Til: Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet
Cc: Mathilde Augusta Wahl, Retsudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget
Jeg erindrer Sundhedsministeriet om forespørgsel, og beder samtidigt Justitsministeriet om, i det omfang
det finder det nyttigt og opklarende, at bidrage til forholdets belysning over for udvalgene.
Ifølge Justitsministeriets velkendte vurdering, som Sundhedsministeriet rutinemæssigt har henvist til i
spørgsmålet om lovligheden af ikke-medicinsk begrundet omskæring af drenge, er det den overvejende
opfattelse i den juridiske litteratur at forældrene kan samtykke til omskæring af mindre drenge, forudsat at
omskæringen foregår under forsvarlige forhold.
Straffriheden, som Justitsministeriet på dette grundlag hidtil har vurderet som formentlig gældende synes
ikke at være betinget af forekomsten af nogen særlig begrundelse fra forældrenes side, men snarere i en
opfattelse af at gerningsindholdet i indgrebet, forsvarligt udført, i sig selv er af så mild karakter, i den milde
ende af straffelovens begreb om simpel vold § 244, at det i en hypotetisk domstolsafgørelse ville blive
vurderet til at ligge inden for forældrenes beslutningskompetence, effektivt diskulperet af forældrenes
samtykke.
I den eneste retspraksis der findes, en dom fra byretten i Århus sidste år, udtalte retten, at det forhold at
omskæringen er sket af religiøse grunde ikke gør det lovligt. (se dommen her
http://circumwatch.dk/omsk/2015/Aarhus_04_06_15.pdf).
I denne sag vurderede retten, at det realiserede gerningsindhold ved en ikke lægeligt begrundet
drengeomskæring faldt ind under straffelovens begreb om grov vold § 245, under rettens samtidige
frakendelse af nogen strafnedsættende virkning af forældrenes samtykke, i dette tilfælde, allerede af den
grund at indgrebet ikke blev udført under en læges ansvar.
Det er i det hele svært at se hvorledes en religiøst begrundet realisering af et gerningsindhold der omfattes
af straffelovens voldsbestemmelser strafferetsligt skulle tænkes at være mindre strafbar, end en ikke
religiøst begrundet realisering af det samme gerningsindhold.
Hvorledes skal det da forstås, at Sundhedsministeriet mener at det er lovligt, hvis forældrene ønsker at
samtykke til indgrebet af religiøse grunde, men ikke lovligt hvis de ønsker at samtykke til det af kosmetiske
grunde?
I begge tilfælde er der tale om en åbenbar krænkelse af barnets retskrav jvf bioetikkonventionens artikel
6.1, hvorefter forældre kun kan samtykke stedfortrædemde til lægelige indgreb der er begrundet i at være
til direkte fordel for barnets sundhed. Det er svært at se hvilken rolle det da spiller hvilken anden derfra
afvigende begrundelse, religiøs eller kosmetisk, som forældrene har for at ønske at samtykke til indgrebet,
det flytter jo ikke noget, sundhedsretligt bliver brudet på konventionen, og krænkelsen af barnets
rettigheder dog den samme.
Det giver ingen mening at antage gyldighed af at forældrene ikke kan samtykke til den kosmetisk
begrundede omskæring pga. en aldersgrænse på 18 år der fremgår af en bekendtgørelse, men samtidigt
antage ikke-gyldighed af den bagvedliggende konventionsbestemmelse, som forbyder forældrenes
stedfortrædende samtykke, bredt i alle tilfælde hvor der ikke foreligger en medicinsk begrundelse for
omskæringen, og som Danmark har ratificeret og dermed givet fuld gyldighed i dansk lov.
med venlig hilsen
Torsten Brinch