Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20. januar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sagsnr.: 1601069
Dok. nr.: 3196
Orientering om Lægemiddelstyrelsens inddatering af oplys-
ninger om medicin købt i udlandet i FMK
Med et ændringsforslag til L 33 om implementering af patientmobilitetsdirektivet
(implementeret ved lov nr. 1638 af 26. december 2013, hvormed der bl.a. blev givet
adgang til refusion for tilskud i forbindelse med køb af lægemidler i et andet EU-land)
blev den daværende minister bemyndiget til at fastsætte regler om ikrafttrædelses-
tidspunktet for Lægemiddelstyrelsen inddatering af oplysninger i FMK i forbindelse
med køb af medicin i et andet EU-land. Det fremgik af lovforslaget, at det var for-
ventningen, at ordningen skulle træde i kraft i løbet af 2. halvår 2014, hvor den tekni-
ske løsning forventedes at være klar.
Den tekniske løsning er imidlertid ikke tilvejebragt, og Lægemiddelstyrelsen har der-
for ikke inddateret oplysninger i FMK om borgeres køb af lægemidler i udlandet. Bag-
grunden for den manglende tekniske løsning for inddateret oplysninger i FMK er, at
Lægemiddelstyrelsen har haft overvejelser om indkøb af nyt IT-system for administra-
tion af tilskud til borgere, som køber lægemidler i udlandet. Lægemiddelstyrelsen har
flere gange udskudt dette IT-køb, pga. det relativt begrænsede antal borgere, som
har benyttet sig af muligheden for at købe lægemidler i udlandet, og efterfølgende
søger medicintilskud til købet.
Idet der fortsat pågår overvejelser om eventuelt indkøb af IT-system i Lægemiddel-
styrelsen, finder jeg, at inddateringen bør påbegyndes snarest muligt. Derfor er det
besluttet at anvende FMK online til inddatering, og at det tekniske og praktiske
grundlag herfor tilvejebringes snarest muligt og senest 1. juli 2016. I forlængelse her-
af vil jeg fastsætte regler om ikrafttrædelsestidspunktet for Lægemiddelstyrelsen
inddatering af oplysninger i FMK. Det skal bemærkes, at denne beklagelige forsinkel-
se ikke har påvirket patienternes mulighed for at opnå refusion for udgifter til læge-
midler købt i andre EU-lande.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Dorthe Rodian Arleth