Jeg er en kvinde på 61 år, og jeg har røget cigaretter i 44 år.
Jeg har prøvet så meget for at stoppe, tyggegummi, plastre, spray, sugetabletter, men INTET hjalp.
For 2 år siden prøvede jeg en e-cigaret, og jeg har ikke røget en eneste cigaret siden. Dette har været
en stor succes for mig, og mit helbred er blevet så meget bedre. Ingen hoste, lugte og smagssans er
vendt tilbage, og jeg har meget mere luft.
Det er heller ikke sundt at dampe, nej, men det er trods alt 95% bedre end at ryge cigaretter.
Jeg forstår ikke hvorfor Kræftens Bekæmpelse, skal have så stor indflydelse på damploven, de har
jo ikke sat sig ordentligt ind i sagerne, og bruger ældgamle undersøgelser som er så ukorrekte som
noget kan blive - man får jo næsten en mistanke om, at de undersøgelser stammer fra
medicinalvirksomhederne.
Hvilken tank jeg skal bruge når jeg damper, det skal være helt op til mig selv, om jeg vil have en
stor eller lille tank, det skal der da bestemt ikke lovgives om. Der er da heller ingen lov, som
bestemmer hvilken størrelse pibe jeg skal bruge (hvis jeg nu var piberyger)
Det I foreslå vi dampere skal bruge, er noget lignende Nordic, og hvorfor lige dem -
medicinalvirksomhederne igen - men sorry, de virker IKKE, det var jo dem som for mange år siden
kom frem, og desværre der blev man ikke røgfri. Men det gør man, med det udstyr som kan købes i
dag, og som I vil ulovliggøre.
Og så handler denne lov i den grad om PENGE PENGE PENGE og IKKE folkets sundhed. MEN I
glemmer at vi efter alt sandsynlighed ikke kommer til at koste samfundet det samme som rygerne
gør - her tænker jeg helbredsmæssigt.
Samtidig vil I pålægge de små virksomheder som sælger e-cigaretter og juice, nogle gebyrer for
registrering af deres produkter, som er helt ude i hampen. Det er små virksomheder vi taler om, og
ikke Mærsk koncernen.
De vil ALDRIG have en chance for at skulle betale disse gebyrer, og må derfor lukke og afskedige
deres ansatte, men så kan vi selvfølgelig også få nogle flere arbejdsløse.
Helt ærligt inden man kommer med sådant et lovforslag, er det mindste vel, at man undersøger
markedet, hvad er rigtigt og hvad er forkert. Dette er ikke sket her.
Desværre tror jeg heller ikke, at der er ret mange af folketingsmedlemmerne, som har sat sig
ordentlig ind i sagen, hvilket vi kan se, at de svar som vi indimellem modtager fra jer. Og værre
endnu er jo, at disse folketingsmedlemmer afgiver sin stemme, på noget som de ikke ved noget om.
Inge Lund