Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 296
Offentligt
Jeg har netop rundet 100 dage som røgfri. Og jeg vil rigtig gerne have mange mange flere af dem.
Gik fra ca 40 smøger om dagen til 0. Havde på ingen måde overvejet at stoppe og var slet ikke
motiveret. Min kæreste begyndte at dampe, og efter at have set på hvor nemt det var for ham i et par
dage besluttede jeg at hoppe med på damp vognen. Startede på en af de små e-cigs der kan købes
rigtig mange steder, og jo det virkede da, men der gik ikke mange dage før jeg godt kunne
fornemme at bedre udstyr ville være en kæmpe hjælp. Så med rigtig god vejledning i en damp butik
blev jeg godt rustet og udstyret til at glemme alt om at ryge alm smøger.
På bare 100 dage, har jeg lært hvor stor forskel der er på damp udstyr, det ser desværre ud til at
blive en saga blot nu.
2 gange har jeg tænkt at det kunne være dejligt med en cigaret, men jeg har ikke røget overhovedet
siden beslutningen blev taget. Og det var i den første uge af mit rygestop jeg havde lysten.
Har altid sagt at jeg nyder at ryge og ikke har rygrad nok til at stoppe, med damp har det slet ikke
været svært.
Jeg hoster ikke mere, jeg kan rent faktisk lugte ting nu, min hud ser meget sundere ud og den
allerbedste ting er at jeg slet ikke har taget på.
Da jeg røg, gik jeg altid udenfor, men det kan aldrig helt undgåes at være til gene når man er i
nærheden af ikke rygere.
Det kan jeg selv tydeligt mærke nu hvis jeg er tæt på folk der ryger..Jeg frygter at falde i igen, hvis
jeg ikke kan dampe mere som jeg gør nu. Tror desværre ikke vanen er knækket endnu, så jeg vil
nok ende med at ryge igen desværre.
Ang et par af de forskellige aspekter i lovforslaget.
Ingen tanke over 2 ml? Det kan jeg ikke se fornuften i? Det får ikke folk til at dampe mindre, de
fylder dem bare oftere. Og jeg frygter at kvaliteten af udstyret vil være forringet med den mindre
størrelse.
Ingen flasker over 10 ml? Hvad er forskellen på om man har 5 flasker a 10 ml eller 1 a 50 ml?
For ikke at friste børn? Så burde man måske nærmere se på feks nikotin tyggegummi? Det er
absolut ikke børne sikker indpakning. Og alle børn elsker tyggegummi. Hvorfor bliver der ikke set
på den slags i stedet for?
Mindre udvalg af smage/hardware? Det bliver nærmest umuligt at dampe, medmindre man kan
bruge de helt små e-cigs, som bare ingen hjælp er overhovedet. Og eftersom man ikke har nogen
indstillingsmuligheder på dem overhovedet, er jeg ikke tryg ved dem. Med det udstyr vi har i dag,
har vi selv fuld kontrol over vores damp:)
Jeg kan godt leve med at priserne stiger, LIDT, men jeg kan ikke leve med at der snart bliver
vedtaget en lov der på det nærmeste umuligør det at dampe.
Jeg kan kun håbe og bede til at i vil bruge tid på at læse denne email, kluntet skrevet af en ganske
ny indenfor damp verdenen, men en som ved med sikkerhed at det ender med 30-40 smøger om
dagen igen hvis lovforslaget bliver vedtaget.
Mvh Mille Lyders