Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 370
Offentligt
Efter at have prøvet alle tilgængelige produkter for rygestop inklusiv hypnose uden resultat,
anskaffede jeg mig en e- cigaret. Efter en uge var jeg ferdig med at ryge cigaretter. Efter mange år
med tyve + cigaretter om dagen var jeg noget forbavset. I de tre år jeg nu ikke har røget er min
kraftige hoste helt forsvundet (det tog kun 14 dage). Jeg begyndte at træne og gå i svømmehal og er
i det hele taget et lang sundere menneske. Jeg er i mellemtiden blevet folkepensionist, og da
produkterne er langt billigere end cigaretter, så har dampen både reddet mit helbred og min
økonomi. Produkterne har gennemgået en enorm udvikling, så de idag er sikre og nemme at
håndtere og der er stort udvalg, hvilket gør det muligt for alle at finde det der passer lige til eget
behov. Alt dette er nu i fare med den nye lov. De høje priser på tilladelser vil gøre produkterne
dyrere og udvalget langt mindre. De små størrelser på flasker og tanke vil gøre det sværere at
anvende uden at spilde og alle de små butikker vil lukke. Det vil ikke være muligt at købe produkter
i de 6 måneder der går fra lovens vedtagelse. Alt i alt er denne lov en katastrofe for mig. Med venlig
hilsen Stine Aksnes