne
FAKTA OM AKUTMEDICIN
Litteraturstudier vurderer et stort potentiale i akutmedicin som speciale og til at specialister i akutmedicin
varetager akut behandling
18 af 28 EU-lande har anerkendt specialet i akutmedicin
Sverige har i 2015 oprettet akutmedicin som selvstændigt speciale. I Norge er udviklingen af et nyt speciale i
akutmedicin indskrevet i regeringsgrundlaget. Island og Finland har i en årrække haft akutmedicin som speciale, så
Danmark er nu det eneste land i Norden, som ikke har en proces frem imod akutmedicin som selvstændigt speciale
Der foreligger både et internationalt og et europæisk curriculum, som danner baggrund for det danske fagområde i
akutmedicin og den regionale målbeskrivelse for lægelig efteruddannelse i akutmedicin
De krav, der stilles af Sundhedsstyrelsen til etablering af et speciale i akutmedicin i Danmark, er nu opfyldt
Oprettelse af akutmedicin som selvstændigt lægefagligt speciale vil bidrage med den nødvendige infrastruktur, der
skal til for at løfte og formalisere fagligheden, herunder repræsentation i form af specialeråd, adgang til at få egne
postgraduate kliniske lektorer (PKL), uddannelsesinspektorer mv.
Oprettelsen af specialet i akutmedicin kræver en politisk beslutning efter indstilling fra Det Nationale Råd for
Lægers Videreuddannelse samt sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen.