Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 362
Offentligt
Kære folkevalgte.
Efter mere end 40 år som tobaksryger, adskillige forsøg på at lægge tobakken på hylden uden held
og formuer brugt på alle mulige nikotin erstatningsprodukter, er det endelig lykkedes: For halvandet
år siden begyndte jeg at dampe, og i løbet af få dage kunne jeg kvitte smøgerne. Væk var morgen
høste, jeg har ikke mere behov for behandling med astma medicin, kondien er blevet bedre og lugte-
og smagssans virker igen. Hvad alle øvrige erstatningsprodukter ikke har kunnet er lykkedes ved
hjælp af damperudstyr.
Jeg er enig i at damperudstyr ikke bør sælges til børn, der bør ikke reklameres for produkterne, og
produkterne skal være gode og lovlige. Men jeg vil have lov til selv at vælge væsker og udstyr, som
i både kvalitet og brugbarhed lever op til mine ønsker og krav. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at
min livskvalitet skal forringes at dette indgreb overfor kvalitet af væske eller udstyr, hverken i
forhold til væske mængde, nikotin indhold eller i forhold til størrelse eller kvalitet af det
damperudstyr, jeg har valgt at bruge. Jeg er lykkedes med at stoppe et årelangt brug af røgtobak,
fordi jeg i godt damperudstyr og gode væsker har fundet en virksom erstatning, og jeg ønsker
fortsat at have den mulighed. Jeg påstår ikke, at dampning er sundt, men det burde være klart for de
fleste, at det ikke er nær så usundt. Så jeg vil indtrængende bede mig fri for dette indgreb i
valgfrihed.
På forhånd tak, og venlig hilsen
Michael Hansen