Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 303
Offentligt
Skrevet af Peter Kelkelund
INDLEDNING
Det første og, måske største, problem ved hele denne ”debat” er, at ”E-cigaretten” bliver betragtet
som et enkeltstående produkt, som derfor vil kunnes reguleres ud fra meget faste og rigide metoder.
Selve ordet ”E-cigaret” er vi RIGTIG mange som er kede af. Det har aldrig haft noget med en
cigaret at gøre, eller tobaksafbrænding. Os ”dampere” anser det som en måde at indtage nikotin på,
i visse tilfælde helt uden. – Og dette kan ske på mange forskellige måder ved hjælp af forskelligt
”damp-udstyr”. Ved ”damp-udstyr” forstås der følgende;
- En strømkilde, oftest i form at et batteri – dog kan man også bruge direkte strøm fra stikkontakten
i visse tilfælde
- Et varmelegeme, også kaldet for coil, da det typisk er en ”spole” af kanthaltråd, der bruges. – Her
kan der igen bruges MANGE forskellige metoder. Måden man så damper på vil variere ekstremt fra
person til person. Hertil følgende bør der også tales om ”vægen” som fører væsken hen til
varmelegemet.
- En væskebeholder, også kaldet ”tank”
- Til sidst er der væsken, men det vil jeg komme ind på i min konklusion
PROBLEMSTILLINGER VED LOVFORSLAGET
- Jeg vælger med vilje her ”kun” at tage et par eksempler frem, da det hurtigt kunne bliver for
mange sider, dette her”
1) Side 25 3.5. ”Mærkning, sundhedsadvasler m.v.”
Her bliver der talt om at der skal mærkes omkring produktets nikotin indhold og ”levering per
dosis” – Dette er UMULIGT! – da det jo kommer an på, hvor tid man ”suger” m.m. (se også side
24, hvor det skrives at ”elektroniske cigaretter skal levere nikotindoser i konstante mængder”) –
Hvordan skal dette kunne undersøges og dermed bevises?
2) Side 24 ”omkring størrelse på udstyr”
Det er MEGET svært at gennemskue, hvad der menes her? Hvad er genopfyldningsbeholdere og
hvad er tanke?
Jeg går ud fra at de 10ml er ang. flasker med væske i, som IKKE genopfyldes, og tanke er så det
brugeren selv fylder væske i.
Hvad hjælper det at tanken kun kan have en størrelse på 2ml? - Er det for at beskytte brugeren? –
Brugeren vil jo blot bære rundt på flere flasker, og der vil være større chance for ”spild”, som
direktivet jo er meget bange for, når tanken skal genopfyldes. – Det siger sig selv at så skulle coca
cola også max kunne sælges i 33cl f.eks. Da det jo KAN være yderst sundhedsskadeligt. Eller hvad
med helt alm. glas?
- Dem kan man hælde kaustisk soda i! – Så hvorfor bliver vores glas ikke også reguleret ud fra
samme princip? – Regulér, der hvor behovet er og ikke der, hvor den medicinale lobbyisme siger!
Mange af det nyere produkter har en min. kapacitet på ca. 4ml, da dette kræves for at kunne have
plads til de større og BEDRE varmelegemer. – For at gøre dem mere sikre i brug, kræves der også
rustfrit stål og glas, som medfører en større tank!
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 303: Henvendelse af 17/1-16 fra Peter Kelkelund vedr. lovforslag om elektroniske cigaretter
3) Side 87 ”Registreringsgebyrer m.m.”
Her er den virkelig gal!!!
Man ved ikke om man skal grine eller græde! 36.900.- for blot at kunne anmelde et produkt til
godkendelse? – Hvad så, hvis dette produkt ikke bliver godkendt….ej men….altså. – Yderligere vil
det koste 14.700.- om året for at beholde anmeldelsen.
Se nu på det engelske forslag….her er vi nede omkring 1-2.000.- og der tales der også omkring
typegodkendelse. Der findes flere tusindvis af produkter så, hvor skal alle pengene komme fra?
Et kæmpe medicinalfirma som f.eks. okono, vil så lave 4-5 produkter og os brugere vil lide under
det, da det bliver EKSTREMT ringe produkter som de kan præstere. (deres nuværende produkter
har de ikke engang selv lavet, med fået fremstillet i kina, sååååååå)
KONKLUSION
Jeg kan sagtens finde mig til rette med at væsken bliver reguleret ud fra det foreslået lovforslag, dog
med den KÆMPE ændring at der kan typegodkendes; ingredienser, emballage, nikotinstyrker osv…
som man ser i ALLE andre erhverv, brancher og industrier.
Det er yderst vigtigt at væsken kommer i fokus og bliver fremstillet/produceret så sikkert som
muligt, men det er meget svært at finde frem til dette postulat i det fremlagte lovforslag. – Det er
mest side op og side ned med at man ikke må reklamere og at det bliver dyrt for alle involverede –
UNDTAGEN ”de store spillere”! (side 49: "Gebyrfinansieringen vurderes samlet set at have
begrænset betydning for erhvervslivet, eftersom det forventes, at de primære aktører på markedet på
sigt vil være de relativt store spillere.") – Sikke noget at skrive…
Resten af vores ”dampudstyr” bør reguleres som alt andet inden for alm. produktsikkerhed og bør
ikke koste 36.900.- per enkelt lille del…suk! – Og det er jo bare for at ansøge om godkendelse.
Lad voksne mennesker selv bestemme, hvordan de vil indtage den væske som bliver godkendt og
lad den så stoppe dér!