SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 295: Orientering om kommissorium for udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 295
Offentligt

Kommissorium for udvalg om det nære og sammenhængende

sundhedsvæsen

5. januar 2016

Baggrund og formål

I 2040 ventes antallet af personer på 80 år at være fordoblet i forhold til i dag, og

alene over de næste fem år bliver vi ca. 140.000 flere borgere over 70 år. Det be-

tyder, at der kommer flere ældre og flere borgere, der skal leve med en eller flere

kroniske sygdomme, og som derfor ofte er i kontakt med flere sektorer på samme

tid. Samtidig sætter den økonomiske situation snævre grænser for væksten i de

offentlige udgifter til sundhedsvæsenet. Det stiller krav til løbende nytænkning og

effektivisering, samt at opgaverne i sundhedsvæsenet løses omkostningseffektivt.

Regeringen, KL og Danske Regioner har i ØA16 indgået aftale om at igangsætte

et udvalgsarbejde, som skal komme med forslag, der kan indgå i en plan for ud-

bygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Udvalgets forslag skal understøtte, at behandlingen af patientgrupper med forløb

på tværs af sektorer sker sammenhængende, borgernært, omkostningseffektivt og

er af høj kvalitet. Herunder særligt for følgende patientgrupper:



Ældre medicinske patienter

Patienter med kroniske sygdomme

Patienter med psykiske lidelser, herunder dobbeltbelastede

Forslagene skal tage afsæt i borgerens egne behov og ressourcer samt udgangs-

punkt i det såkaldte LEON-princip, som indebærer, at behandlingen og rehabilite-

ring skal tilbydes på laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau.

Opgavebeskrivelse

Udviklingen mod, at flere patienter har forløb på tværs af sektorer stiller krav til

sundhedsvæsenet om at skabe sammenhæng og kvalitet for patienten på tværs af

sygehuse, kommuner og praksissektor. Et fælles mål er mere geografisk lighed

med ensartet, høj kvalitet over hele landet.

Udvalget skal komme med forslag til en styrkelse af indsatsen på følgende områ-

der:

1. Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor.

Det belyses, hvordan der kan skabes bedre samarbejde mellem sygehuse, kommu-

nale sundhedstilbud, fx hjemmesygepleje og genoptræning efter sundhedsloven,

rehabilitering, tilbud i praksissektoren samt tilbud på social- og beskæftigelsesom-

rådet.

Det belyses, hvordan der eksempelvis kan sikres anvendelse af lægefaglige kompe-

tencer samt deling af information og viden på tværs af sektorer, så fx patienter

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 295: Orientering om kommissorium for udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fra sundheds- og ældreministeren

Side 2 af 3

med kroniske og psykiske lidelser oplever et sammenhængende forløb af høj kvali-

tet, der understøtter en omkostningseffektiv indsats.

2. Rette kompetencer til rette opgaver

Grundlaget for et løft af kompetencerne i det nære og sammenhængende sund-

hedsvæsen belyses, med henblik på at sikre, at de rette sundhedsfaglige kompeten-

cer er til stede i håndteringen af borgere med forløb, der går på tværs af sektorer

og som herudover har et rehabiliterende sigte. Der udarbejdes forslag til, hvordan

indsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt med de rette kompetencer til stede.

3. Ensartet kvalitet over hele landet

Der udarbejdes forslag til, hvordan det sikres, at de nære sundhedstilbud har

samme høje kvalitet landet over. Herunder, at der i bl.a. forebyggelsen eksempel-

vis arbejdes efter standarder, ’best practise’, evidensbaserede metoder og retnings-

linjer, og at der skabes ny viden igennem løbende dokumentation af kvaliteten

med henblik på systematisk udbredelse af metoder, der virker. Dette gælder i for-

hold til sundhedsfaglige tilbud, herunder indsatser på ældreområdet, det patient-

rettede forebyggelsesområde og psykiatriområdet.

4. Bedre digital understøttelse og brug af data

Det belyses, hvordan behovet for, at der etableres mere og bedre dokumentation

på sundhedsområdet, specielt i kommunerne og almen praksis, og bedre rammer

for digital kommunikation på tværs af sektorer kan understøttes. En fortsat styr-

kelse af datagrundlaget og kobling af data skal understøtte et mere sammenhæn-

gende sundhedsvæsen.

Eventuel kortlægning af eksisterende dokumentation samt forslag til it-

understøttelse skal bl.a. ses i sammenhæng med Sundhedsdataprogrammets it-

løsninger og det igangværende arbejde med at sikre bedre digitalt samarbejde om

komplekse patientforløb samt Fælles Sprog III og FLIS, jf. den nationale strategi

for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 og Regionernes fælles strategi for

digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2019.

Andre overvejelser

De økonomiske incitamenter har også betydning for opgaveløsningen i forhold til

borgere med forløb på tværs af sektorer. På den baggrund overvejer et aktuelt

arbejde mulige tilpasninger af den kommunale medfinansiering på sundhedsom-

rådet og de kommunale færdigbehandlingstakster, som drøftes i andet regi med

KL og Danske Regioner i foråret 2016.

Der er prioriteret en betydelig økonomi de kommende år til at løfte indsatsen for

bl.a. de ældre og medicinske patienter og til at understøtte bl.a. etableringen af

moderne lægehuse og en bedre brug af data og sammenhæng på IT-området, hvor

udvalgets forslag kan medtages i den løbende udmøntning. Udvalgets forslag skal

baseres på den nyeste viden og evidens på området og et generelt krav om samlet

set at være omkostningseffektivt og neutralt i forhold til de offentlige finanser.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 295: Orientering om kommissorium for udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, fra sundheds- og ældreministeren

Side 3 af 3

Udvalgets sammensætning

Udvalget består af de myndighedsansvarlige aktører på området med repræsentan-

ter fra:



Proces

Sundheds- og Ældreministeriet (formand og derudover 1 repræsentant)

Social- og Indenrigsministeriet (1 repræsentant)

Finansministeriet (1 repræsentant)

KL (2 repræsentanter)

Danske Regioner (2 repræsentanter)

Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet sekretariatsbetjener udvalget.

Sekretariatet kan inddrage andre parter, når dette er relevant.

Udvalget kan løbende inddrage andre relevante organisationer og videnspersoner i

arbejdet. Desuden nedsættes en interessentgruppe, som inviteres til at komme

med indledende og løbende inputs til udvalget.

Interessentgruppen består af:



Lægeforeningen (2 repræsentanter)

Sundhedskartellet (1 repræsentant)

Dansk Sygeplejeråd (1 repræsentant)

FOA (1 repræsentant)

Danske Patienter (2 repræsentanter)

Danske Handicaporganisationer (1 repræsentant)

Desuden kan der løbende i arbejdet inddrages internationale erfaringer. Indleden-

de i udvalgsarbejdet vil analysegrundlaget for drøftelserne blive afklaret. Det sigtes

mod, at arbejdet afsluttes i 2016.