Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 27
Offentligt
Brøndby, oktober 2015
Kære Sophie Løhde
Kære Sundheds- og ældreudvalg
Jeg vil gerne dele en oplevelse med jer:
Smilet breder sig på mit ansigt, mens jeg går ned mod mit omklædningsrum på Herlev Hospital.
Smilet bliver kortvarigt afløst af et gab; det er tæt på midnat. Det har været en god vagt. En
velskabt pige kom til verden. Fødslen forløb ukompliceret, og forældrene var lykkelige og lettede.
Mens jeg cykler hjem i den kølige efterårsluft, går det op for mig, at jeg helt er holdt op med at
forvente, at det kan være sådan at gå på arbejde. Denne aften har jeg ikke dårlig samvittighed.
Hverken over for den fødende, som jeg havde mulighed for at være hos stort set hele tiden. Jeg
nåede at sende den nybagte familie videre til barselsgangen lige før vagtskifte. Heller ikke over for
mine kolleger, for jeg nåede selv at færdiggøre alle de administrative opgaver, der er i forbindelse
med en fødsel. Desuden var der tid til at analysere og evaluere fødselsforløbet med den
jordemoderstuderende. Og sidst, men ikke mindst, kunne jeg gå, da min vagt var slut (dvs. uden
overarbejde), så samvittigheden er også i orden i forhold til min egen familie. Min puls er derfor
normal. Mit blodsukker er også normalt, for i aften fik jeg mulighed for at spise – endda sådan
cirka til normal aftensmadtid.
Engang var det sådan, det var at være jordemoder – for det meste. Nu er det desværre en
sjældenhed. Nu er det mere reglen end undtagelsen, at jeg tager hjem fra vagt med lavt blodsukker,
høj puls og dårlig samvittighed. Det sker ofte, at jeg bliver bedt om at møde før min vagt starter, og
endnu hyppigere, at jeg må blive, efter den er slut. Det siges, at hvis man lægger en frø i en gryde
med kogende vand, vil den straks springe op for at redde sit liv. Hvis man derimod lægger den i koldt
vand, og varmer vandet op grad for grad, vil den blive liggende, mens vandet lige så stille bliver
varmere og varmere, indtil det er for sent, og den vil koge ihjel. Da jeg blev jordemoder for ti år
siden, var vandet i ”fødegryden” lunt på den behagelige måde. Selvfølgelig var der enkelte døgn,
hvor der var ekstrem travlhed, men der var tid til at restituere efterfølgende. Så kom der en
strukturreform. Så kom der fusioner af fødeafdelinger. Der kom fyringsrunder. Der kom krav om, at
flere fødsler skulle igangsættes – uden opnormering af personaler. En jævn strøm af nye krav og
opgaver hele tiden: Mere dokumentation, mere observation, e-learningskurser, nye IT-systemer,
osv. osv. Samtidig med, at der blev sparet en so-su-assistent, en lægesekretær, en
rengøringsassistent. Temperaturen i ”fødegryden” er steget grad for grad og nærmer sig
kogepunktet. De jordemoderstuderende og de nyuddannede jordemødre kan bedre mærke det, for
de plumper lige ned i den høje temperatur. Derfor ses en historisk højt frafald på
jordemoderuddannelsen. Derfor får jordemødre, der har været færdiguddannede i mindre end to
år, stress. For os lidt mere erfarne gælder det, at vi måske nok har bemærket, at det bliver varmere
og varmere, men vi tror, vi kan klare det. Eller vi tror, temperaturen bliver lavere igen. Nogle har
opdaget det i tide. De har sagt op –måske endda uden at have andet arbejde på hånden. De måtte
op af gryden, før det var for sent for dem.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 27: Henvendelse af 28/10-15 fra Lise Gudbergsen vedr. øremærkede penge til svangreomsorg
De gravide, fødende og barslende er - for størstedelens vedkommende - stadig tilfredse. Og vi klarer
at opfylde mange af de kvalitetsmål, vi bliver vurderet på som fødeafdeling. Så det er altså ”kun”
jordemødre og andet personale i svangreomsorgen, det går ud over. Måske er det derfor, den
nuværende regering har valgt at fjerne de øremærkede midler til svangreomsorgen, som blev
bevilliget i foråret 2015? Alle partier (også regeringspartiet Venstre) var ellers enige om, at en sådan
ekstrabevilling til de næste tre år, var nødvendig.
Temperaturen i ”fødegryden” bliver altså tilsyneladende ikke lavere foreløbig. Konsekvensen af
dette tror jeg bliver, at den samlede erfaringssum i jordemoderfaget vil falde drastisk i de
kommende år. For det er ikke muligt for en jordemoder at overleve i den nuværende temperatur i
ret mange år. Vi bliver slidt ned psykisk, før vi bliver slidt ned fysisk. Der vil blive langt imellem
jordemødre, der har 20 og 30 års erfaring. Det er virkelig ærgerligt for de gravide, fødende og
barslende. Jordemoderfaget er i høj grad et håndværk, som det tager tid at blive rigtig god til. Selv
har jeg meget at lære endnu. Der er fortsat stor søgning til jordemoderuddannelsen, så
rekrutteringen er ikke svær. Men fastholdelse af dygtige, erfarne jordemødre – dét bliver svært.
Dermed vil kvaliteten af svangreomsorgen uundgåeligt falde.
For 300 år siden besluttede Kong Frederik den 4., at jordemødre i Danmark skulle have autorisation.
Det siges, at han bl.a. gjorde det, fordi han gerne ville have en stærk hær. Han vidste, at en stærk
hær fordrede sunde, stærke mænd, og for at få det, måtte man starte ved fødslerne og
jordemødrene. I en tid, hvor finansloven fødes, håber jeg, at de danske politikere anno 2016 vil være
lige så kløgtige og fremsynede som Kong Frederik den 4. Jordemødres omsorg, vejledning og støtte
til gravide, fødende og barslende, har stor betydning for folkesundheden på lang sigt. Så det betaler
sig at investere (endnu mere) i os. Især hvis vi skal være langtidsholdbare.
Af Lise Gudbergsen
Jordemoder på Herlev Hospital
Lise Gudbergsen
Brøndbyøstervej 104
2605 Brøndby
Mob. 61169402