Finansminister Claus Hjort Frederiksen
Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde
Potentiale i sammenhængende indsats over for borgere
med knæartrose
Regeringen har netop offentliggjort kommissoriet for udvalget om det nære og
sammenhængende sundhedsvæsen. Baggrunden for udvalgets arbejde er
blandt andet, at den økonomiske situation sætter grænser for, hvor mange
penge, der kan bruges i sundhedsvæsenet. Derfor skal indsatsen i sundheds-
væsenet være effektiv og billig.
Formålet med denne henvendelse er at gøre regeringen opmærksom på et
område, hvor det er muligt at yde både bedre og billigere behandling. Det
drejer sig om folkesygdommen knæartrose (tidligere kendt som slidgigt).
Dyr folkesygdom
Knæartrose er udbredt blandt danskerne og sygdommen har store
konsekvenser. Mere end seks procent af befolkningen har knæartrose, som
typisk medfører ledsmerter, nedsat bevægelighed og reduceret livskvalitet.
Knæartrose forhindrer mange tusinde danskere i at varetage deres arbejde.
Derfor koster sygdommen samfundet omkring 10-12 milliarder om året til
behandling, medicintilskud og produktionstab i forbindelse med uarbejds-
dygtighed.
Forkert behandling
Alt for mange danskere med knæartrose bliver opereret. Det sker på trods af,
at vi har sikker viden om, at knæartrose kan behandles bedre og billigere ved
hjælp af patientvejledning, superviseret træning og eventuelt vægttab. Ny
forskning viser fx, at man kan udsætte eller helt undgå syv ud af ti planlagte
operationer ved at tilbyde vejledning og træning i stedet. Danske Fysio-
terapeuter vurderer på den baggrund, at det danske samfund kan spare op
mod 400 millioner kroner ved at operere færre.
Det er Danske Fysioterapeuters vurdering, at man kan opnå denne
besparelse, ved at styrke udredningen og diagnosticeringen af knæartrose i
den primære sektor, og ved at friholde borgere med knæartrose for bruger-
betaling, når de følger den bedste og billigste behandling. Det vil sige forløb
som det såkaldte GLAD-forløb, som netop indeholder patientvejledning og
superviseret træning.
Dato:
22. januar 2016
Kontaktperson:
René Andreasen
E-mail:
Tlf. direkte:
3073 4884